De regionale vækstforuminvesteringer hovedkonklusioner

Transkript

1 N O T A T De regionale vækstforuminvesteringer hovedkonklusioner 1. Regionale investeringer i erhvervsudvikling for over 1,3 mia. kroner Regionerne og de regionale vækstfora har i 2014 været med til at sikre flerårige investeringer for over 1,3 milliarder kroner og indstillet midler til i alt 118 projekter. Alt sammen til gavn for den regionale erhvervsudvikling i hele landet. Figur 1 viser, at investeringerne først og fremmest har været målrettet iværksætteri og nye virksomheder (37 %) efterfulgt af innovation (24 %) og turisme (22 %). Figur 1: Vækstforaenes samlede investeringer i regional erhvervsudvikling i 2014 fordelt på indsatsområderne i lov om erhvervsfremme og regional udvikling (pct.) A. Iværksætteri/nye virksomheder 37,4% B. Innovation 24,1% C. Menneskelige ressourcer 6,3% D. Anvendelse af ny teknologi 9,7% E. Turisme/oplevelseserhverv 21,5% F. Andre aktiviteter 1,0%

2 2. En ambitiøs turismeindsats bakkes op med vækstforummidler Turisme og oplevelseserhverv har altid udgjort et vigtigt indsatsområde for de regionale vækstfora, og i sommeren 2014 indgik Regeringen og Danske Regioner en aftale om etableringen af tre tværregionale udviklingsselskaber (Dansk Kystog Naturturisme, MeetDenmark og Storbyturisme). Denne ambitiøse landsdækkende turismesatsning afspejles i de regionale investeringer i 2014, hvor der er blevet indstillet 267 millioner kr. svarende til 22 % af de samlede investeringer til projekter målrettet turisme og oplevelseserhverv. Regionerne og vækstforaene har med andre ord vist stor økonomisk handlekraft og samarbejdsevner på et område, hvor der både er et omsætnings- og beskæftigelsespotentiale i alle dele af landet. Side 2 3. Regionale milliardinvesteringer til gavn for hele landet De regionale milliardinvesteringer i erhvervsudvikling er ikke blot forankret i landets største byer, men er rodfæstet i hele Danmark til gavn for både by og land. Der er således lokaliseret leadpartnere i 33 forskellige kommuner lige fra København, Aarhus og Odense til Thisted, Lolland og Sønderborg. Projekterne har oftest tilknyttet en lang række virksomheder, hvilket øger den geografiske rækkevidde. Tidligere undersøgelser har vist, at omkring 20 % af de virksomheder, som deltog i regionale projekter finansieret med strukturfondsmidler, var lokaliseret i yderområderne. Den regionale indsats bidrager altså med investeringer til vækst og arbejdspladser i hele Danmark og ikke kun i de største byer. 4. Høj ekstern gearing af vækstforuminvesteringer Igen i år er der sikret en høj ekstern gearing af de regionale investeringer. Der er i alt tiltrukket ekstern finansiering fra bl.a. virksomheder, kommuner, staten og uddannelsesinstitutioner for 700 millioner kroner svarende til en andel på 52 % af de samlede investeringer. 5. Styrket sammenhæng mellem erhverv, uddannelse og beskæftigelse Kvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for vækst, og her er det rette match mellem virksomhedernes behov og arbejdskraftens kompetencer afgørende. Derfor samordner regionerne og de regionale vækstfora erhvervs-, uddannelsesog beskæftigelsesindsatsen i en lang række projekter, som involverer en række indsatsområder frem for blot et enkelt. Således har Region Midtjylland eksempelvis beviliget 15 millioner kroner fra de regionale erhvervsudviklingsmidler til projektet Navitas, hvor forskere, undervisere, iværksættere og virksomheder i samme hus skaber rammerne om et videnmiljø, hvor grænserne mellem kommerciel forretningsudvikling og forskning og uddannelse brydes ned. Det integrerer tekniske uddannelser, forskning, udvikling, innovation og iværksætteri. Virksomhederne kommer tættere på studerende, undervisere og forskere; og ikke mindst indgår de studerende i kortere eller længere udviklingsarbejder i virksomhederne. Et andet eksempel er projektet KOMPAS, som Syddansk Vækstforum har medfinansieret med over 12,5 millioner kroner. Målet med KOMPAS er

