Høringssvar vedrørende sundhedspolitik og idræts- og fritidspolitik:

Transkript

1 Høringssvar vedrørende sundhedsplitik g idræts- g fritidsplitik: Der er indkmmet 21 høringssvar Høringssvar primært i frhld til Sundhedsplitik (markeret med FED) Høringssvar primært i frhld til Idræts- g fritidsplitik (almindelig) Høringssvar der gælder til begge plitikker (kursiv) Kmmentarer : Frivillighedsrådet 17/ Frivilligrådets kmmentarer til de t plitikker, sm er i høring: Generelt gælder det fr begge, at man synes der er mange gde intentiner g det er gdt at man kan se en sammenhæng mellem sundhedsplitikken g fritids Plitiken Frivilligrådet efterlyser Knkretisering, frslag til knkrete prjekter. Præcisering af, hvrnår, hvrdan, hvad man vil pnå med det man har skrevet. Hvem er ansvarlig fr gennemførelsen, så man pnår de mål man har sat sig fr. Hvrdan vil man måle, at man har nået sit mål? Der bør frmuleres en række kriterier, sm man kan måle på. Der skal afsætte penge i budgettet til prjekterne. Det er bedre at sætte sig ngle mindre mål, sm man så succesfuldt kan pnå, frem fr ngle stre mål, der aldrig fuldføres. Udvælg en 3 4 prjekter/handlingsplaner, gør dem meget knkrete g indgå et samarbejde med de frivillige freninger. I Fritidsplitikken mangler man at ind tænke de ældre sm en gruppe, der gså skal have adgang til idræt g fritidsmuligheder. Flkeplysningsrådet 7/ Idræts- g Fritidsplitikken: Indledningsvis er det Flkeplysningsrådet hldning, at det er gdt, at plitikkerne løbende bliver evalueret. Flkeplysningsrådet har drøftet Idræts- g Fritidsplitikken, g har 1

2 følgende kmmentarer g frslag til plitikken: - Flkeplysningsrådet bemærker g hilser velkmmen, at der frtsat stilles gratis kmmunale lkaler til rådighed fr freningerne. - Psitiv ver fr at urganiserede får mulighed fr at benytte lkaler, under frudsætning af, at det frtsat er det rganiserede freningsliv der pririteres først. - At sætningen: Man kan blive klg af at b i Ringsted (kapitel 3, afsnit A, pkt. 2) erstattes af følgende: Deltagelse i aftensklerne giver vksne faktisk viden m demkrati samt til en demkratisk livsfrm gennem inkluderende, rummelig g anerkendende undervisning. - At plitikken vil indehlde en pfrdring til at der etableres samarbejder g partnerskaber freninger g kmmune imellem, g at man respekterer hinandens behv g interesser. - At plitikken er en rdet plitik der gerne må knkretiseres yderligere. - Spørgsmål til kapitel 3, afsnit D, pkt. 2 Landsbyfællesskaberne sikres gde basisfaciliteter fr det lkale frenings- g idrætsliv : Hvad er landsbyfællesskab? Flkeplysningsrådet definerer Landsbyfællesskaber sm værende Ringsted Kmmunes landsbymiljøer. Hvad er basisfaciliteter? Flkeplysningsrådet definerer basisfaciliteter sm Gymnastiksal Baderum g tiletter Lkaler, fx faglkaler (køkken etc.), møde/klublkaler Udendørs areal (bldbane) Sundhedsplitikken: Flkeplysningsrådet har drøftet Sundhedsplitikken, g har følgende kmmentarer til plitikken: - Flkeplysningsrådet synes at der er mange gde intentiner i plitikken, g vi håber, at det er muligt at realisere dem alle. - At freningslivet g aftensklerne indskrives i plitikken sm aktive sparringspartnere i frbindelse med at gøre Ringsteds brgere sundere (fysisk g mentalt). - At ældre brgere frtsat sikres mulighed fr at dyrke idræt i dagtimerne i kmmunens haller g gymnastiksale mv. 2

