Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Transkript

1 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal bringe skatten på arbejde ned. FTF ser positivt på en omlægning af skatten fra arbejde til immobile skatteområder, herunder også energi og miljøafgifter. Dog er den sociale profil i omlægningen problematisk. Regeringen ønsker samtidig med at skattestoppet bevares at nedsætte skatten på arbejde. Nedsættelsen af skatten på arbejde ønsker Regeringen at finansiere gennem en skatteomlægning, der ikke begrænser råderummet til finansiering af velfærd. Indholdet i skatteændringen Skattestoppet fastholdes frem til 215 Skatten på arbejde bliver nedsat med 1 mia. kr. finansieret gennem en omlægning af skatter og afgifter samt øget arbejdsudbud Det særlige beskæftigelsesfradrag bliver forhøjet med 2,5 til 4,7 pct. Det maksimale fradrag forhøjes fra 7.7 til 14.5 kr. Det er især til gavn for dem med de laveste arbejdsindkomster Omkring 5. skatteydere slipper for at betale mellemskat. Grænsen for at betale mellemskat forhøjes fra 34.2 til kr. Omkring 14. skatteydere slipper for at betale topskat. Grænsen for at betale topskat forhøjes fra 365. kr. til kr. Det betyder, at skatten af den sidst tjente krone kommer under 45 pct. for de fleste med almindelige indkomster Forslaget betyder, at en familie, hvor ægtefællerne tjener fx 25. og 35. om året, umiddelbart får en samlet lettelse i indkomstskatten på omkring 4.1 kr. altså omkring 34 kr. om måneden Den automatiske regulering af bruttoskatten (arbejdsmarkedsbidraget) bliver sat ud af kraft, blandt andet for at undgå fremtidige forhøjelser af bidraget i en situation med svage konjunkturer og højere ledighed Pensionister og andre modtagere af overførsler får et ekstraordinært løft i deres overførselsindkomst i 28 FTF-vurdering FTF er enig at det er vigtigt at nedsætte skatten på arbejde. FTF er samtidig helt enig i at tiden ikke er til at give ufinansierede skattelettelser. Dels fordi det vil indskrænke råderummet til offentlig velfærd dels fordi den danske økonomi befinder sig tæt på kapacitetsgrænsen og en ufinansieret skattelettelse kunne medvirke til en overophedning af økonomien.

2 2 FTF er imidlertid ikke tilfreds med at Regeringen har tænkt sig at fastholde skattestoppet frem til 215. Skattestoppet er reelt en hindring for løbende at tilpasse skattesystemet den økonomiske udvikling og har samtidig resulteret i at kommunernes økonomi - og dermed deres mulighed for at tilpasse serviceniveauet - fastlåses. Derudover har skattestoppet den fordelingseffekt at det har størst skattelettende virkning for de bedst stillede grupper, hovedsaglig pga. af den begrænsende virkning på boligbeskatningen. FTF har peget på, at en nedsættelse af skatten på arbejde burde foretages via begrænsning i mellemskatten, bl.a. fordi Det økonomiske Råd har beregnet, at det er her at effekten på arbejdsudbuddet er størst. FTF er derfor positive overfor at Regeringen ikke udelukkende har fokuseret på reducering af topskatten som mange erhvervsorganisationer og Cepos har peget på, men har lavet en mere bred lettelse af skatten. Kun 4 pct. af FTF erne betaler topskat og vil derfor opnå lettelse, når grænsen for topskat rykkes. Derimod er der ca. 6 pct. af FTF erne der betaler mellemskat og som så altså vil opnå skattelettelse udover den lettelse de opnår via forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, jfr. FTF-notat om FTF ernes skatteforhold. Det skal dog understreges, at skatteudspilet finansieringsmæssigt har en skæv profil med kun begrænsede skattelettelser for de dårligst lønnede. I stedet for skattelettelser ville arbejdsmarkedsbidraget alternativt kunne være brugt til forbedret velfærd.

