4. møde i Styregruppen for Den ældre medicinske patient

Transkript

1 R E F E R A T Emne 4. møde i Styregruppen for Den ældre medicinske patient Mødedato Torsdag den 20. januar 2011 kl Sted Deltagere Afbud, Islands Brygge 67, 2300 København S, mødelokale sal Lone de Neergaard, (formand) Alice Kjeldsen, Dansk Sygepleje Selskab Allan Flyvbjerg, Danske Patienter Anne Mette Fugleholm, Københavns Kommune Arne Cyron, Region Sjælland Brita Aagaard, Horsens Kommune Britt Bergstedt, Socialministeriet Britta Boel, Esbjerg Kommune (deltog i stedet for Arne Nicolaisen) Ib Haurum, Region Hovedstaden Inge Selch, Næstved Kommune Janne Friis, Jean Hald Jensen, Jens Højgaard, Ældre Sagen Jette Blands, Jonas Holsbaek, Ergoterapeutforeningen Karina Andersen, Region Syddanmark (deltog i stedet for Peter Simonsen) Lars Buch Hansen, Lis Wagner, Syddansk Universitet Lisbeth Kallestrup, Region Midtjylland Malene Størup, Mette Ide Davidsen, Danske Regioner Mikkel Grimmeshave, Region Nordjylland Niels Würgler Hansen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Nina Beyer, Danske Fysioterapeuter Ruth Truelsen, Susanne Vest, Søren Aksel Jakobsen, Dansk Selskab for Geriatri Thomas Gjørup, Dansk Selskab for Intern Medicin Tina Jørgensen, KL Torben Lindbæk-Larsen, Aabenraa Kommune Ulla Rosenkvist, FOA Ynse de Boer, Dansk Selskab for Almen Medicin Arne Nikolajsen, Esbjerg Kommune (Britta Boel deltog i stedet) Lisbeth Kessler, Dansk Socialrådgiverforening Peter Simonsen, Region Syddanmark, (Karina Andersen deltog i stedet) j.nr /5/JFA Sundhedsplanlægning Islands Brygge København S Tlf Fax E-post info@sst.dk Dir. tlf E-post efp@sst.dk

2 1. Godkendelse af dagsorden Drøftelse af udkast til: Et fagligt oplæg til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient Side 2 Behandling i styregruppen Til drøftelse. Sagsfremstilling Der har siden sidste møde i styregruppen været yderligere et møde i hver af de fire arbejdsgrupper, hvor emnet var at drøfte løsninger til de udfordringer, som blev drøftet på styregruppemødet. Efterfølgende er arbejdsgruppernes medlemmer kommet med skriftlige input til løsninger, der så vidt muligt skulle baseres på evidens og erfaring på området, såvel dansk som udenlandsk har udarbejdet et udkast til: Det faglige oplæg til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient på baggrund af input fra de fire arbejdsgrupper samt øvrigt relevant materiale, artikler, rapporter mv. på området. Arbejdsgrupperne vil samtidig med udsendelse til styregruppen få mulighed for per mail at komme med faglige kommentarer til det faktuelle indhold i s udkast med henblik på at få fanget eventuelle misforståelser inden drøftelserne i styregruppen. På baggrund af drøftelserne i styregruppen forventes et høringsudkast udarbejdet og sendt i høring i februar Bilag 1: Et udkast til Det faglige oplæg til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient Referat fra mødet Lone de Neergaard orienterede kort om processen siden sidst. Der er blevet arbejdet med et udkast, som for nuværende kun er et arbejdspapir, og som ikke er færdigt eller har fundet sin endelige form. Der er nogle udfordringer i forhold til den sparsomme evidens på området og derfor er best practise brugt på flere områder. De internationale undersøgelser kan ikke nødvendigvis overføres til Danmark. Herefter var der en bred diskussion først generelt af oplægget og efterfølgende af de enkelte kapitler.

