Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Transkript

1 D Indsigt Nummer januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k d i. d k Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge vurderer virksomhederne, at den politiske vilje til at sikre og forbedre den danske konkurrenceevne er til stede. MMV erne efterspørger flere faglærte og højtuddannede Næsten hver anden MMV er får behov for flere faglærte, og hver tredje vil ansætte flere højtuddannede, viser en DI-rundspørge. MMV erne vil øge samarbejdet om viden Hver tredje MMV er peger på eksterne rådgivere og uddannelsesinstitutioner som vigtige samarbejdspartnere. Danmark drager fordel af globaliseringen, den styrker dansk erhvervsliv og dansk velfærd. Det mener et markant flertal af både store og mindre virksomheder i DI s globaliseringsundersøgelse. De mindste virksomheder ser dog globaliseringen som en stor udfordring. Virksomhederne er uanset størrelse ikke i tvivl om, at globaliseringen vil styrke dansk erhvervsliv. Selv blandt de mindre virksomheder mener fire ud af fem i DI s globaliseringsundersøgelse, at globaliseringen vil styrke dansk erhvervsliv generelt. VIL ØGET GLOBALISERING STYRKE DANSK ERHVERVSLIV Respondener: 846 virksomheder Kilde: DI s globaliseringsundersøgelse Men når virksomhederne skal vurdere, hvorvidt globaliseringen vil styrke deres egen virksomhed, bliver billedet mere nuanceret. VIL ØGET GLOBALISERING STYRKE DIN VIRKSOMHED Respondenter: 842 virksomheder indsigt.di.dk Kilde: DI s globaliseringsundersøgelse

2 Virksomheder med højst 20 medarbejdere vurderer i mindre grad, at globaliseringen umiddelbart vil styrke deres egen virksomhed. Derimod forventer halvdelen af virksomhederne med mellem 21 og 100 medarbejdere, at globaliseringen vil styrke virksomheden. Kigger man på de større virksomheder med flere end 100 medarbejdere, så vurderer 75 pct., at globaliseringen klart vil styrke virksomheden. Godt for erhvervslivet og godt for Danmark Globaliseringen er ikke kun en fordel for erhvervslivet, men for Danmark som helhed, lyder vurderingen fra samtlige virksomheder uanset størrelse. VIL DANMARK DRAGE FORDEL AF GLOBALISERING Respondenter: 842 virksomheder Kilde: DI s globaliseringsundersøgelse Tre ud af fire virksomheder vurderer, at globaliseringen vil være en fordel for Danmark. Blandt de mindre virksomheder med højst 20 medarbejdere er der lidt færre, der vurderer, at globaliseringen vil være en fordel for Danmark. Her er det syv ud af ti, der mener, det gavner Danmark. Globaliseringen vil styrke velfærden i Danmark Når det gælder den danske velfærd er virksomhedernes svar næsten lige så klare. Globalisering vil styrke dansk velfærd. VIL ØGET GLOBALISERING STYRKE DANSK VELFÆRD Respondenter: 841 virksomheder Kilde: DI s globaliseringsundersøgelse 2

3 Over halvdelen mener, at der er plads til forbedringer Næsten syv ud af ti virksomheder vurderer, at globaliseringen vil styrke velfærden. Blandt de mindre virksomheder med højst 20 medarbejdere vurderer tre ud af fem virksomheder, at globaliseringen vil styrke velfærden. Danmark skal være bedre rustet Hvis globaliseringen skal styrke Danmark og dansk velfærd, er det en forudsætning, at Danmark er rustet til at løfte de muligheder, som globaliseringen bringer. MMV erne mener, at Danmark har et godt fundament for at møde udfordringerne i globaliseringen, men angiver samtidig, at der er plads til forbedringer. ER DANMARK GODT RUSTET TIL GLOBALISERINGEN Respondenter: 77 virksomheder Kilde: DI s MMV-panel, december 2004 Resultaterne i DI s globaliseringsundersøgelse bakkes op i en rundspørge i DI s MMV-panel, hvor over halvdelen af deltagerne svarer, at Danmark er godt rustet, men at der er plads til forbedringer. Godt en femtedel svarer hverken eller, og kun en femtedel mener, at Danmark er dårligt eller meget dårligt rustet. 3