3 jobskabelse i små og mellemstore syddanske virksomheder inden for sundhedsog velfærdsinnovation, energi og oplevelseserhverv. Midlet til at nå dette mål er menneskelige ressourcer. Via en række kompetenceudviklende erhvervsevents og rådgivningsforløb tilføres ny viden og akademisk arbejdskraft til de deltagende SMV er med det formål at skabe vækst, produktivitetsforøgelse og beskæftigelse. Side 3 6. Mange typer aktører løfter de regionale projekter Investeringerne i regional erhvervsudvikling er ikke blot bredt forankret geografisk, men også rodfæstet blandt mange af de centrale aktører i den danske erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsats. Figur 2 viser således, at et bredt spektrum af aktører har løftet opgaven som leadpartner i 2014 og dermed været ansvarlig for den overordnede koordination og styring af projektet. Kommuner, uddannelsessteder og statslige institutioner såvel som erhvervsfremmeoperatører, turismeorganisationer, virksomheder og innovationsnetværk har således alle det overordnede ansvar for specifikke projekter. Figur 2: Antal leadpartnere bag projekterne i 2014 opdelt efter aktørtype Erhvervsfremmeoperatør Innovationsnetværk og klynge Kommunal Privat Statslig Turisme Uddannelse & viden Væksthus Ingen

4 N O T A T Vækstforaenes investeringer 2014 Notatet sammenfatter Danske Regioners kortlægning af regionernes og de seks regionale vækstforas investeringer i regional erhvervsudvikling i Regionerne og vækstforaene har i 2014 været med til at sikre flerårige investeringer for over 1,3 milliarder kroner til i alt 118 projekter. Alt sammen til gavn for den regionale erhvervsudvikling i hele landet. Kortlægningen er gennemført i samarbejde med de regionale sekretariater, som har bidraget til indsamling og kontrol af grunddata samt til kategoriseringen af de iværksatte projekter og deres leadpartnere. Vækstforuminvesteringer er typisk flerårige, og investeringerne er her opgjort for det år, hvor et vækstforum har indstillet, at pengene bevilges eller reserveres. Projekter, som startede op i 2014, men som havde fået indstillet midler et tidligere år, fremgår således ikke af denne kortlægning. Projekternes indsatsområde er kategoriseret ud fra de syv indsatsområder, der fremgår i loven om erhvervsfremme og regional udvikling: Iværksætteri/nye virksomheder Innovation Menneskelige ressourcer Anvendelse af ny teknologi Turisme/oplevelseserhverv Andre aktiviteter Aktiviteter i yderområder Desuden er projekternes leadpartnere blevet kategoriseret som én af følgende aktørtyper: Erhvervsfremmeoperatør Innovationsnetværk & klynge Kommunal aktør Privat aktør Statslig aktør Turismeorganisation Uddannelses- og vidensinstitution Væksthus Dok /14

