Faglærte på arbejdsmarkedet

Transkript

1 2 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Faglærte på arbejdsmarkedet 3.1 Indledning og sammenfatning... side Udbud af faglært arbejdskraft... side Færre faglærte fremover... side Faglærtes arbejdsmarkedstilknytning... side Faglærtes beskæftigelse... side 12 Appendiks 3.1 Arbejdsstyrkefremskrivning og uddannelse... side Hovedarbejdsfunktioner... side 11

2

3 3.1 Indledning og sammenfatning Antallet af faglærte er steget men nu falder det Knap 4 pct. af arbejdsstyrken har i dag en erhvervsfaglig uddannelse. Antallet af faglærte er steget med godt 15. de seneste 2 år, men nu er der risiko for, at antallet af faglærte over de næste 35 år falder langt mere, end det er steget de seneste årtier. Den demografiske udvikling vil med udgangspunkt i den nuværende adfærd på arbejdsmarkedet medføre, at der bliver 22. færre personer i arbejdsstyrken i 24. Størsteparten 95 pct. af dette fald vil være faglærte. Den netop besluttede velfærdsreform vil ikke ændre væsentligt på den udvikling. Velfærdsreform giver 19. flere faglærte i flere faglærte ved forkortelse af studietid Faglærte har høj tilknytning til arbejdsmarkedet Faldet i antallet af faglærte kan afhjælpes ved eksempelvis at hæve ældre faglærtes erhvervsdeltagelse. Effekten af en efterlønsalder på 62 år er, at der bliver 19. flere faglærte i 227 end med nuværende regler. Blev efterlønnen i stedet helt afskaffet, og folkepensionen hævet til 67 år, ville det betyde 92. flere faglærte på arbejdsmarkedet i 227. Antallet af faglærte kan også øges, hvis unge kommer hurtigere igennem erhvervsuddannelsessystemet. Hvis unge blev et år hurtigere færdig med deres uddannelse, ville det øge antallet af faglærte med 16. i 227. Faglærtes erhvervsdeltagelse er høj, og sammenlignet med personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse er faglærtes ledighed lav. Faglærtes erhvervsdeltagelse er dog faldet de sidste 2 år. Det gælder for alle aldersgrupper, bortset fra 5-59-årige, hvor erhvervsdeltagelsen er steget. Trods en stigning i andelen af 5-59-årige i arbejdsstyrken vælger faglærte stadig at bruge efterlønnen i stort og stigende omfang. og er ansat i alle brancher med mange jobfunktioner Faglærte er ansat i alle brancher og varetager en bred vifte af jobfunktioner. Unge faglærte arbejder i høj grad i den branche, hvori de er uddannet, men som de bliver ældre, stiger den faglige mobilitet. 89

4 3.2 Udbud af faglært arbejdskraft To ud af tre har kompetencegivende uddannelse De seneste 2 år er uddannelsesniveauet i samfundet vokset. To ud af tre personer i arbejdsstyrken har i dag en erhvervskompetencegivende uddannelse mod halvdelen i Den udvikling har haft stor betydning for den vækst og beskæftigelse, der er skabt i Danmark i perioden, jf. Det Økonomiske Råd (23). 37 pct. af arbejdsstyrken har i dag en erhvervsfaglig uddannelse. For tyve år siden var det ca. 33 pct., jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Større andel med erhvervsuddannelse årige i arbejdsstyrken, pct Med erhvervskompetencegivende udd. 47,5 63,4 Erhvervsfaglig uddannelse 32,6 37,4 Videregående uddannelse 14,9 26, Uden erhvervskompetencegivende udd. 52,5 36,6 Arbejdsstyrken i alt 1, 1, ANM.: Erhvervsfaglig uddannelse omfatter ud over erhvervsuddannelser også social- og sundhedsuddannelser, pædagogisk grunduddannelse, landbrugsuddannelser og uddannelser på søfartsområdet. Gruppen er således bredere defineret end i kapitel 1 og 2, som alene omhandler erhvervsuddannelser. Personer med uoplyst uddannelse indgår i gruppen uden erhvervskompetencegivende uddannelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik flere faglærte de sidste 2 år Antallet af faglærte i arbejdsstyrken er steget med 154. personer fra 1984 til 24. Væksten i antallet af faglærte skyldes både, at en større andel af arbejdsstyrken har en erhvervsuddannelse, og at der er blevet flere årige i 9

