Høringssvar vedr. dokument SFO Mål og Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringssvar vedr. dokument SFO Mål og Indhold"

Transkript

1 Høringssvar vedr. dokument SFO Mål og Indhold Skolebestyrelsen (SB) har behandlet udkastet til dokumentet på de sidste to ordinære skolebestyrelsesmøder i dec og jan SBs kommentarer skal til dels ses i lyset af følgende: SB har hørt både ledelsen og personalet fra SFO en Firkløveren ang. dokumentet og ligger personalets høringssvar som bilag til vores høringssvar. SB har taget kommentarer i brevet til forvaltningen ang. dokumentet SFO Mål og indhold fra det samlede lederkreds af kommunens SFO er til sig, og ligger derfor også dette brev som bilag. SB finder udkastet til et så vigtigt styringsdokument fuldstændig utilstrækkeligt i vision, omfang og kvalitet. Vi tager udgangspunkt i det vi har erfaret fra personalet i SFO Firkløveren, Firekløverens ledelse og desuden læst i brevet fra kommunens SFO ledere som fremført i bilagene. SB påpeger endnu en gang vigtigheden af sonderingen af alle interessenter når nye initiativer, principper og de tilhørende dokumenter, eller evalueringer skal udarbejdes. Vi fremhæver her som særlige eksempler tre instanser, hvor en mere udspørgende og udforskende fremgangsmåde vil have været til gavn for processen: IT strategi for skoleområdet, kvalitetsrapporter, og det nuværende dokument SFO målt Disse tre eksempler belyser en generel tendens fra forvaltningen ved udarbejdelsen af vigtige dokumenter og strategier omhandlende skoleområdet. Udvikling og implementering af strategier, samt afrapportering af disse, forgår i høj grad uden indflydelse af og vekselvirkning med de målgrupper, disse strategier er beregnet for og til. Vi har gentagende gange påpeget i høringssvarene tilknyttet kvalitetsrapporterne, hvor ubrugbare disse rapporter er. Dette skyldes hovedsaligt, skolernes manglende inddragelse i deres udfærdigelser. IT strategien er udviklet, som påpeget i høringssvaret, med meget lidt indflydelse fra slutbrugerne. I det nuværende tilfælde ang. SFO mål, er der, til trods for nedsættelse af en arbejdsgruppe bestående af SFO ledere, ikke taget de væsentligste anbefalinger og beskrivelser fra denne gruppe med i udkastet. Resultatet af denne type top-down fremgangsmåde bliver derfor sjældent vellykket. Vi opfordrer derfor forvaltningen til generelt, at inddrage de rigtige interessenter i udarbejdelsen af vigtige politikker, strategier, evalueringer og white-papers, som berører skolevæsenets interessenter og slutbrugere. I det konkrete tilfælde, anbefaler SB derfor at forvaltningen starter forfra og udarbejder et nyt udkast med deltagelse af de relevante interessenter: SFO ledere og personaler fra Kommunens SFO er. Forvaltningen, samt interessenterne har et fælles mål: udarbejdelse og implementering af et fælles dokument, som vil fremstå som et flagskib for SFO erne på Frederiksberg, og som viser de visioner, kompetencer og kvaliteter der allerede, eksisterer i høj grad, på disse institutioner i dag. Dette kan umuligt opnås uden større indflydelse af SFO erne i dette arbejde. Frederiksberg den 29. januar 2012 På skolebestyrelsens vegne Kenneth Harlow Formand

2 Bilag 1a Frederiksberg d. 25. januar 2012 Høringssvar på Mål og indholdsbesrivelser for SFO SFO ledelserne holdt møde d. 14. december 2011 og her var Mål og Indholdsbeskrivelse til drøftelse. På mødet besluttede vi at fremsende et høringssvar på vegne af den samlede SFO ledelses kreds. Mål og Indholdsbeskrivelsen er et yderst vigtigt dokument for SFO ernes virksomhed, og dette skal efter vedtagelse være rammesættende for Frederiksberg Kommunes fremtidige SFO praksis. SFO ledelserne anerkender, at SFO en er del af skolens virksomhed, men den har en særegenhed, som bør komme til udtryk i Mål og Indholdsbeskrivelsen som en praksis, der er understøttende i forhold til at opfylde folkeskolens formålsparagraf. Generelt er det vores opfattelse, at dokumentet skal bære præg af at det omhandler mål og indholdsbeskrivelser for SFO virksomhed, og derfor bør dette fremgå tydeligere i teksten samt indgå tidligere i dokumentet. Derudover er det vores opfattelse, at SFO virksomhedens særegenhed indenfor skoleområdet skal fremgå tydeligere ved, at der defineres mål indenfor alsidig, personlig og social udvikling, der er SFO'ernes kerneområder og indenfor pædagogernes uddannelseskompetencer. I tekstboksen omhandlende 'målsætninger og værdier for SFO' savnes der en præcisering af SFOernes særlige fokus på udvikling af børnenes alsidige personlige og sociale udvikling, der er hjørnestenen i den pædagogiske praksis på SFOerne samt for skolepædagogernes arbejde i undervisningen. For eksempel kunne der tilføjes mål som nedenstående: Det enkelte barn skal opnå kompetencer og tilegne sig strategier, der kan hjælpe med at etablere og udvikle relationer Det enkelt barn skal udvikle evnen til at reflektere, være nysgerrig og have selvindsigt Alle børn skal have et grundlæggende kendskab til og forståelse for sociale spilleregler Alle børn skal lære at indgå i samt tage ansvar for fællesskabet Pædagoger er ikke faglærere, og derfor bør det fremgå implicit af teksten. Det er pædagogernes opgave at varetage en forældrestøttende rolle som lektiehjælper i lektiecafeen. På denne baggrund ser vi derfor også, at beskrivelsen af pædagogernes arbejde med systematisk faglig læsning og matematik i lektiecafeen bør udgå, da dette skaber en forventning hos forældrene, vi ikke har de nødvendige uddannelseskompetencer til at efterleve. Der er generelt brug for at gennemgå dokumentet med hensyn til en redigering af del overskrifter således, at det fremgår, at det er SFO'ens praksis, dokumentet er rettet imod. Derudover er der behov for en opdeling af mål og indholdsbeskrivelser i relation til pædagogernes praksis i undervisningen og deres praksis i SFO. Vi foreslår en ændring af overskriften i forhold til IT i skole og SFO til Pædagogisk IT i SFO, da dette retter fokus mere præcist på det SFO pædagogiske arbejde hermed.

