Referat fra møde i styregruppen for børne- og ungdomspsykiatri 16. februar 2015

Transkript

1 Psykiatri og Social Administrationen Psykiatriplanlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel Referat fra møde i styregruppen for børne- og ungdomspsykiatri 16. februar 2015 Tilstede: Eigil Jensen, PPR-leder, Herning Kommune Peter Sinding Poulsen, Direktør, Uddannelse og Arbejdsmarked, Horsens Kommune Peter Christensen, Leder Børne- og Familiecentret, Odder Kommune Poul Skaarup Jensen, leder af PPR, Silkeborg Kommune Anton Rasmussen, Børne- og Familiechef, Ikast-Brande Kommune Peter Jørgensen, Chef for Børne- og Familiecentret, Lemvig Kommune Hans Henrik Gaardsøe, Direktør for B&U, Viborg Kommune Per Nors, Direktør, Kultur- og Familieforvaltningen, Maybritt Andersen, PPR_leder, Skive Kommune Helle Vibeke Støve, Myndighedschef, Norddjurs Kommune Christina Kaae Simonsen, Familiechef Syddjurs Kommune Mie Nørgaard, Børne- og Familiechef, Favrskov Kommune Jens Oustrup Jensen, Afdelingschef, Samsø Kommune Gert Pilgaard, direktør, regional medformand, Psykiatri og Social Ann-Britt Wetche, socialdirektør, Psykiatri og Social : Henrik Nordentoft, Praksiskoordinator Moana Hjarnø Nielsen, koordinator på psykiatriområdet; Nære Sundhedstilbud Sebastian Christoffanini, koordinator på psykiatriområdet, Nære Sundhedstilbud Jens Bejer Damgaard, kontorchef, Nære Sundhedstilbud Jens Buchhave, ledende centeroverlæge, BUC Elisabeth Westergaard, PS Administrationen (ref.) Dato Elisabeth Brix Westergaard Tel Elisabeth.Westergaard@PS.RM.DK Side 1

2 1. Sundhedsaftale - den foreløbige arbejdsplan for implementering af sundhedsaftalen (vedlagt som bilag) Følgende områder står til implementering i 2015 på psykiatriområdet: Differentieret indsats Der orienteres om den planlagte proces Styrket forebyggelse for børn med overvægt Temagruppen for forebyggelse Styrket forebyggelse for unge seksuel sundhed forsøg med unge modtagelser Styrket samarbejde om henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien Børn og unge med psykisk sygdom - netværksmøder Børn og unge med psykisk sygdom - koordinatorfunktion Temagruppen for forebyggelse Se dagsordenens punkt 2 Til drøftelse Til drøftelse Referat: Vedr. differentieret indsats: Sådan som modellen har været tænkt i psykiatrien, er det et redskab til en tværsektoriel dialog om på hvilket niveau, der er behov for samarbejde omkring den konkrete borger dvs. sikre en gensidig forventningsafstemning. Der er sat en proces i gang ift. at udvikle en fælles model, som dækker både psykiatrien og somatikken. Voksenpsykiatrien har besluttet, at man vil gå i gang med at implementere psykiatrimodellen, da den ligger klar. Velvidende at der kan blive behov for justeringer, når den fælles model er klar. Det anbefales, at man gør det samme for børne- og ungdomspsykiatrien. Temagruppen arbejder videre med hvordan modellen kan implementeres. 1.1 Til drøftelse: Hvordan kommer vi i gang med at implementere den nye model for afholdelse af netværksmøder: Sundhedsaftalen s. 69: Netværksmøder og professionelle arbejdsmøder Når et barn/en ung afslutter et forløb i børne- og ungdomspsykiatrien er der behov for en overlevering til henviser. Overleveringen fra børne- og ungdomspsykiatrien sker i første omgang altid skriftligt (epikrise) og skal indgå i henvisers beslutningsgrundlag for planlægning af det videreforløb. Hvis der er behov for at kvalificere beslutningsgrundlaget yderligere er det den part, der har myndighed til at træffe beslutning om det videre forløb, der indkalder, så det sikres, at det er de rette professionelle med den relevante myndighed til at træffe beslutning om det videre forløb, som deltager sammen med familien. Dette er en vigtig forudsætning for, at familie oplever en tydelighed om hvem, der er ansvarlige i det videre forløb. Side 2

