Baggrunden for scenariet er debatten blandt SLRTVs medlemmer om, hvilke roller de lokale medier skal spille i samfundet.

Transkript

1 ET SCENARIO FRA SLRTV SLRTVs holdning til et scenario for hvordan en fremtidig lokalradio- og tv-ordning bedst sikrer både kommercielle lokale radio- og tv-stationer og ikke-kommercielle græsrodsstationer i en længere årrække. Baggrunden for scenariet er debatten blandt SLRTVs medlemmer om, hvilke roller de lokale medier skal spille i samfundet. 1. Kommerciel lokalradio Kommerciel lokalradio lever på markedets vilkår og har primært som formål at sælge reklamer til deres kunder. Men når det er sagt, skal det understreges, at dels er markedet ikke frit men reguleret og dels er de kommercielle stationers økonomiske forudsætninger for en ligeværdig fri konkurrence ikke til stede. Salget af den landsdækkende kanal FM 5 og den meget dækkende kanal FM 6 til multinationale mediemonopoler har tydeligt påvist disse forhold, og vil endvidere påvirke de øvrige lokalstationers muligheder for indtjening. En påvirkning hvis konsekvenser det endnu ikke er muligt at få overblik over. Størstedelen af de ca. 100 kommercielle lokalradioer er pt. organiseret i netværkssamarbejder, så de i virkeligheden fungerer som regionale medier, hvoraf en del er finansieret af udenlandske mediemonopoler. Det har været de lokale nævn (kommunen), der har haft bestemmende indflydelse på hvilke netværk man ønskede at indgå i, og således også hvilke netværkssamarbejder, der fik mulighed for at sende i deres lokalområde. Hvis man ønskede at give alle eksisterende og evt. nye netværkssamarbejder (eller i en anden struktur regionale lokalradioer/landsdækkende lokalradioer ) mulighed for at konkurrere på lige fod, ville man starte en udvikling, der uværgeligt ville ende med, at alle danske lokalradioer var ejet af udenlandske mediemonopoler. SLRTV mener derfor, at det er vigtigt at tage hensyn til følgende: a. Når de lokale nævn har mulighed for at bestemme hvilket netværkssamarbejde, de ønsker eller ikke ønsker at deltage i, sikrer det dels indflydelse på, at de stationer, der sender i lokalområdet har lokal tilknytning og dels giver det mulighed for enkeltstående kommercielle lokalradioers fortsatte eksistens. b. Indtjeningen i radioreklamesalg i Danmark er pt. så begrænset, at det vil give multinationale mediemonopoler mulighed for at udsulte såvel de små enkeltstående kommercielle radioer som danske netværkssamarbejder, fordi de multinationale mediemonopoler har kapital til at fortsætte med underskud i så lang en periode at andre interessenter går fallit.

2 c. Radio ANR netværket, der som det eneste netværk har været i stand til at konkurrere med DRs lyttertal, er et godt eksempel på, at en dansk model, der arbejder med lokale nyheder med tilknytning til lokalsamfundet, har stor gennemslagskraft og opfylder mange lytteres behov. d. Det multimedie samarbejde, der er under udvikling mellem flere dagblade og lokalradio- og tv-stationer, vil blive ødelagt, fordi økonomien er trængt således, at interessenterne derfor ikke vil være i stand til at konkurrere med de førnævnte mediemonopoler. De ville kort sagt blive trynet på samme måde som de blev det under tilbudsgivningen til kanalerne FM 5 og 6. SLRTV anbefaler derfor, at man fortsætter med den første scenario model, fordi den vil være med til at støtte udviklingen af en dansk mediepolitik, der vil give såvel dagblade, lokalradio og lokal-tv et ståsted og mulighed for at udvikle en dansk model, der vil være i stand til at konkurrere med de udenlandske mediemonopoler. 2. Kommerciel lokal-tv Kommerciel lokal-tv, dvs. TV Danmark, er et godt eksempel på, hvordan et udenlandsk mediemonopol ad bagvejen kan liste sig ind og blive næsten landsdækkende uden at betale nogen former for afgifter overhovedet. I og med at TV Danmark har fået fjernet networkingsafgiften samt har fået flyttet vinduerne for ikke-kommerciel tv til tidspunkter helt uden for prime time, har de faktisk etableret en næsten landsdækkende tv-station uden at betale én krone for det. Når man sammenligner dette med de koncessionsafgifter, som FM 5- og 6-stationerne betaler for radiotransmission, er det helt uhyrligt. Selv om TV Danmark 2 har en lokalnyhedsforpligtelse, så kan det ikke være rimeligt at de skal have meget bedre vilkår end de øvrige kommercielle medier. SLRTV finder det derfor rimeligt at de skal betale en koncessionsafgift på samme niveau som FM 5- og 6-stationerne. Man kunne så til gengæld overveje at flytte de ikke-kommercielle lokale tv-stationer, der bliver nødt til at sende i vinduer, over på de sendetider som DR 2 ikke benytter. 3. Ikke-kommerciel lokal-radio og tv Ikke-kommerciel lokalradio og tv leverer et mangfoldigt medieudbud fra det helt lokale til det globale niveau, hvilket beskrives i notatet til arbejdsgruppen som velfærds-, lokalsamfunds- og public access-principperne. SLRTVs medlemmer mener, at såvel adgangen til at ytre sig frit som den frie adgang til at modtage informationer om lokalsamfundet er væsentlige demokratiske rettigheder.