5 befolkningen. Faglærtes erhvervsdeltagelse har derimod bidraget med et fald i antallet af personer med en erhvervsuddannelse, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2 Flere årige i befolkningen har løftet arbejdsstyrken 1. personer (15-64 år), Ændring i arbejdsstyrken som følge af: Ændret uddannelsesniveau Befolkningsudvikling Ændret erhvervsdeltagelse I alt Med erhvervskompetencegivende udd heraf erhvervsfaglig uddannelse Uden erhvervskompetencegivende udd Arbejdsstyrke i alt ANM.: Personer med uoplyst uddannelse indgår i gruppen af personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Det overvurderer stigningen i gruppen med erhvervskompetencegivende uddannelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Flere har fået en erhvervsuddannelse de sidste 2 år Et højere uddannelsesniveau har medført 73. personer flere i den faglærte arbejdsstyrke fra 1984 til 24. De personer, der er kommet ind på arbejdsmarkedet, har været bedre uddannet end dem, der har forladt arbejdsmarkedet. Flere årige i befolkningen har også bidraget positivt til den faglærte arbejdsstyrke med i alt 98. personer. Faglærtes erhvervsdeltagelse faldet I modsat retning trækker, at erhvervsdeltagelsen blandt faglærte har medført et fald i den faglærte arbejdsstyrke på 17. personer i perioden. 91

6 Faglærtes erhvervsdeltagelse er, som for alle andre grupper på arbejdsmarkedet, faldet de seneste 2 år. Det gælder stort set alle aldersgrupper, men faldet i erhvervsdeltagelsen er især markant for unge og 6-64-årige, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Faglærtes erhvervsdeltagelse faldet siden 1984 Ændring i faglærtes erhvervsfrekvens, pct. point, år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-64 år Alder -15 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Efterløn skyld i lavere erhvervsdeltagelse blandt ældre Faldet i ældre faglærtes erhvervsdeltagelse skyldes især efterlønsordningen. Blandt unge faglærte står en større andel i dag helt uden for arbejdsstyrken end tidligere, f.eks. på kontanthjælp. Modsat alle andre aldersgrupper er erhvervsdeltagelsen for 5-59-årige faglærte steget de seneste 2 år. Trods den stigende erhvervsdeltagelse, benytter faglærte alligevel efterlønsordningen i stort og stigende omfang, jf. DA (26). Befolkningsudvikling trækker fremover ned Uanset uddannelsesbaggrund er det udviklingen i gruppen i de arbejdsdygtige aldre, der har bidraget mest til en voksende arbejdsstyrke. Befolkningsudviklingen vil i mange år fremover trække i modsat retning, jf. afsnit

7 145. færre faglærte i Færre faglærte fremover Udbuddet af faglært arbejdskraft er allerede begyndt at falde og den udvikling fortsætter i de kommende år. Med uændret erhvervsdeltagelse på arbejdsmarkedet og det nuværende uddannelsesniveau vil den demografiske udvikling medføre, at antallet af personer med en erhvervsfaglig uddannelse falder med 145. personer de næste tyve år, jf. figur 3.2. Figur 3.2 Faglært arbejdsstyrke falder Arbejdsstyrke (15-64-årige), 1. personer Arbejdsstyrke i alt Arbejdsstyrke med erhvervsfaglig uddannelse Arbejdsstyrke med videregående uddannelse ANM.: Se i øvrigt appendiks 3.1 for en beskrivelse af fremgangsmåden ved arbejdsstyrkefremskrivningen. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger. I 24 vil en uændret adfærd medføre, at der vil være 211. færre faglærte på arbejdsmarkedet end i dag. Af det samlede fald i arbejdsstyrken frem til 24 på 22. personer vil faldet i faglærte således udgøre 95 pct. Den demografiske udvikling rammer ikke i samme grad gruppen af personer i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse. Det skyldes, at en stigende andel unge får en videregående uddannelse. Derfor er denne gruppe også yngre end gruppen med erhvervsfaglig uddannelse. 93

