Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder"

Transkript

1 Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2015 Forfatter Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen/Henriette Hossy Antal sider: 19 Kvalitetssikring, centret: Poul Nordemann Jensen AARHUS AU UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI Tel.:

2 Indhold Indledning 3 Effekt og potentiale for tidlig sået vinterbyg, vinterrug og triticale 3 Risiko for øget anvendelse af bekæmpelsesmidler 5 Omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede 5 Referencer 6 Bilag 7 2

3 Indledning Miljøstyrelsen har bedt DCE om at vurdere effekt og barriere af tidlig sået vinterbyg, vinterrug og triticale som alternativ til efterafgrøder, især effekten på N-udvaskning samt potentiale. Desuden ønsker Miljøstyrelsen en vurdering af antagelse om at jordbrugere, der anvender tidlig såning som alternativ til efterafgrøder, fortsætter med at så deres vintersæd umiddelbart efter 7. september og at dette indregnes i omregningsfaktoren jf. Den gode bestilling (Bilag 1). Baggrund for bestillingen er at tidlig såning af vinterhvede blev en mulig alternativ til at opfylde krav om udlægning af efterafgrøder fra planperiode 2014/2015 (Naturerhvervsstyrelsen, 2014). Effekt og potentiale for tidlig sået vinterbyg, vinterrug og triticale DCA har i svar på bestilling fra NAER udarbejdet et notat af 28. januar 2015 om effekt samt barrierer omkring brugen af tidlig sået vinterbyg, vinterrug og triticale (Thomsen et al., 2015a). Af DCA s notat fremgår, at der ikke foreligger udvaskningsmålinger for effekt af at så vinterbyg, vinterrug og triticale tidligere end normalt. DCA vurdere at N optagelse i efteråret for disse kornafgrøder nogenlunde svarer til den tilsvarende N optagelse i vinterhvede. DCA har estimeret at tidlig sået vinterhvede har en meroptagelse i overjordisk biomasse på ca. 7 kg N/ha ved at så vinterhvede før 7. september frem for 21. september. DCA har antaget, at en effekt på N udvaskning af tidlig såning af vinterhvede svarer til meroptagelse i afgrøden om efteråret. DCE s vurdering hertil er, at der kun ligger et enkelt udvaskningsforsøg og kun for et år, der kan perspektivere/validere om ovennævnte antagelse er gyldig, og at der derfor er knyttet en betydelig usikkerhed til DCA s vurderede effekt af tidlig såning på 7 kg N/ha. Med hensyn til at vurdere effekt af tidlig såning på baggrund af et enkelt udvaskningsforsøg og den usikkerhed der knyttes hertil, har DCE tidligere skrevet herom i (Blicher-Mathiesen 2014). Forsøget med udvaskningsmålingen er beskrevet i Oversigt over landsforsøgene 2013 (Melander et al., 2013)(tabel vist i Bilag 1). Heraf fremgår det, at udvaskningen ved tidlig såning d. 31. august udgør 16 kg N/ha, mens udvaskning ved normal tidspunkt for såning d. 13. september udgør 30 kg N/ha, en forskel på 14 kg N/ha. Selvom der gennemsnitlig er en stor forskel i udvaskning mellem de to tidspunkter for såning, er forskellen ikke signifikant. For planteoptagelse var der en signifikant forskel om efteråret på 12 kg N/ha imellem de to tidspunkter for såning. Derimod er der en meget lille og ikke signifikant forskel for den samlede N-optagelse i kerneudbyttet: Ved normalt tidspunkt for såning er den samlede optagelse 127 kg N/ha i kerneudbytte, medens den ved tidlig såning er 126 kg N/ha. Forsøgets resultater tyder på, at der er en effekt af tidlig såning på udvaskningen om efteråret, men det er uvist, i hvilket omfang effekten kan opskalleres til generelt at gælde for alle jordtyper og for flere år (flere klimatiske forløb). Det er efter DCE s opfattelse derfor nødvendigt at måle udvaskningen over flere år og på flere jordtyper, for at opgøre en repræsentativ og sikker udvaskningseffekt af tidlig såning. 3