3 Notat MELA FTF ernes skatteforhold Notatet belyser FTF ernes skattebetalinger (personskat) i 25. Næsten 6 pct. af FTF erne betaler mellemskat og 4 pct. betaler topskat. Der er en klar sammenhæng mellem størrelsen af indkomstbeskatningen og betalingen af ejendomsværdiskat. FTF har fået foretaget en særkørsel i Danmarks Statistik om FTF ernes personskatteforhold i 25 (seneste offentliggjorte skatteoplysninger). Hensigten med særkørslen er at skabe et overblik af størrelsen og sammensætningen af FTF ernes personskattebetalinger. Et overblik, der skal danne udgangspunkt for en formulering af FTF s holdninger på skatteområdet. Undersøgelsen dækker FTF ere, der er medlem af de fem FTF-a-kasser i 25 og som har været i beskæftigelse hele året. Undersøgelsen beskriver således ikke skatteforholdene for personer, der har været ledig eller på anden måde uden for beskæftigelse i kortere eller længere tid i 25 og som i den periode har modtaget dagpenge eller andre former for overførselsindkomst. Undersøgelsen dækker både deltids- og fuldtidsbeskæftigede. Undersøgelsen betragter FTF ernes indkomst, men ikke evt. ægtefælles skatteforhold. Udover at give et samlet billede af FTF ernes skatteforhold, giver undersøgelsen også et billede af skatteforholdene i de enkelte A-kasser. For FTF-A gælder, at medlemmerne er opdelt i to grupper - medlemmer beskæftiget i finanssektoren og øvrige medlemmer. Notatet belyser størrelsen af FTF ernes samlede personlige indkomstbeskatning, mellemskat, topskat, ejendomsværdiskat. Derudover belyses sammenhængen mellem størrelsen af mellemskat/topskat og ejendomsværdiskat. Samlet indkomstskat Undersøgelsen beskriver personskatteforholdene for knap 29. beskæftigede FTF ere i 25 (seneste offentliggjorte skatteoplysninger). FTF erne betaler i gennemsnit næsten 97. kr. i indkomstskat. Der er en vis spredning i skattebetalingen inden for FTF-området. Hovedparten af FTF erne - 58 pct. - betaler mellem kr. i indkomstskat, og 24 pct. betaler mellem kr. om året i skat. 1 pct.

4 4 betaler mere end 15. kr. i skat om året. Og kun 3 pct. har så lille en indkomst, at de betaler under 25. kr. om året. I bilag 1 er spredningen Spredningen i FTF ernes skattebetaling slår igennem i A-kasserne. Det er pædagogerne i BUPL-A, der betaler mindst i indkomstskat i gennemsnit 73.4 kr. i 25. Den højeste skattebetaling leveres af medlemmer i PROSA, der i gennemsnit betaler ca. 14. i indkomstskat. I bilag 1 er fordelingen af skattebetalingerne for de enkelte A-kasser vist. FTF'ernes gennemsnitlige indkomstskattebetaling fordelt på A-kasse, 25 FTF i alt BUPL-A DSA DLF-A FTF-A uden finanssektoren Finanssektoren i FTF-A PROSA Andel FTF'ere fordelt efter størrelse af samlet indkomstskat, 25 Pct mindst 3. Mellemskat Personer med en personlig indkomst (plus positiv nettokapitalindkomst) større end kr. (25) betaler mellemskat. Skattesatsen for mellemskat er 6 pct. 59 pct. af FTF erne betaler mellemskat og de betaler i gennemsnit ca. 4.8 kr. i 25.