3 Beskrivelserne af hvordan der arbejdes med ambassadørerne, er en udmøntning af Mål og Indholdsbeskrivelsen i form af en intern organisering af indsatsen, som ikke bør stå i dette dokument. Derudover bør beskrivelser af procedurer, hvor der i forvejen er udarbejdet tilgængelige skrivelser i form af pjecer og foldere, i højere grad henvises til, kan findes på kommunens/skolernes hjemmesider og derfor bør det udgå fra Mål og Indholdsbeskrivelsen for SFO. I forhold til udmøntning af samarbejdet mellem pædagoger og lærere er det vigtigt, at lærere på skolerne tillige får præciseret de samme forventninger, der er beskrevet under del-overskriften Samarbejdet mellem lærere og pædagoger sådan, at der kan tages entydig udgangspunkt i de fælles beskrevne opgaver. Vi ser at der er brug for en redaktionel gennemgang af dokumentet, sådan at der er en bedre opbygning af teksten og en tydelighed af, hvad der er Mål og indholdebeskrivelse samt indsatser. Derudover vil vi foreslå, at der indsættes et forord, der kan rammesætte formålet med Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO. Forordet kunne f.eks. indeholde en beskrivelse af, hvorledes det pædagogiske arbejde i SFO erne er en særlig pædagogisk faglighed ind i skolens virksomhed. Det ville derudover være fint som kommune at få anskueliggjort SFO pædagogikken som et vigtigt og ligeværdigt bidrag til opfyldelsen af folkeskolens formålparagraf samt få fremhævet, at SFO pædagogikken og undervisningen er komplementære. SFO lederkredsen undrer sig over, at den nedsatte arbejdsgruppe der deltog i arbejdet med at beskrive Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO, ikke blev præsenteret for gennemskrevne Mål og Indholdsbeskrivelse fra forvaltningen, inden den blev forelagt det politiske niveau. På en forespørgsel fra SFO lederkredsen blev Mål og Indholdsbeskrivelsen for SFO fremlagt på et SFO ledermøde med deltagelse af forvaltningsrepræsentanter. På mødet viste det sig at spørgsmål og kommentarer ikke på nuværende tidspunkt kunne tages til indtægt, da det politiske niveau allerede havde første gang behandlet sagen. Det blev formidlet til SFO lederkredsen, at vi kun kunne gøre vores perspektiver gældende via skolebestyrelsernes høringssvar der skulle fremsendes til forvaltningen inden d. 31/ Denne høring er en udfordring for SFO lederne, idet vi ikke har sæde i skolebestyrelsen. I fremtiden kunne vi ønske os, at det bliver tydeliggjort, hvilken ramme en arbejdsgruppe agerer i, så der ikke skabes misforståelser på baggrund af uafklarede forventninger til rammen og dermed indflydelse på det endelige resultat. Vi vil tillige bede forvaltningen om at sende forestående politiske SFO relevante emner og indsatser i høring i SFO lederkredsen. Vi vil gerne være behjælpelige med at kvalificere de politiske beslutninger ud fra vores grundige kendskab til rammerne og den pædagogiske praksis på SFO erne. Se i øvrigt vores forslag til ændringer i vedhæftet redigerede Mål og Indholdsbeskrivelse. På vegne af Den samlede SFO- ledelseskreds Lis Brandt Johansen Nanna Krogh Anja Johansen Tillidsmand/SFO leder LI SFO leder NH SFO leder SVS

4 Bilag 1b Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole, bortset fra Tre Falke Skolen,(7.til 10.klasse) og Christianskolen (fra 12 år) hører en skolefritidsordning som er et tilbud til eleverne i børnehaveklasse og til den 30. april i det skoleår børnene går i 3. klasse. Skolen ved Nordens Plads er et helhedstilbud. SFOens virksomhed er beskrevet i Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen: 18: Folkeskolen tilbyder SFO fra 1. maj i det år, børnene starter i børnehaveklasse og til den 30. april i det skoleår børnene går i 3. klasse. Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for SFOs åbningstid inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Stk. 4. Skolebestyrelsen fastsætter principper for tilsynet i SFO, herunder hvorledes registrering af fremmøde skal finde sted. Skolelederen har den pædagogiske og administrative ledelse af skolen, herunder skolefritidsordningen, mens SFO lederen har den daglige ledelse af SFOen. SFO lederne indgår som medlemmer af skolens samlede ledelse, for i tæt samarbejde at sikre, at skolen og skolefritidsordningen tilsammen, på hver sin måde og inden for hvert sit virkefelt, medvirker til at opfylde såvel lovgivningen og de af kommunalbestyrelsen fastsatte målsætninger. Skolebestyrelsen fastsætter principper og mål for SFO en. Hver SFO tildeles selvstændig budgetramme. Brev Sags Unk argu Sags Unk doc pro nam Doku Erro Unk doc pro nam Børn Ung Rådh 2000 www dk Tele Unk argu Tele Der er pasningsgaranti for alle skolebørn fra den 1.maj det år børnene begynder i børnehaveklassen til og med den 30.april det år børnene går i 3. klasse. Skole og SFO har fælles kombinationslokaler, som indrettes så de tilgodeser behovene både i undervisning og fritid. Desuden kan SFO en anvende skolens øvrige lokaler under

5 hensyn til undervisningens brug af disse. Der er i begrænset omfang etableret særskilte SFO-lokaler. Formål Skolefritidsordningen har til formål i samarbejde med hjemmet og skolen at sikre, at hvert enkelt barn udfordres, lærer og udvikler sig således, at barnets faglige og personlige potentialer udnyttes fuldt ud. Hvert enkelt barn trives og får lyst til læring og personlig udvikling på baggrund af det indhold, den organisering og den støtte barnet møder i SFO og skole. og SFO. Målsætninger og værdier for SFO SFO erne skal sikre, at der skabes rum og mulighed for at alle børn i SFO en kan trives og udvikle sig i en hensigtsmæssig retning. Derfor skal børnene opleve tryghed og omsorg fra personale der anerkender dem og sikrer at udviklingen af det hele barn understøttes. Målsætning for udvikling af sociale, følelsesmæssige og personlige kompetencer. for social og personlig kompetencer Det pædagogiske arbejde i SFO erne tager overordnet sit udgangspunkt i skæringspunktet mellem voksen - og børneinitierede relationer og aktiviteter som: Læring og erfaringsdannelse Leg og venskaber Personlige og kreative udfordringer inklusion Demokrati og medbestemmelse Kropslige udfordringer Natur oplevelser Pædagogiske indhold i SFO erne: SFO en skal være med til at sikre at børnenes udvikling af sociale, følelsesmæssige og personlig kompetencer. SFO.erne skal sikre at børnene har mulighed for bl.a. at styrker deres selvværd, tilegne sociale kompetencer via leg, aktiviteter og projekter. SFO en skal arbejde bevidst med at børnene udvikle selvtillid, og selvforståelse. 2