4 Det er velkendt at udvaskningen viser en betydelig variation i forhold til mængden af nedbør og perkolation gennem rodzonen (Sieling & Kage, 2006). Data fra jordvandsstationerne i Landovervågning viser, at der både findes betydelig år til år variation betinget af vejrforholdene de enkelte år (Figur 1) samt en betydelige geografisk variation inden for landet (Figur 2) idet nedbør og fordampning varierer med høj nedbør og lav fordampning i Vest- og Sønderjylland og lav nedbør og høj fordampning på Øerne. Det er derfor en betydelig usikkerhed ved kun at anvende en enkelt måling på en enkelt lokalitet og for et enkelt år til at beregne en omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede som alternativ til efterafgrøder. Figur 1. Størrelse af kvælstofudvaskning i forhold til år til år perkolation opgjort for hvert af årene i perioden Hvert punkt viser den gennemsnitlige udvaskning for 30 jordvandsstationer, hvor udvaskningen er opdelt i tre perioder, , og , idet udvaskningen er reduceret hen over årene som følge af implementerede virkemidler i Vandmiljøplaner.. Leaching (kg N/hectare/year) y = 0,1263x + 17,437 R² = 0,9119 y = 0,084x + 70,637 R² = 0,9521 y = 0,1149x + 10,917 R² = 0, Percalation (mm/year) Linear ( ) Linear ( ) Linear ( ) Figur 2. Størrelse af kvælstofudvaskning i forhold til perkolation opgjort for 30 lokalitet med jordvandsstation i Landovervågningen, hvor jordvandsstationerne er placeret i 5 oplande i henholdsvis Himmerland, Sønderjylland, Østjylland, Fyn og Lolland. Hvert punkt repræsenterer et gennemsnit af målinger for perioden N leaching (kg N/hectare/year) y = 0,2173x 11,276 R² = 0, Alle stations Odderbæk Lillebæk Økologisk drifts Percolation (mm/year) Højvads Rende HorndrupBbæk Bolbro bæk Linear (Alle stations) Potentialet for at landmænd kan anvende andre vinterkornafgrøder end vinterhvede er også beskrevet i Thomsen et al., 2015a. I 2013 udgjorde vinterhvede ca ha, vinterbyg ha, vinterrug ha og triticale ca ha (data fra Danmarks Statistik, Statistikbanken). I DCA s svar gøres der opmærksom på, at vinterbyg generelt betragtes som mere følsom over for ændringer i såtidspunkt, samt at det økonomisk og dyrkningsmæssigt vil være uhensigtsmæssigt at anvende tidlig såning for vinterbyg, som risikerer udvintring og øget sygdomsangreb. Erhvervet har desuden ej heller efterspurgt vinterbyg, som en mulig afgrøde til tidlig såning. 4

5 De to øvrige, vinterrug og triticale vil potentielt kunne øge arealet, som kan indgår i virkemidlet tidlig såning med ca ha. Hvor vidt det vil øget anvendelsen af virkemidlet ift er svært at forudsige, idet der i 2014 blev høstet tidligt efter en varm og solrig sommer. Der var derfor nogenlunde optimale betingelser for at anvende tidlig såning som et virkemiddel. Begrænsning i anvendelse af tidlig såning kunne evt. i højere grad være betinget af tidspres for at nå at så inden 7. september, end at der ikke er tilstrækkelig vinterkorn afgrøder i sædskiftet, som kan komme i betragtning. Risiko for øget anvendelse af bekæmpelsesmidler Barriere for tidlig såning af vinterkorn er angreb af skadevoldere som f.eks. snegle og bladlus og plantesygdomme som f.eks. fodsyge, trådkølle og havrerødsot. Ifølge landbrugsavisen 10. april 2015 øger tidlig såning angreb af havrerødsot, en virus som overføres af bladlus. Er afgrøden smittet med virus dør den eller udvikler små og golde aks. Virussen havrerødsort kan ikke bekæmpes, mens bladlussene der spreder smitten kan. Ved alvorlig angreb af virus må landmanden ompløje afgrøden og så vårbyg om foråret. Tvangsmodning af korn kan fremmes ved nedvisning med glyphosat, hvilket er tilladt 10 dage før høst. Ifølge Ingeniøren 19. august 2013 vurderer planteavlskonsulent Torben Bach Hansen, Agri Nord at ca. 10 pct. af kornarealet og 25 pct. rapsarealet nedvisnes for at opnå ensartet modning. I år hvor afgrøden modner sent kan det tilskynde landmænd at nedvisne korn og raps, for at kunne nå at så vinterkorn indenfor tidsfristen for tidlig såning 7. september. Man bør derfor være opmærksom på, hvorvidt tidlig såning kan være et incitament til at øge anvendelse af bekæmpelsesmidler for landmænd, der anvender tidlig såning af vinterhvede som alternativ til efterafgrøder. Omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede Forudsætningerne for omregningsfaktor mellem tidlig såning og efterafgrøder på 5:1 er beskrevet i Thomsen et al., (2014). Ud fra registrerede såtidspunkter i landovervågningsoplandene i perioden er det opgjort, at 3,6 % af vinterhvedearealet blev sået før 7. september. Opskalleres til hele arealet med vinterhvede i samme periode udgør dette areal ha. Hvis ha. sås før 7. september og effekten på 7 kg N/ha skal korrigeres for at ha. allerede blev sået før denne dato, inden dette alternativ til efterafgrøder blev indført, vil omregningsfaktoren udgøre 1:5. Se tabel her under, som er kopi af tabel 3 i Thomsen et al., (2014). I beregningen er det forudsat, at de landmænd der tidligere har sået vinterhvede før 7. september på ha, også vil anvende dette virkemiddel som alternativ til efterafgrøder. Hvis andelen på ha ud af ha, 14 pct. skal korrigeres i effekten på 7 kg N/ha bliver effekten 6 kg N/ha for tidlig sået vinterhvede. Relateret til den gennemsnitlige effekt af efterafgrøder på 29 kg N/ha giver det en faktor 1:5. Ved et mindre areal med tidlig sået vinterhvede vil korrektionen blive større og omregningsfaktoren højere. I Thomsen et al. (2015a) er det for efteråret 2014 opgjort et vinterhvedeareal på ha, hvoraf ha er indmeldt som tidlig sået før 7. september. Vejforholdene i august og september 2014 var som før nævnt optimal for tidlig såning, idet der blev høstet tidligt efter en varm og solrig sommer. Derfor var efteråret 2014 optimal til at få sået vinterhvede tidlig. Nogle år må det forvente, at være vanskeligt at nå at så det samme store areal før 7. september. Et mindre areal med tidlig sået vinterhvede vil betyde at omregningsfaktoren vil stige. 5