3 I Kulturministeriets rapport Mangfoldighed og kvalitet, udarbejdet af medieforskerne Per Jauert og Ole Prehn, karakteriseres området på side 201 på denne måde: Der er tale om et medieområde i sin egen ret, men også om et område, som supplerer de andre medier, hvad enten det er aviser, kommercielle lokalstationer eller de landsdækkende radio- og tv-stationer. Og de bruges fremdeles på samme måde, men med et andet sigte, nemlig at skildre den mangfoldighed af liv, der findes i lokalområderne. Flertallet af de ikke-kommercielle lokale stationer lægger vægt på public access, dvs. at have en åben adgang til deres stationer. Denne adgang kan enten praktiseres som en total fri adgang for enhver borger i stationens hjemkommune til at komme til orde i programmerne, eller som en mulighed for at indgå i stationens arbejde og gennem en frivillig indsats at medvirke til produktion af udsendelser. Det er SLRTVs holdning, at såvel ikke-kommerciel lokalradio som lokal-tv skal organiseres med lokale nævn og et centralt udvalg (scenario 1 i arbejdsgruppens notat) altså en organisation efter den nuværende ordning, der lægger vægt på en lokal tilknytning. Det anbefales derfor, at ikke-kommerciel lokalradio opretholder de hidtidige sendeforhold med en frekvens i hver kommune. SLRTV mener at det er helt urimeligt, at det kun er København, der har en selvstændig kanal til ikke-kommerciel lokal-tv. Vi vil derfor anbefale, at det undersøges, om det er muligt, at ikke-kommerciel lokal-tv kan få tildelt egne tv-kanaler i Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg i lighed med København. 4. Støtteordningen til ikke-kommerciel lokalradio og tv Det helt grundlæggende er, om der er politisk vilje blandt partierne bag det smalle medieforlig til at sætte tilskudspuljen til de lokale medier op. Hvis det ikke er tilfældet handler debatten om en ny støtteordning i virkeligheden om, hvilke lokale ikkekommercielle stationer, man vil vælge at lukke med en ny struktur. Og vores medlemmer ønsker ikke at deltage i en debat, hvor formålet er at lukke naboens station. Uanset om det er en radio- eller en tv-station. På årsmødet i SLRTV den 6. september 2003 gav mange repræsentanter fra forskellige radio- og tv-stationer udtryk for, at de blev nødt til at dreje nøglen om i 2004, hvis ikke støtteordningen igen kom op på samme niveau, som var gældende i det tidligere forlig, nemlig 50 mio. i program- og basistilskud samt 10 mio. til uddannelse. Det gav anledning til følgende fællesudtalelse: Man kunne fristes til at kalde det for tyveri, når Kulturminister Brian Mikkelsen