6 SFO erne skal arbejde med de personlig og sociale kompetencer..( dette står beskrevet ved pædagog og lærersamarbejdet og vi kan det godt uden for dette område) SFOens aktiviteter skal understøtte og udfordre det enkelte barns udvikling og læring set i forhold til deres kunnen og formåen, og det at de er en del af et forpligtende fællesskab. Derfor tilrettelægger SFO erne aktiviteter ud fra de behov og potentialer børnene har, men understøtter også børnenes egne initiativer og motivationer i forhold til deres fritidsliv på SFO en. I SFO erne tilrettelægges der både skal- og kan-aktiviteter for det enkelte barn og for relevante børnegrupper/klasser. Det er vigtigt, at børnene lærer at indgå i forpligtende fællesskaber, og SFO en sætter værdien af leg og læring i højsædet. At indgå i forskellige sammenhænge og i forskellige sociale relationer giver mulighed og inspiration til udvikling og læring. På SFO en er børnenes indbyrdes relationer og venskaber i fokus, og børnene lærer bl.a. at håndtere konflikter. Børnene skal lære at kunne forstå og håndtere egne følelser og forholde sig til andres følelser. Dette er en kompetence, der er afgørende for barnets videre udvikling og fremtidige liv. SFO erne giver mulighed for at børnene, i samspil med andre børn, og/eller medarbejdere, udvikles og dannes bl.a. via leg og læring. SFO erne har implementeret flere forskellige tiltag, som fremmer fællesskabet, samt arbejder med at udvikle børnenes evner i forhold til at indgå i et demokratisk fællesskab i deres hverdag. Børnene skal i SFO have mulighed for at udvide deres kompetencer og den viden de har erhvervet sig udenfor skole og SFO kan afprøves i forskellige sammenhæng og arenaer på SFO en med både kammerater og medarbejdere. I SFO erne skal der være plads og tid til såvel virksomhed hvor børn og voksne sammen laver aktiviteter som børnenes egen virksomhed i form af beskæftigelse og leg. Det prioriteres derfor, at der skabes rum til børnenes frie leg, da det er en værdifuld beskæftigelse. Legen danner ramme for børnenes bearbejdning af oplevelser, eksperimenter, kreativitet og fantasi. Endvidere er legen den væsentligste kilde for etableringen af venskaber. Den frie leg kan dog ikke overskygge fokus på det enkelte barns behov og udvikling. Børnene skal derfor også kontinuerligt møde udfordringer gennem andre relationer og aktiviteter. Disse udfordringer kan forekomme gennem krav om deltagelse i bestemte aktiviteter, hvor personalet skaber ramme for at ny udvikling 3

7 kan opstå, og i det stadige tætte samspil mellem barn og voksen. Pædagogerne har dermed ansvar for, at der tilrettelægges en hverdag med pædagogiske planlagte aktiviteter, hvor børnene har en tæt og kontinuerlig voksenkontakt óg har tid og rum til fri leg. Børnene skal have mulighed for at tilegne sig erfaringer med det ansvar og de forpligtigelser de har i fællesskabet, hvilket bl.a. betyder, at børnene skal lære, at deres eget behov indimellem ikke kan tilgodeses, samt lære medansvar for fællesskabet og hinanden. Børnene socialiseres og udvikles gennem deltagelse i fællesskabet. Børnene lærer via spejling at kende egne værdier og grænser og lærer at forstå andres. Det er derfor vigtigt, at børnene deltager i planlagte fællesskaber, der understøtter refleksion herfor og fremmer udviklingspotentialer. Den sammenhængende børnepolitik på Frederiksberg beskriver f.eks. hvorledes børn på Frederiksberg skal opleve rummelighed og opleve at der arbejdes opsøgende og helhedsorienteret. SFO skal bidrage hertil ved at have opmærksom på som fagpersoner at være til rådighed for børn (og så vidt muligt deres forældre), som har behov for særlig opmærksomhed, vejledning og omsorg. SFO har endvidere et særligt ansvar i forhold til børn med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, således at disse oplever at være ligeværdige med de øvrige børn og at have muligheder for aktivitet og samvær så tæt på det normale som muligt. Fokusaftaler Der er i perioden indgået aftale mellem Skoler/SFO og Forvaltningen om tre udvalgte kerneopgaver, hvor målsætningerne er: Matematik: o at styrke matematikundervisningen på alle klassetrin o at der sker en udvikling af elevernes kompetencer, så eleverne kan opleve en lyst og glæde ved matematik o at der tilbydes en tidlig og særlig indsats til de svageste elever Faglig læsning: o at styrke elevernes læsekompetence med henblik på at højne elevernes læseniveau i alle fag, herunder styrke elevernes læselyst og læseglæde Trivsel: o at styrke læringsmiljøet i både skole og SFO o at styrke skolens samarbejde om det enkelte barn 4

8 o at der er særlig fokus på overgange alle de steder, hvor børn/elever skifter til miljøer med nye voksne Fokusaftalen gennemgås årligt på et møde mellem skolechef og skoleledelse. Fra Forvaltningens side afholdes inspirations- og dialogmøder med SFO erne om matematik og faglig læsning for at understøtte SFO ernes arbejde med dette. Skoler og SFO er arbejder i fællesskab om en samlet trivselspolitik i henhold til det af skolebestyrelsen fastsatte værdiregelsæt for skolen. Fokus på helhedsammenhæng i børnenes hverdag mellem SFO og skole.skole og SFO Både SFO og skole skole og SFO er udviklings- og læringsrum for børnene, og understøtter hinandens aktiviteter. Det enkelte barn skal have de bedst mulige vilkår for udfoldelse og skal trives i SFO og skolen skole og SFO for derigennem at blive rustet til at indgå i forpligtende fællesskaber. SSFO og skolekole og SFO udveksler relevante informationer om det enkelte barns og børnegruppers trivsel i henholdsvis skole og SFO. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger og lærere. Samarbejdet mellem pædagoger og lærerelærere og pædagoger har til formål gennem udvikling af børnenes sociale og personlige kompetence, samt trivslen i hver enkelt klasse, at fremme børnenes læringsprocesser, så de får mere udbytte af undervisningen. Pædagoger og lærere Lærere og pædagoger afholder derfor fælles pædagogiske møder med henblik på at understøtte børnenes læring ved bl.a at: udarbejde sociale og faglige årsplaner i de enkelte klasser afholde teamsamtaler med mindst én fra den samlede skoleledelse afholde skole/sfo/hjem-samtaler fælles indrette fælles lokaler samarbejde med PPR og andre eksterne partnere SFO/skoleSkole/SFO hjem samarbejdet Forældrene er de mest betydningsfulde aktører i børnenes liv, og samarbejdet mellem SFO/skole og forældre er derfor central for at give børnenes de bedst mulige muligheder for udvikling indenfor skolens/sfoens rammer. Det er vigtigt, at der er en god kontakt og kommunikation med hjemmet om børnene. Forældrene bliver bl.a. via SkoleIntra løbende orienteret om børnenes daglige liv og klassens udvikling, så de kan indgå aktivt i samarbejdet om deres barns og klassens trivsel, fritidsdelen samt og undervisningdelenning. 5