4 E R H V E R V S Ø K O N O M I S K B A R O M E T E R Høje forventninger til den politiske vilje A F C H E F K O N S U L E N T J E T T E M. N Ø H R, j e d i. d k Virksomhederne vurderer, at den politiske vilje til at sikre og forbedre den danske konkurrenceevne er til stede, men politikerne skal fokusere mere på det langsigtede, globale udsyn. Virksomhederne peger især på indsatsområder som uddannelse og forskning, men også færre administrative byrder og flere iværksættere samt færre på passiv forsørgelse og lavere skat på arbejde står som vigtige for MMV erne. De mindre og mellemstore virksomheder (MMV erne) mener, at Danmark har et godt udgangspunkt for at udnytte globaliseringens mange muligheder. MMV erne tror i nogen grad, at der er politisk vilje til at gennemføre reformer, der kan sikre Danmark en plads som vindernation i globaliseringen. 6 ud af 10 virksomheder mener, der er politisk vilje til stede DI s rundspørge viser nemlig, at 6 ud af 10 virksomheder mener, at der er politisk vilje til at gennemføre de nødvendige reformer. Og hver sjette MMV er mener, at der helt bestemt er politisk vilje til at gennemføre reformer. ER DER POLITISK VILJE TIL AT GENNEMFØRE REFORMER Respondenter: 77 virksomheder Kilde: DI s MMV-panel, december 2004 Hver femte MMV er mener, at politikerne i langt højere grad bør vise større vilje til at tage fat på politiske reformer. Indsatsen kunne godt være større Mange af MMV erne mener dog, at der samtidig er plads til en stærkere politisk indsats for at sikre og forbedre landets konkurrenceevne. Hver anden MMV er mener, at politikerne kunne yde en større indsats DI s globaliseringsundersøgelse viser, at ca. halvdelen af MMV erne ikke mener, at danske politikere og myndigheder yder en tilstrækkelig indsats for at sikre og forbedre konkurrenceevnen. I modsæt- 4

5 YDER POLITIKERE OG MYNDIGHEDER EN TILSTRÆKKELIG INDSATS FOR AT SIKRE/FORBEDRE KONKURRENCEEVNEN Respondenter: 614 virksomheder Kilde: DI s globaliseringsundersøgelse ning hertil mener den anden halvdel af MMV erne, at politikere og myndigheder yder en tilstrækkelig indsats. Begrænset politisk fokus på det globale udsyn I DI s rundspørge til MMV-panelet er virksomhederne også blevet bedt om at besvare, hvordan de vurderer politikernes udsyn i forhold til, om de hovedsagelig er fokuseret på hjemlige politiske dagsordner, eller om de forholder sig til både de internationale og globale dagsordner. Her mener syv ud af ti MMV ere, at politikerne primært forholder sig til EU eller kun tænker internationalt i begrænset omfang. Hver femte MMV er mener, at politikerne primært forholder sig til en dansk dagsorden. Politikere mangler globalt udsyn Og færre end hver tiende MMV er mener, at politikerne har et langsigtet globalt udsyn, der tager hensyn til den internationale udvikling. POLITISK FOKUS Hvordan ser du det politiske fokus i Danmark, som det ser ud i dag? Respondenter: 77 virksomheder Kilde: DI s MMV-panel, december