5 5 FTF'ernes gennemsnitlige betaling af mellemskat fordelt på A-kasse, 25 FTF-A FTF i alt BUPL-A DSA DLF-A uden finanssektoren Finanssektoren i FTF-A PROSA Procent Betaler mellemskat Betaler ikke mellemskat Gennemsnitlig mellemskattebetaling kroner Alle Blandt dem som betaler mellemskat Andelen, der betaler og størrelsen af mellemskatten i de enkelte A-kasser afspejler indkomstforskellene mellem faggrupperne som A-kasserne typisk repræsenterer. Den mindste andel, der betaler mellemskat findes blandt pædagogerne. Her betaler 34 pct. mellemskat og de betaler i gennemsnit i 2.45 kr. I modsatte ende af skalaen er medlemmerne i PROSA, hvor 79 pct. betaler mellemskat og i gennemsnit knap 8.6 kr. årligt. En næsten lige så stor andel blandt folkeskolelærerne betaler mellemskat nemlig 74 pct. Andelen i faggruppe, der betaler mellemskat og størrelsen af den gennemsnitlige skattebetaling følges ikke altid proportionalt ad. Der er fx. næsten lige som mange folkeskolelærere, der betaler mellemskat som blandt IT-ansatte hhv. 74 og 79 pct. Folkeskolelærerne betaler imidlertid i gennemsnit under halvdelen i mellemskat sammenlignet med IT-ansatte - hhv. 3.7 og 8.6 kr. Det afspejler, at begge faggrupper har indkomst, hvor hovedparten skal betale mellemskat men IT-ansatte tjener bare forholdsvis mere. Det ses også, at medlemmer i FTF-A og i finanssektoren i gennemsnit betaler mere i mellemskat end blandt folkeskolelærere, men at en mindre andel betaler mellemskat. Det afspejler, at indkomstspredning inden for FTF-A og finanssektoren er større end blandt folkeskolelærerne. Se bilag for spredning i mellemskat for de enkelte a-kasser. Andel FTF'ere fordelt efter størrelse af mellemskat, 25 Pct Mindst 25.

6 6 Der er en relativ lille spredning i størrelsen af mellemskat blandt FTF-gruppen, der betaler mellemskat. Det hænger sammen med, at skattesatsen på 6 pct. Den forholdsvis lave skatteprocent indebærer, at kun en lille del af indkomsten går til skat. Selv forholdsvis store indkomstforskelle indebærer således ikke store skatteforskelle. 1 pct. af FTF ere betaler mellem 1-1. kr. i mellemskat. Det er mindre 1 kr. om måneden i mellemskat. 3 pct. betaler mellem kr. i mellemskat og godt 11 pct. betaler mellem kr. i mellemskat. Kun 6 pct. af FTF ere betaler mere end 1. kr. i mellemskat. Ændring af beløbsgrænse Personer, der har en personlig årlig indkomst under kr. betaler ikke mellemskat. Hvis denne beløbsgrænse blev hævet, ville færre betale mellemskat. Topskat Personer med en personlig indkomst (plus positiv nettokapitalindkomst og positiv pensionsindbetalinger) større end kr. (25) betaler topskat. Skattesatsen er 15 pct. 4 pct. af FTF erne betalte i 25 topskat og betalte i gennemsnit 1.9 kr. i topskat. Der er et stort spænd mellem andelen i det enkelte A-kasser, der betaler topskat. Igen er andelen mindst blandt pædagogerne - kun 13 pct. betaler topskat og højest blandt IT-ansatte i PROSA, hvor 73 pct. betaler topskat. I mellemposition ligger de øvrige A-kasser. Omkring halvdelen af folkeskolelærere og ansatte i finanssektoren betaler topskat. Den gennemsnitlige topskattebetaling er imidlertid dobbelt så stor for ansatte i finanssektoren end blandt folkeskolelærere. Det vidner om højere indkomst i finanssektoren end på undervisningsområdet. FTF'ernes gennemsnitlige betaling af topskat fordelt på A-kasse, 25 FTF-A FTF i alt BUPL-A DSA DLF-A uden finanssektoren Finanssektoren i FTF-A PROSA Procent Betaler topskat Betaler ikke topskat Gennemsnitlig topskattebetaling Kroner Alle Blandt dem som betaler topskat Der er langt større spredning i størrelsen af topskat mellem FTF erne end ved mellemskat. Det afspejler, at topskattesatsen er 15 pct. mod mellemskattens 6 pct. Størstedelen af de FTF ere, der betaler topskat, betaler mellem kr. om året. Det drejer sig om 13 pct. af FTF erne. Den næststørste FTF-gruppe, svarende til 8 pct. af FTF erne, betaler mellem kr. i årlig topskat. 4

