Forside, Logo mv. Den Generelle Sundhedsaftale Indholdsfortegnelse Generelle sundhedsaftale

Transkript

1 Forside og Indholdsfortegnelse Forside, Logo mv. Den Generelle Sundhedsaftale Indholdsfortegnelse Generelle sundhedsaftale (dette indsættes, når hele aftalen samles) INDLEDNING DEN GENERELLE SUNDHEDSAFTALE DEN POLITISKE SUNDHEDSAFTALE DEN ADMINISTARIVE AFTALE: DEN OVERORDNEDE ADMINISTRATIVE AFTALE SUNDHEDSAFTALER FOR DE 6 INDSATSOMRÅDER BILAG Side 1 af 15

2 Indledning Indledning Den generelle Sundhedsaftale Formålet med sundhedsaftalen er at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs af de to myndigheder kommune og region herunder praksisområdet og sygehuse. Overordnet set består sundhedsaftalerne af en generel sundhedsaftale, der danner den overordnede ramme for de bilaterale sundhedsaftaler mellem den enkelte kommune og Regionen. Herudover er sundhedsaftalen opdelt i en politisk aftale og en administrativ aftale. Den politiske aftale fastsætter rammerne og målsætningerne for samarbejdet, mens den administrative aftale fastsætter rammerne for det konkrete samarbejde mellem parterne. Sundhedsaftalen er udarbejdet i 2010 på baggrund af erfaringer fra kommuner, sygehuse og de praktiserende læger med den foregående sundhedsaftale. Sundhedsaftalen træder i kraft, når den er godkendt af både Regionsrådet og de 11 kommunalbestyrelser. Aftalen er gældende, indtil en ny aftale træder i kraft. Side 2 af 15

3 FORSIDE: Den politiske aftale (billeder, logoer mv. indsættes) Side 3 af 15

4 Indholdsfortegnelse Den Politiske Sundhedsaftale DEN POLITISKE SUNDHEDSAFTALE... 5 INDLEDNING VI VIL SIKRE EN VELTILRETTELAGT OPGAVEOVERDRAGELSE MELLEM SEKTORERNE VORES FÆLLES UDFORDRING Udviklingsmål Derfor har vi aftalt: VI SIKRER DET GODE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB VORES FÆLLES UDFORDRING UDVIKLINGSMÅL DERFOR HAR VI AFTALT Mennesker med kronisk sygdom Børn og unge Ældre medicinske patienter Borgere med komplekse og sammensatte sundhedsproblemer Mennesker med sindslidelse VI SIKRER, AT DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN ER VELUDVIKLET VORES FÆLLES UDFORDRING UDVIKLINGSMÅL DERFOR HAR VI AFTALT VI VIL MINDSKE DEN SOCIALE ULIGHED I SUNDHED VORES FÆLLES UDFORDRING UDVIKLINGS MÅL DERFOR HAR VI AFTALT VI VIL SIKRE OPGAVELØSNING AF HØJ FAGLIG KVALITET VORES FÆLLES UDFORDRING UDVIKLINGS MÅL DERFOR HAR VI AFTALT TVÆRGÅENDE INDSATSER FOR AT NÅ MÅLENE I DEN POLITISKE SUNDHEDSAFTALE SIKKER DRIFT Teknologiske løsninger Almen praksis Systematisk opfølgning i Sundhedskoordinationsudvalget TIDS OG HANDLEPLAN FOR DE POLITISKE MÅL I SUNDHEDSAFTALEN Side 4 af 15