9 På Frederiksberg er det en forventning, at forældrene understøtter, viser interesse for og bakker op om skolens/sfo-ens målsætninger og arbejde. Forældrene forventes at holde sig informerede om aktiviteter gennem Skole Intra, og at sørge for at børnene er parate til dagen; møder veludhvilede, har madpakke med m.m. Som et led i samarbejdet mellem skole, SFO og hjemmet deltager pædagogerne i skolens aktiviteter og i skole/hjem samtalerne. I henhold til styrelsesvedtægtens 20 kan der ved hver SFO oprettes et forældreråd, som rådgiver skolebestyrelsen og skolens leder. Forældrerådet har ingen selvstændig formel kompetence. Lektiecafé Hver SFO har en SFO-lektiecafé hvor der, udover lektiehjælp, tilbydes aktiviteter der understøtter den bredere læring og giver mulighed for ro og fordybelse. I lektiecafeen arbejdes systematisk med elementer der understøtter faglig læsning, trivsel og matematik. Børn med særlige behov Den målrettede indsats i forhold til børn med særlige behov foregår i et samarbejde mellem forældre, skole og SFO. Der tages højde for det enkelte barns resurser og behov i planlægningen af barnets dagligdag. I tilfælde hvor barnet har særlige behov, samarbejder forældre, skole og SFO med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning med henblik på en fælles indsats. Børn med særlige forudsætninger Børn med særlige forudsætninger understøttes af SFO i samarbejde med skolen. inden for rammerne af undervisningsdifferentiering. Alle skoler og SFOer er forpligtede til at tilrettelægge undervisning og aktiviteter på en sådan måde, at de enkelte elever får differentierede udfordringer, og at der bliver taget hensyn til den enkeltes udviklingspotentiale. Bevægelse og sundhed i SFOSundhed i skole og SFO Skoler og SFO er i Frederiksberg Kommune skal - i samarbejde med forældrene være med til at udvikle sunde mad og måltidsvaner hos børnene. Bevægelse skal være en naturlig del af SFO ernes hverdag. Den enkelte skoles/sfo s sundhedspolitik er tilgængelig på skolens hjemmeside. Hver SFO har blandt de ansatte pædagoger udnævnt to bevægelsesambassadører. Der er beskrevet mål for bevægelsesambassadørernes arbejde og kommunens 6

10 idrætskonsulent indgår i dette arbejde Det er den enkelte bevægelsesambassadørs ansvar at: Planlægge og gennemføre lege og bevægelsesaktiviteter i SFO en der understøtter målet i samarbejde med kolleger Deltage i netværket hvor erfaringer og ideer udveksles Formidle gruppens arbejde til leder og kolleger Formidle behov og ønsker om uddannelse fra kolleger Netværket samles ca. fire gange om året med henblik på teoretisk og praktisk kompetenceudvikling og videndeling. Formatted: Bullets and Numbering Der er i 2010 etableret et samarbejde mellem kommunens idrætskonsulent, den pædagogiske konsulent på SFO-området og Frederiksberg Idræts Union med henblik på at introducere forskellige idrætsformer i SFO. Pædagogiske overvejelser SFOens aktiviteter skal understøtte og udfordre det enkelte barns udvikling og læring set i forhold til deres kunnen og formåen, og det at de er en del af et forpligtende fællesskab. Derfor tilrettelægger SFO erne aktiviteter ud fra de behov og potentialer børnene har, men understøtter også børnenes egne initiativer og motivationer i forhold til deres fritidsliv på SFO en. I SFO erne tilrettelægges der både skal- og kan-aktiviteter for det enkelte barn og for relevante børnegrupper/klasser. Det er vigtigt, at børnene lærer at indgå i forpligtende fællesskaber, og SFO en sætter værdien af leg og læring i højsædet. At indgå i forskellige sammenhænge og i forskellige sociale relationer giver mulighed og inspiration til udvikling og læring. På SFO en er børnenes indbyrdes relationer og venskaber i fokus, og børnene lærer bl.a. at håndtere konflikter. Børnene skal lære at kunne forstå og håndtere egne følelser og forholde sig til andres følelser. Dette er en kompetence, der er afgørende for barnets videre udvikling og fremtidige liv. SFO erne giver mulighed for at børnene, i samspil med andre børn, og/eller medarbejdere, udvikles og dannes bl.a. via leg og læring. SFO erne har implementeret flere forskellige tiltag, som fremmer fællesskabet, samt arbejder med at udvikle børnenes evner i forhold til at indgå i et demokratisk fællesskab i deres hverdag. Børnene skal i SFO have mulighed for at udvide deres kompetencer og den viden de har erhvervet sig udenfor skole og SFO kan afprøves i forskellige sammenhæng og arenaer på SFO en med både kammerater og medarbejdere. 7

11 I SFO erne skal der være plads og tid til såvel virksomhed hvor børn og voksne sammen laver aktiviteter som børnenes egen virksomhed i form af beskæftigelse og leg. Det prioriteres derfor, at der skabes rum til børnenes frie leg, da det er en værdifuld beskæftigelse. Legen danner ramme for børnenes bearbejdning af oplevelser, eksperimenter, kreativitet og fantasi. Endvidere er legen den væsentligste kilde for etableringen af venskaber. Den frie leg kan dog ikke overskygge fokus på det enkelte barns behov og udvikling. Børnene skal derfor også kontinuerligt møde udfordringer gennem andre relationer og aktiviteter. Disse udfordringer kan forekomme gennem krav om deltagelse i bestemte aktiviteter, hvor personalet skaber ramme for at ny udvikling kan opstå, og i det stadige tætte samspil mellem barn og voksen. Pædagogerne har dermed ansvar for, at der tilrettelægges en hverdag med pædagogiske planlagte aktiviteter, hvor børnene har en tæt og kontinuerlig voksenkontakt óg har tid og rum til fri leg. Børnene skal have mulighed for at tilegne sig erfaringer med det ansvar og de forpligtigelser de har i fællesskabet, hvilket bl.a. betyder, at børnene skal lære, at deres eget behov indimellem ikke kan tilgodeses, samt lære medansvar for fællesskabet og hinanden. Børnene socialiseres og udvikles gennem deltagelse i fællesskabet. Børnene lærer via spejling at kende egne værdier og grænser og lærer at forstå andres. Det er derfor vigtigt, at børnene deltager i planlagte fællesskaber, der understøtter refleksion herfor og fremmer udviklingspotentialer. Overgang fra dagtilbud til skole/sfo. I perioden 1.5. til skolestart arbejdes efter mål og indholdsbeskrivelsen i SFO. I denne periode arbejder SFOen med at støtte børnene i etablering af nye fællesskaber, forskellige før-skole aktiviteter, samt tilvænning til SFOens hverdag. Der henvises til folder om overgang med dagtillbud og SFO I Frederiksberg Kommune har der flere år været fokus på overgangene i børnenes liv. Der er udarbejdet en pjece som beskriver overgangen mellem dagtilbud og skole/sfo, og i den står bl.a.: I forbindelse med overgang fra dagtilbud til skole/sfo skal nedenstående 3 aktiviteter som minimum opfyldes. 1.Et eftermiddags arrangement i starten af oktober på hver skole, hvor alle dagtilbud i distriktet inviteres til kaffe/kage møde. Her deltager en pædagogisk konsulent. Bh. kl. ledere og SFO ledere fortæller om deres arbejde og det gennemgås hvilke forventninger der er til de kommende skolebørn. Her er det personalet i distriktet, der udvider deres kendskab og viden til hinanden. Derudover skal proceduren for ansøgning om skoleudsættelse, ansøgning af ekstra ressourcer i forbindelse med overgangen, Formatted: Bullets and Numbering 8