6 Tabel 3. Scenarier med nuværende andel af tidlig såning af vinterhvede kombineret med stigende andel fremtidig tidlig såning og dertil hørende omregningsfaktor. I scenarierne er der alene inddraget areal med vinterhvede (kopi af tabel 3 fra Thomsen et al., 2014). Areal med vinterhvede i alt andel med så- Nuværende (ha) ning før 7. sept. (%) Nuværende areal med såning før 7. sept. (ha) Totalt fremtidigt areal Totalt fremtidigt med såning før 7. sept. areal med såning (%) før 7. sept. (ha) Omregningsfaktor efterafgrøde: tidlig såning , , , , : , , : , , :5, , , :4,6 I Thomsen et al. (2015b) har DCA svaret på NAERs spørgsmål: Hvis det antages at % af de jordbrugere der anvender tidlig såning fortsætter med at så vinterafgrøder umiddelbart efter den 7. september, således at et større areal bliver sået tidligere end normalt, hvad burde omregningsfaktoren mellem efterafgrøder og tidlig såning så sættes til? (jf. SEGES forudsætninger for fastlæggelse af en omregningsfaktor på 1:2).. I DCAs svar beregnes omregningsfaktoren til 1:3, når det antages at 50 eller 80 % af jordbrugerne, der i 2014/2015 anvender tidlig såning som et alternativ fortsætter med at så vinterhvede umiddelbart efter d. 7. sept. DCE s kommentar til den mindre omregningsfaktor på 1:3 frem for 1:5 er, at den alene er baseret på antagelsen om at nogle landmænd fortsætter såningen af vinterhvede umiddelbart efter skæringsdatoer d. 7. september. Og at det ikke vil være muligt ved kontrol at sanktionere landlænd, der ikke har sået vinterhvede umiddelbart efter 7. september, idét såningen mellem 7. og 10. september forlods er antaget og indregnet i omregningsfaktoren på 1:3. Dansk landbrugsregulering har siden starten af 1990 erne primært fokuseret på at anvende virkemidler, hvor udbredelsen kunne kontrolleres. Det vil antagelse om såning efter skæringsdatoen dog kunne, men landmændene vil ikke kunne sanktioneres, fordi det ikke er et krav. Det bør derfor overvejes at udsætte skæringsdatoen 3 dage til d. 10. september og at omregningsfaktoren justeres i forhold hertil. Referencer Blicher-Mathiesen (2014). Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder. Notat til Miljøstyrelsen af 12. maj sider. Naturerhvervsstyrelsen (2014). Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2014 til 31. juli Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 165 sider. Thomsen, I.K., Jørgensen, L.N., Kudsk, P. Vinther, F. P. 2015a. Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning, som blev introduceret med virkning fra planåret 2014/15. Notat af 28. januar sider. Thomsen, I.K., Hansen, E., Vinther, F.P. Kristensen, I.T. 2015b. Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning. Notat af 26. marts sider. 6

7 Thomsen, I.K., Vinther, F.P., Hansen, E.M., Jørgensen, L.N., Kudsk, P Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10. Notat til NaturErhvervstyrelsen 5. marts sider. Bilag Bilag 1. Den gode bestilling 7

8 Bilag a til Bilag 5 til rammeaftale mellem AU og MIM Den Gode Bestilling I relation til rammeaftalen mellem MIM og AU om forskningsbaseret myndighedsbetjening ved AU/DCE, er der udarbejdet en vejledning (bilag 5) til at sikre en optimal proces, klar ansvarsfordeling og sikker leverancestyring for opgaver inden for forskningsbaseret myndighedsbetjening. Det er her aftalt at anvende denne bestilling for at sikre klare aftaler om konkrete opgaver, hvor der ikke foreligger specifik kontrakt. 1. Hvem bestiller og hvornår? MIM, Departementet, den Naturstyrelsen, den Miljøstyrelsen, den Geodatastyrelsen, den, den 2. Hvad bestilles? et fagligt bidrag til svar et notat med henblik på drøftelse et fagligt bidrag til beslutningsoplæg, svar til Folketinget m.m. andet: 3. Hvem skal modtage? Hovedmodtager Kopimodtagere (husk altid cc til AU/DCE s hovedpostkasse og cc til NST s postkasse 4. Hvad er baggrunden for bestillingen hvorfor og til brug for hvad (kort beskrivelse)?