4 beskærer puljen til de lokale medier med 5,6 mio. kr. i år stigende til 9,2 mio. kr. i resten af Medieforligets levetid frem til Det ramte de lokale medier hårdt, da Kulturminister Brian Mikkelsen med det nye smalle Medieforlig i 2002 nedskar lokalradio- og -tv-puljen fra 60 mio. kr. til 40 mio. kr., men det bliver absurd, når ministeren nu forærer 5 mio. kr. til Station Next, der er et pædagogisk projekt med det hovedformål at fremme filmforståelsen blandt skoleelever i København - altså i realiteten et projekt der hører ind under Det Danske Filminstitut. Det absurde fremgår tydeligt af, at der på landsplan ud af puljen til lokalradio og -tv kun er plads til at afsætte 2,5 mio. kr. i tilskud til uddannelsesaktiviteter og medieskoletjenestevirksomhed. Og at dette tilskud vel at mærke skal dække alle uddannelsesaktiviteter inden for de lokale medier samt medieskoletjenestevirksomhed for grundskoler og ungdomsuddannelser. De sidste 4,2 mio. kr., som lokalradio- og tv-puljen bliver nedskåret med fra år 2004, fremkommer ved, at flere lønninger og administrationsudgifter i Kulturministeriet i modsætning til tidligere skal dækkes af puljen. Der er således her tale om ren nedskæring. Det er endnu mere absurd, at der i første halvår 2003 var kvalificerede ansøgninger på ca. 126 mio.kr. til programstøtte og at der kun var 2,5 mio. til rådighed. Det efterlader Mediesekretariatet i en fuldstændig håbløs situation. Men hvad værre er, så er det et tydeligt tegn på, at Kulturministeren nedprioriterer de idébaserede lokale stationer og det vil betyde lukning af en lang række lokale radio- og tv-stationer. Det er svært at forstå, at de øvrige partier, der deltog i forhandlingerne om et nyt medieforlig og var med til at forhøje Kulturminister Brian Mikkelsens oprindelige udspil på 30 mio. kr. til 40 mio. kr., nu kan acceptere, at samme Kulturminister i realiteten saboterer det fælles forlig og således kun udbetaler 30,8 mio. kr.. 5. Forslag til ny støtteordning til ikke-kommerciel lokalradio og tv Medieforskerne Per Jauert og Ole Prehn vurderede i deres rapport af 1995, der også var bestilt af Kulturministeriet, at 100 mio. var et godt bud på det behov for støtte, de lokale medier havde. Den politiske realitet var, at deltagerne i det brede medieforlig valgte at give 50 mio. i program- og basisstøtte samt 10 mio. til medieskoleaktivitet. Og det er den beløbsramme, der har dannet grundlaget for udformningen af støtteordningen, der slet ikke kan fungere med en beløbsramme på 28,3 mio. i program- og basistilskud og 2,5 mio. til uddannelsesaktiviteter og medieskoletjenestevirksomhed. SLRTVs medlemmer har heller ikke tiltro til, at kommunerne har økonomisk råderum til at støtte de lokale medier. Det kan ses af, at flertallet af de kommuner, der pt. støtter

5 lokale medier, har planlagt en nedsættelse af disse tilskud som led i kommunernes generelle spareplan. Efter den debat der har været i Arbejdsgruppen om kassetænkning anbefaler SLRTV at tilskuddet til de lokale medier gives efter det forslag, der er beskrevet under pkt. 4. Flerårigt basistilskud. Mange af stationerne er af den mening, at den nuværende programtilskudsordning, der generelt kun giver mulighed for støtte til et enkelt program, er ødelæggende for samarbejdet på den enkelte station, fordi støtteordningen ikke giver mulighed for at prioritere flere programflader lige højt. Det vil sige, at Radio- og TV-nævnet i realiteten fungerer som et nyt radioråd. Endvidere mener et flertal, at de nye retningslinjer for programtilskud er mere udemokratiske, fordi de ikke længere sikrer mindretalsgruppers ret til at komme til orde. SLRTV anbefaler derfor, at de gamle støttekriterier genindføres, således at der fremover igen gives støtte til: 1. Lokal information og debat, f.eks. nyheds- og aktualitetsprogrammer 2. Programmer, der imødekommer mindretalsgruppers eller mediesvage gruppers behov 3. Programmer, der inddrager borgerne i produktionen 4. Programmer, der fremmer stationens kompetenceopbygning eller giver programvirksomheden et kvalitetsløft Når Kulturministeriet nu reelt vælger alene at yde støtte ud fra den første kategori, nemlig om lokal information og debat, skyldes det, at der er skåret så meget ned på programtilskuddet, at man ikke har andre praktiske muligheder end at skære ned på de aktiviteter, man vil støtte. Det vil sige, at man har sparet en væsentlig del af de lokale mediers demokratiske funktion væk. Dette hænger dårligt sammen med de intentioner, der ligger til grund for det nuværende mediepolitiske forlig, indgået mellem Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti i Heri hedder det bl.a. i forordet: Udgangspunktet for mediepolitikken er informations- og ytringsfriheden, mediernes selvstændighed og uafhængighed samt mangfoldighed og alsidighed. De elektroniske medier er på linie med dagbladene en uundværlig del af den demokratiske debat. Og forordet afsluttes med disse ord: Som et vigtigt led i regelforenklingen vil de lokale radio- og tv-stationer få langt friere forhold end i dag. De resterende forbud mod networking ophæves, og kravet om lokal tilknytning fjernes, så de kommercielle stationer får bedre økonomiske muligheder for at betjene deres brugere. Samtidig opretholdes støtteordningen for de ikke-kommercielle stationer, så de fortsat kan bidrage til det kulturelle og politiske liv i lokalområderne.

6 Skal disse intentioner kunne føres ud i livet, er det ikke nok at give de kommercielle stationer friere forhold, men skal det lokale kulturelle og politiske liv fortsat holdes levende, og skal ytringsfriheden, mangfoldigheden og alsidigheden tages alvorligt i lokalområdet, skal støtten til de ikke-kommercielle lokale elektroniske medier sættes op til minimum 100 millioner årligt. For SLRTV Bård Hornekær bestyrelsesformand