Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Transkript

1 Sundhedsudvalget SUU alm. del Bilag 48 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Enhed: Kommunaljura Sagsbeh.: SUMHBR Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: 9. november 2010 Forslag til Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Autorisation som optometrist) 1 I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr af 17. december 2008, som ændret ved 15 i lov nr. 140 af 9. februar 2010 og 2 i lov nr. 706 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer: 1. I 1, stk. 3, og 21, stk. 1, indsættes før optikere : optometrister,. 2. I 53, stk. 1, udgår i Danmark. 3. Overskriften i kapitel 23 affattes således: Optikere, kontaktlinseoptikere og optometrister. 4. I 67, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: Ansøgning om autorisation som optiker skal indgives til Sundhedsstyrelsen inden den 1. juli I 67, stk. 2, indsættes efter autorisation som optiker : eller optometrist, jf I 67, stk. 3, indsættes efter stk. 6 : og 68, stk med tilhørende overskrift affattes således: Autorisation som kontaktlinseoptiker og optometrist 68. Autorisation som kontaktlinseoptiker meddeles den, der har opnået autorisation som optiker, og som herudover har bestået en af undervisningsministeren godkendt uddannelse i kontaktlinsetilpasning eller gennemført et udenlandsk uddannelsesforløb, der kan sidestilles hermed, jf. 2 og 3. Ansøgning om autorisation som kontaktlinseoptiker skal indgives til Sundhedsstyrelsen inden den 1. januar Stk. 2. Autorisation som optometrist meddeles den, der har bestået dansk optometristeksamen eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed, jf. 2 og 3. Stk. 3. Ret til at betegne sig som kontaktlinseoptiker og optometrist har kun den, der har autorisation som kontaktlinseoptiker eller optometrist.

2 Side 2 Stk. 4. Ret til at udøve virksomhed som kontaktlinseoptiker og optometrist har kun den, der har autorisation som kontaktlinseoptiker eller optometrist, jf. dog stk. 7. Stk. 5. Virksomhed som kontaktlinseoptiker og optometrist omfatter ud over virksomhed som optiker, jf. 67, stk. 4, tillige tilpasning, kontrol og udlevering af kontaktlinser. Stk. 6. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som kontaktlinseoptiker og optometrist, jf. stk. 5, og om afgrænsning heraf. Stk. 7. Lægers virksomhed berøres ikke af bestemmelserne i stk , stk. 2, ophæves. 9. I 78 ændres 68, stk. 2 til: 68, stk I 79 ændres 68, stk. 3 til: 68, stk Loven træder i kraft den 1. marts Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning og hovedindhold Med lovforslaget tilpasses lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) den nye uddannelsesordning for professionsbachelorer i optometri, der afløser den hidtidige erhvervsuddannelse som optiker. Lovforslaget indebærer, at professionsbachelorer i optometri meddeles autorisation som optometrister med ret til at betegne sig som optometrist, kontaktlinseoptiker og optiker, og med ret til at udøve såvel optikervirksomhed som kontaktlinseoptikervirksomhed. 2. Autorisation som optometrist 2.1. Gældende ret Efter autorisationslovens 67 meddeler Sundhedsstyrelsen autorisation som optiker til personer, der har bestået dansk optikereksamen eller en udenlandsk uddannelse, der kan sidestilles hermed. Autorisationen indebærer en eneret for optikere til at benytte betegnelsen optiker og til at udøve optikervirksomhed. Optikervirksomhed omfatter synsbestemmelse med henblik på tilpasning, kontrol og udleve-