3 Kmmentarer : Frivillige sciale freninger Strmøde 8/ Mange freninger synes det var meget materiale at skulle frhlde sig til. De har nk at se til med deres eget frivillige arbejde. Kmmentarer i øvrigt: Fr verrdnet Hvad vil kmmunen gøre helt knkret? Ønske m mere fkus på sundhed g frebyggelse fr krnikere Ønske m en patient cafe. Peter Stegmann 12/ Jeg har med str interesse læst udkastet til den nye Idræts- g Fritidsplitik fr Ringsted Kmmunens brgere g freningsliv. Indhldet sm sådan er jeg ikke uenig i - det virker både gennemtænkt g ambitiøst - men jeg savner, at det eksplicit fremgår, at det gså er vigtigt at tilknytte g/eller fasthlde de ældre årgange, således sm det gså har været nævnt landsplitisk. Betydningen af mtin fr at reducere eller mdvirke livsstilssygdmme må ikke undervurderes. I samme frbindelse har jeg et frslag, sm berører en afledt effekt af kmmunens nuværende medfinansiering af idrætslivet. Der gives tilskud til børn/unge under 25 år, hvis de udgør mere end 50% af idrætsfreningens samlede medlemstal (så vidt jeg husker), g dette tilskud er af meget str betydning fr de fleste idrætsfreninger. Den stre betydning kan medføre, at aktiviteter fr senirer begrænses eller fravælges fr ikke at miste tilskuddet. Hvis kmmunen er enig i, at der gså bør satses på senirer i freningslivet, bør tilskuddet ændres, så det er antallet af børn/unge g senirer tilsammen, der skal udgøre mindst de nævnte 50 %. Om alderen fr børn/unge så frtsat skal være 25 år, g m alderen fr senirer skal være 55+ eller 60+ må kmmunen vurdere nærmere, således at frslaget kan hldes udgiftsneutralt i frhld til det nuværende niveau. Kmmentarer : Ringsted Kmmunale Ungdmsskle 10/ Ungdmssklebestyrelsen vil gerne påpege at der er en signifikant sammenhæng mellem sundhedsniveau g uddannelsesniveau. Ringsted kmmune bør derfr gså i sundhedsplitikken sætte mål m højnelse af uddannelsesniveauet både blandt de unge g de 3

4 vksne. J bedre uddannede frældrene er, j mere mtiveres børnene til at uddanne sig, hvrfr det er vigtigt gså at højne uddannelsesniveauet hs den vksne del af beflkningen. Kmmentarer : MED-udvalget Dagmarsklen 23/ Sundhedsplitik: Bilag drøftet g taget til efterretning. Fritidsplitik: Gdt med samarbejde m fritidstilbud, men vigtigt, at der er klare retningslinjer fr pgavefrdeling mellem sklepgaver kntra fritidstilbudspgaver. Søhlmsklen 2/ MED-udvalget på Søhlmsklen har på sit møde 25/ drøftet det fremsendte materiale til udkast til revisin af Sundhedsplitikken g udkast til en ny Idræts- g Fritidsplitik. MED-udvalget har ingen bemærkninger til ngen af de t plitikker. Bruger- g pårørenderådet Knud Lavard Centret 8/ Bruger- g pårørenderådet finder det vigtigt at der er fkus på vedligehldende træning af ældre brgere på plejecentrene, fr at mdvirke fysisk inaktivitet g bevare mbiliteten. Ingen kmmentarer til idræts- g fritidsplitikken. MED-udvalget KLC 24/ Glad fr de mange psitive signaler g visiner, g vedkender at det er vigtigt at arbejde med livsstile, fr at sikre brgernes sundhed. Det vil gavne beberne på plejecentrene. Ingen kmmentarer til idræts- g fritidsplitikken. MED-udvalget Kværkeby Skle 16/ MED-udvalget ved Kværkeby Skle støtter de verrdnede intentiner i de t plitikker g imødeser det videre arbejde med at føre plitikkerne ud i livet. 4