8 Større andel ældre faglærte end ældre akademikere I 25 var 38 pct. af alle faglærte mellem 25 og 39 år, mens 43 pct. af personer med videregående uddannelse var i denne aldersgruppe. Samtidig var der en større andel over 55 år blandt faglærte, jf. figur 3.3. Figur Faglærte er ældre end akademikere Andel af arbejdsstyrken i den pågældende gruppe, pct., 25 Videregående uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Alder KILDE: Danmarks Statistik. Uens alderssammensætning giver forskellig udvikling Arbejdsstyrken inden for den enkelte erhvervsuddannelse vil i de kommende år udvikle sig forskelligt, fordi aldersfordelingen er forskellig. Mens antallet af faglærte inden for teknik og industri falder med godt 3 pct. frem mod 227, stiger antallet inden for transport med godt 25 pct., hvis ikke befolkningens uddannelsesadfærd og erhvervsdeltagelse ændres, jf. figur

9 Figur 3.4 Flere i transport - færre i industri Faglærte i arbejdsstyrken, pct., ændring Handel og kontor Jern og metal Teknik og industri Levnedsmiddel og husholdning Bygge og anlæg Grafisk Service Transport m.v KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger. Faldet i den faglærte arbejdsstyrke kan mindskes Der er flere muligheder for at undgå, at arbejdsstyrken de kommende årtier bliver mindre. 92. flere faglærte ved afskaffelse af efterløn En forøgelse af ældre faglærtes erhvervsdeltagelse gennem en afskaffelse af efterlønnen og en folkepensionsalder på 67 år kan forøge den faglærte arbejdsstyrke med 92. personer i 227. Det vil modvirke godt 6 pct. af det fald på 145. faglærte, der ellers er udsigt til, hvis ikke befolkningens uddannelsesadfærd og erhvervsdeltagelse ændres, jf. tabel

10 Tabel 3.3 Den faglærte arbejdsstyrke kan øges Faglærte i arbejdsstyrken Ændring Ingen initiativer, Effekt i 227 i forhold til ingen initiativer Efterløn afskaffes +92. Efterlønsalder op til 62 år +19. Efterlønsalder op til 63 år +31. Elever gennemfører hurtigere +16. ANM.: Det antages, at 15 pct. af de personer, der ellers ville gå på efterløn, vil være berettiget til førtidspension. I scenariet med afskaffelse af efterlønnen er folkepensionsalderen 67 år. Se appendiks 3.1. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik, DREAM s befolkningsprognose og egne beregninger. Efterlønsreform ringe effekt på faglært arbejdsstyrke Folketinget har besluttet, at efterlønsalderen fra 219 bliver hævet, så den i 222 er 62 år. Folkepensionsalderen bliver hævet tilsvarende. En stigning i efterløns- og folkepensionsalderen på to år vil tilføre arbejdsmarkedet 19. flere faglærte i 227, hvor ændringerne er helt indført. Det vil kun kunne modvirke 15 pct. af det fald, der ellers er udsigt til. Folketinget har besluttet, at efterlønsalderen fra 225 skal reguleres i takt med stigende levealder. Bliver efterlønsalderen hævet til 63 år i 225 som følge af den beslutning, vil det tilføre arbejdsmarkedet 31. faglærte i 227. Det vil modvirke det fald, der ellers er udsigt til, med 2 pct. Udbuddet af faglært arbejdskraft vil også kunne øges, hvis eleverne bliver hurtigere færdig med deres uddannelse. Frafaldet blandt elever på erhvervsuddannelserne er stort og med til at forsinke unge i uddannelsessystemet, jf. kapitel 1 og DA (24). 96