5 1. Fordeling på indsatsområder Regionerne og de seks regionale vækstfora har i 2014 været med til at sikre flerårige investeringer i regional erhvervsudvikling for over 1,3 milliarder kroner. Som det fremgår af figur 1.1, er det midler målrettet iværksætteri og nye virksomheder, der tegner sig for den største andel (37 %). Herefter følger investeringer med fokus på innovation (24 %), mens 22 % af midlerne er gået til turisme og oplevelseserhverv mere end en fordobling sammenlignet med Side 2 Figur 1.1: Samlede investeringer i regional erhvervsudvikling i 2014 opdelt på indsatsområderne i lov om erhvervsfremme og regional udvikling (pct) 1 A. Iværksætteri/nye virksomheder 37,4% B. Innovation 24,1% C. Menneskelige ressourcer 6,3% D. Anvendelse af ny teknologi 9,7% E. Turisme/oplevelseserhverv 21,5% F. Andre aktiviteter 1,0% For at skabe det størst mulige overblik i kortlægningen af de regionale investeringer er hvert projekt blevet placeret under den kategori, hvor dets primære fokus ligger. I praksis kan de fleste projekter dog placeres under flere kategorier. Således kan et projekt fx indeholde indsatser, som både kan placeres under innovation, anvendelse af ny teknologi og menneskelige ressourcer. Rent metodisk udelukker kategorierne ikke hinanden, hvorfor kategoriseringen skal tages med visse forbehold. En investering kan godt have sit hovedfokus på eksempelvis menneskelige ressourcer, og samtidig komme yderområderne til gavn. 1 For at give et mere retvisende billede af vækstforaenes strategiske fokus, er projekter med en ekstern finansiering på over 90 % af projektets samlede budget ikke talt med i denne figur.

6 Side 3 Figur 1.2 viser, hvordan de regionale investeringer i 2014 har haft forskelligt fokus. Eksempelvis er de sjællandske investeringer i særlig grad målrettet innovation, mens Midtjylland i større grad har fokuseret på anvendelse af ny teknologi 2. Figur 1.2: Samlede investeringer i regional erhvervsudvikling i 2014 opdelt på vækstfora og på indsatsområderne i lov om erhvervsfremme og regional udvikling (pct.) 2. Finansieringskilder De regionale vækstfora har indstillingsretten til, hvordan regionens erhvervsfremmemidler samt EU s strukturfonde bedst kan udmøntes i vækstskabende erhvervsudviklingsinitiativer. Midlerne fra regionsråd og EU skal matches med ekstern medfinansiering fra bl.a. virksomheder, kommuner, staten og uddannelsesinstitutioner. I 2014 har regionerne og de regionale vækstfora været med til at sikre samlede investeringer i regional erhvervsudvikling for over 1,3 milliarder kroner en fremgang på over 100 millioner i forhold til 2013, men samtidig også et mindre beløb end i årene Dette kan forklares med udgangspunkt i to 2 Da langt størstedelen af vækstforaenes investeringer som nævnt er flerårige, skal man dog være varsom med at tage et vækstforums investeringer for et enkelt år som et direkte udtryk for dets langsigtede strategiske prioriteringer.

7 overgange. For det første var 2014 et overgangsår mellem de afgående og de nyudpegede vækstfora, hvor de nye vækstfora først skulle konstitueres. For det andet var 2014 et overgangsår mellem to strukturfondsperioder, og EU- Kommissionen godkendte først de danske programmer for Regionalfonden og Socialfonden i august 2014, hvilket i sagens natur betød mindre tid at indstille nye strukturfondsmidler i. Det forventes derfor, at vækstforaene vil kunne sikre investeringer for et større beløb i 2015 end i Side 4 Figur 2.1: Samlede investeringer i regional erhvervsudvikling i 2014 fordelt på finansieringskilder (mio. kr.) I figur 2.1 ses den regionale fordeling af finansieringskilder. I 2014 kom investeringer på 443 millioner kroner således fra regionernes egne erhvervsfremmemidler, mens 202 millioner kroner stammede fra EU s strukturfondsmidler i form af Regionalfonden (96 mio. kr.) og Socialfonden (106 mio. kr.). Dertil kommer ekstern finansiering fra virksomheder, kommuner, stat, fonde m.fl. på 700 millioner kroner.