3 Det er ikke i alle sager, der er behov for at holde et netværksmøde. Alle aktører i forløbet kan indkalde til et netværksmøde jævnfør initiativpligten. Netværksmøder og professionelle arbejdsmøder Hvorfor? Det vil tydeliggøre for barnet/familien, hvem der tager over og har ansvar for det videre forløb. Giver familien det bedste forløb og øget tryghed Giver gennemskuelighed og overblik for de involverede parter, herunder familien. Mere hensigtsmæssigt brug af ressourcer hos både kommune og børne-og ungdomspsykiatrien. Hvordan? Møderne afvikles på video. Familien deltager sammen med den part, der har indkaldt til mødet. Almen praksis deltager evt. på video. Hvis der er mere væsentlige principielle eller faglige ting til drøftelse, kan der efter gensidig aftale holdes et professionelt arbejdsmøde. Hvem, hvad og hvornår? Alle parter kan ved behov indkalde til et netværksmøde eller et professionelt arbejdsmøde. Styregruppen for børne- og ungdomspsykiatri følger op på konsekvenserne af den model for afholdelse af netværksmøder for familien, planlægning af det videreforløb og for samarbejdsparter. Indstilling: På baggrund af styregruppens drøftelse arbejder den faglige temagruppe videre med en plan for implementering. Referat: Der er enighed om, at det, der har været ønsket. Det er vigtigt at den der har myndigheden også har initiativ-pligten til at indkalde til netværksmødet. Det vil være den bedste måde at forebygge at forældrene bliver utrygge eller oplever bristede forventninger. De høringssvar, som kom vedr. netværksmøderne handlede om opgaveflytning og var på mange måder et politisk budskab. Som sundhedsaftalen ligger nu er det besluttet, at det er sådan vi arbejder og det gælder alle kommuner, der har godkendt sundhedsaftalen. Dvs. der skal udarbejdes en implementeringsplan. Implementeringsplan skal tage højde for praktikken i at kunne planlægge og afholde netværksmøderne: Videomulighederne i kommunerne At der er vinduer i kalenderne, så netværksmøderne kan aftales/afholdes Hvad siger erfaringerne fra prøvehandlingen i Viborg Hvordan følges op på aftalen Side 3

4 Beslutning: Temagruppen udarbejder en implementeringsplan, som gælder alle kommuner. 1.2 Til drøftelse: Hvordan kommer vi i gang med at implementere af koordinatorfunktionen. Sundhedsaftalen s. 70: Koordinatorfunktion En del børn og unge med psykisk sygdom kan modtage indsatser fra både sundheds-, skoleog dagsinstitutions-, og socialområdet. For at sikre sammenhæng i indsatserne både internt i kommunen og på tværs af sektorer, kan kommunen udpege en koordinerende funktion, der samtidigt kan fungere som familiens, almen praksis samt børne- og ungdomspsykiatriens indgang til kommunen. Vedkommende, der varetager den koordinerende funktion, kan hensigtsmæssigt være den, der samarbejder med familien om det videre forløb. Koordinatorfunktion Hvorfor? Hvis der er flere aktører i et forløb omkring et barn eller en ung, skaber det tryghed, overblik og gennemskuelighed for den unge/familien, hvis de har en medarbejder med en koordinerende funktion, hvor de altid kan henvende sig, og som kan medvirke til at sikre en sammenhængende indsats. Randers Kommune har haft gode erfaringer både fagligt og økonomisk med at udpege en forløbskoordinator for børn henvist til børne- og ungdomspsykiatrien13 Hvordan? Når et barn eller en ung modtager flere kommunale indsatser vil det være hensigtsmæssigt at en medarbejder varetager den koordinerende funktion. Kommunerne tydeliggør altid, hvilken medarbejder, der har den koordinerende funktion, når det er besluttet, at et barn eller en ung skal have kommunale indsatser, også selv om forløbet er startet med en henvisning fra almen praksis. Den koordinerende funktion er familiens, børne- og ungdomspsykiatrien samt almen praksis indgang til kommunen. Hvem, hvad og hvornår? Kommunerne udvikler funktionen i sundhedsaftale perioden ved at starte med de børn med de mest komplekse forløb. Hvis barnet/den unge henvises til børne- og ungdomspsykiatrien, anføres navn og kontaktoplysninger på henvisningen, når der er en medarbejder, der varetager den koordinerende funktion. Børne og ungdomspsykiatrien anfører navn og kontaktoplysninger på den kommunale koordinerende medarbejder i epikrisen. Indstilling: På baggrund af styregruppens drøftelse arbejder den faglige temagruppe videre med en plan for implementering. Side 4