9 Bilag a til Bilag 5 til rammeaftale mellem AU og MIM 5. Dimensionering af besvarelse kort faktuelt svar kort notat kun med allervigtigste litteraturhenvisninger ca. sidetal: bemærkninger til et større dokument, afsnit eller sider, angiv hvilke andet 6. Evt. en beskrivelse af problemstillingen. 7. Evt. andre relevante oplysninger om særlige forhold af betydning for sagen. Beskrivelse af relevante oplysninger, som bestilleren kender til og som kan have relevans for AU/DCE s opgaveløsning

10 Bilag a til Bilag 5 til rammeaftale mellem AU og MIM 8. Proces Dato for aflevering: Eventuelle milepæle med angivelse af tidsfrist Oplysning om eventuelle/forventelige mødedatoer Er andre universiteter/forskningsinstitutioner inddraget i opgaven hvis ja hvilke hvis ja om hvad

11 Bilag a til Bilag 5 til rammeaftale mellem AU og MIM 9. Offentliggørelse på AU/DCE s hjemmeside Faglige bidrag til myndighederne skal som hovedregel offentliggøres så hurtigt som muligt, og det tilstræbes, at der ved opgavens igangsættelse laves en præcis aftale om offentliggørelse. Nedenfor anføres evt. særlige forhold omkring offentliggørelse: Kan offentliggøres på hjemmeside samtidig med at svar afsendes til MIM Kan offentliggøres 10 arbejdsdage efter afgivelse af svar Kan offentliggøres en måned efter afgivelse af svar Kan offentliggøres den En eksakt dato for offentliggørelse kan ikke gives 1 Svaret kan ikke offentliggøres på grund af 2 1 Til styregruppemøder med MIM udarbejder AU/DCE en liste over de svar, der ønskes på hjemmesiden og for hvilke, der ikke foreligger afklaring om dato for offentliggørelse 2 I de tilfælde, hvor AU/DCE ikke kan offentliggøre svaret, vil AU/DCE inden igangsættelse af opgaven foretage en vurdering af, om AU/DCE kan påtage sig opgaven

12 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen (NAER) fremsendte den 3. december 2014 en bestilling til DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet (DCA), på evaluering af virkemidlet tidlig såning på baggrund af 2 vækstsæsoner (2014/2015 og 2015/2016), suppleret med en foreløbig statusopgørelse i henholdsvis januar 2015 og januar DCA fremsendte den 17. februar 2015 den første foreløbige statusopgørelse (januar 2015). NAER har i forlængelse heraf, med bestilling af 2. marts 2015, anmodet DCA om at besvare en række supplerende spørgsmål til besvarelsen af 17. februar Vedlagte notat udgør svar på de supplerende spørgsmål og er udarbejdet af seniorforsker Ingrid Kaag Thomsen, seniorforsker Elly Møller Hansen, akademisk medarbejder Finn Piilgaard Vinther og videnskabelig medarbejder Inge T. Kristensen, alle Institut for Agroøkologi. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Rikke Flinterup Specialkonsulent Dato: 26.marts 2015 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Fax: Sagsnummer: Afs. CVR-nr.: Reference: rcf Side 1/1 Besvarelsen er udarbejdet som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Med venlig hilsen Rikke Flinterup Specialkonsulent, Koordinator for myndighedsrådgivning. Kopi til: Innovation DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax:

13 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 26. marts 2015 Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning Ingrid K. Thomsen, Elly Møller Hansen, Finn P. Vinther og Inge T. Kristensen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi BAGGRUND Tidlig såning er introduceret som nyt alternativ til efterafgrøder i gødskningsbekendtgørelsen med virkning fra planåret 2014/2015. NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 3. december 2014 fremsendt en bestilling til DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) vedr. evaluering af virkemidlet på baggrund af 2 vækstsæsoner (2014/2015 og 2015/2016), suppleret med en foreløbig statusopgørelse i henholdsvis januar 2015 og januar DCA fremsendte den 17. februar 2015 den første foreløbige statusopgørelse (januar 2015). I forbindelse med udarbejdelsen af efterafgrøde bekendtgørelsen for planperioden 2015/2016 har NAER nu, med bestilling af 2. marts 2015 fremsendt en række supplerende spørgsmål til DCAs besvarelse af 17. februar Spørgsmålene samt de tilhørende besvarelser fremgår af nedenstående. BESVARELSE Spørgsmål A: Hvis det antages at % af de jordbrugere der anvender tidlig såning fortsætter med at så vinterafgrøder umiddelbart efter den 7. september, således at et større areal bliver sået tidligere end normalt, hvad burde omregningsfaktoren mellem efterafgrøder og tidlig såning så sættes til? (jf. SEGES forudsætninger for fastlæggelse af en omregningsfaktor på 1:2). Svar til spørgsmål A: Forudsætningerne for omregningsfaktoren mellem tidlig såning og efterafgrøder på 5:1 er bl.a. beskrevet i Thomsen et al. (2014) og Thomsen & Hansen (2014). Af Thomsen et al. (2014) fremgår, at den gennemsnitlige sådato for vinterhvede er bestemt til 23. september. Efterfølgende er en ikke-lineær sammenhæng mellem sådato og kvælstofoptagelse (Hansen et al., 2008) tilpasset forsøgsresultater med tidlig såning af vinterhvede (Thomsen & Hansen, 2014). Ud fra denne sammenhæng (Figur 1) kan den