5 Den politiske Sundhedsaftale Indledning Det nordjyske sundhedsvæsen i regionen og kommuner står i de kommende år over for flere store udfordringer. En meget væsentlig udfordring er at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor borgerne ubesværet modtager sundhedsydelser på tværs af kommuner, almen praksis og regionen. Bedre sundhedstilbud, mere sundhed og øget livskvalitet for de nordjyske borgere er plejemærkerne for samarbejdet. Grundstenen i den fælles indsats er sundhedsaftalerne, hvor de politiske visioner, strategier og mål aftales for en 4-årig periode. Vision Region Nordjylland og de nordjyske kommuners vision for sundhedsaftalen er, at den skal medvirke til: At Nordjylland er et godt sted at være borger, fordi vores sundhedsvæsen er sammenhængende, og fordi vi samarbejder om bedre sundhedstilbud til borgerne. Mål Region Nordjylland og de nordjyske kommuner har derfor indgået aftale om at arbejde målrettet på: 1. At sikre en veltilrettelagt opgaveoverdragelse mellem sektorerne. 2. At sikre det gode sammenhængende patientforløb. 3. At sikre at det nære sundhedsvæsen er veludviklet. 4. At mindske den sociale ulighed i sundhed. 5. At opgaveløsning er af høj faglig kvalitet. 1 Vi vil sikre en veltilrettelagt opgaveoverdragelse mellem sektorerne 1.1 Vores fælles udfordring Udviklingen i sygehusvæsenet er præget af fremskridt og forbedringer, der medfører kortere indlæggelsesforløb og konvertering fra stationære til ambulante aktiviteter. Udviklingen er både nødvendig og ønskelig. I nogle tilfælde indebærer udviklingen, at opgaver flytter fra sygehussektoren ud til kommunerne og almen praksis. Af hensyn til opgaveløsningens kvalitet er det vigtigt at lette og forbedre rammerne for opgaveoverdragelse, således at opgaverne overdrages på en planlagt, velbeskrevet og velforberedt måde. Det er en fælles udfordring og forpligtelse at sikre, at opgaverne løses på lavest effektive omsorgs niveau 1 (Leon-princippet) med fokus på tydelighed og gennemsigtighed. 1 Laveste Effektive Omsorgs Niveau indebærer at behandlingen skal foregå på det mindst specialiserede og mest omkostningseffektive niveau, der kan tilbyde en fuldt faglig forsvarlig behandling hvor en positiv udvikling for patienten sikres. Side 5 af 15

6 1.1.1 Udviklingsmål Vi løser udfordringen ved at skabe en fælles forståelse af opgaveudviklingen i de enkelte sektorer og i sektorovergangene. Derefter aftaler vi, hvordan vi skal samarbejde, således at vi letter og forbedrer rammerne for opgaveoverdragelsen. Det skal ske ved at regionen og kommunerne i fællesskab afdækker, hvad forandringer i én sektor betyder for arbejdet og opgaverne i en anden sektor, samt afdækker betydningen for borgerne Derfor har vi aftalt: At der indgås en aftale om den veltilrettelagte opgaveoverdragelse, så opgaver ikke glider uplanlagt mellem sektorerne. Aftalen skal indeholde en plan for implementering. 2 Vi sikrer det gode sammenhængende patientforløb Det vil sige, at vi har en klar og entydig arbejdsdeling og koordination mellem region, almen praksis og kommuner på de 6 obligatoriske indsatsområder i sundhedsaftalen. 2.1 Vores fælles udfordring Hvis sundhedsvæsenet under ét skal forbedres, skal den enkelte borger og patient modtage en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet. For at kunne løse denne opgave stiller det både krav om: En effektiv og hensigtsmæssig kommunikation mellem parterne i de enkelte patientforløb. At der sikres koordination af kapaciteten på tværs af sektorerne, således at patientforløb kan gennemføres uden unødig ventetid, og således at de enkelte ydelser leveres det mest hensigtsmæssige sted. 2.2 Udviklingsmål Vi løser udfordringen ved at skabe en klar og entydig kommunikation mellem region, almen praksis og kommuner i alle patientforløb, idet vi forpligter os til en optimal anvendelse og udvikling af elektronisk udveksling af oplysninger. Det gode sammenhængende patientforløb betyder, at vi arbejder på, at forebygge genindlæggelser og uhensigtsmæssige indlæggelser samt at færdigbehandlede borgere hurtigst muligt udskrives. 2.3 Derfor har vi aftalt At der skal være særlig fokus på nogle grupper af borgere/patienter, som påkalder sig særlig opmærksomhed i det sammenhængende sundhedsvæsen. Det drejer sig om følgende grupper: Mennesker med kronisk sygdom. Børn og unge. Ældre medicinske patienter. Borgere med komplekse og sammensatte sundhedsproblemer Mennesker med kronisk sygdom I Nordjylland vil andelen af kronisk syge borgere stige de kommende år i lighed med tendensen på landsplan. Sundhedsloven forudsætter at den tværsektorielle indsats overfor kronisk syge borgere skal styrkes. I Nordjylland har kommuner og region indgået en overordnet rammeaftale, der Side 6 af 15