3 Side 3 ring af briller og andre individuelt udformede synshjælpemidler, dog ikke kontaktlinser. Tilpasning, kontrol og udlevering af kontaktlinser er ligesom retten til at anvende titlen kontaktlinseoptiker forbeholdt kontaktlinseoptikere. En autoriseret optiker kan meddeles autorisation som kontaktlinseoptiker, hvis vedkommende har bestået en af undervisningsministeren godkendt uddannelse i kontaktlinsetilpasning eller en udenlandsk uddannelse, der kan sidestilles hermed, jf. autorisationslovens 68. En overtrædelse af reglerne om titelbeskyttelsen af optikere og kontaktlinseoptikere eller af reglerne om disses forbeholdte virksomhedsområde er strafbar, jf. autorisationslovens 78 og 79. Nærmere regler om udøvelse af optikervirksomhed og kontaktlinseoptikervirksomhed er i øvrigt med hjemmel i autorisationslovens 67, stk. 5, og 68, stk. 5, fastsat ved bekendtgørelse nr. 817 af 14. september 1994 om optikervirksomhed. Med hensyn til vurderingen af, om en udenlandsk uddannelse kan sidestilles med den danske optikereksamen eller uddannelsen i kontaktlinsetilpasning, er nærmere regler for nordiske statsborgere fastsat ved overenskomst af 14. juni 1993 om fælles nordisk arbejdsmarked for bl.a. visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet, jf. bekendtgørelse nr. 81 af 8. september 1994, med ændringer bekendtgjort ved bekendtgørelse nr. 23 af 28. juni For EU/EØS-statsborgere er nærmere regler om vurderingen fastsat ved bekendtgørelse nr. 49 af 13. januar 2010, der med hensyn til autorisation af sundhedspersoner implementerer direktiv nr. 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. De to separate autorisationsordninger for optikere og kontaktlinseoptikere skal ses i sammenhæng med, at den hidtidige erhvervsuddannelse som optiker har kvalificeret eleven til at opnå autorisation som optiker, men ikke som kontaktlinseoptiker, jf. Undervisningsministeriets tidligere gældende bekendtgørelse nr. 705 af 1. juli Ved Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 779 af 28. juni 2007 er der indført en ny uddannelse til professionsbachelor i optometri af en varighed på 3½ år, som kvalificerer den studerende til at opnå autorisation både som optiker og som kontaktlinseoptiker, jf. bekendtgørelsens 1, nr. 7. Undervisningsministeriet har oplyst, at de første professionsbachelorer i optometri vil være færdiguddannede ved udgangen af februar Samtidig med indførelsen af uddannelsen til professionsbachelor i optometri er den hidtidige erhvervsuddannelse til optiker ophævet. Elever, der har påbegyndt erhvervsuddannelsen, kan dog efter aftale færdiggøre erhvervsuddannelsen, forudsat at uddannelsen afsluttes inden udgangen af 2012, jf. 18 i bekendtgørelse nr. 779 af 28. juni I tilknytning hertil har Undervisningsministeriet oplyst, at den nuværende uddannelse i kontaktlinsetilpasning vil blive opretholdt i en periode mindst til og med udgangen af 2012 med henblik på, at bl.a. de studerende, der færdiggør erhvervsuddannelsen som optiker, også har mulighed for at tage uddannelsen i kontaktlinsetilpasning og dermed opnå autorisation som kontaktlinseoptikere. Undervisningsministeriet har samtidig oplyst, at uddannelsen i kontaktlinsetilpasning forventes nedlagt senest ved udgangen af første halvår 2014.

4 Side Overvejelser og forslag En samlet autorisation til professionsbachelorer i optometri På baggrund af indførelsen af den nye professionsbacheloruddannelse i optometri foreslås det at tilpasse autorisationsloven med henblik på at sikre hjemmel til, at Sundhedsstyrelsen kan meddele én samlet autorisation til personer, der består professionsbacheloruddannelsen, der giver de pågældende ret til at udøve såvel optikervirksomhed som kontaktlinseoptikervirksomhed Valg af betegnelsen optometrist En person, der er autoriseret som optiker på grundlag af den hidtidige erhvervsuddannelse om optiker, bør også fremover kun have ret til at udøve kontaktlinseoptikervirksomhed, hvis optikeren samtidig har autorisation som kontaktlinseoptiker. Lovforslaget indebærer derfor, at personer, der opnår autorisation på grundlag af professionsbacheloruddannelsen i optometri eller en tilsvarende udenlandsk uddannelse, autoriseres med betegnelsen optometrister. Herved sikres det, at det fremover vil være muligt, herunder i Sundhedsstyrelsens autorisationsregister, at sondre mellem på den ene side optometrister og på den anden side optikere, som har et mere begrænset virksomhedsområde end optometrister. Det bemærkes hertil, at ca personer på nuværende tidspunkt har autorisation som optikere, mens ca af dem samtidig har autorisation som kontaktlinseoptikere. Der er således fortsat et betydeligt antal optikere, der ikke har ret til at udøve kontaktlinseoptikervirksomhed Optometristers forbeholdte virksomhedsområde Optometrister får med lovforslaget samme forbeholdte virksomhedsområde, som kontaktlinseoptikere har efter gældende regler, dvs. tilpasning, kontrol og udlevering af briller, kontaktlinser og andre individuelt udformede synshjælpemidler. Det forbeholdte virksomhedsområde udvides således ikke indholdsmæssigt med lovforslaget. Lovforslaget indebærer, at det fremover vil være strafbart at udøve virksomhed på dette område uden autorisation som optometrist eller kontaktlinseoptiker Beskyttelse af betegnelsen optometrist Lovforslaget indebærer endvidere, at betegnelsen optometrist fremover vil være beskyttet på samme måde som betegnelserne optiker og kontaktlinseoptiker. Efter lovforslaget må betegnelsen som optometrist kun anvendes af optometrister eller af kontaktlinseoptikere. Lovforslaget indebærer, at uberettiget anvendelse af betegnelsen optometrist fremover vil være strafbar. Med hensyn til forslaget om, at også kontaktlinseoptikere får ret til at betegne sig som optometrister, bemærkes det, at optometrister og kontaktlinseoptikere har samme virksomhedsområde. Der er således ikke grundlag for af hensyn til beskyt-