11 Unges forsinkelse koster 16. faglærte Hvis unge, der vil have en erhvervsuddannelse, i gennemsnit kommer et år hurtigere igennem uddannelsessystemet, vil det kunne øge arbejdsudbuddet af faglærte med 16. personer i de næste tyve år. Det vil således kunne modvirke nedgangen af faglærte med ti pct. i 227. Udbuddet af faglært arbejdskraft kan også øges ved, at flere unge får en erhvervsfaglig uddannelse. Det kan f.eks. ske ved at nedbringe frafaldet blandt elever, der helt fravælger erhvervsuddannelserne, eller ved at elever søger geografisk og fagligt bredere efter praktikplads end i dag. Mere uddannelse løser ikke problemet Effekten på den samlede arbejdsstyrke af, at flere får en uddannelse, er positiv, men begrænset. Set over et helt livsforløb bidrager personer med uddannelse kun få år mere på arbejdsmarkedet end personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. DA (24). Stigende uddannelse blandt unge vil således ikke i sig selv løse den mangel på arbejdskraft, som arbejdsmarkedet står over for. 97

12 3.4 Faglærtes arbejdsmarkedstilknytning Faglærte deltager oftere på arbejdsmarkedet end personer, som alene har grundskole eller en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, jf. figur 3.5. Figur Faglærtes erhvervsdeltagelse er høj Andel af befolkning i arbejdsstyrken, pct., 25 Gymnasial udd. Grundskole Erhvervsfaglig udd. Videregående udd Alder KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Faglærtes deltagelse på arbejdsmarkedet ligner i højere grad personer med en videregående uddannelse end personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Faglærte bruger i stort omfang efterløn Erhvervsfrekvensen falder dog kraftigt for faglærte over 6 år. Det skyldes, at faglærte i stort omfang går på efterløn og derved træder tidligt ud af arbejdsmarkedet. Blandt a-kasser, hvor andelen af faglærte traditionelt er høj, benytter seks ud af ti muligheden for at gå på efterløn. Det er en stor andel sammenlignet med akademikeres a-kasser, jf. figur

13 Figur 3.6 Mange faglærte på efterløn Andel på efterløn blandt 6-66-årige med ret til efterløn, pct., 4. kvartal Metal HK Byggeri Akademikere ANM.: Byggeri indeholder følgende arbejdsløshedskasser: Træ-Industri-Byg (TIB), Blik- og Rørarbejderne, El-faget, Malerfagets og Maritim a-kasse. Akademikere består af akademikere, civiløkonomer, ingeniører og magistre. KILDE: Arbejdsdirektoratet og egne beregninger. Ledigheden for faglærte som andre med uddannelse Faglærte klarer sig godt på arbejdsmarkedet Faglærte har stort set samme ledighed som andre personer med en uddannelse. Faglærtes ledighed på ca. 4 pct. svarer til den ledighed, som personer med en videregående uddannelse gennemsnitligt har, jf. figur 3.7. Figur 3.7 Ledighed højest for personer uden uddannelse 8 Andel ledige i arbejdsstyrken (15-64 år), pct., 1. januar Uden erhvervskompetenceg. Erhvervsfaglig udd. Kort videregående udd. Mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. 99