7 definerer hvordan primær og sekundær sektor samarbejder om kronikerindsatsen - herunder etablering af Kronikerenheden Nordjylland, der som enhed bidrager til implementering og udvikling af aftalerne. Det er aftalt, at der indgås sygdomsspecifikke sundhedsaftaler om konkrete patientforløb for 9 kroniske sygdomme: Hjerte-kar, Diabetes 2, KOL, Demens, Osteoporose, Muskel-skelletlidelser, Kræftrehabilitering, Overfølsomhed og psykisk sygdom. Disse aftaler fastlægger den generelle arbejdsdeling mellem parterne og fælles principper for sammenhængende patientforløb. Arbejdet er godt påbegyndt, og der er indgået aftaler om patientforløb for KOL, Hjerte-kar, Diabetes 2, Demens og Osteoporose. De resterende sygdomsgrupper forventes færdiggjort inden udgangen af I takt med færdiggørelsen påbegyndes arbejdet med at indgå bilaterale tilslutningsaftaler. Mål: At kronikerindsatsen bidrager til at mennesker med kroniske sygdomme bliver bedre i stand til at mestre og takle de udfordringer, sygdommen giver. At der opleves en faldende genindlæggelsesfrekvens for de udvalgte sygdomsgrupper, der indgås aftaler om Børn og unge Der er behov for at videreudvikle det tværsektorielle samarbejde i forhold til børns sundhedstilstand herunder særligt i relation til nyfødte samt indlæggelser/udskrivninger af børn og unge med særlige sundhedsmæssige problemer som f.eks. børn fra misbrugsfamilier. Mål: Børn og unges sundhedstilstand monitoreres via sundhedsprofildata og andre sundhedsdata med henblik på at kunne identificere områder, hvor der med fordel kan iværksætte fælles initiativer i fremtiden. Der skal, med afsæt i Region Nordjyllands fødselsplan, udarbejdes en samarbejdsaftale om koordination i forbindelse med fødsler generelt. Der skal, med afsæt i Region Nordjyllands etablering af Familieambulatorium, indgås samarbejdsaftale om den tidlige tværsektorielle indsats i forhold til børn fra misbrugsfamilier, således der kan iværksættes en systematisk målrettet indsats i aftaleperioden Ældre medicinske patienter Der skal fortsat være fokus på den ældre medicinske patient i forhold til sektorovergange særligt i relation til indlæggelse og udskrivning. Mål: Der skal i aftaleperioden udarbejdes et egentlig forløbsprogram vedrørende ældre medicinske patienter, der har til formål at kvalificere det samlede forløb før, under og efter indlæggelse samt præcisere arbejdsdelingen mellem almen praksis, sygehus og kommune. Niveauet for genindlæggelser i det nordjyske sygehusvæsen for 2010 fastholdes frem mod 2014, trods et stigende antal ældre i den nordjyske befolkning. Det fælles arbejde med at undgå forebyggelige indlæggelser skal analyseres og forstærkes. Det skal ske ved, dels at der skabes et lokalt overblik over andelen af forebyggelige indlæggelser, dels at der aftales en målrettet og systematisk indsats i relation til forebyggelse. Der skal udarbejdes fælles principper fo etablering /justeringer af opfølgningsordninger (følge hjem teams m.v.)- uanset om de er sygehus- eller kommuneinitierede. Side 7 af 15

