Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Transkript

1 Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig 0. Det afspejler, at man som udgangspunkt ikke kan måle produktivitetsvæksten i det offentlige på samme måde som i den private sektor. Den mere tekniske forklaring er, at offentlige serviceydelser generelt ikke afsættes på et marked, hvorfor der ikke eksisterer markedsmæssige priser og dermed heller ikke en markedsmæssig opgørelse af produktionsværdien (outputtet). Værdien af den offentlige produktion opgøres i stedet som udgifterne til de input, som er forbundet med produktionen, dvs. udgifter til løn, varekøb mv. Opgørelsesmetoden betyder, at produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor definitorisk opgøres til nul i nationalregnskabet (dvs. output sættes lig input). Udviklingen i BNP per indbygger kan derfor have en tendens til at undervurdere væksten, hvis der i realiteten er positiv produktivitetsvækst i det offentlige. Er produktivitetsvæksten eksempelvis på 1 pct. i det offentlige kan fejlen være på i størrelsesordenen 0,3 pct. Den relativt lave produktivitetsvækst i Danmark i forhold til de fleste andre OECD-lande de seneste år gælder imidlertid også, når man kun måler på den private sektor. Den lave produktivitetsvækst kan således ikke henføres til den offentlige sektor. Der arbejdes på at udvikle en ny metode til at opgøre den samlede offentlige produktion, som tager hensyn til produktivitet, jf. boks 1.

2 Boks 1. Ny metode til at opgøre den offentlige produktion Der arbejdes i øjeblikket på at udvikle metoder, således at opgørelsen af den offentlige produktion i Danmark kan baseres på det faktisk producerede output. Opgørelsen tager afsæt i mængder og beregnede enhedspriser for forskellige aktiviteter som eksempelvis antal operationer på hospitalerne eller pasning af ældre på plejehjem, og forventes indarbejdet i nationalregnskabet fra Herved er det muligt at opnå et mål for produktivitetsudviklingen i den offentlige sektor. Opgørelsen er dog behæftet med en del usikkerhed og løser ikke det grundlæggende problem, idet det stadigt er nødvendigt at anvende beregnede og ikke markedsbaserede priser. Derfor vil den opgjorte produktivitetsvækst heller ikke være helt sammenlignelig med den produktivitetsvækst, der opgøres for de markedsmæssige aktiviteter. Dertil kommer, at det er vanskeligt at måle kvaliteten af de offentlige ydelser, der leveres (lige som det i øvrigt også er for en række private ydelser og varer). Som følge af metodemæssige forskelle er resultatet desuden ikke direkte sammenligneligt med tilsvarende opgørelser af offentlig produktivitet i andre lande. På specifikke områder anvendes allerede i dag outputbaserede produktionsopgørelser i den offentlige sektor (men de indgår som nævnt ikke i Nationalregnskabet). Dette er blandt andet tilfældet på sundhedsområdet, hvor DRG-baserede produktionsopgørelser danner grundlag for analyser af produktiviteten på tværs af forskellige sygehuse. Udover produktivitetsopgørelser er der generelt stigende fokus på at måle resultaterne i den offentlige sektor, fx ved brug af brugertilfredshedsundersøgelser. Det er et af temaerne i regeringens Kvalitetsreform. Hvordan sikres en øget offentlig produktivitet i praksis? Uanset at det er svært at måle produktivitet i den offentlige sektor systematisk, gøres der en løbende indsats for at øge produktiviteten i den offentlige sektor. Blandt andet er der gennemført en række reformer, herunder: Strukturreformen Politireformen Domstolsreformen Universitetsreformen Større reformer af den offentlige opgaveløsning vil typisk have en implementeringshorisont, der strækker sig over flere år. De fulde produktivitetsgevinster af de gennemførte reformer vurderes derfor ikke at være realiseret endnu. Som en del af aftalen om kommunernes økonomi for 2009 enedes regeringen og Kommunernes Landsforening om, at der gennem omprioriteringer og bedre ressourceudnyttelse i kommunerne skal frigøres et råderum på 1 mia. kr. i 2009 stigende til 5 mia. kr. i Regeringen skal 2

3 i samarbejde med KL udarbejde konkrete forslag til statslige tiltag, der kan realisere halvdelen af potentialet i kommunerne (gensidighedsaftalen). Der findes en række forskellige effektiviseringstiltag, der med gode resultater har været benyttet til at øge den offentlige produktivitet. Af disse kan blandt andet nævnes: 1. Ny organisering: sikre at opgaverne løses det mest hensigtsmæssige og effektive sted i den offentlige forvaltning 2. Digitalisering: erstatte den manuelle sagsbehandling og kommunikation med digital sagsbehandling og kommunikation 3. Afbureaukratisering: forenkle eller helt afskaffe regler rettet mod offentlige myndigheders opgaveløsning 4. Forbedret indkøb: standardisering af varegrupper og indførelse af forpligtende indkøbsaftaler 5. Konkurrenceudsættelse: afklaring af opgavernes rette pris ved ekstern konkurrenceudsættelse 6. Best practice: identifikation og udbredelse af best practice på tværs af offentlige myndigheder Hertil kommer, at stramme udgiftsrammer kan bidrage til at sikre fokus på god resurseudnyttelse i den offentlige sektor. Det skal ses i lyset af, at konkurrence som er en central drivkraft bag innovation og vækst i den private sektor, herunder på grund af den enkelte virksomheds tilskyndelse til at sikre egen overlevelse og effektiv anvendelse af resurserne ikke kan spille den samme rolle i den offentlige produktion. Det vil ofte være relevant at kombinere flere af effektiviseringstiltagene. Sådanne initiativer af generel karakter bør endvidere suppleres med et systematisk og sektor/-områdespecifikt arbejde med løbende at effektivisere den offentlige opgavevaretagelse. 3