12 forventningsafklaringer til de kommende forældremøder, information og tavshedspligt m.m. debatteres. 2.En besøgsdag for børnehaven i børnehaveklassen på distriktsskolen planlægges i foråret. Formålet med denne er, at alle børn skal have set det fysiske rum i en bh. klasse og en SFO. Her er det børnene der får kendskab til den nye virkelighed. 3.En besøgseftermiddag tilbydes til alle børn og forældre inden SFO start 1. maj, på barnets egen skole/sfo. Her er det både børn, forældre og kommende personale der får kendskab til hinanden. Udover disse minimumsaktiviteter, inviterer de enkelte skoler til indskrivningsarrangement for familierne hvor der er mulighed for at stifte bekendtskab med skolen. Visse steder deltager repræsentanter fra skolen/sfo i børnehavernes forældremøder i efteråret for at introducere den kommende dagligdag og forventninger til børn og forældre. Overgang fra SFO til klub I Frederiksberg kommune er der pladsgaranti for alle børn i den, af kommune anviste klub og børn fra samme klasse tilbydes plads i samme klub. Der er mulighed for at ønske en anden klub end den barnet tilbydes. I indmeldelsesperioden er der fokus fra SFO erne, på om børnene bliver tilmeldt klubberne. I perioden inden børnene starter i klub, aftaler SFO og klub,hvordan overgangen skal foregå. Hvilke kan se på skolens hjemmeside., hvordan overgangen skal foregå. Der arrangeres bl.a. besøgsdage for børn og SFO personale i klubben hvor børnene introduceres til, hvad det vil sige at gå i klub. Nogle klubber besøger også SFO en for at opnå viden om børnenes SFO tid. Flere steder afholder SFO en et forældremøde for de kommende klubbørns forældre, hvor klubpersonalet deltager og informerer om deres barns kommende klub. Andre indsatser. Natur og naturfænomener i SFO På Frederiksberg er det besluttet at sætte fokus på naturoplevelser i SFO. Målet er at: Alle børn i SFO får mulighed for at opleve natur og naturfænomener At børnene skal understøttes i at skærpe den naturlige nysgerrighed over for natur og naturfænomener Indsatsen skal understøtte at børn, som bor i byen har mulighed for at deltage i ture og projekter i det fri. Der er fokus på naturoplevelser i SFO og på at skabe mulighed for, at børn kan tilegne sig forskellige erfaringer med natur og naturfænomener ved, at de kan 9

13 undersøge og eksperimentere på dette felt i en fritidspædagogisk ramme. SFOerne på Frederiksberg har mulighed for at benytte busser, med henblik på at opfylde målet om, at børnene skal have adgang til naturoplevelser. Der er udpeget naturambassadører i SFO erne, hvis opgaver ligestilles med bevægelsesambassadørernes. Der er opsat mål for naturambassadørernes arbejde og kommunens naturvejleder indgår i dette arbejde. Netværket samles ca. fire gange om året med henblik på teoretisk og praktisk kompetenceudvikling og videndeling. Pædagogisk it IT i skole og SFO Det faglige mål er en teknisk og pædagogisk-faglig it-brugerflade der understøtter itintegration i undervisningen jf. folkeskolelovens bestemmelser herom, samt en kompetenceudvikling af såvel elever som undervisere/pædagoger, der kan sikre at skolevæsenet udnytter de muligheder og henter de læringsmæssige og pædagogiske gevinster, der er indenfor rækkevidde. At gøre børneneelever og medarbejdere til fagligt-didaktisk bevidste og kompetente it-brugere. På SFO-området er der nedsat en udviklingsgruppe, med repræsentanter fra alle SFO er og Skolen ved Nordens Plads. Gruppens opgaver er bl.a. at videndele, planlægge indholdet i kurser, udvikle brugen af diverse medier samt at indtænke it i de daglige aktiviteter, hvor det giver mening. Desuden skal gruppens medlemmer videregive informationer til det øvrige personale. Gruppen har fokus på bevægelsesspil, video, billedredigering, computerspil, m.m. Generelt Mål og indholdsbeskrivelsen revideres ved fornyelse af Fokusaftalerne og ved lovændringer indenfor området. Denne mål-og indholdsbeskrivelse er fælles for alle kommunens skolefritidsordninger. 10

14 Bilag 2a Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Alle pædagoger på SFO Firkløveren har læst mål og indholdsbeskrivelse for SFO, og vi har følgende kommentarer. Overordnet er vi utrolig skuffede over udkastet, som fortæller meget lidt om vores hverdag på SFO en. Det er på mange områder meget lidt konkret. Vores verden er langt mere spændende og sprudlende end disse papirer giver indtryk af. Det er vores opfattelse at dette vigtige arbejdspapir burde have været langt mere ambitiøst og med blik for faglig stolthed. Det beskriver ikke til fulde det stykke arbejde vi går og gør i hverdagen. Indledningen er møg-kedelig. Generelt mangler vi beskrivelser af vores vigtige arbejde med det kreative/musiske/æstetiske og om hvilken betydning det har for børnene. Det hele menneske, dannelse, Vi ser det som vigtigt at afsnittet om pædagogiske overvejelser kommer tidligere i dokumentet. Det skal komme før f.eks. fokusaftaler og skole/sfo-samarbejdet. Det samme skal afsnittet om andre indsatser, vedrørende natur og naturfænomener i SFO. Det er jo et kontraktmål. Afsnittet om børn med særlige behov og børn med særlige forudsætninger skal uddybes langt mere og vores arbejde tydeliggøres. Det stemmer ikke overens med at kommunen har så meget fokus på inklusion. Alt for mange steder i papirerne nævnes skolen før SFO, og alt for mange steder skrives der lærer før pædagog. Og i SFO en har vi børn og ikke elever!

15 Bilag2b Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. for hvem og til hvem Til hver folkeskole, bortset fra Tre Falke Skolen,(7.til 10.klasse) og Christianskolen (fra 12 år) hører en skolefritidsordning som er et tilbud til eleverne i børnehaveklasse og til den 30. april i det skoleår børnene går i 3. klasse. Skolen ved Nordens Plads er et helhedstilbud. SFOens virksomhed er beskrevet i Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Kommunes Skolevæsen: 18: Folkeskolen tilbyder SFO fra 1. maj i det år, børnene starter i børnehaveklasse og til den 30. april i det skoleår børnene går i 3. klasse. Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for SFOs åbningstid inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Stk. 4. Skolebestyrelsen fastsætter principper for tilsynet i SFO, herunder hvorledes registrering af fremmøde skal finde sted. Skolelederen har den pædagogiske og administrative ledelse af skolen, herunder skolefritidsordningen, mens SFO lederen har den daglige ledelse af SFOen. SFO lederne indgår som medlemmer af skolens samlede ledelse, for i tæt samarbejde at sikre, at skolen og skolefritidsordningen tilsammen, på hver sin måde og inden for hvert sit virkefelt, medvirker til at opfylde såvel lovgivningen og de af kommunalbestyrelsen fastsatte målsætninger. Skolebestyrelsen fastsætter principper og mål for SFO en. Hver SFO tildeles selvstændig budgetramme. Der er pasningsgaranti for alle skolebørn fra den 1.maj det år børnene begynder i børnehaveklassen til og med den 30.april det år børnene går i 3. klasse. Skole og SFO har fælles kombinationslokaler, som indrettes så de tilgodeser behovene både i undervisning og fritid. Desuden kan SFO en anvende skolens øvrige lokaler under hensyn til undervisningens brug af disse. Der er i begrænset omfang etableret særskilte SFO-lokaler. Generelt til indledningen: den er kedelig, skal være mere spændende og inspirerende. Som viser at dette er et vigtigt dokument for SFO en. Formål Skolefritidsordningen har til formål i samarbejde med hjemmet og skolen at sikre, at hvert enkelt barn udfordres, lærer og udvikler sig således, at alle barnets potentialer udnyttes fuldt ud. Hvert enkelt barn trives og får lyst til læring og personlig udvikling på baggrund af det indhold, den organisering og den støtte barnet møder i skole og SFO.