14 øgede kvælstofoptagelse ved at fremrykke såtidspunktet bestemmes. Det er antaget, at den øgede kvælstofoptagelse svarer til den udvaskningsreducerende effekt af tidlig såning. Ved at sammenligne kvælstofoptagelsen ved den gennemsnitlige sådato den 23. september med optagelsen den 7. september er der ud fra funktionen i Figur 1 fundet, at fremrykningen af såningen vil betyde et meroptag på 7 kg N/ha (Thomsen & Hansen, 2014). Ud fra dette meroptag og ved indregning af det areal, der allerede nu sås før 7. september ( dødvægt ), er der fastlagt en omregningsfaktor på 5:1, hvor fem ha vinterhvede sået senest 7. september kan erstatte én ha efterafgrøde (Anonym, 2015). Figur 1. Principskitse af kvælstofoptagelse som funktion af sådato. Der er antaget en reduktion af kvælstofoptagelsen på 5 % pr. dags udsættelse af såningen (Hansen et al., 2008). Ved fastlæggelsen af omregningsfaktoren for tidlig såning blev der ikke taget ikke hensyn til, at såningen som regel må påbegyndes tidligere end 7. september, for at et givent areal kan være tilsået senest 7. september. Ligeledes blev der ikke taget hensyn til, at nogle landmænd eventuelt vælger at fortsætte såarbejdet, således at der reelt bliver sået et endnu større areal end det tilmeldte før den gennemsnitlige sådato 23. september. Nærværende besvarelse giver et estimat for, hvordan omregningsfaktoren påvirkes, hvis 50 eller 80 % af jordbrugerne, der anvender tidlig såning som virkemiddel, fortsætter med at så efter 7. september. Bag beregningerne ligger en række forudsætninger og antagelser, og beregningerne kan derfor alene betragtes som retningsgivende. Det forudsættes, at det alene er de jordbrugere, der er tilmeldt virkemidlet tidlig såning, der indgår i beregningerne, og at kun de kan påvirke den nuværende omregningsfaktor ved at fortsætte såarbejdet efter 7. september. Der er derfor taget udgangspunkt i de bedrifter, der tilmeldte sig virkemidlet tidlig såning i efteråret Der er gennemført beregninger af, hvilken betydning det vil have, hvis hhv. 50 og 80 % af disse fortsætter såarbejdet efter 7. september og indtil hele deres vinterhvedeareal er sået, dvs. indtil hhv. 50 og 80 % af de pågældende bedrifters resterende vinterhvedeareal er tilsået.

15 Bedrifternes samlede areal med vinterhvede i er fundet ud fra Enkeltbetalingsordningen ved anvendelse af de CVR-numre, som NAER fremsendte i forbindelse med besvarelsen i Thomsen et al. (2015). I Tabel 1 er vist data for bedrifter tilmeldt virkemidlet tidlig såning. Som det fremgår, var det gennemsnitlige jordareal for bedrifter tilmeldt tidlig såning i ha. Det gennemsnitlige totale vinterhvedeareal for bedrifterne i 2014 var 71 ha, hvoraf 35 ha blev sået tidligt (Tabel 1). Tabel 1. Oplysninger fra Enkeltbetalingsordningen om bedrifter der i 2014 havde anmeldt tidlig såning af vinterhvede som virkemiddel og oplysninger for de samme bedrifter de to foregående år. Bedrifter med tidlig såning i 2014 Alle bedrifter Antal bedrifter med tidlig såning som virkemiddel Totalt jordareal (ha) Totalt areal med vinterhvede (ha) Gennemsnitligt jordareal pr. bedrift (ha) Areal med tidlig såning (ha) Resterende areal med vinterhvede, der ikke blev sået tidligt (ha) Andel tidlig såning af totalt areal med vinterhvede (%) 50 Gennemsnitligt totalt areal med vinterhvede pr. bedrift (ha) Gennemsnitligt areal med tidlig såning pr. bedrift (ha) 35 Gennemsnitligt resterende areal med vinterhvede pr. 36 bedrift (ha) Det antages i det følgende, at såarbejdet fortsættes, indtil hhv. 50 og 80 % af det resterende vinterhvedeareal på ca ha er sået, svarende til hhv. ca ha (50 % fortsætter) og ha (80 % fortsætter) eller i gennemsnit hhv. 18 ha og 29 ha pr. bedrift. Da effekten af tidlig såning afhænger af såtidspunktet, er det i beregningerne nødvendigt at medtage, hvor lang tid det tager, at så et givent areal. Tidsforbruget afhænger imidlertid af såmaskinen (Anonym, 2014). I det følgende antages, at hver bedrift kan så 1,7 ha/time, dvs. at hver bedrift i løbet af en 8-timers arbejdsdag kan tilså ca. 14 ha. Herved kan det resterende gennemsnitlige areal på 36 ha sås i løbet af 2-3 dage. Det antages derfor, at det vil være praktisk muligt at så arealerne på hhv. 18 ha (50 % fortsat såning) og 29 ha (80 % fortsat såning) pr. bedrift i løbet af maksimalt 3 dage. Ud fra differencen mellem 23. september og datoen for, hvornår det resterende vinterhvedeareal for de tilmeldte bedrifter er tilsået, er effekten bestemt ud fra Figur 1. Kvælstofoptagelsen i perioden fra 7. september og indtil hhv. 50 og 80 % af det resterende vinterhvedeareal på de tilmeldte bedrifter er tilsået, skal, som det er tilfældet med såningen før 7. september, korrigeres for dødvægten dvs. for det areal, der alligevel ville være blevet tilsået i denne periode. Denne dødvægt er vurderet til 10 % under antagelse af, at de tilmeldte bedrifter tidligere har sået på de samme tidspunkter, som beskrevet i Thomsen et al. (2014). Effekten af dødvægten efter den 7. september er efterfølgende fratrukket effekten af det fortsatte såarbejde. Resultatet af enten 50 eller 80 % fortsættelse af såarbejdet er vist i Tabel 2 og Tabel 3.

16 Tabel 2. Beregning af omregningsfaktor for tidligt sået vinterhvede under forudsætning af, at 50 % af jordbrugerne fortsætter med at så med samme intensitet efter 7. september, indtil bedriftens resterende vinterhvedeareal er tilsået. Areal sået senest 7. september 2014 (ha) Resterende areal med vinterhvede, der ikke blev sået tidligt, alle bedrifter (ha) Fra Tabel % fortsat såning af resterende areal (ha) *0,5 ca Dødvægt dvs. areal sået før 7. september inden virkemidlet tidlig såning blev indført (ha) * Effekt af såning af ha senest 7. september fratrukket dødvægt (t N) 969 Afsluttet tidlig såning af de resterende ha (7. september + 3 dage) Effekt af at rykke såtidspunktet fra den 23. til den 10. september (kg N/ha) Aflæst på Figur 1 5,2 Dødvægt, dvs. andel af areal tidligere sået mellem 8. og 10. september * (%) sep. Reelt øget areal sået mellem 8. og 10. september (ha) 90 % af Effekt af øget areal sået mellem 8. og 10. september (t N) *5,2 390 Samlet effekt af tidlig såning fratrukket dødvægt fra før 7. september (t N) Effekt af tidligt sået vinterhvede ved 50 % fortsættelse af såning efter 7. september (kg N/ha) 1.359*1000/ ,4 Effekt af efterafgrøder (kg N/ha) 29 Omregningsfaktor, antal ha med vinterhvede sået senest 7. september som kan erstatte én ha efterafgrøder under forudsætning af, at 50 % fortsætter såningen af vinterhvede indtil bedriftens resterende hvedeareal er tilsået Thomsen et al. (2015). * Thomsen et al. (2014). Hansen & Thomsen (2014). 29/8,4 3:1 Tabel 3. Beregning af omregningsfaktor for tidligt sået vinterhvede under forudsætning af, at 80 % af jordbrugerne fortsætter med at så med samme intensitet efter 7. september, indtil bedriftens resterende vinterhvedeareal er tilsået. Areal sået senest 7. september 2014 (ha) Resterende areal med vinterhvede, der ikke blev sået tidligt, alle bedrifter (ha) Fra Tabel % forstsat såning af resterende areal (ha) *0,8 ca Dødvægt dvs. areal tidligere sået før 7. september (ha) * Effekt af såning af ha senest 7. september fratrukket dødvægt (t N) 969 Afsluttet tidlig såning af de resterende ha (7. september + 3 dage) 10. sep. Effekt af at rykke såtidspunktet fra den 23. til den 10. september (kg N/ha) Aflæst på Figur 1 5,2 Dødvægt, dvs. andel af areal tidligere sået mellem 8. og 10. september * (%) 10 Reelt øget areal sået mellem 8. og 10. september (ha) 90 % af Effekt af øget areal sået mellem 8. og 10. september (t N) *5,2 624 Samlet effekt af tidlig såning fratrukket dødvægt fra før 7. september (t N) Effekt af tidligt sået vinterhvede ved 80 % fortsættelse af såning efter 7. september (kg N/ha) 1.593*1000/ ,8 Effekt af efterafgrøder (kg N/ha) 29 Omregningsfaktor, antal ha med vinterhvede sået senest 7. september som kan erstatte én ha efterafgrøder under forudsætning af, at 80 % fortsætter såningen af vinterhvede bedriftens resterende hvedeareal er tilsået Thomsen et al. (2015). * Thomsen et al. (2014). Hansen & Thomsen (2014). 29/9,8 3:1