6 Klare indsatsområder MMV erne har klare opfattelser af, hvad de politiske indsatsområder skal være, for at Danmark kan klare sig i globaliseringen. SÆRDELES VIGTIGE INDSATSOMRÅDER IFØLGE MMV ERNE Respondenter: 615 virksomheder DI s globaliseringsundersøgelse Uddannelse og forskning er vigtigste indsatsområder De to væsentligste indsatsområder for MMV erne er øget satsning på uddannelse og øget satsning på forskning. Over halvdelen af MMV erne fremhæver disse områder, som de to væsentligste indsatsområder, hvis Danmark og danske virksomheder skal være i stand til at udnytte de muligheder, som globaliseringen giver. Færre administrative byrder har ifølge MMV erne også en væsentlig betydning for, at virksomhederne kan klare sig i globaliseringen. Næsten halvdelen af MMV erne fremhæver færre administrative byrder som et særligt vigtigt indsatsområde. 4 ud af 10 peger på lavere skat på arbejde Fire ud af ti MMV ere fremhæver desuden en politik, der giver flere iværksættere, færre på passiv forsørgelse og lavere skat på arbejde som særlige vigtige indsatsområder. ERHVERVSØKONOMISK BAROMETER UDGIVES AF DI I SAMARBEJDE MED FIH OG OFFENTLIGGØRES I DI INDSIGT. 6

7 MMV erne efterspørger flere faglærte og højtuddannede A F U D D A N N E L S E S K O N S U L E N T I N G E S T E E N M I K K E L S E N, i n d i. d k O G K O N S U L E N T R A S M U S A N D E R S K O U V, r a d i. d k De mindre og mellemstore virksomheder har behov for flere kompetencer og dygtigere medarbejdere. En DI-rundspørge viser, at næsten hver anden MMV er får behov for flere faglærte, og hver tredje vil ansætte flere højtuddannede. Men lærlingenes manglende kundskaber samt mangel på opgaver og høj løn til de højtuddannede er barrierer. MMV ernes behov for øgede kompetencer vokser Globaliseringen stiller de mindre og mellemstore virksomheder over for store udfordringer. Især virksomhedernes kompetencer er en vigtig forudsætning for, at de kan tage kampen op med konkurrenterne på det globale marked. DI har undersøgt behovet for kompetencer hos de mindre og mellemstore virksomheder. Her svarer virksomhederne, at de ser et stort behov for øgede kompetencer i fremtiden. Især behovet for flere faglærte og flere med en videregående uddannelse vokser, mens behovet for ufaglærte kun vokser marginalt i fremtiden. MMV ERNES FORVENTNINGER TIL DERES BEHOV INDEN FOR FORSKELLIGE MEDARBEJDERGRUPPER Respondenter: 80 virksomheder. Andel i procent som har svaret, at deres behov forventes at stige Kilde: DI s MMV-panel, januar 2005 Næsten hver anden MMV er vil ansætte flere faglærte... og hver tredje vil ansætte flere højtuddannede De mindre og mellemstore virksomheder udtrykker stort behov for medarbejdere med mellemlange og korte videregående uddannelser. Hele 45 pct. af virksomhederne svarer, at de får brug for flere medarbejdere med disse kompetencer. Næsten ligeså stor andel udtrykker behov for flere faglærte/kontoruddannede. Også de højtuddannede er i høj kurs hos virksomhederne. Hver tredje virksomhed forventer, at deres behov for højtuddannede, som f.eks. civilingeniører og økonomer, vil stige inden for de kommende fem år. I betragtning af, at kun en mindre del af de danske mindre 7

