Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Transkript

1 Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer November 2012

2 Definition Klinisk retningslinje Systematisk udarbejdede retningslinjer der bruges af klinikere og patienter, når de træffer beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. Retningslinjen kan være en del af patientforløbsbeskrivelsen og er baseret på bedste videnskabelige grundlag (evidensbaseret viden) (Sundhedsstyrelsen. Patientforløb og kvalitetsudvikling,1999). En klinisk retningslinje skal afdækker evidensen (videnskabelige viden) om et emne, men er IKKE en instruks. En retningslinje danner baggrund for en instruks.

3 Processen Identificering af problemstilling Forhåndssøgning Udarbejdelse af fokuserede spørgsmål Udarbejdelse af søgestrategi Systematisk litteratursøgning Vurdering af litteratur Inkludering af litteratur Ekskludering af litteratur Resumering i evidenstabel Udarbejdelse af anbefalinger

4 Manual Findes her:

5 Produktet: En klinisk retningslinje (s. 2 i manual)

6 Forhåndssøgning Første gang foretaget for 2013 retningslinjer Baseret på relevante emner diskuteret i koordinationsgruppen Formål at afdække evidensen for et givent emne (problem med lav evidens før)

7 Metode (s. 2 i manual)

8 Metode: PICO

9 PICO (Fokuseret spørgsmål) PICO (s. 13 i manual) Population Intervention Control (reference) Outcome (udfald/effekt) Eksempel på PICO GODT: Hvilken evidens er der for, at målrettet information om delirium i forhold til ingen information reducerer følelsesmæssig belastning hos pårørende til palliative kræftpatienter? DÅRLIGT: Hvilken evidens er der for at information til pårørende til palliative kræftpatienter har en effekt?

10 PICO (Fokuseret spørgsmål) PICO har betydning for Søgetermer Udvælgelse af litteratur Inklusions og eksklusionskriterier Anbefalinger

11 s. 14 i manual Andre eksempler på PICO

12 Metode: Strategi for systematisk litteratursøgning

13 Strategi for systematisk litteratursøgning S i manual Formål: at finde litteratur der kan besvare PICO og litteratur, der kan anvendes i baggrunden Beskrives så andre kan gentage søgningen

14 Strategi for systematisk litteratursøgning 1. Søgetermer information reducerer følelsesmæssig belastning pårørende palliativ delirium

15 Strategi for systematisk litteratursøgning 2. Databaser 3. Afgrænsninger (limits) Alder Sprog Studiedesign Årstal 4. Tidspunkt for søgning

16 Strategi for systematisk litteratursøgning 5. Inklusions og eksklusionskriterier 6. Hvordan litteratur er vurderet (læst og vurderet af 2 personer) 7. Hvordan udvalgt ved uenighed

17

18 Udvælgelse og vurdering af litteratur

19 Udvælgelse af litteratur 1. Til baggrund Alle typer studier, rapporter osv. 2. Til litteraturgennemgang (anbefalinger) Kun kvantitative studier

20 Udvælgelse af litteratur (1) 1. Baggrund (s. 8-10) Problemstilling Forekomst/stigning af problem fx antal med delirium alvorlighed af problem for patient og samfund (konsekvenser) Patientens (og pårørendes) perspektiv Patientens erfaring, oplevelser mv. Leder frem til hvad der er behov for at undersøge fx medicin x (vs. Placebo)

21 Udvælgelse af litteratur (2) 2. Til litteraturgennemgang (anbefalinger) der besvarer forskningsspørgsmål Ud fra forskningsspørgsmål og inklusions og eksklusionskriterier Palliative patienter over 18 år Undersøgelser i sekundær sektoren Delirium Medicin X overfor placebo

22 Udvælgelse af litteratur titel abstract (resume) Fuldtekst udfyld Flowchart

23 Flowchart (dyspnø)

24 Vurdering af litteratur der kan besvare PICO Evidensniveau (i litteraturgennemgang og evidenstabel) Evidensstyrke (i anbefalinger) Studiets kvalitet (i evidenstabel)

25 Evidensniveau og evidensstyrke (s. 17 i manual)

26 Studiets kvalitet: Checklister Findes på:

27 Eksempel på første del af checkskema (RCT)

28 Noter til checkskema (RCT)

29 Vurdering af kvalitet Dette kan ses i noterne til de forskellige tjekskemaer

30 Litteraturgennemgang

31 Manual s. 12 Litteraturgennemgang

32 Evidenstabel (dyspnø) Se skabelon her:

33 Anbefalinger

34 Eksempel på anbefalinger Nedgradering af evidensstyrke, hvis kvalitet er + (ikke ++). NB. Evidensniveau nedgraderes aldrig. Ved evidensstyrke A, så skrives der bør eller skal i anbefalinger

35 Eksempel fra Dyspnø gruppe

36 Eksempel: Interventioner til pårørende Sygeplejersker kan give mundtlig information om delirium (suppleret med skriftlig efter ønske) til pårørende til palliative kræftpatienter (35) (III) C. Informationen kan indeholde en forklaring på hvad delirium er, dets symptomer, årsager og behandlinger samt forslag til hvordan en pårørende bedst agerer, hvis den palliative patient bliver deliriøs.

37 Monitorering

38 Moniterering Formål: At kunne måle om/i hvor høj grad anbefaling efterleves Standard: andel anbefaling som minimum skal opfyldes for (kvalitetsmål/ønske) Indikator: andel der opfylder anbefaling Monitorering: Hvordan registreres det, om anbefaling opfyldes

39 Eksempel på monitorering Anbefaling: Sygeplejersker kan give mundtlig information om delirium (suppleret med skriftlig efter ønske) til pårørende til palliative kræftpatienter (35)(III)C. Standard: 90 % af pårørende til palliative kræftpatienter skal have modtaget mundtlig (og efter ønske skriftlig) information om delirium indenfor 24 timer. Indikator: andel pårørende der har modtaget information om delirium indenfor 24 timer. Monitorering: I den elektroniske patientjournal/plejeplan skal der dokumenteres om der er informeret indenfor 24 timer.