5 Ældresagen 18/ Når kmmunerne i frbindelse med kmmunalrefrmen fik ansvaret fr sundheds- g frebyggelsesmrådet var det ud fra ønsket m, at man lkalt skulle priritere denne vigtige pgave g i erkendelse af, at de ressurcer man bruger på en gennemtænkt frebyggelsesindsats kmmer mangefld igen. Derfr har Ældre Sagen med str interesse læst det freliggende udkast til Sundhedsplitik Vi knstaterer, at udkastet er svært tilgængelig g desværre gså kendetegnet ved fravær af knkrete g retningsgivende handleplaner. Udkastet indehlder følgende hvedafsnit: 1. Udfrdringen med sundheden i Danmark g i Ringsted kmmune (side 3) 2. Visiner, Værdier, Principper, Indsatsmråder g Handleplan (siderne 4 g 5) 3. (siderne7-14) Ad. 1: Der henvises til, at man har skabt en masse erfaringer, udarbejdet g implementeret en række indsatser. Når man vedtager en ny sundhedsplitik, er det vigtigt at vide, hvad udgangspunktet er, g hvilke erfaringer, der er gjrt med den frrige sundhedsplan. Derfr vil vi freslå, at kmmunen beskriver de mange erfaringer, g hvad det er fr indsatser, man har udarbejdet g implementeret altså at man evaluerer sundhedsplanen fra Ad. 2: På disse 2 sider beskrives en række begreber: Plitik, visiner, verrdnede mål, værdier, principper, indsatsmråder g handleplaner. Når det er svært at frhlde sig til, skyldes det, at de fleste af disse rd ikke er defineret, g at den indbyrdes sammenhæng er ufrståelig. Blt 1 eksempel: Handleplanen (side 5) indehlder 2 punkter: Frmidlingsstrategi samt Opfølgning g revisin. Det er ikke dèt, de fleste frstår ved en handleplan. Vi vil freslå, at man vervejer at indskrænke brugen af fine rd men til gengæld definerer de begreber, der ønskes anvendt samt bruge dem i ngle meningsfyldte sammenhænge. Ad. 3: De 3 bilag indehlder en række facts, bl.a. fra den sundhedsprfil, sm Regin Sjælland har udarbejdet, men plysningerne på disse 4 sider indgår slet ikke i kmmunens sundhedsplitik. Efter Ældre Sagens pfattelse er det en str mangel, at sundhedsplitikken slet ikke indehlder en knkret beskrivelse af, 5

6 hvad det det fr handlinger, kmmunen agter at gennemføre på dette vigtige mråde. En sådan handleplan bør indehlde en beskrivelse af: De knkrete prjekter der agtes gennemført Hvilke resultatkrav man stiller Hvilke budgetter der afsættes til de enkelte frmål Hvem der har ansvaret fr gennemførelsen Hvrledes g hvrnår man vil måle effekten af indsatserne I vedhæftede bilag har Ældre Sagen udarbejdet et resume af: Hvrdan har du det? Mini-sundhedsprfil fr Ringsted kmmune Vi freslår, at kmmunen i den nye sundhedsplitik beskriver m - g i givet fald hvrdan - man agter at frbedre beflkningens sundhedsprfil på de mråder, hvr brgerne i Ringsted kmmune falder negativt ud i frhld til beflkningen i den øvrige del af Regin Sjælland. Vi skal på den baggrund anmde m, at der med udgangspunkt i de bemærkninger, vi har fremsat, udarbejdes et nyt plæg. Tinsldaten Februar 2012 Der er mange gde intentiner både i Byrådets visin g i plitikken, herunder styrkelse af kultur- g fritidstilbud til børn, g at gøre det nemt at kmme til at bevæge sig i naturen. Vi deltager p.t. i leg- g bevægelsesprjektet på vres mråde, sm er et partnerskab mellem freningsliv g kmmunale institutiner. Vi er glade fr prjektet g tænker, at vi gensidigt kan lære af hinanden. Der pstår udfrdringer undervejs i frm af, at pædagger g frivillige ledere ikke altid ser g frstår børn på samme måde. Det væsentlige er her at få kmmunikatinen mellem parterne til at virke. Vi tænker gså, at målsætningen m mere synliggørelse af aktiviteter på tværs af hele kmmunen er væsentlig, således at alle får mest mulig glæde af disse. Vi tænker gså, at synliggørelse g krdinering af brugen af haller m.v. er væsentlig, således at de fysiske faciliteter bliver brugt ptimalt både af ffentlige institutiner g i frhld til fritidsaktiviteter. I frhld til brug af Kærhave mrådet, kunne vi ønske, at det var lidt billigere at benytte mrådet. I frhld til sundhed tænker vi, at det er væsentligt at satse på frebyggelse, hvilket vi selv medvirker til via vres lkale sundhedsplitik, sm både mfatter kst, mtin g et afsnit m sygdm. 6