8 og mellemstore virksomheder i dag har ansat højtuddannede medarbejdere er denne efterspørgsel markant. Derimod er det kun hver syvende MMV er, der forventer, at deres behov for ufaglærte vil stige. Uden dyg tige lærlinge, ingen gode faglær te MMV erne opfatter de faglærte som centrale i den udvikling, som skal foregå i deres virksomheder. Derfor er adgangen til dygtige faglærte især gennem lærlingeuddannelserne væsentlig for virksomhederne. Men DI s rundspørge viser, at virksomhederne oplever flere barrierer for at ansætte lærlinge. BARRIERER FOR LÆRLINGE I MINDRE OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER Respondenter: 80 virksomheder Kilde: DI s MMV-panel, januar 2005 Ansøgernes kompetencer er afgørende for antallet af lærlinge Næsten 40 pct. af virksomhederne angiver ansøgernes kompetencer eller mangel på samme som den væsentligste årsag til, at de ikke ansætter flere lærlinge. Også det nuværende samspil med uddannelsesinstitutionerne er en barriere for MMV ernes engagement på området. Og endelig har en fjerdedel af virksomhederne enten opgivet eller reduceret engagementet i lærlingeuddannelserne som følge af mangel på kvalificerede lærlinge. 70 pct. af lærlingene er i virksomheder med under 100 ansatte 6 ud af 10 MMV er får brug for medarbejdere med merkantile kompetencer Det er væsentligt at have de mindre og mellemstore virksomheders betragtninger for øje, idet netop denne gruppe af virksomheder spiller en stor rolle i uddannelsen af unge lærlinge og elever. Virksomheder med under 100 ansatte har således 70 pct. af alle uddannelsesaftalerne.1 Hvis de konstaterede barrierer reduceres, vil mulighederne for at tilgodese virksomhedernes kompetencebehov og dermed flere uddannelsesaftaler blive forøget. Medarbejdere med merkantile kompetencer efterspørges I DI s rundspørge svarer MMV erne, at det særligt er deres behov for merkantile kompetencer primært salg og marketing der forventes at stige. Ikke færre end 6 ud af 10 virksomheder forventer, at deres behov for medarbejdere med merkantile kompetencer vil stige i løbet af de næste fem år. 8 1 Se eksempelvis Rapport om praktikpladsstatistikken (Undervisningsministeriet).

9 MMV ERNES FORVENTNINGER TIL STIGENDE BEHOV FOR FORSKELLIGE KOMPETENCER I DE NÆSTE 5 ÅR Respondenter: 80 virksomheder. Andel i procent som har svaret, at deres behov forventes at stige Kilde: DI s MMV-panel, januar og hver tredje får brug for tekniske og naturvidenskabelige Også medarbejdere med naturvidenskabelige og tekniske kompetencer efterspørges. Flere end hver tredje MMV er svarer, at deres behov for tekniske/naturvidenskabelige kompetencer forventes at stige i løbet af de kommende fem år. Kun hver syvende MMV er forventer at få øget behov for medarbejdere med humanistiske kompetencer. Rundspørgen viser dog, at der, hvor MMV erne forventer et stigende behov for medarbejdere er inden for især de merkantile og tekniske/naturvidenskabelige fagområder. Da antallet af MMV ere i Danmark er højt, risikerer den øgede efterspørgsel, at der bliver mangel på medarbejdere med disse kompetencer. Især inden for de tekniske og naturvidenskabelige områder, da søgningen til disse uddannelser er lav i forhold til efterspørgslen, kan der opstå barrierer for den fremtidige udvikling og udnyttelse af virksomhedernes potentiale. Barrierer for ansættelse af højtuddannede DI s rundspørge viser, at MMV erne oplever en række barriere i forhold til at ansætte flere højtuddannede. BARRIERER FOR ANSÆTTELSE AF HØJTUDDANNEDE Respondenter: 80 virksomheder. Ud af 10 svarmuligheder kunne respondenterne vælge op til 3. Her er vist de 5 barrierer, der opnåede de højeste svarprocenter. Kilde: DI s MMV-panel, januar 2005 Mangel på opgaver til højtuddannede Den væsentligste barriere for ansættelse af højtuddannede i de mindre og mellemstore virksomheder er, at virksomhederne mang- 9

10 ler opgaver til at udfylde en fuldtidsstilling til en højtuddannet. Det mener næsten hver fjerde virksomhed. Men det er kun en ud af hver tiende MMV er, som ikke kan se behovet for højtuddannet arbejdskraft på nuværende tidspunkt. Lønnen er for høj Den næststørste barriere er dog lønnen. 15 pct. af virksomhederne mener, at lønnen til en højtuddannet er for høj. Endelig oplever virksomhederne det som en barriere, at de mangler overblik over, hvilke opgaver højtuddannede kan bruges til, ligesom hver tiende virksomhed også mangler kendskab til, hvad de højtuddannedes kompetencer kan bidrage med. 10