16 Målsætninger og værdier for SFO SFO erne skal sikre, at der skabes rum og mulighed for at alle børn i SFO en kan trives og udvikle sig til et helt menneske. Derfor skal børnene opleve tryghed og omsorg fra personale der anerkender dem og sikrer at udviklingen af det hele barn understøttes. Det pædagogiske arbejde i SFO erne tager overordnet sit udgangspunkt i skæringspunktet mellem voksen - og børneinitierede relationer og aktiviteter som: Læring og erfaringsdannelse Leg og venskaber Personlige og kreative udfordringer Demokrati og medbestemmelse Kropslige udfordringer Natur oplevelser Den sammenhængende børnepolitik på Frederiksberg beskriver f.eks. hvorledes børn på Frederiksberg skal opleve rummelighed og opleve at der arbejdes opsøgende og helhedsorienteret. SFO skal bidrage hertil ved at have opmærksom på som fagpersoner at være til rådighed for børn (og så vidt muligt deres forældre), som har behov for særlig opmærksomhed, vejledning og omsorg. SFO har endvidere et særligt ansvar i forhold til børn med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, således at disse oplever at være ligeværdige med de øvrige børn og at have muligheder for aktivitet og samvær så tæt på fællesskabet som muligt. Sidste afsnit -> meget mere uddybende ift. at vi skal arbejde med det inklusion. Fokusaftaler Der er i perioden indgået aftale mellem Skoler/SFO og Forvaltningen om tre udvalgte kerneopgaver, hvor målsætningerne er: Matematik: o at styrke matematikundervisningen på alle klassetrin o at der sker en udvikling af elevernes kompetencer, så eleverne kan opleve en lyst og glæde ved matematik o at der tilbydes en tidlig og særlig indsats til de svageste elever Faglig læsning: o at styrke elevernes læsekompetence med henblik på at højne elevernes læseniveau i alle fag, herunder styrke elevernes læselyst og læseglæde Trivsel: o at styrke læringsmiljøet i både skole og SFO o at styrke skolens samarbejde om det enkelte barn o at der er særlig fokus på overgange alle de steder, hvor børn/elever skifter til miljøer med nye voksne Fokusaftalen gennemgås årligt på et møde mellem skolechef og skoleledelse. Fra Forvaltningens side afholdes inspirations- og dialogmøder med SFO erne om matematik og faglig læsning for at understøtte SFO ernes arbejde med dette. Skoler og SFO er arbejder i fællesskab om en samlet trivselspolitik i henhold til det af skolebestyrelsen fastsatte værdiregelsæt for skolen. Nok med henvisning til fokusaftalen skal ikke skrives her 2

17 Fokus på sammenhæng i børnenes hverdag mellem SFO og skole Både SFO og skole er udviklings- og læringsrum for børnene, og understøtter hinandens aktiviteter. Det enkelte barn skal have de bedst mulige vilkår for udfoldelse og skal trives i skole og SFO for derigennem at blive rustet til at indgå i forpligtende fællesskaber. Skole og SFO udveksler relevante informationer om det enkelte barns og børnegruppers trivsel i henholdsvis skole og SFO. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere Samarbejdet mellem pædagoger og lærere har til formål gennem udvikling af børnenes sociale og personlige kompetence, samt trivslen i hver enkelt klasse, at fremme børnenes læringsprocesser, så de får mere udbytte af undervisningen. Pædagoger og lærere afholder derfor fælles pædagogiske møder med henblik på at understøtte børnenes læring ved bl.a at: udarbejde sociale og faglige årsplaner i de enkelte klasser afholde teamsamtaler med mindst én fra den samlede skoleledelse afholde skole/sfo/hjem-samtaler fælles indrette fælles lokaler, som tager hensyn til både SFO og skole aktiviteter (evt. afsnit for sig selv om vigtigheden af rigtige kombinationslokaler) samarbejde med PPR og andre eksterne partnere SFO/skole hjem samarbejdet Forældrene er de mest betydningsfulde aktører i børnenes liv, og samarbejdet mellem SFO/skole og forældre er derfor central for at give børnenes de bedst mulige muligheder for udvikling indenfor SFOens/skolens rammer. Det er vigtigt, at der er en god kontakt og kommunikation med hjemmet om børnene, gerne daglig kontakt mellem personale og forældre når barnets hentes. Forældrene bliver bl.a. via SkoleIntra løbende orienteret om børnenes daglige liv og trivsel, så de kan indgå aktivt i samarbejdet om deres barn. og klassens trivsel og undervisning. På Frederiksberg er det en forventning, at forældrene understøtter, viser interesse for og bakker op om SFO-ens/skolens målsætninger og arbejde. Forældrene forventes at holde sig informerede om aktiviteter gennem Skole Intra, og at sørge for at børnene er parate til dagen; møder veludhvilede, har madpakke med m.m. Som et led i samarbejdet mellem SFO, skole og hjemmet planlægger og deltager pædagogerne i skolens aktiviteter og afholder sammen med lærerne skole/hjem samtalerne. I henhold til styrelsesvedtægtens 20 kan der ved hver SFO oprettes et forældreråd, som rådgiver skolebestyrelsen og skolens leder. Forældrerådet har ingen selvstændig formel kompetence. Lektiecafé Hver SFO har en SFO-lektiecafé hvor der, udover lektiehjælp, tilbydes aktiviteter der understøtter den bredere læring og giver mulighed for ro og fordybelse. I lektiecafeen arbejdes systematisk med elementer der understøtter faglig læsning, trivsel og matematik. 3

18 Børn med særlige behov Den målrettede indsats i forhold til børn med særlige behov foregår i et samarbejde mellem forældre, skole og SFO. Der tages højde for det enkelte barns resurser og behov i planlægningen af barnets dagligdag. I tilfælde hvor barnet har særlige behov, samarbejder forældre, SFO og skole med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning med henblik på en fælles indsats. Meget mere og konkret her omkring inklusion Børn med særlige forudsætninger Børn med særlige forudsætninger understøttes af SFO i samarbejde med skolen inden for rammerne af undervisningsdifferentiering. Alle skoler og SFOer er forpligtede til at tilrettelægge undervisning og aktiviteter på en sådan måde, at de enkelte elever får differentierede udfordringer, og at der bliver taget hensyn til den enkeltes udviklingspotentiale. Afsnit slettes. Sundhed i skole og SFO Skoler og SFO er i Frederiksberg Kommune skal - i samarbejde med forældrene være med til at udvikle sunde mad og måltidsvaner hos børnene. Bevægelse skal være en naturlig del af SFO ernes hverdag. Den enkelte skoles/sfo s sundhedspolitik er tilgængelig på skolens hjemmeside. Hver SFO har blandt de ansatte pædagoger udnævnt to bevægelsesambassadører. Der er beskrevet mål for bevægelsesambassadørernes arbejde og kommunens idrætskonsulent indgår i dette arbejde Det er den enkelte bevægelsesambassadørs ansvar at: Planlægge og gennemføre lege og bevægelsesaktiviteter i SFO en der understøtter målet i samarbejde med kolleger Deltage i netværket hvor erfaringer og ideer udveksles Formidle gruppens arbejde til leder og kolleger Formidle behov og ønsker om uddannelse fra kolleger Netværket samles ca. fire gange om året med henblik på teoretisk og praktisk kompetenceudvikling og videndeling. Der er i 2010 etableret et samarbejde mellem kommunens idrætskonsulent, den pædagogiske konsulent på SFO-området og Frederiksberg Idræts Union med henblik på at introducere forskellige idrætsformer i SFO. Pædagogiske overvejelser SFOens aktiviteter skal understøtte og udfordre det enkelte barns udvikling og læring set i forhold til deres kunnen og formåen, og det at de er en del af et forpligtende fællesskab. Derfor tilrettelægger SFO erne aktiviteter ud fra de behov og potentialer børnene har, men understøtter også børnenes egne initiativer og motivationer i forhold til deres fritidsliv på SFO en. I SFO erne tilrettelægges der både skal- og kanaktiviteter for det enkelte barn og for relevante børnegrupper/klasser. Aktiviteter som tager udgangspunkt i børnenes nærmeste udviklingszone, udvider børnenes begrebsverden, udfordrer børnene og som tilgodeser mange børn i en stor SFO. Det er vigtigt, at børnene lærer at indgå i forpligtende fællesskaber, og SFO en sætter værdien af leg og læring i højsædet. At indgå i forskellige sammenhænge og i forskellige sociale relationer giver mulighed og inspiration til udvikling og læring. 4

