Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Transkript

1 Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1

2 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre mellemindkomstland. Kinas mål er at blive et i-land omkring Kinas økonomiske vækst vil derfor fortsætte i de kommende årtier og det samme vil energiforbruget og den voksende udledning af drivhusgasser. Kinas energiforbrug er mere end femdoblet fra 1980 til Energiforbruget er især vokset ved anvendelsen af mere kul. Kul udgør det brændsel, som udleder mest CO 2, når det anvendes. Kina er uden sammenligning det land i verden, som nu påvirker det globale klima mest. Tabel 1. Kinas energiforbrug og energityper, År Energiforbrug (mio. ton kulækvivalenter) Energiforbrug ( %) Kul Olie Naturgas Ikke-fossil energi: Vedvarende energi og kernekraft ,2 20,7 3,1 4, ,8 17,1 2,2 4, ,2 16,6 2,1 5, ,6 17,5 1,8 6, ,2 22,2 2,2 6, ,8 19,8 2,6 6, ,0 19,0 4,4 8,6 Kilde: China Statistical Yearbook I 2007 overhalede Kina USA som verdens største udleder af energirelateret CO 2. Kina brugte i 2011 dobbelt så meget kul som USA, EU og Japan tilsammen 7 år tidligere var dette forbrug på samme niveau. Den markante vækst i Kinas energiforbrug har betydet, at Kina nu har det klart største brug af kul i verden (46 pct. af det globale forbrug i 2010). Kina vil også i fremtiden bidrage mest til den globale efterspørgsel efter kul og forventes at stå for halvdelen af den globale netto-tilvækst i kul frem til En ny tendens er, at Kina vil i fremtiden også bidrage mest til den globale tilvækst i brug af olie og a-kraft. Kina forbrugte 10 pct. af verdens olie i Bl.a. på grund af den stærkt voksende bilisme ventes Kina at stå for 54 pct. af netto-tilvæksten i det globale olieforbrug frem til Kinas fortsatte og stigende brug af fossile brændsler medfører, at Kina frem til 2035 venter at bidrage med 44 pct. af netto-tilvæksten i det globale CO 2 -udslip. I 2010 stod Kina for 24 pct. af den globale udledning af energirelateret CO 2. Udslippet pr. indbygger er nu større end den gennemsnitlige verdensborgers om end stadig kun halvdelen af den gennemsnitlige OECD-borgers. Side 2

3 2. Kinas klimamål Den kinesiske regerings klimamål er at reducere den energirelaterede CO 2 -intensitet med pct. fra 2005 til Målet baserer sig på analyser fra Energy Research Institute (ERI), der er centralt placeret i den Nationale Udviklings- og Reform Kommission (NDRC). Analyserne opstiller tre scenarier, hvoraf det er det første scenarie, som danner grundlag for den nuværende kinesiske målsætning: 1. Kina fortsætter sin nuværende udvikling og forbedrer CO 2 -intensiteten med 44 pct. ved at indfase mere vedvarende energi i samme takt som nu ( energy efficient improvement scenario ). 2. Kina intensiverer sin klimapolitik med mere ambitiøse nationale tiltag ( low carbon scenario ). Det forbedrer CO 2 -intensiteten med 57 pct. fra 2005 til Kina udnytter sit fulde reduktionspotentiale med udenlandsk assistance ( enhanced low carbon scenario ). Det er baseret på øget teknologiudvikling og intensiv anvendelse af CCS. Det forbedrer CO 2 -intensiteten med 59 pct. i Figur 1. Tre scenarier for Kinas CO2-udledning: Kilde: ERI/National Energy Administration Det bærende fundament i low carbon scenariet er mere vedvarende energi og øget energieffektivitet indenfor eksempelvis bygninger. På disse områder har Danmark en række erfaringer at byde ind med. Ved anvendelse af den førende teknologi på verdensmarkedet og en mere optimal organisering af energisystemet indenfor disse områder vil Kina kunne opnå betydelige CO 2 - reduktioner. Energi og klima står central i Kinas seneste femårsplan ( ), som indeholdt væsentlige satsninger på vedvarende energi (VE) og energiteknologiområdet. Det er den overordnede målsætning, at andelen af VE (inkl. a-kraft, som udgør ca. 1 pct.) skal vokse fra 8,6 pct. af Kinas samlede energiforbrug i 2010 til 15 pct. i Side 3