11 MMV erne vil øge samarbejdet om viden A F K O N S U L E N T R A S M U S A N D E R S K O U V, r a d i. d k O G C H E F K O N S U L E N T J E T T E M. N Ø H R, j e d i. d K Mindre og mellemstore virksomheder (MMV) anser fremover flere eksterne samarbejdspartnere som mere vigtige. Det gælder ikke mindst i relation til forskning og udvikling. I en DI-rundspørge peger hver tredje på eksterne rådgivere og uddannelsesinstitutioner som vigtige samarbejdspartnere. Største barriere er manglende kendskab til, hvad forsknings- og udviklingsinstitutioner kan tilbyde. DI har i en rundspørge spurgt de mindre og mellemstore virksomheder (MMV) om deres samarbejde med eksterne samarbejdspartnere i relation til forskning og udvikling. Samarbejde om viden bliver vigtigere for MMV erne MMV erne vurderer at samarbejde med eksterne videninstitutioner og rådgivere vil spille en større rolle for deres evne til at udnytte globaliseringens muligheder. VIGTIGE SAMARBEJDSPARTNERE (VIDENSINSTITUTIONER) FOR MMV ERNE Respondenter: 80 virksomheder. Andel i procent som har svaret i høj grad eller i meget høj grad Kilde: DI s MMV-panel, januar 2005 Topscorerne på samarbejdslisten er de eksterne rådgivere samt uddannelsesinstitutioner som ingeniørhøjskoler og tekniske skoler. Næsten en tredjedel af de adspurgte MMV ere finder det vigtigt for virksomheden at samarbejde med eksterne rådgivere med særlige kompetencer inden for produktudvikling, automatisering mv. Hver tredje peger på de eksterne rådgivere... og næsten ligeså mange peger på uddannelsesinstitutionerne Tre ud af ti MMV ere mener, at samarbejde med uddannelsesinstitutioner som f.eks. ingeniørhøjskoler og tekniske skoler er vigtigt for dem. Og næsten en fjerdedel peger på, at samarbejde med forskningsinstitutioner og universiteter er vigtigt for virksomhedens evne til at imødekomme globaliseringens udfordringer. Ca. en femtedel mener, at samarbejdet med vidensinstitutioner såsom GTS-institutter er vigtigt, og næsten hver tiende peger på samarbejde med udenlandske vidensinstitutioner. 11

12 Barrierer for ny viden og udvikling Virksomhedernes muligheder for at indhente og skabe ny viden og udvikling gennem samarbejdsprojekter med vidensinstitutioner som eksempelvis universiteterne afhænger dels af virksomhedens behov i forhold til den ønskede forretningsudvikling, dels af virksomhedens viden om hvilke samarbejdspartnere, der kan understøtte fortsat udvikling. Manglende kendskab til mulighederne er største barriere DI s rundspørge viser, at det først og fremmest er manglende kendskab til mulighederne, der er barriere for MMV ernes bestræbelser på at sikre viden og udvikling fremover. BARRIERER FOR VIDEN OG UDVIKLING I MMV ERNE Respondenter: 80 virksomheder. Andel i procent som har svaret i høj grad eller i meget høj grad Kilde: DI s MMV-panel, januar 2005 Halvdelen af MMV erne kender ikke til, hvad forsknings- og udviklingsinstitutioner kan tilbyde deres virksomhed, mens 4 ud af 10 ikke har det fulde overblik over, hvilke udviklingsopgaver, de kan få hjælp til at løse. Desuden spiller det en stor rolle, at MMV erne ikke mener, at de har midlerne til forskning og udvikling. DI INDSIGT Erhverspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør DI Medier, Michael Carlsen, mic@di.dk, Redaktør DI Indsigt, Troels Krog, trk@di.dk Redaktionen slut 24. januar 2005 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax di@di.dk Forhold som manglende tid til at deltage i forsknings- og udviklingsaktiviteter, manglende modtageapparat i virksomheden samt at de ikke har brug for forsknings- og udviklingsinstitutioner, fordi de får deres viden andre steder fra, angives også som en barriere af virksomhederne for deres evne til at sikre ny og nødvendig viden og udvikling fremover. Det skal dog bemærkes, at selv den lavest scorende barriere vi ved ikke hvor vi skal henvende os for at få hjælp er en barriere i flere end hver fjerde virksomhed Tryk Kailow Graphic ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 12