14 Der er markant forskel på ledigheden inden for de forskellige erhvervsuddannelser. Ledigheden er lavest inden for bygge og anlæg samt jordbrug og fiskeri, mens den er mere end dobbelt så høj inden for det grafiske område og teknik og industri, jf. figur 3.8. Figur 3.8 Stor forskel på ledigheden blandt faglærte Andel ledige i arbejdsstyrken (15-64-årige faglærte), pct., 1. januar Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Grafisk Teknik og industri i øvrigt Service Levnedsmiddel og husholdning Jordbrug og fiskeri Transport m.v. Erhvervsuddannelse KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Når nogle typer faglærte bliver ledige, kommer de hurtigere i job end f.eks. akademikere. For nyledige på dagpenge kommer især medlemmer af byggeriets a-kasser hurtigt tilbage i beskæftigelse eller uddannelse igen. Efter tre måneder er knap halvdelen ikke længere ledige og efter et år er ni ud af ti ude af ledighed, jf. figur

15 Figur 3.9 Hurtigt tilbage i beskæftigelse 1 Andel nyledige, som ikke er kommet i beskæftigelse, pct., HK Bygge Akademikere 3F Metal Uger ANM.: Se i øvrigt figur 3.6. Der er kun medtaget personer, der som minimum har modtaget dagpenge i 4 uger. KILDE: Beskæftigelsesministeriets DREAM og egne beregninger. Sammenlignet med akademikerne klarer metalarbejderne sig ligeledes godt, men ikke bedre end medlemmer af 3F. HK s medlemmer hænger i størst omfang fast i ledighed. Akademikere og HK ere er ansat som funktionærer. Det kan have betydning for den langsommere tilbagevenden til beskæftigelse, fordi bevægelser ind og ud af arbejdsmarkedet er forskellig for den gruppe i forhold til de andre grupper. Faglærte bidrager i snit med 39 år på arbejdsmarkedet Personer med en erhvervsfaglig uddannelse bidrager i gennemsnit med 39 fuldtidsår på arbejdsmarkedet i løbet af et livsforløb. Det er mere end personer uden en kompetencegivende uddannelse eller med en videregående uddannelse, der er aktive 36 henholdsvis 38 fuldtidsår på arbejdsmarkedet, jf. DA (24). Faglærtes flere år på arbejdsmarkedet skyldes blandt andet, at de arbejder i dele af erhvervsuddannelsesforløbet. Derudover bidrager faglærte mere på arbejdsmarkedet end personer uden en kompetencegivende uddannelse, fordi de trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet, samtidig med at deres gennemsnitlige ledighed er lavere. 11

16 Faglærte udgør en vigtig del af beskæftigelsen 3.5 Faglærtes beskæftigelse Faglærte udgør mindst en tredjedel af beskæftigelsen i alle brancher. Særligt er der mange faglærte i bygge- og anlægsbranchen. Faglærte er i mindre grad beskæftiget inden for den finansielle sektor samt i offentlige og personlige tjenesteydelser, jf. tabel 3.4. Tabel 3.4 Flere faglærte i de fleste brancher siden 1984 Pct. af beskæftigede Landbrug, fiskeri og råstof 18,3 43,7 Industri 37,4 44,2 Energi- og vandforsyning 4,3 45,8 Bygge og anlæg 5,8 59,6 Handel, hotel og restauration 42,5 42, Transport, post og tele 31,2 4, Finansiering og forretningsservice 43,1 34,9 Offentlige og personlige tjenester 26,3 3,3 Alle brancher 34,1 38,1 ANM.: Ekskl. uoplyst beskæftigelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. De sidste 2 år er faglærtes andel af beskæftigelsen uændret eller steget i alle brancher på nær inden for finansiering og forretningsservice. Stigningen skyldes, at uddannelsesniveauet generelt er steget. I samme periode er andelen af beskæftigede personer med en videregående uddannelse tilsvarende steget fra 16 pct. til 27 pct. af beskæftigelsen. 12