7 Kildesklen 23/ Kildesklens bestyrelse finder det psitivt, at kmmunen sætter fkus på brgernes sundhed g fritid. Vi mener dg, at i frhld til kst g sundhed, er det vigtigt, at kmmunen ikke laver en fælles kstplitik gældende fr alle institutiner, men i stedet beder alle m, med udgangspunkt i kmmunens verrdnede principper, m at lave en kstplitik tilpasset de enkelte institutiner. Vi vil freslå, at der fra kmmunens side afsættes et beløb til institutiner g skler, sm er specifikt øremærket til implementering af daglig mtin. Vi freslår ligeledes, at kmmunen pririterer cykelstier i alle dele af kmmunen højt, så det giver børnene mulighed fr at cykle sikkert til skle g fritidsaktiviteter. Gde fleksible transprtmuligheder vil ligeledes være med til at give flere mulighed fr at deltage i fritidsaktiviteter i hele Ringsted kmmune, det vil frmentligt øge sandsynligheden fr at børn g unge med særlige interesser gså kan få mulighed fr at dyrke dem, uanset hvr i kmmunen de br. Afslutningsvis mener bestyrelsen at det er bedre at frebygge end at helbrede, hvrfr vi synes det er vigtigt, at priritere venstående. Plejecenter Ortved 22/ Vi har ingen indsigelser, det ser flt ud. Træningsfunktinen 15/ Sundhedsplitikken har været drøftet på MED-udvalgets møde g MED-udvalget har følgende kmmentarer: Vedr. punkt 3 g 5 Det giver uklarhed, at de samme frmuleringer anvendes i frskellige faktabkse dels benævnt handlinger g dels benævnt principper: Fx at fremme lighed i sundhed. Vi ser meget frem til, at der anvendes samme skabeln g samme terminlgi ved alle Ringsted Kmmunes Plitikker. Vi frslår følgende tilføjelser, idet vi ikke finder mrådet dækket i Sundhedsplitikken (jf. Byrådets Hvedspr: Sundhedskmmune Ringsted): At understøtte at der er tilgængelige sundhedstilbud ved at 7

8 udvikle g synliggøre det nære sundhedsvæsen g ved at skabe sammenhæng fr brgeren på tværs af sektrer. Handlinger på dette er bla. etablering af Sundhedscenter med udgangspunkt i eksisterende bygninger på Knud Lavard Centret g et øget samarbejde med Reginen m knkrete sundhedsprjekter (jf. de frmulerede hensigtserklæringer i budget 2012) Idræts- g fritidsplitikken har været drøftet på MED udvalgsmøde 15/2. Der er ingen bemærkninger til plitikken Valdemarsklen 20/ Valdemarsklens MED udvalg bifalder både en sundhedsplitik g en ny idræts- g fritidsplitik g bakker p m frvaltningens udkast. Kværkeby IF 23/ Kværkeby IF har følgende kmmentarer til den nye idræts g fritidsplitik i Ringsted kmmune: Vi mangler virkelig nget mere knkret m hvrdan man sikre freningerne i de små landsbyer, især efter sklelukninger? Kunne det tænkes at man ønskede at gøre en ekstra indsats i landsbymråderne, fr at bevare freningerne g den nemme adgang til idræt, mtin g scialt samarbejde sm burde være en ret fr alle. Vi synes frslaget drejer sig meget mkring Ringsted bymidte, g der er meget få knkrete ideer mkring landsbyfreningerne. Vi har i frvejen svært ved at få af vide m vi verhved har lkaler at være i. Vi mener det er meget mærkværdig at man vælger at frfrdele Campus sklen frem fr de t andre verbygningsskler der er i kmmunen. Vi synes man burde revurdere Ringstedrdningen. Vi i Kværkeby vil super gerne udnytte alle vres gde muligheder herude g få så mange brgere til at dyrke idræt sm verhved mulighed. Vi ville rigtig gerne starte nget ældre idræt p. Men vi har måtte drppe vres ideer rigtig mange gange, da vi altid ligger på grænsen fr ver/under 25 år. Og det er da super ærgerligt at vi ikke kan tilbyde vres ældre brgere muligheden fr at dyrke idræt i den lkale frening. Kunne man evt. lave et lft på +45 år evt.? Et fælles bkingsystem synes vi lyder sm en rigtig gd ide, g ville lette vres arbejde meget, men vi mangler j stadig en masse ledige timer efter sklelukningerne. En måde man kunne styrke de frivilliges indsats kunne f.eks. være en 8