8 2.3.4 Borgere med komplekse og sammensatte sundhedsproblemer Borgere med komplekse og sammensatte sundhedsproblemstillinger er både vanskelige og komplicerede at udrede, og det kan medføre, at der går lang tid inden udredningsprocessen afsluttes, og der kan stilles en diagnose. Dette må ikke blive en hindring for, at der kan iværksættes en behandling og/eller genoptræning eller rehabilitering. De vanskelige udredningsforløb kan have store konsekvenser for borgernes liv, og kan betyde væsentlig forlængelse af sygedagpengeperioder og dermed forsinke tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Fokus skal derfor rettes mod at sikre et langt mere effektivt samspil mellem sygehuse, almen praksis og kommunerne til gavn for disse borgere. Mål: Ingen borgere må i deres sygeperioder opleve unødig ventetid til udredning, behandling, genoptræning eller rehabilitering. En tidlig målrettet indsats overfor udvalgte sygdomsgrupper, f.eks. sygedagpengemodtagere eller mennesker med sindslidelser, skal forebygge udviklingen af kronisk sygdom, og dermed risiko for at miste arbejdsmarkedstilknytning Mennesker med sindslidelse Parterne er enige om, at vi vil sikre det gode udskrivningsforløb fra den regionale behandlingspsykiatri til det socialpsykiatriske tilbud uanset om det socialpsykiatriske tilbud er kommunalt, regionalt eller privat drevet. Mål: Der skal arbejdes målrettet for at nedbringe antallet af indlagte færdigbehandlede psykiatriske patienter, der venter på et botilbud. Der skal sikres systematisk overvågning af ventetider i forhold til udrednings- og behandlingsgarantien. 3 Vi sikrer, at det nære sundhedsvæsen er veludviklet Det vil sige, at almen praksis, regionen og kommunerne koordinerer det lokale og regionale sundhedsarbejde til gavn for borgerne. 3.1 Vores fælles udfordring De nære sundhedstilbud i kommunerne og i det kommunale samarbejde med almen praksis er ikke bare et supplement til sygehusenes specialiserede opgaver. De er en forudsætning for, at det samlede sundhedsvæsen fungerer til gavn for borgerne. Den øgede specialisering stiller dermed også nye krav til udviklingen af det nære sundhedsvæsen eksempelvis i forhold til forebyggelses-, rehabiliterings-, behandlings- omsorgs- og plejeopgaver. For at sikre en opgaveløsning, der giver borgerne bedre sundhedstilbud og øget livskvalitet, er det afgørende, at indsatserne mellem kommuner og almen praksis koordineres, og at sundhedsydelserne leveres det mest hensigtsmæssige sted. Det vil sige, at almen praksis, regionen og kommunerne koordinerer det lokale og regionale forebyggelses- og rehabiliteringsarbejde til gavn for borgerne. 3.2 Udviklingsmål Vi vil løse udfordringen ved at sikre en klar rolle- og opgavefordeling, og en systematisk henvisningsstruktur fra almen praksis til de kommunale og regionale sundhedstilbud. Et veludviklet nært sundhedsvæsen indebærer også, at der udvikles en bæredygtig Side 8 af 15

9 praksisstruktur i dialog og samarbejde mellem almen praksis, kommunerne og regionen. 3.3 Derfor har vi aftalt At samarbejdet og dialogen mellem almen praksis og kommunerne udbygges, og der skal senest i 2012 være udviklet en systematisk elektronisk henvisningsstruktur fra lægerne til de kommunale forebyggende tilbud. At vi i fællesskab med almen praksis drøfter, hvorvidt det er muligt og ønskeligt at etablere regionale og kommunale sundhedsopgaver i kommende behandlerhuse/sundhedshuse i den pågældende kommune. 4 Vi vil mindske den sociale ulighed i sundhed Det vil sige, at borgerne uanset social status får samme muligheder for sundhed og behandling. 4.1 Vores fælles udfordring Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem socialt udsathed og sundhedsmæssige belastninger. Udsatte borgere oplever oftere sygdom, er i højere grad udsat for sundhedsmæssige risikofaktorer og dør tidligere sammenlignet med befolkningen som helhed. 4.2 Udviklings mål Det er derfor vigtigt at sikre, at der iværksættes målrettede forebyggende initiativer til f.eks. udsatte børn samt, at der skabes lighed i adgangen til og brugen af de sundheds- og serviceydelser, der leveres af såvel regionen, almen praksis og kommuner. 4.3 Derfor har vi aftalt Sundhedsprofilundersøgelsen, der gennemføres i 2010, kan bidrage til at monitorere den sociale ulighed i sundhed i befolkningen, og dermed danne grundlag for en socialt differentieret sundhedsindsats i aftaleperioden. At gøre en særlig indsats for udviklingen af en tidlig, målrettet og systematisk tværsektoriel forebyggende indsats i forhold til udsatte gravide samt børn og unge. Dette sker ved, at der skal etableres strukturer for, hvordan fagpersoner samarbejder tværsektorielt, når de f.eks. identificerer sociale udsatte gravide, børn og unge. 5 Vi vil sikre opgaveløsning af høj faglig kvalitet Det vil sige, at der skal være fokus på samarbejde om at anvende evidensbaserede metoder indenfor sundhedsområdet både når det gælder forebyggelse, behandling og rehabilitering. 5.1 Vores fælles udfordring Der findes megen viden fra de forskellige forskningsretninger/videnskaber, men indenfor især forebyggelse og rehabiliteringsområdet er der brug for ny og relevant viden om, hvilke indsatser der reelt virker, og hvordan indsatserne bedst organiseres og implementeres bedst muligt. Side 9 af 15