5 Referat: Mange af kommunerne er i gang med interne overvejelser/drøftelser ift. hvordan man kan organisere sig for at løfte opgaven: Én medarbejder, f.eks. en HK, der er indgangen til kommunen, og som kan guide samarbejdspartere videre. Eller hvorvidt det er henviser, som automatisk også er den koordinerende person i den konkrete sag. Samtidig er det en kan-opgave, som betyder, at den enkelte kommune skal tage stilling til om de vil løfte opgaven. Da alle kommunerne er organiseret forskelligt er BUC s behov først og fremmest en sikker kontakt, der kan guide videre til den rigtige person ift. den problemstilling man står med. Beslutning: Opgaven med at implementere koordinatorfunktionen er en intern kommunal opgave. Temagruppen laver udarbejder en beskrivelse af forskellige modeller for organiseringen med forslag til: Principper for koordinatorfunktionen Forventningerne til en koordinatorfunktion Opgaver for den koordinerende funktion Typer af problemstillinger, som koordinatorfunktionen skal varetage Hvordan følges der op på koordinatorfunktionen 1.3 Til orientering: - orientering om sundhedsaftalens sammenhæng til praksisplanen. Der er nedsat et praksisplanudvalg, der har ansvaret for at udarbejde en ny praksisplan. Praksisplanen skal medvirke til at udmønte sundhedsaftalen. Der, hvor der er behov for andre indsatser fra almenpraksis, end det der er dækket af overenskomsten, skal der laves underliggende aftaler. Det betyder at forslag fra den faglige temagruppe/styregruppen, der involverer almenpraksis skal løftes over i praksisplanudvalget til videre forhandling. Der er på landsplan afsat 200 mio kr. til at implementere praksisplanen. Men inden man kigger på sundhedsaftalen skal man først have aftaler omkring lægedækning og samtaleterapi på plads. 2 Status på temagruppens arbejde: Referatet fra temagruppens møde d. 9. dec Vedlagt dagsorden som bilag. De væsentlige punkter behandlet ovenfor. Temagruppen har fået en række opgaver på styregruppemødet. Temagruppens oplæg sendes til godkendelse ved formandskabet for styregruppen inden det sendes ud til alle styregruppens medlemmer. 2.1 Samarbejdsmodeller mellem kommuner og almen praksis Der skal i den kommende sundhedsaftaleperiode arbejdes med udvikling og afprøvning af samarbejdsmodeller, som dels skal styrke samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne før en evt. henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien og dels skal styrke samarbejdet Side 5

6 mellem alle 3 områder almen praksis, kommunerne og regionspsykiatri om henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien. Temagruppen for børne- og ungdomspsykiatri har i vedlagte notat beskrevet tre forslag til samarbejdsmodeller mellem kommuner og almen praksis. Det indstilles til styregruppen at forslag til samarbejdsmodeller drøftes at forslag til iværksættelse af afprøvning af modeller drøftes at eventuel finansiering af model 2 og model 3 i prøveperioden afklares, såfremt modellerne skal iværksættes at arbejde for at sikre mulighed for elektronisk udveksling af personfølsomme oplysninger snarest og inden MEDCOM-standarden er implementeret i alle kommunernes afdelinger/enheder Bilag udsendt med dagsorden: - Notat om samarbejdsmodeller mellem kommuner og almen praksis - Oversigt over antallet af henvisninger i 2013 og 2014 til Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland fordelt på henvisende instans, kommune og aldersgrupper - Horsens modellen, jf. Samarbejde imellem Praktiserende læger og Horsens Kommune vedrørende børn og unge i alderen 0-18 år - Thisted modellen, jf. Anbefalinger til forbedret samarbejde mellem de nordjyske kommuner, almen praksis og børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland af 30. juni 2014, anbefaling 2 - Notat Anbefalinger til hvordan den praktiserende læge sender til kommunens adresse ved e-kommunikation KL af 3. maj Aftale om brug af elektronisk kommunikation mellem praktiserende læger og Aarhus kommune af 28. august 2010 Kommentarer: Model 2 og 3 kræver en form for finansiering regionen kan være med, hvis der også er kommunal medfinanciering Der er mange sektorer, der har behov for samarbejde med almenpraksis. Det er uholdbart at oprette samarbejdsfora for alle sektorer Samtidigt er det vigtigt for BUC at kommunikationen/den direkte dialog/tilgængeligheden mellem kommunen og almenpraksis etableres. Den direkte kontakt er at foretrække i stedet for at etablere en række koordinerende systemer Ressourcestærke forældre kan selv kontakte kommunen, men når det gælder ressourcesvage forældre kan det være nødvendigt, at den almenpraktiserende læge agerer. Det kan være næsten umuligt at finde de rette mennesker i kommunen. Igen - det handler ikke om, at BUC via de praktiserende læger kan bestille opgaver i PPR, men almenpraksis skal kunne få fat i PPR ved behov. De problematikker der hører til på primært niveau skal kunne løses der og ikke skubbes ind i det sekundære sundhedsvæsen pga. manglende kommunikation mellem parterne på primært niveau. Model 2 bliver til dynger af papir og giver kun mening, hvis man ikke kan få model 3 til at virke. Model 2 kan også blive en udfordring ift. den nye lovgivning, som har givet skolelederne myndighedsfunktionen. Hvem skal i givet fald sidde i det forum. Side 6

