Økonomisk Redegørelse

Transkript

1 Aarhus Kommune Økonomisk Redegørelse Regnskab 2010 maj 2011 Den økonomiske udvikling i Aarhus Kommune i perioden

2 Indhold Resultatopgørelse Forord 4 1. Sammenfatning af regnskabet Resume af regnskabsresultatet Det skattefinansierede område De skattefinansierede driftsudgifter Skattefinansierede driftsudgifter Skattefinansierede anlægsudgifter Momsrefusion Renter Finansielle tilskud Finansiering via generelle tilskud og skatter Generelle tilskud Skatter Finansiering Den langsigtede finansiering Det takstfinansierede område Ældreboligbyggeriet Pantebreve og anden langfristet finansiering Lånoptagelse og afdrag på lån Likviditetsforskydninger Kommunens finansielle balance Status for decentraliserede skattefinansierede områder Anlægsudgifterne Udviklingen i anlægsudgifterne De takstfinansierede anlæg Ældreboligbyggeriet Anlægsprojekter på det skattefinansierede område Overførsel af anlægsudgifter til efterfølgende år

3 Resultatopgørelse udgiftsbaseret Afvigelse Jf. side Skattefinansierede Nettodriftsudgifter: Drift ekskl. de takstfinansierede områder... Renter... Finansielle tilskud... Skattefinansierede driftsudgifter i alt Nettoindtægter: Generelle tilskud... Skatter... Skattefinansierede indtægter i alt Resultat (overskud) vedrørende de skattefinansierede driftsområder i alt Skattefinansierede nettoanlægsudgifter: Anlæg ekskl. de takstfinansierede områder De skattefinansierede anlægsområder i alt Resultat (overskud) vedrørende de skattefinansierede områder i alt "Finansiering": Ændring i mellemværender med de takstfinansierede områder... "Nettodriftsoverskud" vedrørende ældreboliger... Anlægsudgifter til ældreboliger (93 %)... Ændring i beholdningen af pantebreve... Ændring i den langfristede gæld... Ændring i den kortfristede nettogæld... Ændring af kassebeholdningen... Nettoændring (forøgelse) af de kommunale nettoaktiver i alt Finansiel egenkapital #) Korrektion for udskudt forbrug... Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug #) Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse

4 FORORD Aarhus Kommune har gennem mange år præsenteret årets regnskabsresultat i en økonomisk redegørelse. Den økonomiske redegørelses formål er at uddybe regnskabsresultatet i bred forstand på en overskuelig måde. Herudover er formålet at sætte fokus på emner, der har været aktuelle i økonomisk henseende i det forløbne regnskabsår. Endeligt er formålet at belyse udviklingen indenfor de seneste 6 år på udvalgte områder. Om regnskabsresultatet I forbindelse med behandlingen af Forventet Regnskab 2010 fik Byrådet i december 2010 forelagt forventningen om et underskud på mio. kr. Det endelige regnskab for 2010 viser et underskud på det skattefinansierede område på 927 mio. kr., hvilket er ca. 250 mio. bedre end det senest oplyste i Forventet Regnskab. De væsentligste forklaringer på underskuddet i 2010 er forbrug af bevillinger overført fra tidligere år - herunder primært vedrørende anlæg og den decentraliserede del af Børn og Unge - samt merudgifter på socialområdet og de ikke-styrbare udgiftsområder. Med de anvendte forudsætninger for opgørelsen af regnskabsresultatet medfører dette alt andet lige ikke ændringer set i forhold til forudsætningerne for budget Den finansielle egenkapital ved udgangen af budgetperioden skønnes således upåvirket af regnskabsresultatet. På den baggrund må regnskabsresultatet anses som tilfredsstillende, idet Aarhus Kommunes økonomi fortsat er i balance set over den samlede budgetperiode. 4 Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse 2010

5 SAMMENFATNING 1. Sammenfatning af regnskab Resumé af regnskabsresultatet Overskud I forbindelse med behandlingen af Forventet Regnskab 2010 fik Byrådet i december 2010 forelagt forventningen om et underskud på mio. kr. Det endelige regnskab for 2010 viser et underskud på det skattefinansierede område på 927 mio. kr., hvilket er 254 mio. mindre end det senest oplyste i Forventet Regnskab. Med de anvendte forudsætninger for opgørelsen af regnskabsresultatet medfører dette alt andet lige ikke ændringer set i forhold til forudsætningerne for budget Den finansielle egenkapital ved udgangen af budgetperioden skønnes således upåvirket af regnskabsresultatet. De væsentligste forklaringer på underskuddet i 2010 er forbrug af bevillinger overført fra tidligere år - herunder primært vedrørende anlæg og den decentraliserede del af Børn og Unge - samt merudgifter på socialområdet og de ikke-styrbare udgiftsområder. Regnskabet for 2010 viser som anført et underskud på det skattefinansierede område på 927 mio. kr. Ved byrådets vedtagelse af budgettet for 2010 var der forudsat et underskud på 686 mio. kr. jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Overskud Overskud på det skattefinansierede område I forhold til budgettet er regnskabsresultatet derfor forringet med 241 mio. kr. Forøgelsen af underskuddet er et resultat dels af nettomerudgifter på 197 mio. kr. dels af nettomindreindtægter på 44 mio. kr. Baggrunden for forøgelsen af underskuddet i forhold til det budgetterede kan resumeres i følgende til dels modsatrettede forhold: Driftsudgifterne på de skattefinansierede områder blev 232 mio. kr. større end budgetteret bl. a. som følge af merudgifter på socialområdet og forbrug af opsparet overskud indenfor de decentraliserede områder. Nettoindtægterne vedrørende skatter blev 45 mio. kr. lavere end budgetteret bl. a. som følge af efterregulering af ejendomsskatterne. Udgifterne vedrørende finansielle tilskud blev 21 mio. kr. større end budgetteret bl. a. som følge af forbrug af mindreudgifter overført fra tidligere år. Nettorenteindtægterne blev 4 mio. kr. lavere end budgetteret. Nettoindtægterne vedrørende generelle tilskud blev 1 mio. kr. større end budgetteret bl. a. som følge af midtvejsreguleringen heraf. Anlægsudgifterne på de skattefinansierede områder blev netto 60 mio. kr. lavere end budgetteret, da det ikke har været muligt at realisere det meget høje anlægsniveau i budgettet fuldt ud i Nettomerudgifterne i regnskabet for 2010 på 241 mio. kr. skal ses i en sammenhæng med overførsel af bevilgede udgifter mellem årene. På drifts- og anlægsområdet er i lighed med tidligere år overført bevilgede men ikke forbrugte nettoudgifter til forbrug i 2010 i betydeligt omfang. I forlængelse heraf er der - ligeledes i lighed med tidligere år - konstateret behov for overførsel af ikke-forbrugte bevillinger fra 2010 til perioden 2011 til 2015 i betydeligt omfang. Sådanne overførsler er en konsekvens af de bevillingsprincipper Aarhus Kommune anvender. Opgjort medio maj 2011 forventes på det skattefinansierede område skønsmæssigt overført 385 mio. kr. (heraf er 234 mio. kr. allerede indregnet i budgettet for 2011 til 2014) til anvendelse i 2011 og efterfølgende år. De væsentligste årsager hertil er resumeret i de efterfølgende punkter: Overførsler af opsparing vedr. de decentraliserede områder på netto 82 mio. kr. (heraf er 119 mio. kr. allerede indregnet i budgettet for 2011 til 2014) til anvendelse i 2011 og efterfølgende år. Beløbet er delvist indregnet i forbindelse med tillægsbevillinger på et tidligere tidspunkt. Overførsel/modregning af diverse drifts- og anlægsudgifter på netto 421 mio. kr. til 2011 og efterfølgende år. Heraf er en del indregnet i forbindelse med tillægsbevillinger på et tidligere tidspunkt. Resten overføres/modregnes i forbindelse med Byrådets behandling af regnskab Regnskabet for 2010 og den finansielle egenkapital er påvirket af justeringer i aktiver, som følge af kursreguleringer, afskrivninger o.l. på 7 mio. kr. I relation hertil skal bemærkes, at i nogle år reduceres den finansielle egenkapital som følge af kursreguleringer, afskrivninger m.v., mens den i andre år forbedres som følge heraf. Ser man de seneste regnskabsår under et, er der ikke tale om nogen nævneværdig nettopåvirkning af den finansielle egenkapital som følge af kursreguleringer og afskrivninger. Regnskabet for 2010 indebærer merudgifter vedrørende de ikke styrbare serviceområder og mindreudgifter vedrørende overførselsudgifterne. Mindreudgifterne vedrørende de ikke-styrbare overførselsudgifter forventes modsvaret af en midtvejsregulering af de generelle tilskud i 2012 og en efterregulering af beskæftigelsestilskuddet. Merudgifterne vedrørende de ikke-styrbare serviceudgifter modsvares ikke på samme måde af merindtægter. Der har bl.a. været ikke-styrbare nettomerudgifter til vintertjenester og vedrørende handicappede børn. Ifølge Aarhus Kommunes økonomiske styringsprincipper skal merudgifter på de ikke-styrbare områder finansieres via kompenserende besparelser i de efterfølgende år. Nettomerudgifterne på de ikke-styrbare serviceområder foreslås derfor finansieret ved, at der optages en mindreudgiftsreserve til opsamling af disse merudgifter til efterfølgende udmøntning (finansiering) i årene Samtidigt reserveres en forventet gevinst vedr. beskæftigelsestilskuddet i 2010 til delvis udmøntning af denne merudgiftsreserve. På den baggrund vurderes det, at regnskabet for 2010 ikke vil påvirke skønnet over den finansielle egenkapital ved udgangen af 2014, og at regnskabsresultatet alt an- Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse

6 SAMMENFATNING det lige ikke medfører væsentlige ændringer set i forhold til forudsætningerne for budget Udviklingen i regnskabsresultatet For at belyse udviklingen i Aarhus Kommunes økonomi er regnskabsresultatet på de skattefinansierede områder gennem de seneste 22 år vist i figur 1.1 sammen med det budgetterede og forventede resultat for perioden 2011 til Det ses af figuren, at perioden har været præget af store udsving i overskuddet, dels forårsaget af konjunkturudviklingen, dels af den praksis der anvendes i Aarhus Kommune omkring overførsel af uforbrugte bevillinger mellem årene. Før 1994 har der været en række år med væsentlige underskud på det skattefinansierede område i Aarhus Kommune. Fra 1994 og frem til 2000 har der modsvarende været betydelige overskud. Årene fra 2000 til 2010 har været karakteriseret af betydelige udsving i regnskabsresultatet, idet der dog igen har været betydelige underskud i 2009 og Det skal bemærkes, at en væsentlig del af udviklingen fra 2002 og frem kan forklares ved konsekvenserne af strukturreformen og etablering af en lang række projekter som driftsfinansierede anlæg. I forbindelse med strukturreformen overtog Aarhus Kommune en lang række anlæg. Gæld overtaget i relation hertil indgår som en forværring af den finansielle egenkapital. Et driftsfinansieret anlægsprojekt finansieres (teknisk set en form for lånefinansiering af projektet) over en årrække ved en reduktion af driftsbudgettet (teknisk set svarende til en ydelse på et lån i form af renter og afdrag herpå). Det år anlægsudgiften afholdes sker der en forværring af den finansielle egenkapital. Modsvarende sker der principielt en forbedring af den finansielle egenkapital i takt med betaling af ydelser på lånet. Disse udsving er primært forårsaget af forskydninger i anvendelse af bevillinger fra det ene år til det andet både vedrørende de decentraliserede driftsområder og vedrørende anlægsområdet. Herudover har købet og det efterfølgende salg af dele af de Bynære Havnearealer haft betydning for udsvingene mellem 2007 og I budgettet for 2011 forventes der et betydeligt underskud - primært som følge af et meget højt anlægsniveau og forbrug af overførte midler. I årene 2012 til 2014 forventes der med de på nuværende tidspunkt gældende forudsætninger stort set balance i økonomien. Udviklingen i den finansielle egenkapital Den finansielle egenkapital kan ultimo 2010 opgøres til mio. kr. (gæld) Udviklingen i kommunens finansielle egenkapital for perioden 1989 til 2010 er vist i figur 1.2 sammen med den budgetterede/forventede udvikling i perioden 2011 til 2014 korrigeret for regnskabsresultatet for Det fremgår af figuren, at der må forventes en væsentlig reduktion i den finansielle egenkapital fra 2010 til 2011 bl. a. som følge af et forventet forbrug af overførte bevillinger. I årene 2012 til 2014 forventes der - med de på nuværende tidspunkt gældende forudsætninger - kun mindre ændringer i niveauet for den finansielle egenkapital. Sammenfattende er det vurderingen, at regnskabet for 2010 set i sammenhæng med budgettet for 2011 til 2014, viser at Aarhus Kommunes økonomi fortsat er i balance set over den samlede budgetperiode. Det betyder, at regnskabsresultatet for 2010 som tidligere nævnt alt andet lige ikke medfører ændringer i forudsætningerne for budget Regnskab 2010 i relation til budgetlægningen for 2012 til 2015 Regnskabet for 2010 udviser merudgifter på de ikkestyrbare områder. Disse merudgifter forudsættes som nævnt finansieret delvist af en endnu ikke opgjort gevinst vedr. beskæftigelsestilskuddet i Restbeløbet vil skulle finansieres som led i budgetlægningen for 2012 til Med de anvendte forudsætninger for opgørelsen af regnskabsresultatet medfører dette alt andet lige ikke ændringer set i forhold til forudsætningerne for budget 2011 til Den finansielle egenkapital ved udgangen af budgetperioden skønnes således upåvirket af regnskabsresultatet. 6 Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse 2010

7 SAMMENFATNING Det skal dog pointeres, at forventningerne om, at den budgetterede finansielle egenkapital ikke påvirkes væsentligt af regnskabsresultatet for 2010, skal ses i lyset af, at der på nuværende tidspunkt (maj 2011) i lighed med tidligere år er betydelig usikkerhed om budgetforudsætningerne for perioden 2012 til Usikkerheden knytter sig til følgende forhold: De generelle tilskud for perioden 2012 til 2015 og efterregulering af 2010 i Udskrivningsgrundlaget for perioden 2010 til Udviklingen i perioden på de befolkningsafhængige områder og de ikke-styrbare områder. Hertil kommer, at vurderingen af regnskabsresultatet er baseret på følgende forudsætninger: At mindreudgifterne vedrørende budgetreserver primært modsvares af efterreguleringer inden for de decentraliserede områder vedrørende bl. a. barsel, befolkningsudviklingen m.v. At mindreudgifter på de budgetgaranterede områder og beskæftigelsestilskuddet efterreguleres i de generelle tilskud i At merudgifterne på det sociale område i 2010 kan finansieres indenfor området i de efterfølgende år. At der optages en mindreudgiftsreserve i 2012 til opsamling af merudgifterne på de ikke-styrbare områder i 2010, ligesom en forventet endnu ikke opgjort gevinst vedr. beskæftigelsestilskuddet i 2010 reserveres til delvis udmøntning af denne i forbindelse med budgetlægningen for At afledte merudgifter indenfor de styrbare og ikkestyrbare områder i 2011 og frem finansieres af merindtægter fra generelle tilskud og/eller via kompenserende besparelser. Holder disse forudsætninger ikke, vil der ske en tilsvarende ændring af overskuddet og den finansielle egenkapital. Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse

8 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE 2. Det skattefinansierede område Regnskabsresultatet for 2010 på det skattefinansierede område er resumeret i tabel 2.1. For sammenlignelighedens skyld er de tilsvarende tal fra 2009-regnskabet medtaget. Tabel 2.1 Overskud - skattefinansierede område Skattefinansierede nettodriftsudgifter... Generelle tilskud og skatter Skattefinansierede nettoanlægssudgifter... Overskud Der var ved budgetlægningen for 2010 i efteråret 2009 forudsat et underskud på det skattefinansierede område på 686 mio. kr. Det endelige regnskabsresultat viser et underskud på 927 mio. kr. svarende til et nettomerforbrug på 241 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. I forbindelse med behandlingen af Forventet Regnskab 2010 fik Byrådet i december 2010 forelagt forventningen om et underskud på mio. kr. Det endelige regnskab for 2010 udviser derfor et underskud, som er 254 mio. kr. mindre end forventet ultimo De væsentligste årsager til det realiserede nettomerforbrug i forhold til det budgetterede overskud kan resumeres i følgende forhold: Driftsudgifterne på de skattefinansierede områder blev 232 mio. kr. større end budgetteret bl. a. som følge af merudgifter på socialområdet og forbrug af opsparet overskud indenfor de decentraliserede områder. De decentraliserede områders opsparing er således netto nedbragt med 407 mio. kr. i løbet af Nettoindtægterne vedrørende skatter blev 45 mio. kr. lavere end budgetteret bl. a. som følge af efterregulering af ejendomsskatterne. Udgifterne vedrørende finansielle tilskud blev 21 mio. kr. større end budgetteret bl. a. som følge af forbrug af mindreudgifter overført fra tidligere år. Nettorenteindtægterne blev 4 mio. kr. lavere end budgetteret. Nettoindtægterne vedrørende generelle tilskud blev 1 mio. kr. større end budgetteret bl. a. som følge af midtvejsreguleringen heraf. Anlægsudgifterne på de skattefinansierede områder blev netto 60 mio. kr. lavere end budgetteret, da det ikke har været muligt at realisere det meget høje anlægsniveau i budgettet fuldt ud i Nettomerudgifterne i 2010 skal ses i sammenhæng med overførsler af ikke-forbrugte bevillinger til 2011 og efterfølgende år - herunder primært vedrørende anlæg og den decentraliserede del af Børn og Unge - samt merudgifter på socialområdet og de ikke-styrbare udgiftsområder. En del af de overførte bevillinger er tidligere overført til 2010 fra 2009 og tidligere år primært på de decentraliserede områder og på anlægsområdet. Opgjort medio maj 2011 forventes overført 385 mio. kr. til 2011 og efterfølgende år. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en betydelig del heraf allerede er opgjort og overført i diverse indstillinger i løbet af De skattefinansierede driftsudgifter De skattefinansierede driftsudgifter udgøres af de skattefinansierede driftsudgifter, nettorenteudgifterne samt finansielle tilskud (jf. afsnit 2.1.5). I tabel 2.2 er driftsudgifterne resumeret. Tabel 2.2 Skattefinansierede driftsudgifter Nettodriftsudgifter... Nettorenteudgifter... Finansielle tilskud... I alt De skattefinansierede driftsudgifter blev 257 mio. kr. større end budgetteret Skattefinansierede driftsudgifter De skattefinansierede nettodriftsudgifter udgjorde i regnskabet for 2010 i alt mio. kr., hvilket er 232 mio. kr. mere end budgetteret. I forhold til regnskabet for 2009 opgjort i 2010-priser er der tale om merudgifter på mio. kr. Baggrunden for væksten fra 2009 til 2010 er bl. a. overførsel af diverse opgaver fra Staten til kommunerne. Tabel 2.3 Skattefinansierede driftsudgifter Sociale Forhold og Beskæftigelse... Teknik og Miljø... Sundhed og Omsorg... Kultur og Borgerservice.. Børn og Unge... Borgm. Afdeling: - Administration... - Budgetreserver... I alt I tabel 2.3 er nettodriftsudgifterne i regnskabet for 2010 resumeret opdelt på magistratsafdelinger. Set i forhold til budgettet er der i 2010 tale om væsentlige afvigelser på en række områder. Til afvigelserne kan overordnet set knyttes nedenstående bemærkninger. Der henvises herudover til Aarhus Kommunes generelle bemærkninger til regnskabet, som er tilgængelige på Aarhus Kommunes hjemmeside under: Regnskab/Regnskab-2010.aspx Der har været nettomerudgifter indenfor Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses område på 629 mio. kr. Merudgifterne kan primært henføres til det sociale område og til kommunernes overtagelse af ansvaret for de forsikrede ledige. Indenfor Magistratsafdelingen for Teknik og Miljøs område har der været nettomerudgifter på 74 mio. kr. Merudgifterne kan primært henføres til kollektiv trafik og vintervedligeholdelsen. Der har været nettomindreudgifter indenfor Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs område på 36 mio. kr. bl. a. vedrørende sundhedsområdet - herunder veder Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse 2010

9 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE lagsfri behandling hos en fysioterapeut, sundhedsfremme og forebyggelse. Nettomindreudgifterne indenfor Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservices område på 4 mio. kr. fordeler sig på en række områder bl. a. folkeoplysning og administration. Indenfor Magistratsafdelingen for Børn og Unges område har der været nettomerudgifter på 104 mio. kr. Merudgifterne kan primært henføres til pasning og undervisning af flere børn end forudsat ved budgetlægningen indenfor det decentraliserede områder og til specialskoleområdet. Indenfor Borgmesterens Afdelings administrative område har der været nettomindreudgifter på 3 mio. kr. Mindreudgifterne kan primært henføres til betaling fra det takstfinansierede område vedrørende tjenestemandspension. Vedrørende budgetreserver har der været nettomindreudgifter på 532 mio. kr. Mindreudgifterne afspejler, at der ikke registreres forbrug på reservekontoen. Reservebeløbene er for hovedpartens vedkommende overført til magistratsafdelingernes kontoafsnit ved tillægsbevillinger godkendt af Byrådet. Den væsentligste del af mindreudgiften vedrører overførsel af udgifter vedrørende de forsikrede ledige, som budgetmæssigt blev optaget på reservekontoen til Sociale Forhold og Beskæftigelse. I de efterfølgende afsnit vil regnskabsresultaterne indenfor de nævnte store udgiftsområder blive omtalt nærmere. Personaleforbruget Personaleforbruget i 2010 sammenlignet med personaleforbruget i 2009 fremgår af tabel 2.4. Af personaleoversigten fremgår, at der i 2010 gennemsnitligt var fuldtidsansatte i Aarhus Kommune. Tabel 2.4 Personaleoversigt (Fuldtidsstillinger) Sociale Forhold og Beskæftigelse Teknik og Miljø... Sundhed og Omsorg... Kultur og Borgerservice... Børn og Unge... Borgm. Afdeling... I alt Udviklingen i personaleforbruget fra 2005 til 2010 fremgår af figur Fordelingen af Aarhus Kommunes skattefinansierede nettodriftsudgifter i regnskab 2010 på de væsentligste udgiftsområder fremgår skønsmæssigt af figur 2.1. Det fremgår af figuren, at områderne børnepasning, skoler og ældre tegner sig for 44 % af Aarhus Kommunes samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter, at administrationsområdet tegner sig for 11 % af nettoudgifterne, at det specialiserede socialområde tegner sig for 13 % af udgifterne, samt at aktivering og forsørgelse tegner sig for 14 % af nettoudgifterne. De øvrige udgiftsområder omfatter 19 % af Aarhus Kommunes skattefinansierede udgifter. Disse områder omfatter bl. a.: Vejområdet Brand og redningsvæsen Fritids- og kulturområdet Biblioteksområdet Over perioden 2005 til 2010 er der sket en stigning i det samlede personaleforbrug svarende til fuldtidsstillinger. Baggrunden for udviklingen i perioden kan primært henføres til følgende til dels modsat rettede forhold: Tilpasning af den kommunale service til udviklingen i befolkningen. Effekten af de besparelser Byrådet vedtog for 2007 og frem. Konsekvenserne af strukturreformen (2007 og frem) og af kommunernes overtagelse af opgaver på beskæftigelsesområdet (2009 og frem). For en uddybende beskrivelse af udviklingen på personaleområdet i 2010 henvises til regnskabets personaleoversigt og til personaleredegørelsen, som er tilgængelig på Aarhus Kommunes hjemmeside under: Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse

10 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE Aarhus Kommunes nettodriftsudgifter Aarhus Kommunes nettodriftsudgifter inddeles generelt i følgende typer: Serviceudgifter Overførselsudgifter Takstfinansierede udgifter I forhold til 2005 er udgifterne med den anvendte afgrænsning steget med 81 mio. kr. svarende til 51 %. Baggrunden for stigningen er bl. a. strukturreformen og finansieringsomlægninger samt det forhold, at en stigende andel af kontanthjælpsmodtagerne er aktiverede - herunder som følge af bl. a. job- og vækstpakkeaktiviteter. Hertil kommer en strategi om høj aktiveringsgrad. Udviklingen indenfor disse udgiftstyper er med de for 2010 gældende afgrænsninger vist i figur 2.3: I figur 2.5 er udviklingen i nettoudgifterne på kontanthjælpsområdet vist for perioden 2005 til Figuren viser, at nettoudgifterne til overførsler har været jævnt stigende i perioden. Det skal dog bemærkes, at som følge af, at en stor del af overførslerne er budgetgaranterede er Aarhus Kommune kompenseret for en del af stigningen via de generelle tilskud. En væsentlig del af den øvrige stigning er ligeledes kompenseret via de generelle tilskud. Figuren viser endvidere, at perioden har været karakteriseret af en betydelig vækst i serviceudgifterne. En væsentlig del af væksten vedrører strukturreformen, og kommunernes overtagelse af beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige fra Staten. Herudover har der været vækst i serviceudgifterne som følge af tilpasninger til befolkningsudviklingen og især fra 2008 til 2010 som følge af udgiftsvækst på det sociale område og forbrug af overskud opsparet indenfor de decentraliserede områder. I de efterfølgende afsnit er udviklingen indenfor de væsentligste udgiftstyper for perioden 2005 til 2010 nærmere beskrevet. Aktivering og forsørgelse (overførselsudgifter) Indledningsvis skal der gøres opmærksom på, at der udgiftsmæssigt er en snæver sammenhæng mellem beskæftigelsesområdet, kontanthjælpsområdet, fleksjob og skånejob og førtidspension. I figur 2.4 er udviklingen i beskæftigelsesområdet (følgeudgifter) i forbindelse med aktivering og revalidering vist for perioden 2005 til I 2010 har der med den anvendte afgrænsning været merudgifter på 54 mio. kr. i forhold til budgettet. I forhold til budgettet på kontanthjælpsområdet har der været mindreudgifter i 2010 på 119 mio. kr. Dette skal dog ses i sammenhæng med afhængigheden til andre forsørgelsestyper - herunder stigende udgifter til førtidspension, vækst på fleksjobområdet og merudgifter til ledighedsydelse. I forhold til udgiftsniveauet i 2005 er nettoudgifterne på kontanthjælpsområdet faldet med 397 mio. kr. svarende til 43 % Faldet fra 2005 til 2008 vedrører primært kontanthjælp og revalideringsydelser. Det skal bemærkes, at beskæftigelsesområdets udgifter er meget følsomme overfor den generelle økonomiske udvikling - herunder specielt udviklingen i arbejdsløsheden. I figur 2.6 er udviklingen i nettoudgifterne til løntilskud m.v. til personer på ledighedsydelse og i fleksjob og skå- 10 Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse 2010