5 Side 5 telsen af patienterne at nægte kontaktlinseoptikere mulighed for at anvende betegnelsen optometrist Optometristers brug af betegnelsen optiker og kontaktlinseoptiker Af hensyn til optometristernes fremtidige praktiske virke og som følge af, at optometristernes virksomhedsområde såvel er optikervirksomhed som kontaktlinseoptikervirksomhed, foreslås det, at en optometrist ud over at anvende betegnelsen optometrist også vil kunne betegne sig som optiker og kontaktlinseoptiker. Baggrunden herfor er, at betegnelsen optiker må forventes fortsat at være den almindeligt kendte betegnelse for personer, der udøver optikervirksomhed, og dermed også en betegnelse, optometrister vil kunne have behov for at anvende i forretningsmæssig henseende Behov for opretholdelse af autorisation som optiker og kontaktlinseoptiker Professionsbacheloruddannelsen i optometri vil efter en overgangsperiode, der udløber med udgangen af 2012, helt afløse den hidtidige erhvervsuddannelse i optometri. I tilknytning hertil vil også den nuværende uddannelse i kontaktlinsetilpasning bortfalde efter en overgangsperiode. Undervisningsministeriet har således oplyst, at uddannelsen i kontaktlinsetilpasning forventes nedlagt senest ved udgangen af første halvår af Efter udløbet af disse overgangsperioder bortfalder behovet for, at Sundhedsstyrelsen kan meddele autorisationer som optiker og kontaktlinseoptiker. Der vil imidlertid i en længere årrække være optikere og kontaktlinseoptikere, der udøver virksomhed på grundlag af autorisationer meddelt efter de gældende regler i autorisationslovens 67, stk. 1, og 68, stk. 1. Der er derfor fortsat i en længere årrække behov for at opretholde reglerne om de pågældendes titelbeskyttelse, forbeholdte virksomhedsområde, journalføringspligt m.v. Af hensyn hertil videreføres de nuværende bestemmelser i autorisationsloven vedrørende optikere og kontaktlinseoptikere med enkelte lovtekniske ændringer, jf. dog nedenfor under punkt om frister for ansøgning om autorisation som optiker og kontaktlinseoptiker. Lovforslaget indebærer således ingen ændringer i optikere og kontaktlinseoptikeres virksomhedsområde. De optikere og kontaktlinseoptikere, der er eller inden overgangsperiodens udløb vil blive autoriseret efter autorisationslovens 67 og 68, vil kunne drive virksomhed i samme omfang som hidtil Frister for ansøgning om autorisation som optiker og kontaktlinseoptiker Af hensyn til, at erhvervsuddannelsen som optiker og uddannelsen i kontaktlinsetilpasning bortfalder efter en overgangsperiode, fastsættes der i autorisationslovens 67, stk. 1, og 68, stk. 1, frister, for, hvornår ansøgning om autorisation som optiker henholdsvis kontaktlinseoptiker senest skal være indgivet til Sundhedsstyrelsen for, at der kan meddeles autorisation som optiker eller kontaktlinseoptiker. Det følger i den forbindelse af lovforslaget, at personer, der færdiggør erhvervsuddannelsen som optiker, skal indgive ansøgning om autorisation til Sundhedsstyrelsen inden 1. juli 2014 for at kunne meddeles autorisation som optiker. De pågæl-