10 5.2 Udviklings mål For at sikre at opgaveløsningen har høj faglig kvalitet, bør udførelsen af opgaverne i videst muligt omfang hvile på dokumenteret viden om best practice, hvor evaluering, forskning og formidling er et fælles prioriteret område for parterne. 5.3 Derfor har vi aftalt Der skal i aftaleperioden aftales en ramme for, hvordan samarbejdet mellem region, kommuner, uddannelsesinstitutioner og forskningsmiljøer igangsættes og udvikles. Der skal arbejdes systematisk med formidling og videreudvikling af best practice. 6 Tværgående indsatser for at nå målene i den politiske sundhedsaftale Det handler om følgende emner: 1. Sikker drift. 2. Teknologiske løsninger. 3. Samarbejde med almen praksis. 4. Systematisk opfølgning i Sundhedskoordinationsudvalget. 6.1 Sikker drift Der skal fortsat være fokus på implementeringen og driften af indsatsområderne i sundhedsaftalen. Det er en vigtig forudsætning for at de enkelte mål kan indfries, og det kan sikres, at borgerne får gavn af indsatserne. Dette er en løbende og vedvarende proces, som kræver konstant opmærksomhed, og som monitoreres som aftalt indenfor de enkelte indsatsområder. Mål for indsatsområderne: 1) At der inden 2012 eksisterer en velfungerende IT- kommunikationen mellem sygehuse, kommuner og almen praksis i forbindelse med indlæggelse og udskrivning. 2) At genoptræningsindsatsen skal være sammenhængende på tværs af sektorerne og af høj faglig kvalitet uden unødig ventetid. 3) At Sundhedsstyrelsens afgrænsning af behandlingsredskaber og hjælpemidler skal være implementeret af alle nordjyske sygehuse og kommuner senest i 2011, således at alle nordjyske borgere med behov for et behandlingsredskab eller hjælpemiddel får dette uden unødig ventetid og med fornøden instruktion og tilpasning. 4) At forebyggelse er en integreret del af patientforløbet uanset hvilken kommune man bor i, hvilken læge man har, eller hvilket sygehus man behandles på. 5) Styrkelse af koordineringen af det tværsektorielle samarbejde i patientforløbet for mennesker med sindslidelser (herunder tydelig og let adgang til samarbejdspartnere) Side 10 af 15

11 6) At forbedre patientsikkerheden i sektorovergange for de nordjyske borgere Teknologiske løsninger I relation til sundhedsområdet sker der en løbende teknologisk udvikling og parterne er enige om, at denne udvikling skal følges. Det skal hele tiden overvejes og vurderes, hvordan den teknologiske udvikling kan medvirke til at forbedre kvaliteten i behandlingen til gavn for patienterne. Parterne har derfor aftalt: At der inden udgangen af 2011 udarbejdes en analyse af udviklings- og samarbejdsmulighederne inden for ABT (Anvendt Borgernær Teknologi) med henblik på at skabe et fælles afsæt for en egentlig aftale, der kan understøtte de politiske målsætninger for sundhedsaftalerne Almen praksis Den praktiserende læge vil i langt de fleste tilfælde være patientens vejviser i sundhedsvæsenet, og for at implementeringen kan lykkes, er det en forudsætning, at der er et godt og konstruktivt samarbejde parterne imellem. Mål: At almen praksis inden udgangen af 2013, gennem de udviklingsprojekter der forventes iværksat, har fået de fornødne redskaber og kompetencer til at kunne fungere som patientens tovholder. Målet er at styrke almen praksis proaktive rolle i forhold til at fastholde patienten i et godt forløb, således at en evt. forværring af patientens sygdom forebygges Systematisk opfølgning i Sundhedskoordinationsudvalget Det er Sundhedskoordinationsudvalgets opgave at sikre en systematisk opfølgning på sundhedsaftalerne. Møderne i Sundhedskoordinationsudvalget skal afspejle visionen for sundhedsaftalen. Alle møderne skal derfor indeholde en opfølgnings/udviklingsdel og et tema i relation til målsætningerne. Opfølgnings-/udviklingsdelen består af løbende opfølgning på de konkrete udviklingsmål, generel opfølgning på implementeringen og udviklingen af sundhedsaftalerne samt andre relevante emner. Temadelen indeholder en visionær politisk drøftelse af de emner, der med denne aftale sættes særligt fokus på i aftaleperioden. Der er enighed om, at der i alle nordjyske kommune skal være en politisk styregruppe for sundhedsaftalen bestående af to politiske repræsentanter fra henholdsvis regionen og kommunen. De politiske styregrupper skal følge implementeringen af sundhedsaftalerne i den enkelte kommune med særligt fokus på de bilaterale sundhedsaftaler. De politiske styregrupper skal ligeledes være et forum for åben dialog om udviklingen og udfordringer inden for sundhedsaftaleområderne. Sundhedskoordinationsudvalget skal to gange årligt have en orientering om arbejdet i de politiske styregrupper. Ligeledes skal et fast punkt på møderne i de politiske styregrupper være opfølgning og orientering om drøftelserne i Sundhedskoordinationsudvalget. De politiske styregrupper afholder 2 årlige møder. Særlige initiativer i aftaleperioden: Side 11 af 15

12 Sundhedskoordinationsudvalget vil i det første år af aftaleperioden have fokus på formidlingen af de indgående sundhedsaftaler både til fagprofessionelle og aftalens partner. Det vil blandt andet ske ved udgivelse af en pixi udgave til de sundhedsprofessionelle, der skal anvende aftalen i praksis. Udvikling af relevant fælles ledelsesinformation, der sikrer, at parterne løbende og systematisk monitorerer, hvordan det går med indfrielsen af målene i aftalen. Relevant ledelsesinformation skal samtidig sikre, at parterne drøfter de fælles udfordringer og iværksætter relevante initiativer efter behov. Politiske konferencer: o For at understøtte Sundhedskoordinationsudvalgets arbejde er parterne enige om, at der skal afholdes statuskonference i 2012 med deltagelse af Sundhedskoordinationsudvalget, politiske repræsentanter fra de politiske styregrupper og relevante embedsmænd. Konferencens formål skal være status og opfølgning. o I 2013 foreslås en perspektivkonference med samme deltagerkreds som ovenfor. Side 12 af 15

13 7 Tids og handleplan for de politiske mål i sundhedsaftalen Nr. Mål Ansvarlig Status Sikre veltilrettelagt opgaveoverdragelse mellem sektorerne 1 Aftalen skal indeholde en plan for implementering. Styregruppe Sikre det gode sammenhængende patientforløb 2 At kronikerindsatsen bidrager til at mennesker med kroniske sygdomme bliver bedre i stand til at mestre og takle de udfordringer sygdommen giver. Kronikerenheden 3 Børn og unges sundhedstilstand Faglig følgegruppe for monitoreres forebyggelse og sund- hedsfremme 4 Samarbejdsaftale om koordination i forbindelse med fødsler generelt. (udgangspunkt i fødselsplanen) 5 Samarbejdsaftale om tidlige tværsektorielle indsatser i forhold til børn fra misbrugsfamilier. (Familieambulatorium) 6 Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient 7 Fastholdelse af niveauet for genindlæggelser. herunder for kronikergrupper, hvorom der er indgået sundhedsaftale. 8 Overblik over andelen af forebyggelige indlæggelser. Aftale om en målrettet og systematisk indsats i relation til forebyggelse. 9 Fælles principper for etablering og justeringer af opfølgningsordninger. Region Nordjylland Region Nordjylland Region Nordjylland Styregruppe Styregruppe Styregruppe ramme for aftale efterår Sundhedskoordinationsudvalget forelægges udkast til aftale Sundhedskoordinationsudvalget drøfter status på målet en gang årligt, første gang ultimo Sundhedskoordinationsudvalget anmoder sundhedstjeneste forskningens bestyrelse om udarbejdelse af analysedesign primo analysedesign ultimo analyseresultater medio udkast til samarbejdsaftale ultimo udkast til aftale i 1. kvartal udkast til forløbsoversigter i Sundhedskoordinationsudvalget drøfter en gang halvårligt første gang i Sundhedskoordinationsudvalget drøfter en gang årligt første gang i Ligeledes drøftes indsatsen i de politiske styregrupper. Tilbagemeldinger til Sundhedskoordinationsudvalget en gang årligt første gang i Side 13 af 15

14 10 Ingen borgere må i deres sygeperiode opleve unødig ventetid til udredning, genoptræning eller rehabilitering. Styregruppe Drøftes på temamøde i Sundhedskoordinationsudvalget i Sundhedskoordinationsudvalgets forelægges ventetider på udredning, genoptræning og rehabilitering i somatikken en gang årligt. 11 Antallet af indlagte færdigbehandlede psykiatriske patienter skal nedbringes. 12 Systematisk overvågning af ventetider i psykiatrien i forhold til udredningsog behandlingsgarantien. Psykiatrien Region Nordjylland Psykiatrien Region Nordjylland Sikre det nære sundhedsvæsen er veludviklet 13 Systematisk elektronisk henvisningsstruktur fra lægerne til de kommunale forebyggende tilbud. 14 Drøftelse af etablering af regionale og kommunale sundhedsopgaver i kommende behandlerhuse/sundhedshuse i den opgældende kommune. Mindske den sociale ulighed i sundhed 15 Monitorere den sociale ulighed i sundhed i befolkningen via sundhedsprofilerne, og dermed danne grundlag for en socialt differentieret sundhedsindsats i aftaleperioden. 16 Tidlig, målrettet og systematisk tværsektoriel forebyggende indsats i forhold til udsatte gravide, børn og unge. Opgaveløsning af høj faglig kvalitet 17 Ramme for samarbejdet mellem region, kommuner, uddannelsesinstitutioner og forskningsmiljøer igangsættes og udvikles. 18 Der skal arbejdes systematisk med formidling og videreudvikling af best practice for rehabilitering, træning og forebyggelse. Tværgående indsatser 19 Mål for indsatsområderne. Faglig følgegruppe for forebyggelse og sundhedsfremme. De politiske Styregrupper. Styregruppe. Faglig følgegruppe for forebyggelse og sundhedsfremme. Bestyrelsen for sundhedstjeneste forskningen ses sammen med punkt 19. Styregruppe. Styregruppe. Sundhedskoordinationsudvalget drøfter status på alle møder. Sundhedskoordinationsudvalget drøfter status på alle møder. Sundhedskoordinationsudvalget drøfter halvårligt status. Første gang i første kvartal af En årlig status til Sundhedskoordinationsudvalget. Sundhedskoordinationsudvalget præsenteres for analyse resultater Status for indsatser drøftes en gang årligt. forslag til tværsektoriel indsats i Forslag til tværsektoriel indsats sendes til godkendelse i By- og Regionsråd. Sundhedskoordinationsudvalget præsenteres for forslag til ramme i første kvartal Sundhedskoordinationsudvalget får en årlig status med afsæt i drøftelserne i de politiske styregrupper hvor lokale erfaringer drøftes og deles. Sundhedskoordinationsudvalget drøfter løbende, men særligt i forbindelse med status konference og perspektiv konference i henholdsvis Side 14 af 15

15 2012 og Analyse af udviklings- og samarbejdsmulighederne inden for ABT (anvendt borgernær teknologi) med henblik på at skabe et fælles afsæt for en egentlig aftale. 21 At almen praksis kan fungere som patientens tovholder. 22 Plan for formidlingen af de indgående sundhedsaftaler både til fagprofessionelle og aftalens partner. 23 Udvikling af relevant fælles ledelsesinformation, der er målrettet opgaverne for Sundhedskoordinationsudvalget, og giver mulighed for at sikre opfølgning på de politiske mål. 24 Afholdelse statuskonference i Afholdelse af perspektivkonference i Styregruppe. Praksissektoren Region Nordjylland. Sekretariatet for Sundhedskoordinationsudvalget. Sekretariatet for Sundhedskoordinationsudvalget. Sekretariatet for Sundhedskoordinationsudvalget. Analyse og forslag til aftale forlægges Sundhedskoordinationsudvalget i starten af delstatus i 2012 og afrapportering i Kommunikationsplanforlægges Sundhedskoordinationsudvalget i Godkendes i 2010 i Sundhedskoordinationsudvalget og drøftelse fremover på årets sidste møde. Udkast til program for statuskonferencen forelægges Sundhedskoordinationsudvalget i Udkast til program for perspektivkonferencen forlægges Sundhedskoordinationsudvalget i Side 15 af 15