7 En kvittering til almenpraksis på en underretning er for lidt. Der er behov for at vide mere om hvad kommunen sætter i værk, så man som læge kan støtte op om familien. Konklusion: Alle kommuner går i gang med model 1 Horsens Kommune vil gerne afprøve model 3 Det vil Viborg Kommune også overveje. De finder, at den hænger sammen med koordinatorfunktionen drøftet under pkt. 2.1 Hvis der er kommuner, der ønsker at afprøve model 2 meldes der tilbage til elisabeth.westergaard@ps.rm.dk Andre kommuner er velkommen til at afprøve model 3. Temagruppen udarbejder forslag til hvordan model 3 kan afprøves tænkt sammen med koordinatorfunktionen. 3. Opfølgning på punktet fra sidste møde vedr. elektronisk kommunikation mellem regionspsykiatrien og kommunerne. Der har siden sidste møde været arbejdet på en teknisk løsning, som kunne forebygge uhensigtsmæssige arbejdsgange, men den løsning er endnu ikke fundet. Der er derfor nødvendigt, at kommunikere via sikkermail, indtil kommunikationen kan foregå via MedCom/edifact dvs. direkte fra fagsystem til fagsystem. Derfor foreslår BUC, at der oprettes en oversigt over sikkermailadresser i kommunerne (1 max 2 pr. kommune), som BUC kan sende til. BUC etablerer ligeså én sikkermailadresse. Ordningen forudsætter, at BUC og kommunerne har arbejdsgange: der sikre at den sikre mailboks tømmes dagligt og fordeles til de relevante sags- /behandlere. Regionen: BUC får en sikker mail-adresse, som vil blive tømt på alle hverdage og fordelt til de relevante behandlere i BUC. Det, der udestår, er at få afklaret de interne arbejdsgangene for afsendelse af sikkermail til kommunerne. Kommunerne: Melder ind på hvilke sikker-mail-adresser, de vil modtage post fra BUC. Der skal være en organisering, som sikre at den sikr -postkasse tømmes på alle hverdage og fordeles til de relevante medarbejdere i kommunen. Kommunerne melder deres sikkermail-adresser ind til: elisabeth.westergaard@ps.rm.dk Generelt: Information, der haster: Enten telefonisk kontakt eller en mail til den konkrete medarbejder om at man ønsker en opringning. Side 7

8 Der forventes ikke at være det store arbejde med at vedligeholde en oversigt over sikker-mailadresser, da de sjældent ændres. Ovenstående ændre ikke ved det faktum, at den mest patientsikker og direkte elektroniske kommunikation ville være via MedCom-standarder/edifact, hvilket aktuelt ikke er en mulighed - endnu. 4. Rapport vedr. organisering af behandling og rehabilitering af personer med svær spiseforstyrrelse. Som orienteret om på sidste styregruppemøde, nedsatte PSL en tværsektoriel arbejdsgruppe, som skulle komme med forslag til den fremtidige organisering af behandling og rehabilitering til personer med svær spiseforstyrrelse. Arbejdsgruppen er kommet med 20 anbefalinger til den fremtidige organisering; internt i regionspsykiatrien, i forhold til rehabilitering, i almenpraksis og i forhold til styrket involvering af brugerorganisationernes kompetencer. De mest markante anbefalinger (størst ændring i forhold til nuværende praksis) er: CfS skal prioritere patienter på regionsfunktionsniveau og højtspecialiseret niveau ved manglende sengekapacitet Patienter med spiseforstyrrelse som aktionsdiagnose skal kun indlægges på bestemte sengeafsnit: 2 i BUC og 1 i Afd. Q og 1 i Vest. Disse afsnit skal sikres vilkår til at løse opgaven PS har ansvar for udvikling af indsatser til opkvalificering af kompetencerne i almenpraksis f.eks. e-learning Der skal - med udgangspunkt i den nationale arbejdsgruppes anbefalinger - udarbejdes en sundheds(del-)aftale for indsatsen til borgere med spiseforstyrrelse Der skal etableres et vidensnetværk mellem brugerorganisationerne, kommunale og regionale rehabiliterende indsatser og regionspsykiatrien Rapport er nu godkendt af PSL og på vej i en kort høring i alle afdelinger i psykiatrien og Region Nordjylland. Rapportens anbefalinger 4, og skal godkendes af kommunerne/styregrupperne for børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri. Rapporten er vedlagt som bilag. Det forlyder nu at de nationale retningslinjer, som skal komme fra Socialstyrelsens nationale arbejdsgruppe først kommer omkring 1. nov Det er en målgruppe, som ikke fylder ret meget i kommunerne på børneområdet. Der var ingen umiddelbare kommentarer til rapporten eller anbefalingerne. 5. Udrednings- og behandlingsretten og udviklingen i antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien Orienteringspunkt Vedlagt dagsordenen som bilag: Side 8