11 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE nejob vist for perioden 2005 til I relation til udviklingen i udgifterne til aktivering, kontanthjælp og førtidspension, er det væsentligt at være opmærksom på, at store dele af området er omfattet af statens budgetgaranti til kommunerne. Det indebærer, at udgiftsafvigelser indenfor dele af området udlignes via de generelle tilskud i de efterfølgende år for kommunerne under ét. For regnskabsåret 2010 er de vægtede budgetterede og de vægtede realiserede udgifter på de budgetgaranterede områder vist i tabel 2.5. Det fremgår af tabellen, at der har været nettomindreudgifter på disse områder på 76 mio. kr. i Tabel 2.5 De budgetgaranterede områder (mio. kr. netto) I forhold til budgettet har der været merudgifter i 2010 på 157 mio. kr. som følge af, at væksten i især ledighedsydelse har været større end forventet. I forhold til udgiftsniveauet i 2005 er nettoudgifterne vedrørende ledighedsydelse, fleksjob og skånejob steget med 157 mio. kr. svarende til 77 %. Stigninger skyldes primært, at der er tale om ordninger, som endnu ikke er fuldt indfaset. Lovgivningen blev først indført i Hertil kommer at refusionen på visse ydelser blev nedsat fra 100% til 65% fra medio Endelig har finanskrisen i 2010 betydet en relativ stor stigning i antallet af langvarige ledighedsydelsesmodtagere som kommunen ikke kan hjemtage statsrefusion på. I. Kontanthjælp *)... II. Orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere... III. Aktivering... IV. Revalidering... V Ledighedsydelse... VI. Integration... VII Førtidspension... VIII. EGU I alt *) Budgetgarantien omfatter den væsentligste del af kontanthjælpsområdet Det skal bemærkes, at Aarhus Kommune forventes at blive modregnet for en væsentlig del af de i tabellen opgjorte nettomindreudgifter. Der er taget højde herfor i de opgjorte nøgletal for overskud og finansiel egenkapital for perioden 2011 til I figur 2.8 er udviklingen i nettoudgifterne til sygedagpenge vist for perioden 2005 til I figur 2.7 er udviklingen i nettoudgifterne til førtidspension vist for perioden 2005 til I forhold til budgettet på førtidspensionsområdet har der været merudgifter i 2010 på 8 mio. kr. I forhold til udgiftsniveauet i 2005 er nettoudgifterne på førtidspensionsområdet steget med 512 mio. kr. svarende til 62 %. Stigninger i udgifterne er primært en konsekvens af periodens stigning i antallet af førtidspensionister og omlægningen af refusionssatserne til en gennemsnitligt lavere refusion. I forhold til budgettet på sygedagpengeområdet har der været merudgifter i 2010 på 49 mio. kr. I forhold til udgiftsniveauet i 2005 er nettoudgifterne til sygedagpenge steget med 171 mio. kr. svarende til 52 %. Den primære forklaring på nettostigningen fra 2009 til 2010 kan henføres til refusionsomlægning pr. 1. januar 2010 Det specialiserede socialområde Udviklingen i udgifterne på det specialiserede socialområde, som bl. a. omfatter anbringelser og forebyggende foranstaltninger for udsatte og handicappede børn og un- Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse

12 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE ge samt botilbud, dagtilbud og behandlingstilbud til voksne handicappede, sindslidende og særligt socialt udsatte fremgår af figur 2.9. Med den valgte afgrænsning er der i forhold til budgettet for 2010 nettomerudgifter på 237 mio. kr. Merudgifterne kan bl. a. henføres til en øget indsats overfor udsatte børn og unge samt tilbud til voksne handicappede. På skoleområdet inkl. specialundervisning og befordring af elever men ekskl. skolefritidsordninger fremgår udviklingen i nettodriftsudgifterne i fra 2005 til 2010 af figur I forhold til budgettet for 2010 er der nettomerudgifter på 88 mio. kr. Merudgifterne kan primært henføres til specialskoleområdet. I perioden 2005 til 2010 er nettodriftsudgifterne på området vokset med 697 mio. kr. svarende til 52 %. Væksten skyldes en lang række forhold herunder strukturreformen, tildeling af flere midler til området i forbindelse med budgetlægningen og merforbrug via decentraliseringsordningen. I perioden 2005 på skoleområdet vokset med til 2010 er nettodriftsudgifterne 328 mio. kr. svarende til 17 %. Baggrunden for stigningen er øgede udgifter til undervisning af anbragte børn samt mellemkommunale betalinger. De store serviceområder På pasnings og fritidsområdet inkl. skolefritidsordninger og ungdomsskolevirksomhed fremgår udviklingen i nettodriftsudgifterne fra 2005 til 2010 af figur På den del af ældreområdet som administreres af Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg ekskl. ældreboliger og sundhedsområdet fremgår udviklingen i nettodriftsudgifterne i perioden 2005 til 2010 af figur I 2010 har der været balance mellem budget og regnskab I perioden 2005 til 2010 er nettodriftsudgifterne på børnepasningsområdet steget med 83 mio. kr. svarende til 4 % hovedsageligt som følge tilpasningen af servicen på området til udviklingen i børnetallet. I 2010 har der stort set været balance mellem budget og regnskab indenfor ældreområdet. I perioden 2005 til 2010 er nettoudgifterne på ældreområdet vokset med 96 mio. kr. svarende til 4 %. Det skal bemærkes, at den anvendte definition af ældreområdet indeholder den del af genoptræningsmidlerne, som fra 2007 henføres til sundhedsområdet, men som tidligere blev konteret (og for 2007 s vedkommende også 12 Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse 2010

13 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE budgetteret) under ældreområdet Skattefinansierede anlægsudgifter Tabel 2.6 Skattefinansierede nettoanlægsudgifter Sociale Forhold og Beskæftigelse... Teknik og Miljø... Sundhed og Omsorg... Kultur og Borgerservice.. Børn og Unge... Borgmesterens Afdeling: - Administration... - Budgetreserver... I alt Regnskabet vedrørende de skattefinansierede anlægsudgifter udviser nettomindreudgifter på 60 mio. kr. i forhold til budgettet set under et jf. resultatopgørelsen. Nettoafvigelser på anlægsområdet vil generelt blive overført til/modregnet i de efterfølgende år. På anlægsområdet har der været væsentlige nettomerudgifter indenfor Magistratsafdelingerne for Kultur og Borgerservice og Børn og Unge primært som følge af forbrug af anlægsmidler overført fra tidligere år og Byrådets vedtagelse af vækstpakke. Modsvarende har der været væsentlige nettomindreudgifter vedrørende Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø og Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Nettomindreudgifterne indenfor Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø skyldes hovedsageligt jordforsyningsområdet - herunder et større jordsalg end forventet ved budgetlægninger bl. a. som følge af indførelsen af nye momsregler på området fra og med Mindreudgiften indenfor Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg skyldes hovedsageligt udskydelse af projekter til efterfølgende år. Merudgifterne indenfor Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice vedrører primært biblioteksområdet (Multimediehuset) og musikfaciliteter. Merudgifterne indenfor Magistratsafdelingen for Børn og Unge vedrører dels folkeskoleområdet, dels daginstitutionsområdet. Mindreudgifterne vedrørende budgetreserverne vedrører overførsel af reserver til konkrete projekter under magistratsafdelingerne - herunder vedrørende de bynære havnearealer eller overførsel af reserver til udmøntning i de efterfølgende år. I figur 2.13 er udviklingen i de skattefinansierede anlægsudgifter ekskl. jordforsyning (så effekten af køb af jord og jordsalg neutraliseres) indenfor de seneste 6 år vist. Det fremgår af figuren, at regnskabet på anlægsområdet fra 2005 til 2007 har ligget under budgettet. Baggrunden herfor er dels udskydelse af projekter og dermed overførsel af anlægsmidler til efterfølgende år samt større indtægter fra jordsalg end budgetteret. -60 Der henvises i øvrigt til afsnit 6, hvor anlægsområdet er uddybende beskrevet Momsrefusion Det fremgår af tabel 2.7, at der har været en nettoudgifter vedrørende momsrefusion på 50 mio. kr., svarende til en merudgift på 40 mio. kr. Det skal i den forbindelse bemærkes, at momsrefusionen også indgår i tabel Tabel 2.7 Momsudligningsbidraget I alt Merudgiften skyldes forskydning i afregning af momsrefusion mellem årene og efterregulering af moms hjemtaget i tidligere regnskabsår. Det skal bemærkes, at Aarhus Kommune løbende har modtaget refusion af momsudgifter i forbindelse med byggemodninger. Den modtagne moms vedrørende byggemodningsområdet tilbagebetales fuldt ud det efterfølgende regnskabsår. Udgiften i 2010 skal bl. a. ses i lyset heraf. Denne tilbagebetaling ophører fra og med regnskabsåret for 2011, hvor området skal momsregistreres Renter Tabel 2.8 Nettorenteindtægter I alt I 2010 har Aarhus Kommune jf. tabel 2.8 haft nettomindreindtægter vedrørende rentekontoen på 4 mio. kr. i forhold til det forventede ved budgetlægningen. Nettomindreindtægterne på rentekontoen skal bl. a. ses i lyset af at renteniveauet har været lavere end forventet ved budgetlægningen. I figur 2.14 er udviklingen i nettorenteindtægterne vist for perioden 2005 til Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse

14 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE Det vurderes dog, at de finansielle tilskud reelt ikke kan betragtes som et egentligt aktiv for Aarhus Kommune. Det skyldes, at finansielle tilskud primært omfatter udgifter/aktiver, som har tilskudskarakter, eller som netto ikke kan forventes realiseret. Det drejer sig f.eks. om indskud i Landsbyggefonden, udlån til sociale klienter samt om udlån til beboerindskud, hvor det forventes, at tilbagebetalinger i væsentligt omfang modsvares af nye udlån. I den anvendte definition af de økonomiske nøgletal betragtes de finansielle tilskud derfor som en udgift. Tabel 2.9 Finansielle tilskud I alt Nettoudgifterne til finansielle tilskud har været 21 mio. kr. større end budgetteret jf. tabel 2.9. Baggrunden for merudgiften er primært merudgifter til indskud i Landsbyggefonden. Disse merudgifter er finansieret af modsvarende mindreudgifter i tidligere år. Det fremgår af figuren, at der har været et fald i nettoindtægterne vedrørende renter i perioden 2005 til 2010 på 25 mio. kr. Det skal i relation hertil bemærkes, at der i årene 1993 til 2002 har der været stigende nettorenteindtægter frem til Fra 2002 til 2010 har der generelt været faldende renteindtægter bl. a. på grund af underskud i disse år. Stigningen i renteindtægterne fra 2006 til 2009 skyldes primært det faldende renteniveau og heraf afledte kursgevinster. Udviklingen i de årlige nettorenteindtægter fra 1993 til 2010 er vist i figur Finansiering via generelle tilskud og skatter Indtægtssiden på det skattefinansierede område består af generelle tilskud, refusion af moms og skatter. Tabel 2.10 viser, at nettoindtægterne blev 44 mio. kr. lavere end forudsat ved budgetlægningen bl. a. fordi nettomindreindtægterne vedrørende momsrefusion indgår heri nøgletalsmæssigt. Tabel 2.10 Generelle tilskud og skatter Generelle tilskud Iinkl. momsrefusion)... Skatteindtægter... I alt R-B Generelle tilskud Indtægterne fra generelle tilskud ekskl. momsrefusion blev 44 mio. kr. højere end budgetteret i Afvigelsen skyldes efterregulering af de generelle tilskud samt et tilskud til styrkelse af kvaliteten i ældreplejen. Udviklingen i nettoindtægterne fra generelle tilskud er vist i figur Det skal i relation hertil bemærkes, at i forhold til 1993 er rentekontoen i 2010 forbedret med 130 mio. kr. på årsbasis Finansielle tilskud Finansielle tilskud er principielt ikke en udgiftspost, da de ifølge de officielle konteringsregler skal optages som aktiver på status (ultimo 2010 med i alt mio. kr.). Over perioden 2005 til 2010 har der været en gennemsnitlig realvækst i de generelle tilskud på 7 %. Det fremgår dog af figuren, at udviklingen forløber uregelmæssigt bl. a. som følge af virkningen af opgaveomlægninger og efterreguleringer vedrørende de budgetgaranterede udgifter. Faldet fra 2006 til 2007 skyldes strukturreformen og ændringen af de generelle tilskud, som en konsekvens heraf. Stigningen fra 2009 til 2010 skyldes kompensation for kommunernes overtagelse af ansvaret for de forsikrede ledige og tilskud i forbindelse med kvalitetsreformen. 14 Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse 2010

15 SKATTEFINANSIERET OMRÅDE skatteindtægter svarende til mio. kr., mens ejendomsskatterne udgjorde 12 % svarende til mio. kr. De øvrige skatteindtægter udgjorde i alt 3 % svarende til 367 mio. kr. Fordelingen af de generelle tilskud i 2010 på de forskellige ordninger fremgår ligeledes af figur Det fremgår heraf, at det væsentligste indtægtsbidrag kommer fra statstilskuddet - herunder udligningen og budgetgarantien (78 % af nettoindtægterne svarende til mio. kr.). Hertil kommer udligning vedrørende udlændinge (3 % svarende til 120 mio. kr.). Øvrige tilskud omfatter i % af de generelle tilskud svarende til 792 mio. kr Skatter Indtægterne fra skatterne blev 45 mio. kr. lavere end budgetteret i 2010 primært som følge af efterregulering af ejendomsskatterne. Over perioden 2005 til 2010 har der været en gennemsnitlig realvækst i skatteindtægterne på 2,2 %. Baggrunden herfor er primært strukturreformen. Fordelingen af nettoskatteindtægterne på de forskellige skattetyper fremgår af figur Det fremgår heraf, at kommunal indkomstskat og ejendomsskatter bidrager med langt den væsentligste andel af de kommunale skatteindtægter. Indkomstskatterne udgjorde i % af de samlede Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse

16 FINANSIERING 3. Finansiering Finansieringsdelen af det kommunale regnskab består dels af en langfristet finansiering, dels af kortfristede likviditetsforskydninger. Da det kommunale regnskab pr. definition balancerer skal resultatet på det skattefinansierede område finansieres eller placeres afhængigt af om der er under- eller overskud. Dette sker ved regulering i hhv. den langfristede finansiering og/eller den kortfristede likviditet. Den langfristede finansiering omfatter regnskabsresultatet på de takstfinansierede områder, 93 % af anlægsudgifterne til ældreboliger, ændring af pantebrevsbeholdningen samt nettolåntagning, mens likviditetsforskydninger omfatter ændring af den kortfristede nettogæld og ændring af kassebeholdningen. mio. kr. og en forøgelse af den kortfristede nettogæld med 808 mio. kr. Det skal bemærkes, at en styrkelse af kassebeholdningen fremstår som en udgift i det kommunale regnskab. 3.1 Den langsigtede finansiering De takstfinansierede områder De takstfinansierede områder omfatter Vand og Spildevand (til og med ultimo november 2009) og Affald og varme. Områdernes nettoregnskabsresultat er illustreret i figur 3.1 og tabel 3.2. Den samlede finansiering i regnskabsåret 2010 er vist i tabel 3.1. Det fremgår af tabellen, at der dels er store forskydninger mellem de enkelte finansieringskomponenter, dels en betydelig stigning i det samlede finansieringsbehov som følge af årets underskud på 927 mio. kr. Tabel 3.1 Finansiering af regnskabsresultatet (Skattefinansieret område) *) R-B Ændring i mellemværender på det takstfinansierede område "Nettodriftsoverskud" vedrørende ældreboliger... Anlægsudgifter til ældreboliger Ændring i beholdning af pantebreve )... Ændring af langfristet gæld Langfristet finansiering.. Ændring af kortfristet nettogæld... Ændring af kassebeholdningen... Likviditetsforskydning Ændring af kommunale nettoaktiver *) Positive fortegn er nettoudgifter/forøgelse af kommunale nettoaktiver. Negative fortegn er nettoindtægter/reduktion af kommunale nettoaktiver. ) Indtægten på 400 mio. kr. vedrører primært deponeringer i relation til grundsalg Den langfristede finansiering udviser nettoindtægter på 220 mio. kr., som skyldes følgende forhold: De takstfinansierede virksomheder (Affald og Varme) kommer ud af regnskabsåret 2010 med et underskud på 215 mio. kr. Herved forøges deres gæld til det skattefinansierede område tilsvarende. Nettofinansieringsbehovet vedrørende ældreboliger blev 270 mio. kr. Der har været indtægter i form af en formindskelse i aktiverne vedrørende pantebreve m.v. på 19 mio. kr. Der har været indtægter vedrørende en nettoforøgelse af den langfristede gæld på 686 mio. kr. (optagelse af lån) Forskellen mellem forøgelsen i den langfristede finansiering på 220 mio. kr. og underskuddet på 927 mio. kr. er finansieret via et fald i likviditeten på 707 mio. kr. Reduktionen i likviditeten har fundet sted som nettoeffekten af en forøgelse af kassebeholdningen med 101 Som det fremgår af figur 3.1 er der tale om relativt store udsving dels fra år til år, dels mellem budget og regnskab. Det skal i den forbindelse bemærkes, at et negativt beløb betyder, at indtægterne overstiger udgifterne svarende til, at der har været realiseret et overskud indenfor området under et. Da områderne skal hvile i sig selv, vil mer- eller mindreudgifter i de enkelte år skulle modsvares af tilsvarende mindre- eller merudgifter i de efterfølgende år. Tabel 3.2 Nettodrifts- og anlægsudgifter i alt Nettodriftsudgifter... Nettoanlægsudgifter... Nettoudgifter i alt R-B Det fremgår af tabel 3.2, at i forhold til det forventede ved budgetlægningen er der sket en forøgelse i de takstfinansierede områders underskud med 42 mio. kr. Driftsresultatet er forværret med 203 mio. kr. og anlægsudgifterne udviser nettomindreudgifter på 161 mio. kr. Det skal bemærkes, at afvigelser mellem budget og regnskab på anlægsområdet skal ses sammen med forskydninger i anlægsprojekter mellem årene. Fra 2010 er der i alt overført anlægsudgifter for ca. 131 mio. kr. til 2011 og efterfølgende år efter vedtagelsen af budgettet for 2011 til Dette skal sammenholdes med overførsler af anlægsudgifter på ca. 157 mio. kr. fra 2009 til Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse 2010