4 3. Vedvarende energi i Kina Kina er i dag verdens største energiforbruger og CO2-udleder. Kina har valgt at satse på en kraftig udbygning med vedvarende energi (VE), herunder vind. Den overordnede kinesiske målsætning indebærer, at den samlede andel af VE (inkl. a-kraft) skal vokse fra 8,6 pct. af Kinas samlede energiforbrug i 2010 til 15 pct. i Kina er nu verdens største vindmøllemarked og i de seneste to år er der installeret og tilsluttet vindmøller svarende til MW. Hertil kommer vindmøller, som er etableret, men endnu ikke tilsluttet elnettet, hvilket skønnes til at udgøre ca MW. Tabel 2. Installeret el-kapacitet baseret på VE: GW installeret* ** Vandkraft Vind (tilsluttet nettet) Biomasse Solceller TOTAL * ultimo året ** målsætning i 12. femårsplan Kilde: China National Renewable Energy Centre: China Renewables Utilization Data Kina står særligt overfor en udfordring ift. at integrere de stigende mængder VE i energisystemet pga. energisystemets manglende evne til hurtigt at omstille sig den varierende vindenergimængde. Producerer vindmøllerne mere end der behøves, er der risiko for, at de stoppes (udkobles). I 2012 gik 20 TWh af den vindbaseret elproduktion tabt på grund af systemets manglende fleksibilitet. Det er dobbelt så meget som i Til sammenligning udgør det samlede årlige danske elforbrug ca. 35 TWh. Danmark samarbejder med de kinesiske myndigheder på at øge udnyttelsen af nævnte fleksible elproduktion. Figur 2. Sammenligning af kinesisk vindproduktion og tab med det samlede danske elforbrug. Side 4

5 4. Energieffektivisering i Kina I sammenligning med OECD-landene bruger Kina 2½ gang mindre energi per indbygger. Gennemsnitskineseren anvender ligeså meget energi som den globale gennemsnitsborger. Ifølge IEA er der i Kina et besparelsespotentiale i 2035 svarende til 25 pct. af Kinas energiforbrug i Den øgede energieffektivitet ville desuden øge Kinas BNP med 2,1 pct. i 2035 i forhold til, hvad BNP ville være, hvis kun de eksisterende målsætninger og politikker blev gennemført. Ikke mindst energieffektiviseringer af apparater og bygninger gør en stor forskel. Kinas står over for tre hovedudfordringer ift. energieffektivitet: 1. Kinas industri, der står for næsten halvdelen af landets endelige energiforbrug, kan øge sin energieffektivitet betydeligt. 2. Omkring 15 mio. kinesere migrerer til byerne hvert år. Det har skabt et byggeboom. Kina står for ca. 50 pct. af den globale tilvækst i bolig-m2. Opførelse af energirigtige bygninger kan spare store mængder energi i fremtiden. 3. Transportsektoren ekspanderer kraftigt og står i dag for ca. 13 pct. af Kinas endelige energiforbrug. Dette energiforbrug vil næsten blive fordoblet på 10 år. Tabel 3. Kinas energiforbrug i forhold til andre lande og regioner: 2010 Energiforbrug Energiforbrug Energiforbrug per BNP-enhed (Mio. toe) per indbygger (toe/indbygger) Officiel vekselkurs (toe/1.000 US$) Købekraftparitet (toe/1.000 US$) Verden ,86 0,25 0,19 Kina ,81 0,60 0,26 OECD ,39 0,14 0,15 Danmark 19 3,47 0,08 Toe = Tons olie ækvivalenter. Kilde: IEA 0,11 Kina overvejer for tiden markedsbaserede virkemidler til øget energieffektivisering, herunder øget energibeskatning. Grønne afgifter, skatter og energiafgifter står højt på den aktuelle kinesiske dagsorden. Figur 3. Kinas energiefterspørgsel i husholdninger ved energieffektive markedsreformer (Efficient World Scenario) i forhold til videreførelse af eksisterende mål og politikker (New Policies Scenario). Kilde: IEA Side 5