9 oversigt over fordelingen af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien på henholdsvis kommuner og henvisere oversigt over udviklingen i antallet af henvisninger til psykiatrien. Der er fortsat en kraftig vækst i antallet af henvisninger til både børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien. Fra 2013 til 2014 er antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien steget fra i 2013 til i 2014, svarende til en stigning på 23 %. For voksenpsykiatrien er antallet af henvisninger steget fra i 2013 til i 2014, hvilket svarer til en stigning på 9 %. Psykiatrien har således skullet klare den øgede efterspørgsel samtidig med, at ventelisterne skulle nedbringes, så den nye udrednings- og behandlingsret kunne opfyldes fra 1. september Fra 1. september 2014 har Psykiatriens Centrale Visitation haft til opgave ved visitationen at sortere henvisningerne i forhold til, om en henvisning skal returneres til henviser, eller om patienten skal visiteres til henholdsvis udredning eller behandling. I perioden 1. september 30. november 2014 er ca. 10 % af de henviste patienter blevet returneret til henviser som følge af, at henviser ikke har sandsynliggjort, at der er tale om psykiatri, jf. vedlagte bilag. Fra medio november 2014 visiteres alle børn og unge dog igen til enten udredning eller behandling, dvs. at ingen af henvisningerne returneres. Vedlagte bilag viser, at hovedparten af de børn og unge, der visiteres til udredning, kommer til afklarende samtale inden for 2 uger efter, at henvisningen er modtaget. Fra henvisningen modtages til patienten starter udredning går der således meget kort tid. Det er nødvendigt for at overholde udredningsretten, men det betyder, at patienten/familien skal være klar til at komme i gang så hurtigt. Antallet af henvisninger er steget voldsomt op mod 100 % over de sidste 4 år. Mange flere børn og unge bliver set. Første samtale er allerede efter 2 3 uger, hvilket overrasker mange forældre. Det er derfor vigtigt, at de bliver forberedt på dét, når barnet henvises. Samtidig har BUC skullet sparer ca. 12. mio. kr. Kommunerne oplever det som en lettelse, at ventetiden er væk og at mange flere børn bliver set. Psykiatrien opfordrer til, at alle går hjem og gransker deres egne tal for henvisninger og overvejer, om det er de rigtige børn der henvises. Der er ingen aktuelt udmelding på hvor mange børn, der bør ses i børne- og ungdomspsykiatrien. Sundhedsstyrelsens sidste udmelding er fra 2008 og siger ca. 2 %. 6. Orientering om Tværfaglige udadgående teams i børne- og ungdomspsykiatrien. Den videre proces Side 9

10 Projektet er en målrettet og intensiveret indsats i barnets/den unges nærmiljø med henblik på at forebygge indlæggelse. De søgte midler 25 mio. kr er bevilget. Alle på nær 2 kommuner har givet tilsagn om at ville indgå i samarbejdet. Men alle er selvfølgelig velkommen. Projektet kommer til at køre i Center for Spiseforstyrrelse og et skolebørnsafsnit i Risskov. Planlægningen er i gang og BUC arbejder aktuelt med en kommunikationsstrategi. De første patienter forventes at blive inkluderet i projektet 1. maj Næste møde Er indkaldt til d. 17. september 2015, kl i Viborg. 8. Evt. Ingenting. Side 10