17 FINANSIERING Ældreboligbyggeriet 93 % af anlægsudgifterne til ældreboligbyggeriet finansieres ved henholdsvis beboerindskud (2 %) og låntagning (91 %). Dermed er denne del af anlægsudgifterne i princippet neutrale i forhold til økonomien på det skattefinansierede område. Det er baggrunden for, at disse udgifter i forbindelse med opgørelse af nøgletallene er henregnet under "finansiering" fremfor under resultatet på det skattefinansierede område. Det skal bemærkes at de resterende 7 % af anlægsudgifterne svarende til det kommunale indskud i ældreboligbyggeriet samt udgifterne til ydelsesstøtte og huslejetab i forbindelse med fraflytninger henregnes under det skattefinansierede område. Tabel 3.3 Ældreboligbyggeri Anlægsudgifter til ældreboligbyggeri (93 % ) R-B -296 Det fremgår af tabel 3.3, at anlægsudgifterne til ældreboliger blev 296 mio. kr. lavere end budgetteret. Baggrunden herfor er tidsforskydninger af en række projekter bl.a. som følge af, at den fysiske planlægning har taget længere tid end forudsat. Som følge heraf er der i løbet af regnskabsåret 2010 overført 353 mio. kr. til forbrug i efterfølgende år Pantebreve og anden langfristet finansiering I 2010 har der været en formindskelse i pantebrevsbeholdningen, som også omfatter visse former for deponering, på 15 mio. kr. Den væsentligste del heraf skyldes forskydninger i pantebrevsbeholdningen i forbindelse med grundsalg. Tabel 3.4 Pantebrevsbeholdningen Ændring i beholdningen af pantebreve Lånoptagelse og afdrag på lån Tabel 3.5 Lånoptagelse og afdrag Lånoptagelse... Afdrag... Ændring i den langfristede gæld I 2010 blev der budgetteret med en samlet nettooptagelse af langfristede lån på 318 mio. kr. Regnskabsmæssigt er der realiseret en netto optagelse af lån på 678 mio. kr. svarende til, at den langfristede gæld er forøget med 360 mio. kr. mere end budgetteret. Baggrunden for forøgelsen i lånoptagelsen er forventninger om at likviditeten vil være udfordret i de kommende år. I 2010 er der optaget lån på i alt 129 mio. kr., som vedrører lovpligtige lån til finansiering af nyopførte ældreboliger. I 2010 har lånemulighederne ligesom tidligere år været begrænsede, da det stort set kun har være muligt at låne til byfornyelse og ældreboliger (lovpligtige områder). Hertil kommer dog, at der har været lånemuligheder indenfor de takstfinansierede områder, bl. a. fordi nettoanlægsudgifterne har oversteget driftsoverskuddet. Det skal bemærkes, at udnyttelse af en evt. lånemulighed vedrørende det takstfinansierede områder vil forøge den skattefinansierede gæld tilsvarende. Der skal i relation hertil gøres opmærksom på, at man ikke kan forbedre den finansielle egenkapital ved optagelse af lån jf. omtalen af den finansielle egenkapital i afsnit 4. Det skal herudover bemærkes, at der i opgørelsen af afdragene ikke er indregnet afdrag på 55 mio. kr. vedrørende ældreboliger, som rent konteringsmæssigt behandles som skattefinansierede driftsudgifter jf. afsnit Likviditetsforskydninger Tabel 3.6 Likviditetsforskydninger Ændring af kortfristet nettogæld Ændring af kassebeholdningen Ændring i likviditeten Traditionelt fokuseres der i et offentligt regnskab meget på kassebeholdningens størrelse ultimo året. Dette giver ofte anledning til fejlfortolkninger af regnskabsresultatet, idet der ved nytårstid dels er udbetalt og modtaget beløb vedrørende det kommende regnskabsår, dels resterer ind- og udbetalinger vedrørende det gamle regnskabsår, som endnu ikke er effektueret. Ved at udvide likviditetsbegrebet - jf. afsnit 4 vedr. finansiel egenkapital - til at omfatte ændringerne i den kortfristede nettogæld opnås et mere retvisende udtryk for regnskabsårets påvirkning af likviditeten. Det skal i den forbindelse bemærkes, at kassebeholdningens størrelse på en given dato ifølge de styringsprincipper, der anvendes på det økonomiske område i Aarhus Kommune, kun vurderes som relevant ud fra likviditetsplanlægnings- og rentemæssige betragtninger. I kalenderåret 2010 har kassebeholdningen målt som et løbende gennemsnit over de sidste 365 dage været positiv svarende til Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav til en kommunes kassebeholdning. I 2010 vurderes det, at den samlede forrentning af kassebeholdningen har ligget på et niveau, så målsætningen om, at overskudslikviditeten skal sikres en forrentning, der minimum svarer til Nationalbankens indskudsbevisrente er opfyldt. I budgettet for 2010 blev der forudsat en reduktion af likviditeten på mio. kr. som følge af afbalanceringen af budgettet ved forbrug af kassebeholdningen. 363 Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse

18 FINANSIERING I regnskab 2010 blev der realiseret en reduktion af likviditeten på 707 mio. kr. svarende til en forbedring af likviditeten på 363 mio. kr. i forhold til budgettet. Forbedringen af likviditeten i forhold til det budgetterede er primært et resultat af at væksten i den kortfristede nettoformue oversteg kasseforbruget. Tilbagebetaling af den resterende overdækning vedrørende varmeforsyningen For at sikre kommunen den bedst mulige forrentning af kassebeholdningen er en del af kassebeholdningen placeret i obligationer via kapitalforvaltningsaftaler med udvalgte pengeinstitutter. På baggrund af den forventede udvikling i likviditeten som følge af de budgetterede kasseændringer i budgettet for 2011 til 2014 vil omfanget af disse aftaler og udnyttelse af lånemulighederne løbende blive vurderet. Ved udgangen af 2010 havde Aarhus Kommune en egentlig likviditet på -130 mio. kr. svarende til nettoværdien af en kassebeholdning på 809 mio. kr. samt en kortfristet nettogæld på 939 mio. kr. Den korte nettogæld vedrører især regninger, der først betales efter nytår, modtaget refusion vedrørende næste regnskabsår m.v. Figur 3.2 viser udviklingen i likviditeten siden Det fremgår heraf, at der over perioden 2005 til 2009 har været nogenlunde stabil likviditet samtidig med, at der har været betydelige, men modsat rettede udsving fra år til år i de bagved liggende komponenter. Fra 2009 til 2010 er likviditeten faldet betydeligt primært som følge af en væsentlig vækst i den kortfristede nettogæld. Baggrunden for udsvingene er primært forskydninger i mellemregning mellem regnskabsårene, og den påvirkning de takstfinansierede områder og låntagningen har på kassebeholdningen. Likviditeten skal ud over at dække likviditetsbehovet til den daglige drift i Aarhus Kommune dække finansieringen af forskydninger af udgifter mellem årene primært i form af overførsel af udgifter til efterfølgende år samt de takstfinansierede områders kortsigtede likviditetsbehov. Niveauet på likviditeten skal ses i denne sammenhæng. Hertil kommer et likviditetstræk som følge af et evt. nettoforbrug af overførte bevillinger. I den forbindelse skal det bemærkes, at Aarhus Kommunes kassebeholdningen skal ses i lyset af, at der ud over de udskudte udgifter, som er indregnet budgetmæssigt, også er udskudt udgifter på følgende områder, som indenfor en årrække skal finansieres af kassebeholdningen: Dem del af opsparingen på de decentraliserede områder, som ikke er indregnet i budgettet for 2011 til Opsparing vedrørende Marselistunlen. Tjenestemandspensioner vedrørende AffaldVarme 18 Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse 2010