6 Side 6 dende vil således have mindst halvandet år efter færdiggørelsen af uddannelsen til at indgive ansøgningen om autorisation. Tilsvarende foreslås det, at ansøgning om autorisation om kontaktlinseoptiker skal være indgivet til Sundhedsstyrelsen inden 1. januar Fristen giver personer, der gennemfører uddannelsen i kontaktlinsetilpasning, mindst halvandet år til at indgive ansøgningen om autorisation, idet uddannelsen i kontaktlinsetilpasning efter Undervisningsministeriets oplysninger vil blive nedlagt senest med udgangen af første halvår af Undervisningsministeriet har oplyst, at Undervisningsministeriet vil sikre, at udbyderne af erhvervsuddannelsen som optiker og udbyderne af uddannelsen i kontaktlinsetilpasning til kontaktlinseoptiker gøres opmærksomme på de omhandlede frister med henblik på, at uddannelsesstederne kan henlede elevernes opmærksomhed på fristerne. Af hensyn hertil og til, at de enkelte elever altid vil have mindst halvandet år fra færdiggørelsen af uddannelsen til ansøgning om autorisation skal være indgivet, vurderes der ikke at være behov for at give adgang til dispensation fra de nævnte frister Særligt om autorisation af personer uddannet i udlandet Forslaget om fastsættelse af ansøgningsfrister indebærer, at en person uddannet i udlandet, som indgiver en ansøgning om autorisation inden for de pågældende frister, har krav på at få autorisation som enten optiker, kontaktlinseoptiker eller optometrist, hvis vedkommendes udenlandske uddannelse kan sidestilles med en af de pågældende danske uddannelser. Vurderingen heraf vil som hidtil ske i overensstemmelse med de nærmere regler herom for henholdsvis nordiske statsborgere og EU/EØS-statsborgere. Det forudsættes, at Sundhedsstyrelsen meddeler en person, hvis udenlandske uddannelse kan sidestilles med uddannelsen som optometrist, autorisation som optometrist. Hvis ansøgning om dansk autorisation indgives efter udløbet af de foreslåede frister i autorisationslovens 67, stk. 1, og 68, stk. 1, vurderes det med respekt for de nævnte regler for henholdsvis nordiske statsborgere og EU/EØS-statsborgere, om den udenlandske uddannelse kan stilles med den danske uddannelse til professionsbachelor i optometri. 3. Øvrige ændringer Med lovforslaget foretages en mindre justering af lovteknisk karakter i reglerne om tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor, jf. autorisationslovens 53. Ændringen indebærer, at Sundhedsstyrelsen kan meddele tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor både på grundlag af gennemførelsen af en nærmere bestemt supplerende praktisk uddannelse i Danmark, som det fremgår af den gældende regel, og på grundlag af gennemførelse af en tilsvarende praktisk uddannelse i udlandet. Bestemmelsen administreres allerede på denne måde af Sundhedsstyrelsen i overensstemmelse med direktiv nr. 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. 4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner.

7 Side 7 5. Administrative konsekvenser for det offentlige Forslaget har ingen administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner. 6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser. 7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Forslaget har ingen erhvervsadministrative konsekvenser. 8. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget sikrer, at personer, der består professionsbacheloruddannelsen i optometri, meddeles én samlet autorisation, der giver de pågældende ret til at udøve såvel optikervirksomhed som kontaktlinseoptikervirksomhed. 9. Miljømæssige konsekvenser Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. Forslaget har ingen EU-retlige aspekter. 10. Forholdet til EU-retten 11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Danmarks Optikerforening, Dansk Blindesamfund, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Glaukom Forening, Dansk Industri, Dansk Keratoconus Forening, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Det Centrale Handicapråd, Forbrugerrådet, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Svagsynsspecialister, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Kennedy Centret, KL, Lægeforeningen, Patientforeningen i Danmark, Praktiserende Lægers Organisation, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Serviceforbundet Urmagerne og Optikerne, Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, Videnscenter for Synshandicap og Værn om Synet. 12. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regio- Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