17 Faglærte beskæftiget i alle brancher Faglærte er beskæftiget i alle brancher Erhvervsuddannelser er rettet mod bestemte jobfunktioner, og ikke mod specifikke brancher. Således er forskellige typer faglærte også bredt repræsenteret på tværs af alle brancher. Uanset faglig uddannelse arbejder flere årige i den branche, hvor de er udlært, end blandt 4-64-årige. Unge arbejder i den branche, hvor de er udlært For eksempel arbejder 6 pct. af årige med en byggeog anlægsuddannelse i bygge- og anlægsbranchen. For 4-64-årige er det 42 pct., jf. figur 3.1. Figur 3.1 Mange er ikke i den branche, hvor de er udlært Andel af beskæftigede faglærte i den pågældende gruppe, pct., årige 4-64-årige "Jordbrug og fiskeri" ansat i landbrug mv. "Byggeri" ansat i bygge og anlæg "Grafisk" ansat i industri "Jern og metal" ansat i industri "Service" ansat i off. og personlige tjenesteydelser Anm,: Figuren viser andelen af faglærte, som er uddannet inden for et givet fag og som arbejder i den pågældende branche. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Mange unge, der er udlært inden for bygge og anlæg, vælger at blive i branchen, mens færre der er udlært inden for jern og metal arbejder i industrien. En del fortsætter i virksomhed, hvor de er uddannet I en del tilfælde bliver elever også i den virksomhed, hvori de er uddannede. En ud af tre færdiguddannede elever fra virksomheder på DA-området i 23 var ansat i samme virksomhed året efter. 13

18 Nogle brancher har en stor udveksling af faglærte på tværs af brancher, mens andre brancher stort set selv uddanner medarbejderne. 5 pct. af personer, der er uddannet inden for bygge og anlæg, arbejder også her. De resterende 5 pct. arbejder i øvrige brancher primært industri og offentlige og personlige tjenester. Det kan f.eks. være som elektriker i en stor virksomhed eller som ekspedient i et byggemarked, hvor de fortsat benytter deres uddannelse. Modsat er det kun en lille andel af personer, der er udlært inden for andre brancher, der arbejder inden for bygge og anlæg primært jern og metal og jordbrug og fiskeri, jf. tabel 3.5. Tabel 3.5 Erhvervsfaglige uddannelser og beskæftigelsen i brancherne Erhvervsfaglig uddannelse Beskæftigede 24 Jordbrug og fiskeri Jern og metal Grafisk Bygge og anlæg Handel og kontor Levnedsmiddel og husholdning Transport m.v. Service Alle uddannelser Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Handel, hotel, restauration Transport, post og tele Finansiering og forretningsservice Offentlige og personlige tjenester Alle brancher ANM.: Tabellerne indeholder beskæftigedes højest fuldførte uddannelse. Alle uddannelser inkluderer også personer med andre erhvervsfaglige uddannelser, end de viste. Tabellen er ekskl. personer med uoplyst branche. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. 14

19 Blandt dem, der er uddannede inden for transport, er det kun 36 pct., der arbejder her. Til gengæld har en større andel, der arbejder inden for transport, en erhvervsuddannelse inden for et andet brancheområde, end tilfældet er inden for bygge og anlæg, hvor den største andel her har en bygge- og anlægsuddannelse. Faglærte har mange jobfunktioner 6 pct. har egentlig faglært arbejde Omkring seks ud af ti beskæftigede faglærte har jobfunktioner, som traditionelt varetages af personer med en erhvervsfaglig uddannelse, jf. figur Figur 3.11 Faglærte har også job på højt niveau Andel af beskæftigede lønmodtagere, pct., 1. januar 24 7 Beskæftigede i alt Beskæftigede faglærte Ledelse Højt & mellemhøjt kvalifikationsniveau Faglært arbejde Andet arbejde ANM.: Beskæftigede faglærte er eksklusive personer med en pædagogisk erhvervsuddannelse. Faglært arbejde er arbejde med en arbejdsfunktion inden for kontorarbejde, salgs- og servicearbejde, arbejde i landbrug, gartneri m.v., håndværkspræget arbejde eller proces- og maskinoperatørarbejde, jf. appendiks 3.2. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 2 pct. på højt eller mellemhøjt kvalifikationsniveau Men en stor gruppe faglærte varetager mange andre jobfunktioner i virksomhederne. En ud af fem faglærte varetager eksempelvis arbejde på højt eller mellemhøjt kvalifikationsniveau. Det kan være mekanikeruddannede, der er bilsælgere, autodidakte programmører eller personer, der un- 15