19 STATUS 4. Kommunens finansielle balance Den finansielle balance Den finansielle status er en oversigt over kommunens finansielle aktiver og passiver. Den tager sit udgangspunkt i finansiel status fra sidste regnskabsår og medtager samtlige bevægelser på de finansielle konti i det aktuelle regnskabsår jf. bemærkningerne i afsnit 3 om finansiering. Hertil kommer rene statusposteringer på de finansielle konti i form af kursreguleringer, afskrivninger m.v. I tabel 4.1 er der foretaget en sammenfatning af den finansielle balance. Tabel 4.1 Finansiel balance (mio. kr. netto) Kassebeholdning (A1)... Kortfristet nettoformue #) (A2). Feriepengeforpligtelsen (A3). Likviditet (A)... Finansielle tilskud (B1)... Pantebreve m.v. (B2)... Langfristede tilgodehavender (B)... Skattefinansieret langfristet gæld (C1)... Langfristet gæld vedrørende ældreboliger (C2) #)... Langfristet gæld vedrørende de takstfinansierede områder (C3) Øvrige langfristet udlæg (C4). Langfristet gæld i alt (C) #). Balancekonto (finansiel formue) (A+B-C1-C2+C4)... Finansiel egenkapital (A1+A2+B2-C1) )... Primo Korrektion for udskudt forbrug (D) Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug (A1+A2+B2-C1+D) NB! Den langfristede gæld er anført med positivt fortegn, selvom der er tale om et passiv for Aarhus Kommune. En ændring i den langfristede gæld anført med negativt fortegn indebærer derfor en reduktion af passivet. *) I forhold til tabellerne i afsnit 3 indeholder kolonnen forbedring endvidere de rene statusposteringer. #) Den kortfristede nettoformue indeholder et udlæg vedrørende ældreboliger i form af afholdte men ikke-lånefinansierede anlægsudgifter og beboerindskud vedrørende ældreboliger. I den langfristede gæld vedrørende ældreboliger er udlægget og beboerindskuddet indregnet som en del af gælden. ) Den finansielle egenkapital ultimo 2010 indeholder en korrektion vedrørende opsparing til den planlagte marselistunnel på 247 mio. kr. (udgift) Ultimo Forbedring *) Aarhus Kommunes finansielle formue udtrykt ved balancekontoen består af summen af kommunens likviditet og langfristede tilgodehavender fratrukket den skattefinansierede langfristede gæld og den langfristede gæld vedrørende ældreboliger m.v. (A+B-C1-C2+C4). I tabel 4.1 er den finansielle balance resumeret. Det fremgår heraf, at balancekontoen i 2010 er forbedret med 129 mio. kr. til i alt 323 mio. kr. Det skal bemærkes, at balancekontoen ud over årets regnskabsresultat er påvirket af, at det ikke længere er obligatorisk at optage feriepengeforpligtelsen i regnskabet. Tages der højde for sidstnævnte er balancekontoen reelt forværret med mio. kr. i Det fremgår ligeledes, at den tekniske opgørelse af den 129 finansielle egenkapital, er forværret med 920 mio. kr. til i alt mio. kr. Forværringen af balancekontoen - ekskl. passiverne vedrørende feriepengeforpligtelsen - er fremkommet via en forværring i likviditeten på 560 mio. kr. (A1 + A2), en forøgelse af de langfristede tilgodehavender med 33 mio. kr. (B), ved en forøgelse af den skattefinansierede langfristede gæld med 341 mio. kr. (C1) samt ved en forøgelse af gælden vedrørende ældreboliger m.v. med 254 mio. kr. (C2-C4). Ud over de ændringer, som skyldes drifts- og anlægsaktiviteter, renter, finansiering og finansforskydninger er årets ultimostatus påvirket af en række direkte posteringer på status i form af kursændringer på obligationsbeholdningen, valutakursændringer vedrørende udlandsgælden, afskrivning af uerholdelige tilgodehavender m.v. Disse statusposteringer, er nærmere beskrevet i regnskabets generelle bemærkninger og i de specielle bemærkninger vedrørende hovedkonto 9 jf. Aarhus Kommune hjemmeside under: Regnskab/Regnskab-2010.aspx Statusposten på kontoen vedrørende finansielle tilskud på mio. kr. (jf. tabellen "Finansiel Balance"), som er en del af de langfristede tilgodehavender, kan reelt ikke betragtes som et aktiv for Aarhus kommune. Kontoen dækker dels over aktiver, hvor den reelle kursværdi er nær nul, dels over aktiver - herunder aktiverne vedrørende Aarhus Vand, der netto ikke kan forventes realiseret indenfor en overskuelig tidshorisont. Herunder regnes f. eks. udlån til sociale klienter samt udlån til beboerindskud, hvor det forventes, at tilbagebetalinger i væsentligt omfang modsvares af nye udlån. Tilsvarende gælder, at kommunens nettogæld vedrørende ældreboliger ikke betragtes som et egentligt passiv for Aarhus Kommune, som følge af at ældreboligområdet har en karakter svarende til de takstfinansierede ("Hvile i sig selv") områder. Ved vurdering af Aarhus Kommunes finansielle situation anvendes derfor begrebet finansiel egenkapital, som ser bort fra de finansielle tilskud (B1), nettogælden vedrørende de takstfinansierede områder (C3), gælden vedrørende ældreboliger (C2) og øvrige langfristede udlæg (C4). I efterfølgende oversigt er opgørelsen af den finansielle egenkapital illustreret. I tabel 4.2 er den finansielle egenkapital resumeret. Tabel 4.2 Finansiel egenkapital (mio. kr. netto) Finansiel egenkapital )... Korrektion for udskudt forbrug. Finansiel egenkapital i alt korrigeret for udskudt forbrug.. %) Der henvises til noterne til tabel 4.1. Primo Ultimo Forbedring I løbet af 2010 er den tekniske opgørelse af den finansielle egenkapital forværret med 919 mio. kr. eller 202 mio. kr. mindre end balancekontoen (korrigeret som følge af bortfald af optagelsen af feriepengeforpligtelsen på status) som følge af, at finansielle tilskud (del af de langfristede tilgodehavender), gælden vedrørende ældreboliger og gælden vedrørende de takstfinansierede områder ikke indgår heri. Forværringen i den tekniske opgørelse af den finansielle Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse

20 STATUS egenkapital skal primært ses i lyset af et underskud på de skattefinansierede områder på 926 mio. kr. i Det skal bemærkes, at den tekniske opgørelse af den finansielle egenkapital ikke tager højde for udskydelse af forbrug af bevillinger. Der opgøres derfor ligeledes en korrigeret finansiel egenkapital (som også anvendes i forbindelse med budgetlægningen), hvor den teknisk opgjorte finansielle egenkapital korrigeres for det udskudte forbrug bl. a. på de decentraliserede områder, vedrørende Marselistunlen, tjenestemandspensioner m.v. (D). Den samlede langfristede gæld var ved udgangen af 2010 på mio. kr. Heraf udgjorde den skattefinansierede del af gælden mio. kr. Korrigeres den finansielle egenkapital for den del af det udskudte forbrug, som ikke er indregnet budgetmæssigt, kan den finansielle egenkapital ultimo 2010 opgøres til mio. kr. Ser man på udviklingen i den finansielle egenkapital i perioden fra 2005 til 2010 jf. figur 4.1, har der været et fald heri på 521 mio. kr. Det fremgår af figuren, at den skattefinansierede del af den langfristede gæld var tæt på 0 i perioden 1999 til 2004 svarende til, at de skattefinansierede langfristede tilgodehavender udlignede den skattefinansierede langfristede gæld. Som følge af underskud på det skattefinansierede område i 2005, 2007, 2009 og 2010 og lån overtaget i forbindelse med strukturreformen er den skattefinansierede langfristede gæld vokset betydeligt fra 2005 til Set over perioden 2005 til 2010 er den skattefinansierede del af den langfristede gæld vokset med mio. kr. Det skal bemærkes, at en væsentlig del af udviklingen fra 2002 og frem kan forklares ved konsekvenserne af strukturreformer og etablering af en lang række projekter som driftsfinansierede anlæg. I forbindelse med strukturreformen overtog Aarhus Kommune en lang række anlæg. Gæld overtaget i relation hertil indgår som en forværring af den finansielle egenkapital. Et driftsfinansieret anlægsprojekt finansieres (teknisk set en form for lånefinansiering af projektet) over en årrække ved en reduktion af driftsbudgettet (teknisk set svarende til en ydelse på et lån i form af renter og afdrag herpå). Det år anlægsudgiften afholdes sker der en forværring af den finansielle egenkapital. Modsvarende sker der principielt en forbedring af den finansielle egenkapital i takt med betaling af ydelser på lånet. Udviklingen i den finansielle egenkapital skal ses i sammenhæng med de seneste års resultater på det skattefinansierede område - herunder overførsler af bevillinger til efterfølgende år. Hertil kommer at strukturreformen rent teknisk har forværret den finansielle egenkapital. En del af Aarhus Kommunes nettofinansieringsbehov både på det skattefinansierede område, vedrørende ældreboliger og vedrørende det takstfinansierede område er dækket via ændringer i den langfristede gæld jf. figur Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse 2010