19 På SFO en er børnenes indbyrdes relationer og venskaber i fokus, og børnene lærer bl.a. at håndtere konflikter. Børnene skal lære at kunne forstå og håndtere egne følelser og forholde sig til andres følelser. Dette er en kompetence, der er afgørende for barnets videre udvikling og fremtidige liv. SFO erne giver mulighed for at børnene, i samspil med andre børn, og/eller medarbejdere, udvikles og dannes bl.a. via leg og læring. SFO erne har implementeret flere forskellige tiltag, som fremmer fællesskabet, samt arbejder med at udvikle børnenes evner i forhold til at indgå i et demokratisk fællesskab i deres hverdag. Børnene skal i SFO have mulighed for at udvide deres kompetencer og den viden de har erhvervet sig udenfor skole og SFO, så den/det?? kan afprøves i forskellige sammenhæng og arenaer på SFO en med både kammerater og medarbejdere. Socialisering og leg er væsentlige fokusområder i barnets SFO-liv, det er vigtigt at vi respekterer at børnene er i SFO i deres fritid. Rammerne skal indrettes så de kreativt, æstetisk og musisk appellerer til at børnene ønsker t udfolde sig. I SFO erne skal der være plads og tid til såvel virksomhed hvor børn og voksne sammen laver aktiviteter som børnenes egen virksomhed i form af beskæftigelse og leg. Det prioriteres derfor, at der skabes rum til børnenes frie leg, da det er en værdifuld beskæftigelse. Legen danner ramme for børnenes bearbejdning af oplevelser, eksperimenter, kreativitet og fantasi. Endvidere er legen den væsentligste kilde for etableringen af venskaber. Den frie leg kan dog ikke overskygge fokus på det enkelte barns behov og udvikling. Børnene skal derfor også kontinuerligt møde udfordringer gennem andre relationer og aktiviteter. Disse udfordringer kan forekomme gennem krav om deltagelse i bestemte aktiviteter, hvor personalet skaber ramme for at ny udvikling kan opstå, og i det stadige tætte samspil mellem barn og voksen. Pædagogerne har dermed ansvar for, at der tilrettelægges en hverdag med pædagogiske planlagte aktiviteter, hvor børnene har en tæt og kontinuerlig voksenkontakt óg har tid og rum til fri leg. Børnene skal have mulighed for at tilegne sig erfaringer med det ansvar og de forpligtigelser de har i fællesskabet, hvilket bl.a. betyder, at børnene skal lære, at deres eget behov indimellem ikke kan tilgodeses, samt lære medansvar for fællesskabet og hinanden. Børnene socialiseres og udvikles gennem deltagelse i fællesskabet. Børnene lærer via spejling at kende egne værdier og grænser og lærer at forstå andres. Det er derfor vigtigt, at børnene deltager i planlagte fællesskaber, der understøtter refleksion herfor og fremmer udviklingspotentialer. Overgang fra dagtilbud til skole/sfo. I perioden 1.5. til skolestart arbejdes efter mål og indholdsbeskrivelsen i SFO. I denne periode arbejder SFOen med at støtte børnene i etablering af nye fællesskaber, forskellige før-skole aktiviteter, samt tilvænning til SFOens hverdag. I Frederiksberg Kommune har der flere år været fokus på overgangene i børnenes liv. Der er udarbejdet en pjece som beskriver overgangen mellem dagtilbud og skole/sfo, og i den står bl.a.: I forbindelse med overgang fra dagtilbud til skole/sfo skal nedenstående 3 aktiviteter som minimum opfyldes. 5

20 1. Et eftermiddags arrangement i starten af oktober på hver skole, hvor alle dagtilbud i distriktet inviteres til kaffe/kage møde. Her deltager en pædagogisk konsulent. Bh. kl. ledere og SFO ledere fortæller om deres arbejde og det gennemgås hvilke forventninger der er til de kommende skolebørn. Her er det personalet i distriktet, der udvider deres kendskab og viden til hinanden. Derudover skal proceduren for ansøgning om skoleudsættelse, ansøgning af ekstra ressourcer i forbindelse med overgangen, forventningsafklaringer til de kommende forældremøder, information og tavshedspligt m.m. debatteres. 2. En besøgsdag for børnehaven i børnehaveklassen på distriktsskolen planlægges i foråret. Formå let med denne er, at alle børn skal have set det fysiske rum i en bh. klasse og en SFO. Her er det børnene der får kendskab til den nye virkelighed. 3. En besøgseftermiddag tilbydes til alle børn og forældre inden SFO start 1. maj, på barnets egen skole/sfo. Her er det både børn, forældre og kommende personale der får kendskab til hinanden. Udover disse minimumsaktiviteter, inviterer de enkelte skoler til indskrivningsarrangement for familierne hvor der er mulighed for at stifte bekendtskab med skolen. Visse steder deltager repræsentanter fra skolen/sfo i børnehavernes forældremøder i efteråret for at introducere den kommende dagligdag og forventninger til børn og forældre. Henvis til kommunens politik /procedure omkring overgang, og undlad at skrive alt det her. Skriv i stedet om opstart og arbejdet i 1-maj perioden hvor fokus er på; at integrere børnene i SFO-ens kultur og hverdag, tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov. Socialisering af børnene ift. at indgå i nye og større fællesskaber og kulturer. Overgang fra SFO til klub I Frederiksberg kommune er der pladsgaranti for alle børn i den, af kommune anviste klub og børn fra samme klasse tilbydes plads i samme klub. Der er mulighed for at ønske en anden klub end den barnet tilbydes. I indmeldelsesperioden er der fokus fra SFO erne, på om børnene bliver tilmeldt klubberne. I perioden inden børnene starter i klub, aftaler SFO og klub, hvordan overgangen skal foregå. Der arrangeres bl.a. besøgsdage for børn og SFO personale i klubben hvor børnene introduceres til, hvad det vil sige at gå i klub. Nogle klubber besøger også SFO en for at opnå viden om børnenes SFO tid. Flere steder afholder SFO en et forældremøde for de kommende klubbørns forældre, hvor klubpersonalet deltager og informerer om deres barns kommende klub. Andre indsatser. Natur og naturfænomener i SFO På Frederiksberg er det besluttet at sætte fokus på naturoplevelser i SFO. Målet er at: Alle børn i SFO får mulighed for at opleve natur og naturfænomener At børnene skal understøttes i at skærpe den naturlige nysgerrighed over for natur og naturfænomener Indsatsen skal understøtte at børn, som bor i byen har mulighed for at deltage i ture og projekter i det fri. Der er fokus på naturoplevelser i SFO og på at skabe mulighed for, at børn kan tilegne sig forskellige erfaringer med natur og naturfænomener ved, at de kan undersøge og eksperimentere på dette felt i en 6