17 Som det fremgår af Tabel 2 og 3, reduceres omregningsfaktoren ved de her gennemførte beregninger fra 5:1 efter de nugældende regler til 3:1 i afrundede værdier for begge scenarier. Det skal bemærkes, at såningen i de her gennemførte beregninger er forudsat at foregå med en relativ høj intensitet efter skæringsdatoen 7. september. For beregninger af omregningsfaktorer på den beskrevne måde gælder, at der ikke er taget hensyn til den daglige udvikling i N-optag ved såning før 7. september, som fremgår af Figur 1. Den nugældende omregningsfaktor for såning senest 7. september på 5:1 tager altså ikke hensyn til, at en del af den tidligt såede hvede bliver sået endnu tidligere, hvor effekten er større på grund af den ikke-lineære sammenhæng. Effekten, og dermed omregningsfaktoren til efterafgrøder, er i princippet beregnet ud fra, at alle har sået den 7. september. Det tilsvarende gælder ved korrektion for dødvægten. De her gennemførte beregninger er ligeledes foretaget på den måde, at hele såarbejdet betragtes som værende udført den 10. september, hvor det 50 eller 80 % af det resterende areal med vinterhvede på ejendomme tilmeldt tidlig såning efterår 2014 anses for fuldt tilsået. Generelt gælder, at hvis der i de oprindelige beregninger var blevet taget hensyn til den daglige udvikling i N-optag, ville omregningsfaktoren til efterafgrøder reduceres ved en antagelse om lav såintensitet før den 7. september (dvs. såarbejdet er startet tidligt). Modsat ville en lav såintensitet af det fortsatte såarbejde (dvs. såarbejdet varer længe) efter den 7. september øge omregningsfaktoren. I de her gennemførte beregninger er der taget udgangspunkt i en relativ høj såintensitet efter 7. september (dvs. såarbejdet er hurtigt gennemført), hvilket altså er med til at minimere omregningsfaktoren. Det skal anføres, at ovenstående beregninger tager udgangspunkt i et enkelt år (2014), hvor de bedrifter, der tilmeldte sig virkemidlet tidlig såning, havde sået ca. 50 % af deres hvedeareal tidligt (Tabel 1). I andre år kan andelen af tidligt sået hvede af hele hvedearealet på bedrifterne være både større og mindre, og det vil påvirke de omregningsfaktorer, der beregnes ved hhv. 50 og 80 % fortsat såarbejde. Spørgsmål B: Kan man på baggrund af LOOP-data fra 2014 få en indikation af tidspunktet for såning af vinterhvede og evt. andre vinterafgrøder? Svar til spørgsmål B: I Thomsen et al. (2014) er præsenteret observationer fra LOOP vedr. såtidspunkter i hhv. vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale. For vinterbyg, vinterrug og triticale var der dog meget få observationer i forhold til vinterhvede. For vinterhvede var der observationer baseret på perioden For vinterbyg, vinterrug og triticale var såtidspunktet opgjort for , og antallet af observationer var hhv. 850, 131 og 326. LOOP-dataene fra 2014 vil kunne supplere de nuværende opgørelser, men der vil være tale om relativt få observationer, da der kun er tale om et enkelt år. Eksempelvis forelå der i 2012 kun 139 observationer for såtidspunket for vinterhvede (Thomsen et al., 2015), og det må forventes, at der vil være betydeligt færre observationer for de andre vinterafgrøder. Vi vurderer derfor, at LOOP-data fra 2014 ikke vil give en mere repræsentativ indikation af tidspunktet for såning i forhold til det, der er beregnet i Thomsen et al. (2014).

18 Spørgsmål C: Hvis der kun var tidlig sået omkring 15 % mere vinterhvede end før alternativet blev indført, hvor meget effekt ville der så mangle i forhold til effekten af de efterafgrøder alternativet skulle erstatte? Svar til spørgsmål C: Ifølge en prognose fra Danmarks Statistik, Statistikbanken, blev der i efteråret 2014 tilsået ha med vinterhvede. Ved tidlig såning på 15 % udgør arealet ha. Med en effekt på 7 kg N/ha svarer dette til en udvaskningsreduktion på 674 t N. Da dødvægten antages at svare til 168 t N (Thomsen et al., 2015), vil den udvaskningsreducerende effekt blive 506 t N (Tabel 4). Med en omregningsfaktor på 5:1, svarer de ha med tidlig såning til ha med efterafgrøder, som forventes at have en udvaskningsreducerende effekt på 559 t N. Ved tidlig såning på kun 15 % af vinterhvedearealet, vil der ifølge disse beregninger være en øget udvaskning på ca. 53 t N i forhold til de efterafgrøder, den tidlige såning erstatter. Til sammenligning viste tilsvarende beregninger med et tidligt sået vinterhvedeareal på ca. 25 % af arealet, at tidlig såning ville have en positiv effekt på udvaskningen på 27 t N (Thomsen et al., 2015). Tabel 4. Beregning af forventet udvaskningsreducerende effekt af tidlig såning, hvis 15 % af vinterhvedearealet bliver sået tidligt, dvs. senest 7. september. Areal tilsået med vinterhvede efterår 2014 (Danmarks Statistik, Statistikbanken) (ha) % af vinterhvedearealet sået tidligt (ha) Effekt af tidlig såning (kg N/ha) 7 Udvaskningsreducerende effekt af tidlig såning på 15 % af vinterhvedearealet (t N) 674 Areal sået før 7. september inden virkemidlet tidlig såning blev indført (Thomsen et al., 2014) (ha) Udvaskningsreducerende effekt af ha ( dødvægt ) (t N) 168 Udvaskningsreducerende effekt af tidlig såning uden dødvægt (t N) 506 Areal af 15 % tidligt sået vinterhvede modsvarer areal med efterafgrøder (omregningsfaktor 5:1) (ha) Forventet udvaskningsreducerende effekt af efterafgrøder (Hansen & Thomsen, 2014) (kg N/ha) 29 Udvaskningsreducerende effekt af erstattede efterafgrøder (t N) 559 Beregningerne i Tabel 4 er gennemført som i Thomsen et al. (2015), hvor arealet for dødvægten er sat til ha som estimeret i Thomsen et al. (2014) ud fra det gennemsnitlige hvedeareal på ha, hvor 3,6 % af arealet blev sået før 7. september. Det vil med 3,6 % af det oplyste areal på ha for 2014 (Tabel 1) svare til ca ha. Dødvægten vil altså være lidt mindre i forhold til tidligere beregninger. Anvendes denne værdi for dødvægt betyder det, at underskuddet ved at anvende tidlig såning på 15 % af arealet frem for efterafgrøder reduceres til 46 t. Tilsvarende vil der ved såning af ca. 25 % være en øget effekt på 33 t mod de beregnede 27 t N i Thomsen et al. (2015).