21 Decentraliserede områder 5. Status for decentraliserede skattefinansierede områder Det samlede resultat for de decentraliserede skattefinansierede områder blev i 2010 et underskud på 395 mio. kr. inkl. forrentning. Hertil kommer en række statuskorrektioner vedrørende primært tekniske ændringer. Figur 5.1 viser udviklingen i de decentraliserede områders akkumulerede opsparing fra 2005 til Det fremgår, at opsparingen - målt i løbende priser - har været stigende frem til år Fra 2005 til 2006 forøges den akkumulerede opsparing fra 330 mio. kr. til 667 mio. kr. som følge af et gennemsnitligt nettooverskud i disse år. Stigningen fra 2005 til 2006 skyldes primært nulstilling af gæld indenfor børn- og ungeområdet. I 2006 og 2008 havde en række decentraliserede områder meget store overskud primært på baggrund af de fra Regeringen udmeldte rammer for serviceudgifterne. Faldet i opsparingen fra 2006 til 2008 skyldes bl. a. overførsel af opsparet overskud til anlægsområdet. Fra 2009 til 2010 er den samlede nettoopsparing faldet med 407 mio kr. til at udgøre 82 mio. kr. ultimo Baggrunden for faldet i opsparingen fra 2009 til 2010 har primært baggrund i forbrug af opsparing indenfor en række området bl. a. Børn og Unge samt et betydeligt underskud indenfor socialområdet. grænser for opsparing. Generelt vil en opsparing ud over opsparingsgrænserne tilfalde kassen. I særlige tilfælde kan forskellen mellem opsparing og opsparingsgrænse hensættes som reserve til finansiering af aktiviteter inden for beslægtede områder efter en konkret byrådsbeslutning herom, ligesom Byrådet kan beslutte at afvige herfra på anden vis. Undtaget fra ovennævnte regler er sektorer, der alene indeholder KB-bevillinger samt sektorer indeholdende budgetgaranterede udgiftsområder. For sidstnævnte vil f. eks. et merforbrug, såfremt dette ikke skyldes specifikke forhold i Aarhus Kommune, resultere i tilsvarende kompensation fra staten efterfølgende. Det skal bemærkes, at Familieområdet har en gæld på 343 mio., som er oparbejdet over de seneste år. De enkelte hovedsektorers opsparing fremgår af tabel 5.1. Baggrunden for sektorernes opsparing/låntagning samt den foreslåede håndtering heraf er nærmere beskrevet i regnskabsbemærkningerne jf. Aarhus Kommunes hjemmeside under: Regnskab/Regnskab-2010.aspx Tabel 5.1 Status for de skattefinansierede decentraliseringsområder (1.000 kr.) Status primo 2010 Overskud i 2010 inkl. forrentning Statuskorrektioner m.v. Status ultimo Familieområdet Beskæftigelsesområdet Administration, Sociale Forhold og Beskæftigelse Administration, Teknik og Miljø Planlægning og byggeri Trafik og veje Natur og miljø Ejendomsforvaltning Redningsberedskab Natur og vej service Sundhed og omsorg Den akkumulerede opsparing - opgjort som en procentandel af sektorernes samlede nettorammer - fremgår ligeledes af figur Kultur og Borgerservice Børn og ungeområdet Administration, Borgm. Afd Det ses, at den akkumulerede opsparing har udgjort en stigende andel frem til år Fra 2005 til 2006 er andelen steget primært som følge af nulstilling af gæld i 2007 og meget store overskud i Fra 2006 til 2010 er andelen faldet igen idet der dog har været en mindre stigning fra 2008 til I alt Den akkumulerede opsparing udgjorde ultimo ,8 procent af de decentraliserede områders samlede ramme. Den samlede opsparing på 0,8 procent ved udgangen af 2010 skal ses i sammenhæng med, at den generelle regel for opsparing tillader en akkumuleret opsparing på op til 20 procent af sektorernes nettorammer. Enkelte områder har i 2010 nærmet sig de fastsatte Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse

22 ANLÆGSUDGIFTERNE 6. Anlægsprojekter i Aarhus Kommune i perioden 2005 til Udviklingen i anlægsudgifterne Aarhus Kommune afholder hvert år anlægsudgifter i betydeligt omfang til opførelse af nye anlæg og til større renoveringsarbejder på de eksisterende anlæg. For at belyse niveauet for Aarhus Kommunes anlægsaktiviteter er nettoanlægsudgifterne på de skattefinansierede områder, ældreboligområdet og de takstfinansierede områder for perioden 2005 til 2010 vist i figur Ældreboligbyggeriet Udviklingen i udgifterne til opførelse af ældreboliger fremgår af figur 6.3. Det fremgår af figuren, at anlægsniveauet i Aarhus Kommune varierer betydeligt fra år til år. For perioden 2005 til 2010 har det gennemsnitlige nettoanlægsniveau været på 980 mio. kr. Heraf vedrører 227 mio. kr. det takstfinansierede område, 201 mio. kr. ældreboligområdet og 552 mio. kr. det skattefinansierede område. Det skal bemærkes, at nettoanlægsudgifter på 980 mio. kr. pr. år svarer til, at Aarhus Kommune for hver indbygger har investeret ca kr. i nyanlæg og i forbedringer af eksisterende anlæg pr. år. jf. figur 6.5, hvor udviklingen på det skattefinansierede område ekskl. jordforsyning er vist. 6.2 De takstfinansierede anlæg Udviklingen i de takstfinansierede anlægsudgifter fremgår af figur 6.2. Det fremgår af figuren, at anlægsudgifterne generelt har ligget mellem 200 og 300 mio. kr. i årene 2005 til 2009, mens det har været noget lavere i Baggrunden herfor er realisering af en række anlægsprojekter i disse år. Faldet fra 2009 til 2010 skyldes, at vandforsyningsog spildevandsområdet er selskabsgjort ultimo Der indgår derfor ikke anlægsudgifter vedrørende disse områder i Aarhus Kommunes regnskab for 2010 I perioden 2005 til 2010 er der i alt anvendt mio. kr. til anlæg på det takstfinansierede område. Det fremgår af figuren, at ældreboligbyggeriet generelt forløber i et langsommere tempo end forventet ved budgetlægningen. Forklaringen herpå er typisk tidsforskydninger af en række projekter bl.a. som følge af, at projekterne umiddelbart ikke har kunnet holdes inden for de budgetlagte rammer uden forsinkende tilretninger af projekterne, og at den fysiske planlægning har taget længere tid end forudsat. I perioden 2005 til 2010 er der i alt anvendt mio. kr. til opførelse af ældreboliger. 6.4 Anlægsprojekter på det skattefinansierede område Jordforsyning Udviklingen i nettoudgifterne til jordforsyning fremgår af figur Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse 2010

23 ANLÆGSUDGIFTERNE I perioden 2005 til 2010 har Aarhus Kommune samlet afholdt anlægsudgifter på det skattefinansierede område ekskl. jordforsyning på mio. kr. 6.5 Overførsel af anlægsudgifter til efterfølgende år Det fremgår af afsnit 6.2 til 6.4, at de realiserede anlægsudgifter ofte ligger under de budgetterede anlægsudgifter. Dette forhold er illustreret i figur 6.6. I figur 6.4 vises nettobudgetterne og nettoregnskaberne på jordforsyningsområdet. Et positivt budget eller regnskabsresultat er ensbetydende med, at udgifterne på området overstiger indtægterne som i 2007, hvor Aarhus Kommune overtog en stor del af de Bynære havnearealer. Modsætningsvis er et negativt budget eller regnskabsresultat ensbetydende med at indtægterne fra jordsalget overstiger udgifterne til jordkøb og byggemodning. Det fremgår af figuren, at der generelt har været betydelige merindtægter på byggemodningsområdet i forhold til budgettet i 2005, og I 2007 har der modsvarende været store merudgifter som følge af køb af de Bynære Havnearealer og dele af Godsbanearealerne. Sammenlagt har der været nettomerindtægter på byggemodningsområdet på 825 mio. kr. i perioden. Det skal bemærkes, at mersalget af jord i perioden forventes at medføre modsvarende udgifter til jordkøb samt til infrastruktur m.v. i forbindelse med byggemodning i de efterfølgende år. Anlægsprojekter på det øvrige skattefinansierede område Det fremgår heraf, at over perioden 1997 til 2010 har udgifterne på anlægsområdet kun oversteget anlægsbudgettet i enkelte år. Markante undtagelser herfra er 2009 og 2010, hvor Byrådets vedtagne vækstpakke, har hævet anlægsudgifterne betydeligt. Som følge af, at det med enkelte undtagelser har været normen, at anlægsbudgetterne har oversteget forbruget på anlægsområdet, er der opsamlet betydeligelige udskudte bevillinger på anlægsområdet til forbrug i 2011 og efterfølgende år. Det store forventede underskud i 2011 skal bl. a. ses i lyset heraf. Udviklingen i nettoudgifterne på det øvrige skattefinansierede område fremgår af figur 6.5 Aarhus Kommunes Regnskabsredegørelse