8 3. Vækstforaenes midler De regionale erhvervsfremmemidler samt strukturfondsmidlerne fra EU s Regional- og Socialfond udgjorde en investeringsramme på 645 millioner kroner i Til sammenligning var der 485 millioner kr. i Fordelingen af regionale erhvervsfremmemidler og strukturfondsmidler fremgår af figur 3.1, hvor de er opgjort regionalt og fordelt efter de indsatsområder, som midlerne er rettet imod. Side 5 Figur 3.1: Regionale erhvervsfremmemidler og strukturfondsmidler investeret i 2014 fordelt på regioner og de syv indsatsområder fra lov om erhvervsfremme og regional udvikling (mio. kr.) Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Bornholm 4. Ekstern finansiering I 2014 har de regionale vækstforuminvesteringer tilsammen genereret ekstern finansiering for 700 millioner kroner. Figur 4.1 viser, at Midtjylland har skaffet flest eksterne midler, i alt 283 millioner kroner. Det er samtidig også i Midtjylland, at den eksterne finansiering udgør den største andel af de samlede investeringer (63 %). Samlet har der igen i 2014 været en høj ekstern gearing af investeringerne. Ud af de samlede investeringer på over 1,3 milliarder kroner kom 52 % fra eksterne finansieringskilder.

9 Figur 4.1: Ekstern finansiering i 2014 (mio. kr.) og den andel af de samlede investeringer, disse udgør regionalt (pct.) 3 Side 6 Det fremgår af figur 4.2, at anvendelse af ny teknologi er det indsatsområde, hvor den eksterne finansiering har udgjort den største del af de samlede investerede midler (77 %). Omvendt er iværksætteri og nye virksomheder det indsatsområde, der i absolutte tal har gearet flest midler fra eksterne finansieringskilder (193 mio. kr.). Figur 4.2: Ekstern finansiering i 2014 fordelt på indsatsområderne fra lov om erhvervsfremme og regional udvikling (mio. kr.) og opgjort efter den andel af de samlede investeringer, de udgør for hvert enkelt indsatsområde (pct.) 5. Antallet af projekter De regionale investeringer er målrettet de regionale styrkepositioner. I alt fordeler investeringerne sig på 118 projekter, som de seks vækstfora i 2014 har besluttet at investere i. 3 Den eksterne finansiering på tværregionale projekter er fordelt ud på de deltagende vækstfora, så at de hver noteres for en andel af den eksterne finansiering, der modsvarer deres eget bidrag. Dette er gjort af metodiske årsager for at undgå, at den fulde eksterne finansiering af tværregionale projekter optræder for hvert enkelt deltagerende vækstforum, så den eksterne finansiering vil fremstå flere gange større, end den egentlig er. Tallene skal derfor læses med dette forbehold.

10 Figur 5.1 viser, at der siden 2007 været en faldende tendens i antallet af vækstforumprojekter. Det tydeliggør vækstforaenes arbejde for at samle de regionale aktører omkring større og mere fokuserede strategiske satsninger frem for mange små. Side 7 Figur 5.1: Det samlede antal projekter med finansiering fra de seks vækstfora i perioden, Derudover er seks af projekterne i 2014 tværregionale samarbejder. Det viser, at selvom der som udgangspunkt tages afsæt i egne særlige regionale styrkepositioner og udfordringer, så samarbejder og styrker regionerne hinanden på de områder, hvor der kan ligge en udfordring eller et potentiale, som går på tværs af regionerne. Det tværregionale samarbejde om turismeorganisationerne Dansk Kyst- og Naturturisme og MeetDenmark er en markant understregning af dette. Af figur 5.2 ses det, at Nordjylland har bevilliget midler til det største antal projekter (41), mens Hovedstaden næst efter Bornholm 4 bevilliger midler til det færreste antal projekter (15). Figur 5.2: Antal vækstforumprojekter i 2014 fordelt på de seks vækstfora 4 Da Bornholms Vækstforum grundet størrelsen af deres geografiske opland har markant færre midler at investere, bevilliger de naturligt midler til færre projekter end de øvrige.