19 REFERENCER Anonym Håndbog til driftsplanlægning Faglig redaktion K. Jørgensen. Landbrugsforlaget. 208 sider. Anonym Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august til 31. juli Revideret februar g_om_goedsknings-_og_harmoniregler_nyeste.pdf Hansen, E.M., Thomsen, I.K Bilag 3. Efterafgrøder: Revurdering af udvaskningsreducerende effekt. I: Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (red.), Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA Rapport 052, s Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Pedersen, A.R., Hansen, P.K Vælg dyrkningsmetoder, som gavner kvælstofforsyningen. I: Sammendrag af indlæg: Plantekongres 2008, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet s Thomsen, I.K., Hansen, E.M Bilag 6. Tidlig såning af vintersæd. I: Eriksen, J., Jensen, P.N., Jacobsen, B.H. (red.), Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering. DCA Rapport 052, s Thomsen, I.K., Kristensen, I.T., Hansen, E.M., Vinther, F.P., Jørgensen, L.N., Kudsk, P Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning, som blev introduceret med virkning fra planåret 2014/15. Notat til NaturErhvervstyrelsen 17. februar Thomsen, I.K., Vinther, F.P., Hansen, E.M., Jørgensen, L.N., Kudsk, P Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10. Notat til NaturErhvervstyrelsen 5. marts pp.

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser

Læs mere

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Der er tidligere fremsendt to notater vedrørende denne bestilling, den 17. februar 2015 og den 2. februar 2016.

Der er tidligere fremsendt to notater vedrørende denne bestilling, den 17. februar 2015 og den 2. februar 2016. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Bestillingen: Evaluering af det nye virkemiddel tidlig såning på baggrund af vækstsæsonerne 2014/2015

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler

Læs mere

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer

Som svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning

Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Samarbejde mellem de to nationale centre i Science and Technology Snitflader og fælles processer i myndighedsrådgivning Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA Nationalt Center

Læs mere

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11 Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse

Læs mere

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen? at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Bidrag til besvarelse af tre spørgsmål til fødevareministeren stillet af Miljøudvalget NaturErhvervstyrelsen (NAER)

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om virkemidlers udbredelsespotentiale NaturErhvervstyrelsen (NAER) har i mail af 26. maj 2015

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen Spørgsmål vedrørende bekæmpelsesmuligheder og udbredelse af aksløberens larve. Landbrugs-

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858

Læs mere

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012 university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Emissionsbaseret regulering

Emissionsbaseret regulering Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016 Tillæg til Notat om omfordeling af arealdelen af husdyrgodkendelser i den nuværende regulering og ved forslag til ny husdyrregulering og effekter på kvælstofudledningen Notat fra DCE - Nationalt Center

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen

Læs mere

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Fødevarestyrelsen Vedrørende notat om prøvetagningsplan til undersøgelse af toksiske alger i Nordsøen i produktionsområder for søpølser

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.

AARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for effekt, dækningsgrad

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi.

Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. fastsættelse af plantetal ved kontrol af efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har den 4. november 2014

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder

Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse

Læs mere

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner

Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervsstyrelsen. Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG Til NaturErhvervsstyrelsen Notat om flyvehavrebekæmpelse i sædekorn Nærværende notat fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 23 17. september 2014 Indhold Aktuelt i marken Vi følger med i tidligt sået vintersæd Handel med pligtige efterafgrøder Vigtige datoer Aktuelt i marken Vejrudsigten lover dage med ca. 20

Læs mere

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden

Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden Dokumentation for genopretning af TN og TP data fra perioden 2007-14 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. oktober 2018 Søren E. Larsen Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Københavns Universitet. Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Københavns Universitet. Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen Københavns Universitet Kompenserende efterafgrødeordning Olsen, Jakob Vesterlund Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.

Læs mere

Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 22. januar 2015 Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Karen Søegaard,

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.

og nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Betydningen for kvælstofeffekten af efterafgrøder ved ændrede regler i forhold til etablerings-

Læs mere

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen

Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet

Læs mere

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Udvikling i aktivitetsdata og emission Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center

Læs mere

Lovefterafgrøder, markplan 2016

Lovefterafgrøder, markplan 2016 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut

Læs mere

Indtil da så bør reglerne om husdyrefterafgrøder integreres fuldt i de pligtige efterafgrøder, så der kan opereres med et sæt regler mindre.

Indtil da så bør reglerne om husdyrefterafgrøder integreres fuldt i de pligtige efterafgrøder, så der kan opereres med et sæt regler mindre. Dato 15. maj 2019 Side 1 af 7 Landbrugsstyrelsen Att.: miljobio@lfst.dk J.nr. 18-6110-000031 Cc: chbrpe@lfst.dk Høring over udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede

Læs mere