3 Det generelle: Det bør klart fremgå, hvilke dele af patientforløbet med de tilhørende udfordringer, der skal løses af kommunerne, almen praksis og/eller sygehusene Handlingsplanen bør beskrive hvad der er forudsætningerne for det fremtidige sundhedsvæsen, herunder den demografiske udvikling, sammenholdt med færre senge på det medicinske område og øget ambulant aktivitet Der skal ske en prioritering af de vigtigste udfordringer samt de tilhørende løsningsforslag Anvende de gode erfaringer fra arbejdet med forløbsprogrammer for kronisk sygdom Handlingsplanen skal have en vision, f.eks. hvor vil vi gerne være henne om 5-10 år. Anbefalingerne skal være præcise, og anbefalingerne skal om muligt være med en tidshorisont for f.eks. en implementering og en klar ansvarsplacering Vigtigheden af forskning bør fremhæves eksempelvis i forhold til brug af screeningsværktøjer. Desuden, hvor mangler der forskning og mulig prioritering af forskningsområder Brug af kvalitetsindikatorer eksempelvis patientforløb med NIP indikatorer Side 3 Efterfølgende var der en drøftelse af brugen af evidens kontra brugen af erfaringer i forhold til at kunne komme med en anbefaling. Der var bred enighed om, at der såvel kan være anbefalinger på områder med solid evidens som på områder med kun erfaringer og på baggrund af sund fornuft. Videndeling/spredning bør også beskrives. Gennemgang af de enkelte kapitler: Kapitel 2 + 3: Der blev generelt givet udtryk for, at man savnede beskrivelse af mange gode tiltag indenfor området, bl.a. gode erfaringer fra kronikerområdet og herunder ansvarsfordelingen mellem sygehus, almen praksis og kommunerne. Der var et ønske om, at mere statistik på området indgik i det faglige oplæg, f.eks. patientvolumen ud fra definitionen af den ældre medicinske patient. Som tidligere blev det drøftet, at statistikken ikke vil give et samlet billede af patientforløbet på grund af forskellig registreringspraksis hos de forskellige aktører. KL har præcise tal for hvor mange ældre, der modtager hjemmehjælp, hvilket de vil sende til. Definitionen af den ældre medicinske patient i kapitel 3 under pkt. 3.1 blev drøftet, og den blev ændret fra samt desuden en eller flere af nedenstående faktorer til samt typisk flere af nedenstående faktorer. Kapitel 4: Der var enighed om, at sundhedsfremme skal indgå i det faglige oplæg. Der var et ønske om, at det brede sundhedsperspektiv blev mere beskrevet. Tidlig opsporing skal beskrives mere, og det bør klart fremgå, hvad der er tidlig op-

4 sporing af sygdom, og hvad der er tidlig opsporing i ændringer i funktionsniveauet. Generelt savnes beskrivelse af rehabilitering. De forebyggende hjemmebesøg er et redskab og kan tænkes sammen med nogle af kommunernes øvrige ydelser. En anbefaling på dette område kan være retningslinjer med systematik, der gør de forebyggende hjemmebesøg mere målrettede. Side 4 Screening er beskrevet i kapitlet, men der savnes generelt beskrivelse af hvad der konkret skal gøres, når de relevante patienter er fundet. Patienter med påvirkning af de kognitive funktioner (herunder demens) er ikke beskrevet og bør indgå. Kapitel 5: Overskriften for kapitlet vil blive ændret. Det blev bemærket, at en indlæggelse ikke nødvendigvis er uhensigtsmæssig, men at den i stedet kan være forebyggelig. Telemedicin skal generelt beskrives mere og inddrages i det faglige oplæg. Kapitel 6 Generelt var der ønske om, at medicingennemgang og medicinafstemning skal gøres skarpere. Der var et ønske om en konkret anbefaling om medicingennemgang en gang årligt for patienter, der modtager mere end fem præparater. Der var generelt et ønske om, at praktiserende læge som tovholder bør indgå som en anbefaling. Kapitel 7 Afsnittet vedrørende sårbare ældre bør flyttes til de relevante afsnit i de øvrige kapitler. Der er ønsker om at brugen af frivillige hjælpere beskrives i handlingsplanen. Kapitel 8 Beskrivelse af det tværsektorielle perspektiv mangler, og man savner en diskussion om specialisering. Vigtig at beskrive hvilke ønsker der bør være til uddannelsesområdet, og hvad uddannelsesinstitutionerne kan tage fat på. Konklusion: Der var fra styregruppen forslag til opstramninger af arbejdspapiret samt et klart ønske om, at Styregruppen for Den ældre medicinske patient får mulighed for at mødes igen og drøfte et revideret udkast inklusive forslag til anbefalinger, inden det faglige oplæg til en national handlingsplan sendes i høring. Det blev derfor aftalt, at skulle undersøge muligheden for at udskyde den planlagte høring og indkalde til et ekstraordinært møde i styregruppen.

5 Gensidig orientering Intet til dette punkt Side Næste møde Det er efterfølgende blevet besluttet, at høringsprocessen udsættes, således at et revideret fagligt oplæg sendes til styregruppen d. 21/3-11 mhp. drøftelse på næste møde i styregruppen, som afholdes d. 28/3-11 kl til Den nye tidsplan forventes efterfølgende at være følgende: 29. marts 2011: modtager (senest kl ) evt. skriftlige kommentarer fra styregruppen 5. april 2011: Udkastet sendes i høring i april maj 2011: Styregruppen modtager en ny udgave af det faglige oplæg med evt. høringskommentarer 23. maj 2011: Styregruppemøde (kl ) hvor den reviderede udgave af det faglige oplæg drøftes 30. maj 2011: Ministeriet modtager det faglige oplæg Eventuelt Intet til dette punkt.