21 fritidspædagogisk ramme. SFOerne på Frederiksberg har mulighed for at benytte busser, med henblik på at opfylde målet om, at børnene skal have adgang til naturoplevelser. Der er udpeget naturambassadører i SFO erne, hvis opgaver ligestilles med bevægelsesambassadørernes. Der er opsat mål for naturambassadørernes arbejde og kommunens naturvejleder indgår i dette arbejde. Netværket samles ca. fire gange om året med henblik på teoretisk og praktisk kompetenceudvikling og videndeling. IT i skole og SFO Det faglige mål er en teknisk og pædagogisk-faglig it-brugerflade der understøtter it-integration i undervisningen jf. folkeskolelovens bestemmelser herom, samt en kompetenceudvikling af såvel elever som undervisere/pædagoger, der kan sikre at skolevæsenet udnytter de muligheder og henter de læringsmæssige og pædagogiske gevinster, der er indenfor rækkevidde. At gøre elever og medarbejdere til fagligt-didaktisk bevidste og kompetente it-brugere. På SFO-området er der nedsat en udviklingsgruppe, med repræsentanter fra alle SFO er og Skolen ved Nordens Plads. Gruppens opgaver er bl.a. at videndele, planlægge indholdet i kurser, udvik le brugen af diverse medier samt at indtænke it i de daglige aktiviteter, hvor det giver mening. Desuden skal gruppens medlemmer videregive informationer til det øvrige personale. Gruppen har fokus på bevægelsesspil, video, billedredigering, computerspil, m.m. Udelad beskrivelse, henvis i stedet til den skrevne målsætning for natur i SFO, IT i SFO, bevægelse i SFO og evt. SFO-sport. Generelt Mål og indholdsbeskrivelsen revideres ved fornyelse af Fokusaftalerne og ved lovændringer indenfor området. Denne mål-og indholdsbeskrivelse er fælles for alle kommunens skolefritidsordninger. 7

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. for hvem og til hvem

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. for hvem og til hvem Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. for hvem og til hvem Til hver folkeskole, bortset fra Tre Falke Skolen,(7.til 10.klasse) og Christianskolen (fra 12 år) hører en skolefritidsordning som er et tilbud

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Til hver folkeskole, bortset fra Tre Falke Skolen,(7.til 10.klasse) og Christianskolen (fra 12 år) hører en skolefritidsordning som er et tilbud til eleverne i børnehaveklasse

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Frederiksberg Kommune.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Frederiksberg Kommune. Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Frederiksberg Kommune. Godkendt af kommunalbestyrelsen den 28. januar 2013 1.0 Indledning Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Frederiksberg Kommune er udarbejdet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx 2014. 1.0 Indledning Formålet med mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klub er at beskrive

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune 2016 Mål- og indholdsbeskrivelse for HFO er i Hillerød Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål... 2 2. Struktur og rammer for HFO... 2 3. Formål for det samlede skolevæsen... 2 4. Målsætning

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1

SFO og SFO-klub bidrager som en aktiv medspiller til opfyldelse af folkeskolens og skolereformens hensigt og formål. 1 Indledning I Halsnæs er SFO og SFO-klub en fuldt integreret del af folkeskolen. Det betyder i det daglige arbejde, at lærere og det pædagogiske personale ud fra hver deres faglige baggrund har et fælles

Læs mere

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august

Læs mere

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv

Mål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Overgang fra dagtilbud til skole/sfo

Overgang fra dagtilbud til skole/sfo Overgang fra dagtilbud til skole/sfo Børne- og Ungeområdet Revideret i 2013 1 I Frederiksberg kommune har der de senere år været fokus på overgangen fra dagtilbud til skole/sfo, hvilket har ført til at

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...

Læs mere

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse

Læs mere

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Vores mission og vision i. altid i bevægelse- Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret. Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune 9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede

Læs mere

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn

- Børn og unges udvikling og læring - Fællesskaber - Sundhedsfremme og tidlig indsats - Forældre - Sammenhæng og udsyn Tillæg til folderen Mål- og indholdsbeskrivelse for folkeskolens skolefritidsordninger Nedenstående punkter udfyldelse af den enkelte SFO, og lægges på skoleporten og i forældreintra. Basisoplysninger

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016 Formål Denne rammebeskrivelse skal ses som en vejledning til udarbejdelse af lokale

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER. SOLRØD KOMMUNE Årsplan 2018 MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER. DE SMÅ BØRNEHAVER, HVOR ALLE KENDE ALLE 1. Indledning - Mosebo og Pilebo er to små 40 børns børnehaver der beliggende tæt ved Solrød station (Mosevej

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag. Mål- og indholdsplan for Herfølge skoles SFO. Indledning. Herfølge skoles SFO er bestående af en SFO1 beliggende på Herfølge skole, en SFO2 og en ungdomsklub beliggende på Kirkepladsen ved Herfølge Kirke.

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Forord På baggrund af folkeskolereformen og Byrådets godkendelse d. 11-03-2014 af, at fritidstilbuddet organiseres ud fra nedenstående pejlemærker, har

Læs mere

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?

Læs mere

1.Indledning Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål Fakta... 5

1.Indledning Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål Fakta... 5 1 Indhold 1.Indledning... 3 2.Auraskolens fritidsafdeling - kerneværdier og læringsmål... 4 3. Fakta... 5 4. Overgange mellem daginstitution og skole/sfo/klub... 5 4.a Overgange fra dagtilbud til SFO...

Læs mere

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING. Bøgeskovskolens SFO

Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING. Bøgeskovskolens SFO Tillæg til folderen MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR FOLKESKOLENS SKOLEFRITIDSORDNING Bøgeskovskolens SFO 1. Basisoplysninger Bøgeskovskolens SFO Koldskær 8, 8850 Bjerringbro 0.kl-3.kl. 2. Udmøntning af

Læs mere

PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO

PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO SKOLE OG KLUB ROSKILDE KOMMUNE Pejlemærker for et godt børneliv i SFO Udarbejdet i september 2018 af Skole og klub Roskilde Kommune 1 INDHOLD FORORD... 3 INDLEDNING...

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning - og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Vision, værdier og menneskesyn

Vision, værdier og menneskesyn Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle

Læs mere

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere