Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle

Transkript

1 Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle Prædiken til 1. juledag 2015 af præst Kristine S. Hestbech I juleevangeliet hører vi om kejserens befaling og om englens budskab. Kejserens befaling var ikke til at komme udenom, alle måtte afsted, ligegyldigt om de ville det eller ej. Englens budskab derimod, var meget let at komme udenom. Hvis hyrderne på marken ikke havde lyst til at gå til Betlehem, så ku de bare lade være. Kejseren bruger soldater, Gud nøjes med engle. Soldaterne har støvler på, og træder det ned, der kommer i vejen eller som er genstridigt. 1

2 Englene har vinger, de træder ingen ned. Derfor var der ingen garanti for at nogen overhovedet ville have opdaget, at Guds søn var blevet født. For hvis nu de ikke gad. Eller ikke så. Eller hørte. Og det gør denne her historie om Gud så sælsom. For eet eller andet sted må vi jo regne med at Gud ved, hvad der er bedst for os mennesker, så hvorfor tvinger Han os ikke til det Han vil have os til? Ligesom kejseren? Gud er jo almægtig. Hvorfor GØR han os ikke gode, og standser vores handlinger når de gør ondt? Og han behøver jo ikke bruge soldater og våben, 2

3 nej, en lille stumhed eller snublen ku være nok, til at føre os væk fra det vi er i gang med, og som ender i støv og undergang. Kunne Han ikke bare en gang imellem standse tyrannernes galskab rundt om i verden, som Han standsede Filistrene i Det gamle Testamente? Og kunne Han, som delte det Røde Hav i to, ikke have forvirret terroristerne i Paris, så de skød op i Himlens stjerner, i stedet for ind i glade menneskers hjerter? Men hvor er så forskellen på Gud og kejseren henne? At standse menneskers handlinger og hensigter med magt, er jo vores udgave af almagt. Hvis ikke du opfører dig ordentligt 3

4 skal du få kærligheden at føle, siger vi og puster os kejserligt op. Guds almægtighed er anderledes end vores tanker om almægtighed. For hvor de fleste af os tænker; Magt. Masser af magt. På den jordiske måde, så er den guddommelige almægtighed altid afmagt. Fordi Gud er kærlighed. Og kærlighed tvinger og truer ikke. Her forleden dag ville jeg tømme regnvandstønden for vand. Men jeg kunne ikke. Den stod urokkeligt fast. Uanset hvor meget jeg prøvede med magt og kræfter, 4

5 rokkede den sig ikke. Og nu står den bare der, i haven fuld af vand. Og jo mere det regner, desto herligere er det. Til glæde for både høns og fugle. Og måske er det sådan med Vorherre. Gud vil give os kærlighed, som himlen giver os regn. Giver os. Og det er der forskellen mellem kejseren og Gud ligger. Imellem vores syn på almægtighed og så den guddommelige almægtighed. For det bedste kan kun gives, ikke påtvinges med magt. 5

6 Juleaften giver vi hinanden julegaver, - egentligt ikke fordi vi behøver eller er tvungne, men fordi gaven er et symbol på kærlighed. Og da kærlighed er såre svær at pakke ind, - det ville være ligeså uhåndterligt som en håndfuld vand, så bruger vi kærlighedens symbol, gaven, til at vise følelsen med. Og det udsøgte ved gaven er, at det minder os om, at det væsentlige og bedste, det kan vi ikke skaffe os selv, det kan vi kun få givet.. Og Guds gave til os lå altså der i den kedelige stald, og ikke i kejserens smukke palads på Palatinerhøjen i Rom, som måske nok var mere passende for en himmelsk kongesøn. Gaven blev ikke svøbt i guldpapir med lyserøde hjerter på, 6

7 men i klude. En gave der på mange måder er så let at sige nej tak til. For særlig lækker og indbydende var den jo ikke. Guldet og glimmeren er meget lettere at fristes af, end gamle klude og en beskidt stald. Men hvor det første er overflade, så er det andet indhold. Og måske vi tiltrækkes af overfladen, men vi lever af indholdet, af hjertet. Derfor må vi som kristne også sætte tænderne i et hvilket som helst dyr, for det er ikke det du putter i din mund, der gør dig uren men det der kommer ud af den, som Paulus sagde; indhold, hjerte, samvittighed, holdning. 7

8 Filosoffen Nietzche, som udråbte Gud til at være død, siger, at kristendommen er omvurdering af alle værdier i verden. For kristendommen forkynder, at den der har magt, har ikke ret, det har derimod den, som ingen magt besidder. Evangelisten Lukas havde om nogen øje for det: Han bruger kontrasten imellem magten og afmagten når han skal fortælle om Jesu fødsel: Kejseren sad på sit høje slot og befalede og beordrede, med soldater og magt, men det var hyrderne på marken, - disse på Jesu tid yderst foragtede - der så tegnet fra Himlen. 8

9 Ligesom for kvindernes vedkommende, blev hyrderne betragtet som værende for upålidelige, til at kunne vidne i den romerske ret. Men hvem blev vidner her? Det er hyrderne ved Jesu fødsel og kvinderne ved Jesu grav. Magt og afmagt filtret ind i hinanden og vendt på hovedet, for den der har magt, har ikke længere ret. Og julens budskab er altså, at kærligheden altid kommer i afmagt; Derfor kontrasten imellem kejserens slot og stalden, imellem den voksne og så det nyfødte barn, kejserens befaling og englens bud. 9

10 Ja, umiddelbart er det jo forargeligt, fordi vi ser at den der har magt har ret, og vi lærer at det er vigtigt at hige efter den magt, men kristendommen siger altså noget andet: Salig er den fattige salig er den forfulgte salig er den magtesløse for kun i afmagt viser kærligheden sig. Og for at komme tilbage til min regnvandstønde i haven, så skrev den tyske præst, Christian Scriver i sin bog, Sjæleskat, fra 1600tallet, så har Gud skabt os som et kar, hvori han hælder sin kærlighed ned, for igennem os som det kar at vise sin nåde, kærlighed og visdom for hele verden. 10

11 Her i den søde og fyldte juletid, kan det være godt at tænke sådan. At Gud har skabt os som et kar Han fylder. Med kærlighed. Og det kar har kun et formål. At flyde over. Som regnvandstønden i haven. til glæde for fugle og høns og mennesker. Og selvom Gud ved hvad der er det bedste for os, så er han ingen kejser med soldater, der standser os i vores handlinger, for han er ikke magt, til trods for hans almægtighed - kun kærlighed og kærlighed tvinger ingen, den drypper kun som mild regn fra oven, 11

12 ned i vores kar, så de altid er fyldte, klar til at flyde over. Hvis vi vil. Det er vores valg. Vores daglige valg. Der er ingen der tvinger. Ikke engang Vorherre. Amen Julebøn: Almægtige, evige Gud, Vor Herre Jesu Kristi og Vor Fader! Vi lover og priser og takker dig, fordi du har ladet dit julebud komme også til os, så den store glæde bliver forkyndt for hele vort folk. 12

13 Vi beder dig hjælpe os, at ikke gaverne skjuler for gaven, at ikke børnene skjuler for barnet, at ikke lysene skjuler for lyset, at ikke stjernerne skjuler for stjernen, at ikke budbringerne skjuler for budskabet, at ikke ordene skjuler for ordet. Ordet om, at et barn er født os Ordet om at en søn er os givet Ordet om at du har tændt lys i mørket. Hør vores bøn i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. 13