9 prisuddeling, hvr man hædre g takker de mange frivillige i kmmunen. Udver venstående synes vi at der er rigtig mange gde ting i frlaget gså, sm vi hilser hjertelig velkmment, g sm vi glæder s til at arbejde mere med. Vigersted skle 23/ Sklebestyrelsen på Vigersted Skle anerkender arbejdet med såvel Sundhedsplitik, sm Idræts- g Fritidsplitik. Vi ønsker at udtrykke vres generelle pbakning g psitive hldning til frslagene. Men på grund af mange andre g samtidig tidskrævende pgaver sm gså påligger sklebestyrelsen fr tiden, sm udløber af den nye g kmmende sklestruktur, ser vi s ikke i stand til at kmme med et uddybende g gennemarbejdet høringssvar nu. Børnehuset Tften 24/ Vi har behandlet materialet på MED-møde den 6. februar Vi har ingen tilføjelser. Teknisk Frvaltning 24/-2012 Kmmentarer til Fritidsplitikken: Teknisk Frvaltning bidrager til at øge kendskabet til de muligheder der er fr at kmme ud i naturen samt frmidler plevelsesmuligheder ved følgende aktuelle tiltag: Munkevejen; en kulturel cykelrute gennem Ringsted med sammenhæng til resten af Regin Sjælland g Nrdtyskland. Ruten frmidler både kulturhistrie i tilknytning til kristendmmen samt andre spændende naturplevelser g fritidstilbud. Cykelruten henvender sig både til turister g til lkale. Prjekt Friluftsfaciliteter i tilknytning til frtidsminder g fredede arealer, sm er støttet af Naturstyrelsen, arbejder med frmidling af kulturhistrien i tilknytning til frtidsminderne. Der psættes infrmatinstavler ved mkring 30 frtidsminder i det åbne land (udenfr skvene). Sjællandsleden, sm er et sammenhængende system af vandreruter fra Sjællands Odde til Stevns, går nu gså gennem Ringsted. Oplevelsesmulighederne langs ruten frmidles gså. Der er etableret en lkal skiltet rekreativ sti sm en rundtur mellem landsbyerne Vigersted g Kværkeby. En flder m stien (Rsengårdstien) frtæller m plevelsesmuligheder langs med 9

10 ruten. Oplevelsesmulighederne i Råen samt Bringstrup skv er ligeledes frmidlet ved beskrivelse på Ringsted.dk. Disse turer er ikke skiltet i marken. Der er flere lignende nærrekreative stier på vej. Eksisterende turmuligheder i skvene m.m. er samlet på Ringsted.dk: aspx Ideer til kmmende tiltag i fællesskab med andre frvaltninger: Frmidling af plevelses- g aktivitetsmuligheder i Kmmunen ved et enkelt pslag på hjemmesiden. Udføres i samarbejde med freningerne. (Freligger sm prjekt-idé). Udvikling af de grønne mråder med aktiviteter, sm passer til stedet g lkale behv. Ringsted Kmmune deltager aktivt i Vandrefestival Sjælland, sm er en årligt tilbagevendende begivenhed, der sætter fkus på vandring sm fysisk aktivitet. Det er i 2012 fjerde år, hvr festivalen afhldes. Ringsted har indtil nu været med hver gang. Der er indtil flere guidede vandreturer i Ringsted i de uger, hvr festivalen løber af stabelen. Freningernes dag 1 x hvert år, hvr de frskellige freninger frtæller m hvilke tilbud de har vil være til glæde fr byen mere liv i centrum samt til glæde fr freninger, sm kan få flere medlemmer. Kan evt. kbles sammen med sundhedstema sm f.eks. besøg af en sundhedsbus få målt din fysiske alder, sv. Er der knyttet penge til realisering af de frskellige mål? Bemærkninger til punkt d) sidste pind : Oplevelsesstien kmmer ikke mkring Gyrstinge sø i dens nuværende frm. Stien bliver primært til vandring g cykling. Ridning er ikke med i knceptet. Kmmentarer til sundhedsplitikken: Til punktet Eksempler på strukturel frebyggelse : Mtin på arbejdspladsen: Der bør gså være fkus på mulighed fr mtin fr kmmunens øvrige ansatte. Ideer til kmmende tiltag: 10