8 Side 8 ner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for borgerne Miljømæssige konsekvenser Forholdet til EUretten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 og 3 Der er tale om konsekvensændringer af forslaget om, at professionsbachelorer i optometri autoriseres som optometrister, jf. forslaget til 68, stk. 2, i autorisationsloven. Med ændringerne under nr. 1 tilføjes optometrister til opregningen i autorisationslovens 1, stk. 3, af de grupper af autoriserede sundhedspersoner, der er forbeholdt ret til at udøve en bestemt sundhedsfaglig virksomhed. Det sikres samtidig, at optometrister på samme måde som optikere og kontaktlinseoptikere, der er autoriseret efter de hidtil gældende regler bliver omfattet af pligten til at føre patientjournaler over deres virksomhed, jf. autorisationslovens 21, stk. 1. Med ændringen under nr. 3 ændres tilpasses overskriften til kapitel 23 i autorisationsloven, således at optometrister også indgår i opregningen. Til nr. 2 Der er tale om en mindre justering af lovteknisk karakter. Ændringen indebærer, at tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor ikke kun kan gives på grundlag af gennemførelsen af en supplerende praktisk uddannelse i Danmark, men også på grundlag af gennemførelse af en tilsvarende praktisk uddannelse i udlandet. Dette følger allerede af Sundhedsstyrelsens praksis, der er i overensstemmelse med reglerne i direktiv nr. 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Til nr. 4 Med bestemmelsen fastsættes en frist for ansøgning om autorisation som optiker. Fristen har den virkning, at personer, der ansøger efter fristens udløb, ikke kan meddeles autorisation som optiker. Det forudsættes i den forbindelse, at autorisati-

9 Side 9 on som optiker meddeles den, der har bestået erhvervsuddannelsen som optiker eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed. Det følger af Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 779 af 28. juni 2007, at erhvervsuddannelsen som optiker nedlægges med udgangen af Ansøgning skal efter bestemmelsen indgives til Sundhedsstyrelsen inden 1. juli Fristen sikrer således, at alle, der færdiggør erhvervsuddannelsen som optiker, i en periode på mindst et halvandet år herefter har mulighed for at ansøge om og opnå autorisation som optiker. Der kan ikke dispenseres fra denne frist. Forslaget begrænser anvendelsesområdet for autorisationslovens 67, stk. 1, om meddelelse af autorisation som optiker. Om baggrunden herfor henvises til punkt og i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 5 Med forslaget ændres autorisationslovens 67, stk. 2, med henblik på at sikre, at ikke alene personer med autorisation som optikere, men også personer med autorisation som optometrister, fremover har ret til at benytte betegnelsen optiker på samme måde som kontaktlinseoptikere. Om baggrunden for forslaget herom henvises til punkt i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 6 Med ændringen præciseres det i autorisationslovens 67, stk. 3, at ikke kun personer med autorisation som optikere, men også personer med autorisation som optometrister, har ret til at udøve optikervirksomhed. Forslaget er i overensstemmelse med forslaget til optometristers forbeholdte virksomhedsområde, jf. forslaget til autorisationslovens 68, stk. 4 og 5. Om baggrunden for forslaget herom henvises til punkt i lovforslagets almindelige bemærkninger. Til nr. 7 Med bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., videreføres den gældende hjemmel i autorisationslovens 68, stk. 1, til at meddele autorisation som kontaktlinseoptiker til personer, der har bestået en af undervisningsministeren godkendt uddannelse i kontaktlinsetilpasning eller gennemført et udenlandsk uddannelsesforløb, der kan sidestilles hermed. Der fastsættes samtidig med bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., en frist for ansøgning om autorisation som kontaktlinseoptiker med den virkning, at personer, der ansøger efter fristens udløb, ikke kan meddeles autorisation som kontaktlinseoptiker. Undervisningsministeriet har oplyst, at uddannelsen i kontaktlinsetilpasning senest vil blive nedlagt ved udgangen af første halvår af Under hensyn til, at de pågældende kan opnå autorisation som kontaktlinseoptikere i en vis periode efter gennemførelsen af uddannelsen i kontaktlinsetilpasning, fastsættes det, at ansøgning om autorisation som kontaktlinseoptiker skal være indgivet inden den 1. januar Hermed får alle personer, der gennemfører uddannelsen i kontaktlinsetilpasning, mulighed for i en periode på mindst halvandet år efter gennemførelsen af uddannelsen at ansøge om autorisation som kontaktlinseoptikere. Der kan ikke dispenseres fra denne frist.