6 5. Kina og dansk energiteknologi Danmark har ca. 500 virksomheder i Kina. Kina er Danmarks næststørste samhandelspartner udenfor EU. En række store og mellemstore danske virksomheder inden for energiteknologi er til stede i Kina, Danske virksomheder eksporterer bl.a. vedvarende energiudstyr, energiøkonomiske løsninger til kraftværker, fjernvarmesystemer, termostater og energibesparende udstyr i øvrigt. I 2012 aftog Kina 2,9 pct. af den danske vareeksport, hvormed Kina kom i top 10 over Danmarks største eksportmarkeder. Tabel 4. Danmarks eksport til Kina, heraf energiteknologi: Mio. kr. Vareeksport Energiteknologi- og udstyr Kina Globalt Kina Globalt (1,9%) (4,0%) (2,4%) (4,2%) (2,5%) (4,5%) (2,6%) (4,1%) (2,9%) (3,6%) Kilder: Danmarks Statistik og Energistyrelsen/DI/EVM Kinas betydelige vækst i energisektoren indebærer, at det kinesiske marked for energiteknologi udgør en betydelig del af det globale marked. Det gælder for vindmøller, energieffektivt byggeri og fjernvarme mv. Hver fjerde vindmølle i verden står i dag i Kina. I de kommende år vil udbygningen være så markant, at 35 pct. af alle nye vindmøller globalt ventes opstillet i Kina. Dermed vil Kinas samlede kapacitet af vindmøller udgøre 30 pct. af alle vindmøller i verden i Kinas udbygning med vindmøller i globalt perspektiv: (MW) Kapacitet 2012 Tilvækst Kapacitet 2017 Kina Globalt Kinas andel af globale marked 26 % 35 % 30 % Kilde: BTM Consult/Navigant Energieffektivt byggeri med velisolerede vinduer, isoleringsmaterialer og termostater m.v. er også et dansk kerneområde. Som vist i Figur 4 oplever Kina i disse år en markant tilvækst i byggeriet. Figur 4. Årlig tilvækst i bygningsareal i Kina: Bygningsarealet inkluderer både boliger, institutioner og virksomheder. Kilde: China Statistical Yearbook og Euroheat & Power Side 6

7 6. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets samarbejdsområder Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bilaterale myndighedssamarbejde med udvalgte vækstøkonomier har til formål at bistå disse lande med klima- og energipolitikker, der borger for lavere emissioner end ellers. Det sker bl.a. via overførsel af reguleringserfaringer inden for vedvarende energi og energieffektivitet. Det gælder også for Kina. De kinesiske myndigheder har vist særlig interesse for danske erfaringer med regulering inden for vindområdet og ift. energieffektivitet (EE), biomasse, fjernvarme og anvendelse af energiafgifter/co2-skat. Det er understøttet af fire konkrete samarbejdsaftaler på energiområdet, herunder et tæt samarbejde med det kinesiske center for vedvarende energi, CNREC. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet samarbejder for indeværende med følgende kinesiske myndigheder: National Energy Administration (NEA) og China National Renewable Energy Centre (CNREC), Ministry of Housing and Urban-Rural Development (MoHURD) og Ministry of Science and Technology (MoST) samt det vigtige planlægningsministerium, National Reform and Development Comission med hvem der blev indgået aftale i juni Myndighedssamarbejdet inden for vedvarende energi har bl.a. til hensigt at yde teknisk rådgivning med fokus på øget integration af vedvarende energi i energisystemet. Danske reguleringserfaringer på området kan medvirke til at afhjælpe kinesiske problemstillinger i bestræbelserne på at øge produktionen af vedvarende energi. Ambitiøse målsætninger på klima- og energiområdet forudsætter sammenhængende og langsigtede modeller for energisektorens udvikling. Disse modeller arbejder det vedvarende kinesiske energicenter, CNREC, på at udvikle for Kina i tæt samarbejde med danske eksperter fra Energistyrelsen. Resultaterne fra arbejdet i den danske Klimakommission, som udarbejdede langsigtede løsninger for, hvordan Danmark kan udfase brugen af fossile brændsler fuldstændigt frem til 2050, har vakt kinesisk interesse og ønske om udarbejdelse i en kinesisk kontekst. Kina har også fokus på at nedbringe energiforbruget i bygninger. Fra kinesisk side har der i det lys været efterspørgsel efter danske erfaringer ift. regulering og implementering af energieffektive bygningsstandarder, materialer m.v. Side 7