11 Øge kendskabet til mtinsmuligheder i naturen ved at synliggøre stifrløb g etablere blignære stier (f.eks. trampestier mkring landsbyerne). Samle alle infrmatiner m stier g aktivitetsmuligheder i uderummet på et sted på hjemmesiden en slags friluftsprtel. (Vi arbejder på det). Frtsat arbejde med Trafikhandleplanen sm bl.a. mfatter etablering af sikre transprtfrbindelser fr bløde trafikanter. Sundhedsplejen 27/-2012 Høringssvar af Fritidsplitik fr Ringsted Kmmune. Kmmentar fra Sundhedstjenesten. Frdele: - at sprt udøvelse bliver lettere tilgængelig fr alle. - At implementerer sklesprt i frbindelse med phld på sklen. ( Sm det f.eks. fregår på Dagmarsklen.) Begreber: - At anvende begreber sm at man kan bliver klg af at b i Ringsted (punkt a) har en værdiladning, sm kan fremtræde sm uhensigtsmæssigt. - Der bliver anvendt begreber sm idræt, kultur g fritid på skift. Er kultur en del af idræt? eller et idræt en del af kulturen? Fritidsaktiviteter: - Man kan frdele fritidsaktiviteter i nærmiljøet, fr de yngre sklebørn, således at musiksklen underviser på sklen g at eleven ikke selv skal sørge fr transprt til midt byen. - Fritidsaktiviteter til sklebørn kan med frdel udbydes tidligere på dagen, således at mulighederne øges fr større deltagelse (både børn af travle pendler familier, g børn af familier med få ressurcer.) - Muligheder fr at fagpersner sm kender børnene kan uddele fritidspas med henblik at afprøve frskellige sprtsgrene. - Vigtigt at man sm fagpersn hurtigt kan skabe sig et verblik på kmmunens tilbud af fritidsaktiviteter. - Tydeliggørelse af øknmiske tilskudsmuligheder til svage familier. 11

12 Campus: - Der er fkus på aktiviteter mkring Campus. Vi vil gerne henvise til pmærksmhed på at der stadig er verbygning på Vigersted g Benløse. Høringssvar til sundheds plitik fr Ringsted Kmmune fra Sundhedstjenesten.: Efter at have gennemlæst plægget er vi nysgerrige på hvrdan vi i Ringsted Kmmune definerer sundhed, idet gennemlæsningen af sundhedsprfilen g de valgte indsats mråder meget tager afsæt i en definitin der har fkus på det fysiske velvære meget hægtet p på KRAM faktrerne. Vi vil gerne henlede på de definitiner der er baggrund fr sundhedstjenestens indsatser i vres daglige arbejde, dels WHOs definitin fra 1948 g Antnvskys indflydelse på Jensen g Jhnsns sundhedsdefinitin fra 2000V. WHO 1948: Sundhed er en tilstand med fuldstændig fysisk, psykisk g scialt velbefindende - g ikke alene fravær af sygdm g svækkelse. Jensen g Jhnsn danske sundhedsfremme frskere definerer sundhed efter inspiratin af Antnvsky: Sundhed handler m følelsen af livsmd g livsglæde g følelsen af at kunne mestre hverdagslivets mange frskellige situatiner. Sundhed er at have en følelse af sammenhæng, dvs. begribelighed, håndterbarhed g meningsfuldhed. Er KRAM faktrerne udgangspunktet, ja så tænker vi at den bedste virkning af indsatser på det mråde gøres via den strukturelle frebyggelse, sådan sm det gså er skrevet i plægget p.5 under principper. Dette leder s til en refleksin ver m der i visinen under p.3 i stedet kunne stå: at skabe sunde rammer, der verflødiggør et valg ( = strukturel frebyggelse, exp: daglig løbetur i alle flkeskleklasser, daglig udetid med leg i alle dagtilbud, ingen pmmes frites eller sdavand /øl i sprtshaller). En anden refleksin: Hvrdan sikre vi lighed i sundhed g lige adgang til de tilbud vi sm Kmmune vælger at sætte i værk / støtte via freninger? Fr de brgere der ikke har adgang til internet -Fr de brgere der har meget få dansk kundskaber Fr de brgere der er intellektuelle svage. Har ikke svar, men kan se det er en stadig udfrdring fr s alle der møder disse brgergrupper. Aldersgrupper: De yngste brgere g børn g unge til 18 år: En sundhedsprfil kunne vervejes, men spørgsmålet er m vi ikke allerede kender rigelige mråder der kunne sættes ind på, g mråder der siger til 12