20 derviser. Kompetencer kan således være erhvervet via erfaring eller oplæring og behøver ikke at være formelle færdigheder. Andelen af personer med en erhvervsuddannelse, der har faglært arbejde, er større for årige end for årige, fordi en større andel 4-64-årige varetager job på højt eller mellemhøjt kvalifikationsniveau, jf. figur Figur 3.12 Højt vidensniveau stiger med faglærtes alder Pct., 1. januar 24 Andet arbejde Faglært arbejde Højt og mellemhøjt kvalifikationsniveau Ledelse år 4-64 år år 4-64 år år 4-64 år Handel og kontor Bygge og anlæg Jern og metal Erhvervsuddannelse ANM.: Figuren er ekskl. personer med uoplyst jobfunktion. Andet arbejdet er inkl. personer beskæftiget inden for militært arbejde. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Andelen af erhvervsuddannede, der arbejder med ledelse på højt eller mellemhøjt kvalifikationsniveau, er størst inden for handel og kontor. Faglærte, der har en uddannelse, som er rettet mod en specifik branche, men ikke arbejder i branchen, har i højere grad andre jobfunktioner end typisk faglært arbejde. 16

21 Appendiks 3.1 Arbejdsstyrkefremskrivning og uddannelse Udgangspunktet for DA s arbejdsstyrkefremskrivninger er DREAM-gruppens befolkningsprognose fra 26, hvor befolkningen er fordelt på køn, 1-års aldersgrupper og herkomst. DREAM s befolkningsprognose er imidlertid ikke opdelt på uddannelse. Der skal derfor gøres en række antagelser for at vurdere fremtidige ændringer i uddannelsesniveauet for de enkelte køns-, alders- og herkomstgrupper. Dette gøres med afsæt i Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik (RAS), hvor hver 1-års aldersgruppe er fordelt på køn, herkomst og højest fuldførte uddannelse pr. 1. januar 25. Grundscenariet for arbejdsstyrkeudviklingen beskriver, hvilken betydning befolkningsforskydninger, vandringer, fertilitet og dødelighed har for hver uddannelsesgruppe i arbejdsstyrken ved uændret erhvervsfrekvens pr. 1. januar 25 for hver uddannelseskategori fordelt på køn, herkomst- og 1- års-aldersgrupper. Om tyve år er arbejdsstyrken i grundscenariet reduceret med 127. personer i forhold til i dag. I forhold til en arbejdsstyrkefremskrivning, som udelukkende er baseret på den demografiske udvikling, bidrager uddannelse positivt med 2. personer om tyve år. Det skyldes, at uddannelsesniveauet for ældre aldersgrupper på arbejdsmarkedet øges fremover, og at de grupper i gennemsnit har en højere erhvervsfrekvens. Antagelse om fastholdt erhvervsfrekvens Antagelsen om uændret erhvervsfrekvens vil føre til en overvurdering, hvis de senere års fald i erhvervsfrekvensen uanset uddannelse fortsætter. En del af dette fald kan formentlig tilskrives, at sammensætningen i de forskellige grupper har ændret sig i takt med, at flere har fået en uddannelse. 17