11 Figur 5.3 viser, hvordan antallet af projekter fordeler sig på de syv indsatsområder, som er givet ved lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Flest projekter har fokuseret på iværksætteri og nye virksomheder (38) og herefter følger henholdsvis projekter omhandlende innovation (27) og turisme og oplevelseserhverv (26). Denne fordeling er i overensstemmelse med fordelingen af investeringsmidler fra figur 1.1, hvor ses det, at der er bevilliget flest midler til projekter omhandlende iværksætteri og nye virksomheder, næst-flest til projekter inden for innovation og tredje-flest til projekter med fokus på turisme og oplevelseserhverv. Side 8 Figur 5.3: Det samlede antal projekter i 2014 fordelt på de syv indsatsområder fra lov om erhvervsfremme og regional udvikling A. B. C. D. E. F. G. 4 1 Endelig kan vi se på den geografiske fordeling af investeringerne i Det fremgår af analysen, at projekterne fra 2014 ikke kun er forankret i landets største byer, men at der er stor geografisk spredning i deres placering. Der er således lokaliseret leadpartnere i 33 forskellige kommuner lige fra København, Aarhus og Odense til Thisted, Lolland og Sønderborg. Samtidig har projekterne tilknyttet en lang række virksomheder, hvilket øger den geografiske rækkevidde. Tidligere undersøgelser har vist, at omkring 20 % af de virksomheder, som deltog i projekter finansieret med strukturfondsmidler, var lokaliseret i yderområderne. Regionerne og de regionale vækstfora bidrager altså med deres investeringer til vækst og arbejdspladser i hele Danmark og ikke kun i de største byer. 6. Leadpartnere Bag alle projekter er der som udgangspunkt en leadpartner, som er ansvarlig for den overordnede koordination og styring af projektet og ansvarlig for, at projektet gennemføres korrekt i overensstemmelse med tilsagnet. Vi kan således opdele projekterne i 2014 efter deres leadpartnere. I figur 6.1 er leadpartnerne

12 opdelt efter, om de er en erhvervsfremmeoperatør, et innovationsnetværk eller en klynge, en kommunal aktør, en privat aktør, en statslig aktør, en videns- eller uddannelsesinstitution, et væksthus eller hvis der (endnu) ikke er en leadpartner tilknyttet vækstforumbevillingen. Det ses, at flest projekter ledes af uddannelses- og vidensinstitutioner (26) efterfulgt af kommunale leadpartnere (19) og innovationsnetværk og klynger (17). Side 9 Figur 6.1: Antal leadpartnere i 2014 fordelt på aktørtype Erhvervsfremmeoperatør Innovationsnetværk og klynge Kommunal Privat Statslig Turisme Uddannelse & viden Væksthus Ingen 5 Antallet af private leadpartnere (7) er ikke udtryk for den samlede virksomhedsdeltagelse i vækstforumindsatsen. Hovedparten af projekterne er nemlig specifikt målrettet virksomheder.

13 Figur 6.2: Leadpartnerne i 2014 fordelt på aktørtype og finansieringskilder (mio. kr.) Side Erhvervsfremmeoperatør Innovationsnetværk og klynge Kommunal Privat Statslig Turisme Uddannelse & viden Væksthus Ingen Ser vi på finansieringen af de forskellige leadpartner-typers projekter, fremgår det af figur 6.2, at uddannelses- og vidensinstitutioner er den type leadpartner, som trækker flest investeringsmidler (372 mio. kr.). Hovedparten heraf stammer fra eksterne finansieringskilder. Næst-flest midler bevilges til turismeorganisationer (225 mio. kr.), mens de regionale væksthuse står for i alt 194 mio. kr. Det er værd at bemærke, at de kommunale aktører, som er leadpartnere på næst-flest antal projekt, blot har tiltrukket sjette-flest midler (75 mio. kr.), mens turismeorganisationer som blot har fjerde største antal projekter (13) får næst-flest midler. Dette kan indikere, at visse typer leadpartnere er bedst til at gennemføre større og mere fokuserede strategiske satsninger, mens andre er bedst til at facilitere mange små.