13 strækkeligt m hvr børn g unge har ndt i sundheden (udfra et bredere sundhedsbegreb end KRAM faktrerne) - 3 årige: tilknytning, m.h.b. frebygge videre sufficient udvikling, pnås ved at arbejde med frældrekmpetencer, frældreuddannelser, hvr knkret viden m det lille barn g udvikling frmidles. Susan Hart g Ole Henrik Hansen har netp på Børnefrum g ved fyraftensmøder påpeget vigtigheden af den tidlige tilknytning sm fundament fr alt hvad barnet videre skal lære sprg, sciale færdigheder, skrive, læse etc. g dermed grundlaget fr den sundhed der defineres sm følelsen af livsglæde, livsmd g at have følelsen af at kunne mestre hverdagslivets mange frskellige udfrdringer, g følelsen af begribelighed, håndterbarhed g meningsfuldhed. Børn der vkser p i familier g miljøer, der hæmmer barnets sunde g nrmale udvikling, ser vi en særlig pgave hs. Tænker her især på børn der vkser p i familier med frældre der har et alkhl prblem, børn af psykisk syge frældre, misbrugende frældre, eller frældre med lille frældrekmpetence.fr at få bygget det rette fundament fr al videre læring g dannelse har børn ene brug fr prfessinel støtte g msrg, fr krtere eller længere peride. Hel kntant støtte i frm af abnnement til fdbldklubben, buskrt til svømmeklubben, transprt til spejderhuset kunne ønskes. Når vi har den sundhedsrienterende samtale med det enkelte barn i sklen hører vi m de barriere der er fr ikke at kmme af sted sammen med kammeraterne, dels øknmien mens gså frældre indstilling til m det er vigtigt. Dette er en pædaggisk pgave, at få frældre til at se barnets behv, gså fr en sund udvikling ( Samme er mtalt i høringssvar til Fritidsplitikken ) Når der er udvalgt 3 indsats mråder ser vi gerne at de gså mfatter børnene, så f.eks. en indsats md alkhlmisbrug gså mfatter en børnegruppe fr de børn, der vkser p i den familie hvr frældrene hjælpes til at kmme ud af deres misbrug. Eller vervægt, at den mr der følges ved diætist, at der så samtidig ydes tilbud m at hendes børn _ hele familien får råd g vejledning. Rygning er på dagsrdenen ved vres hjemmebesøg i hjemmene, g bliver til stadighed italesat, ligeså ved sundhedssamtalerne i 6 g 8 klasse. Også her trr vi på at strukturelfrebyggelse er vejen frem. En indsats sm fysisk aktivitet gså blev rettet md alle børn g unge i skle g dagtilbud, hvr der nk er høj bevågenhed, men ikke knsekvent til alle kmmunens børn g unge, det er et valg fr den enkelte institutin. Her kunne vi ønske at man i højere grad arbejdede med strukturel frebyggelse. Vi støtter gerne p men har ikke magt eller mandag til at sætte det i værk, vi frmår kun at råde g vejlede på den enkelte institutin, skle g ver 13

14 r det enkelte barn. Sundhedstjenesten drøftet på persnalemøde feb