22 Antagelse om uddannelsesfordelingen I fremskrivningen er antaget for alle ti køns- og herkomstgrupper: (1) At den enkelte generations uddannelsesfordeling er uændret fra 26 og frem for alle på 3 år og derover. Det betyder, at de fremtidige generationer vil opnå samme uddannelsesniveau som 3-årige i dag eksempelvis vil 31-åriges uddannelsesniveau i 28 svare til 3-åriges uddannelsesniveau i 27 etc. (2) At de fremtidige generationer i alderen 15 til 29 år har en uddannelsesfordeling, som er identisk med uddannelsesfordelingen for de samme aldersgrupper i dag. Det betyder, at uddannelsesfordelingen for eksempelvis generationen af 25-årige i 27 er den samme som for 25- årige i dag. Uddannelse er fordelt på grundskole, gymnasium m.v., erhvervsfaglige uddannelser, kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse. Efterlønsscenarier Scenarierne om hel eller delvis afskaffelse af efterløn og forhøjelse af folkepension bygger på en model, der beskriver udviklingen i antallet af faglærte efterlønsmodtagere og folkepensionister mellem 6 og 67 år. Til fremskrivningen anvendes DREAM-modellens befolkningsprognose fra 26. For årige anvendes endvidere den faktiske andel, der betalte bidrag til efterlønsordningen i 24. For hver af aldersgrupperne under 35 år benyttes andelen af 35-årige bidragsbetalere. Antallet af efterlønsmodtagere beregnes ud fra andelen af efterlønsbidragsbetalere, der faktisk benytter sig af efterlønnen, når de er henholdsvis 61, 62, 63 og 64 år. Andelen stiger med alderen og er konstant over tid. 18

23 Det antages, at effekten af reduktionen i antallet af bidragsbetalere blandt yngre aldersgrupper kun får halv gennemslagskraft. Dette er i lighed med Velfærdskommissionens antagelser. Antallet af folkepensionister beregnes som andelen af personer, der i dag er på folkepension, når de er henholdsvis 65, 66 og 67 år. Effekterne af de forskellige scenarier beregnes som forskellen mellem grundforløbet og forløbet med ændringer. I forhold til grundforløbet antages andelen af en årgang, der benytter efterlønsordningen, at ændre sig i scenarierne, når muligheden for at gå på efterløn ændres. Eksempelvis antages 62-årige at have samme tendens til at gå på efterløn, som 6-årige har i dag, 63-årige samme tendens som 61-årige osv., når efterlønsalderen ændres fra 6 til 62 år. Det samme gælder for folkepensionisterne. 19

24 Appendiks 3.2 Hovedarbejdsfunktioner Disco 1: Ledelsesarbejde på højt niveau er ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor. Direktører, lovgivere og højere embedsmænd. Disco 2: Arbejde, der består i anvendelse af viden og/eller forskning på det højeste niveau inden for et bestemt fagområde. Disco 3: Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, som f.eks. teknikere og programmører, sygeplejersker, pædagoger, funktioner inden for salg, finansiering, forretningsservice og administration samt politimæssigt arbejde. Disco 4: Kontorarbejde: almindeligt kontorarbejde og kundeservice vedr. pengetransaktioner, reservationer o.l. Endvidere registreringsarbejde vedr. varelagre, transport, produktion, udlån og telefonomstillingsarbejde. Disco 5: Detailsalg, service- og omsorgsarbejde. Servicearbejde med relation til rejseaktivitet, husholdning, servering, personlig pleje, overvågnings- og redningsvæsen samt salgsarbejde vedr. kundeekspedition og demonstrationsarbejde. Disco 6: Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri, der forudsætter viden på grundniveau. Disco 7: Håndværkspræget arbejde inden for minedrift, industri samt bygge-, anlægs- og fremstillingsvirksomhed. Arbejde, der primært består i betjening af maskiner, er indeholdt i hovedgruppe 8. Disco 8: Proces- og maskinoperatørarbejde samt transportog anlægsarbejde. Betjening og overvågning af procesmaskiner og andre stationære maskiner, monterings- og samlebåndsarbejde m.v. 11

25 Disco 9: Andet arbejde: medarbejdere beskæftiget med rengøring, pakning og budtjeneste. Ligeledes arbejde, der ikke kræver særlige kvalifikationer inden for områder som landbrug, skovbrug, bygge- og anlægsvirksomhed, fremstillingsvirksomhed og transport. 111

26