10 Side 10 Om baggrunden for forslaget om fastsættelse af en ansøgningsfrist henvises til punkt i lovforslagets almindelige bemærkninger. Med bestemmelsens stk. 2 etableres der hjemmel til at meddele autorisation som optometrist til den, der har bestået dansk optometristeksamen, hvorved forstås professionsbacheloruddannelsen i optometri. Om baggrunden for forslaget om at autorisere de pågældende som optometrister henvises til punkt 2.2.1, og i lovforslagets almindelige bemærkninger. Efter bestemmelsens stk. 3 forbeholdes retten til at anvende betegnelserne optometrist og kontaktlinseoptiker for optometrister eller kontaktlinseoptikere, jf. bestemmelsens stk. 1 og 2. Bestemmelsen indebærer, at optikere, der ikke samtidig har autorisation som kontaktlinseoptikere, ikke har ret til at anvende betegnelsen optometrist, ligesom de pågældende som hidtil ikke har ret til at anvende betegnelsen kontaktlinseoptiker, jf. om baggrunden herfor punkt i lovforslagets almindelige bemærkninger. Bestemmelsen indebærer endvidere som noget nyt, at betegnelsen optometrist kun kan benyttes af personer med autorisation som optometrist eller kontaktlinseoptiker, jf. om baggrunden herfor punkt i lovforslagets almindelige bemærkninger. Bestemmelsen indebærer desuden som noget nyt, at betegnelsen kontaktlinseoptiker også kan benyttes af personer med autorisation som optometrist, jf. om baggrunden herfor punkt i lovforslagets almindelige bemærkninger. Hvis en person uberettiget anvender betegnelserne optometrist eller kontaktlinseoptiker eller betegner sig eller handler på anden måde, der er egnet til at vække forestilling om, at den pågældende har en sådan autorisation, kan vedkommende straffes med bøde, jf. konsekvensændringen af autorisationslovens 78. Optometrister får med bestemmelsens stk. 4 og 5 samme forbeholdte virksomhedsområde som kontaktlinseoptikere, jf. tillige punkt i lovforslagets almindelige bemærkninger. Dette forbeholdte virksomhedsområde er som hidtil afgrænset til tilpasning, kontrol og udlevering af kontaktlinser. Det følger desuden af bestemmelserne, at optometrister også har ret til at udøve optikervirksomhed, dvs. tilpasning, kontrol og udlevering af briller og andre individuelt udformede synshjælpemidler end kontaktlinser, jf. autorisationslovens 67, stk. 4. Det forbeholdte virksomhedsområde indebærer, at ingen andre end optometrister og kontaktlinseoptikere har ret til at udøve kontaktlinseoptikervirksomhed. Tilsidesættelse af reglen herom kan medføre bødestraf, jf. konsekvensændringen af autorisationsloven 79. Som hidtil berøres lægers virksomhed ikke af bestemmelserne om optometristers og kontaktlinseoptikeres virksomhedsområde, jf. bestemmelsens stk. 7. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges med bestemmelsens stk. 6 til at fastsætte regler om udøvelse af virksomhed som kontaktlinseoptiker og optometrist og om afgrænsningen heraf. Der er for så vidt angår kontaktlinseoptikere tale om en videreførelse af bemyndigelsen i autorisationslovens 68, stk. 5. Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil der som følge af forslaget om autorisation af optometrister blive foretaget de fornødne konsekvensændringer i bekendtgørelse nr. 817 af 14. september 1994 om optikervirksomhed. Til nr. 8

11 Side 11 Efter bestemmelsen ophæves autorisationslovens 69, stk. 2, ifølge hvilken personer, der har bestået en uddannelse som optiker, der omfatter kvalifikation som kontaktlinseoptiker, tillige har ret til at betegne sig som kontaktlinseoptiker. Bestemmelsen har ikke længere praktisk betydning, da alle autorisationer som kontaktlinseoptiker nu meddeles med hjemmel i autorisationslovens 68, stk. 1. Til nr. 9 og 10 Som konsekvens af den foreslåede ændring af autorisationslovens 68 ændres henvisningerne til 68 i straffebestemmelserne i autorisationslovens 78 og 79. Ændringerne indebærer samtidig i sammenhæng med forslaget til autorisationslovens 68, dels at det vil være strafbart for andre end optometrister eller kontaktlinseoptikere at betegne sig som optometrister eller kontaktlinseoptiker, jf. autorisationslovens 78, dels at det vil være strafbart for andre end optometrister og kontaktlinseoptikere at udøve kontaktlinseoptikervirksomhed, jf. autorisationslovens 79. Til 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts Det bemærkes hertil, at de første nye professionsbachelorer ifølge Undervisningsministeriets oplysninger vil være færdiguddannede ved udgangen af februar Til 3 Efter bestemmelsens stk. 1 finder loven ikke anvendelse for Grønland og Færøerne. Loven kan dog efter stk. 2 ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afgivelser, som de færøske forhold tilsiger, på helt samme måde som hovedloven, jf. autorisationslovens 97.