7 7 pct. af FTF ere betaler mere end 25. kr. i mellemskat. 5 pct. af FTF ere betaler mellem 1-1. i topskat. Andel FTF'ere fordelt størrelse af topskat, 25 Pct Mindst 5. Ændring af beløbsgrænse Personer, der har en personlig årlig indkomst under kr. betaler ikke mellemskat. Hvis denne beløbsgrænse blev hævet, ville færre betale mellemskat. En stigning i beløbsgrænsen til 35. kr. vil betyde, at 23 pct. af FTF erne ville betale mellemskat. Det er 17 pct. point færre end i dag. Hvis beløbsgrænsen stiger til 4. vil 14 pct. af FTF erne betale topskat.

8 8 Ejendomsværdiskat Hovedreglen i ejendomsværdibeskatningen er, at skatten for helårsboliger udgør 1 pct. af ejendomsvurdering. Ejendomsvurderingen kan dog kun stige med 5 pct. om året pga. skattestoppet. For den del af ejendomsværdien, der overstiger ca. 3 mio. kr. er skattesatsen 3 pct. Der er skattenedslag på,2 i skatteprocenten samt et yderligere fradrag på max. 1.2 kr. til personer, der har boet i samme ejerbolig før pct. af FTF erne betaler ejendomsværdiskat og bor således i egen bolig og/eller har sommerhus. FTF erne betaler i gennemsnit 5.7 i ejendomsværdiskat. Ejendomsværdiskatten beregnes af den andel af boligen man ejer. FTF'ernes gennemsnitlige betaling af ejendomsværdiskat fordelt på A-kasse, 25 FTF-A FTF i alt BUPL-A DSA DLF-A uden finanssektoren Finanssektoren i FTF-A PROSA Procent Betaler ejendomsværdiskat Betaler ikke ejendomsværdiskat Gennemsnitlig ejendomsværdiskat Kroner Alle Betaler ejendomsværdiskat Med en ejerskatteprocent på 1 pct. svarer 5. i ejendomsværdiskat til en ejendomsvurdering på 5. kr. Med en skatteprocent på,8 pct. svarer en skattebetaling på 5. til boligværdi på ca. 62. kr. Set i forhold til beskrivelser af ejendomsmarkedet forekommer en gennemsnitlige ejendomsværdibeskatning på 5.7 forholdsvis lille. Det skal dog sættes i forhold til at ejendomsværdiskatten beregnes af den andel af boligen man ejer. De fleste par/ægtepar ejer 5 pct. hver af ejendommen. For ægtepar er ejendomsværdiskatten dermed i gennemsnit 11.4 kr. og ejendomsvurderingen tilsvarende højere. Dertil kommer, at ejendomsværdibeskatningen er underlagt skattestoppet. Det betyder, at grundlaget for beskatningen - ejendomsvurderingen kun er steget med max. 5 pct. årligt siden indførelsen af skattestoppet i 21/2. Det er i denne periode huspriserne er vokset meget voldsomt. Der er stort set lige store andele, der betaler ejendomsværdiskat i de enkelte A- kasser. Det spænder fra 58 pct. blandt pædagogerne over 66 pct. blandt sygeplejerskerne og medlemmer i FTF-A til 7 pct. blandt medlemmer i DLF/a, PRO- SA og finanssektoren. Den gennemsnitlige ejendomsværdiskat i A-kasserne spænder fra ca. 4.9 kr. blandt pædagogerne til ca. 6.8 i PROSA. Der er således et forholdsvist lille spænd, men størrelsesforholdet mellem de enkelte A-kasser afspejler de tidligere nævnte indkomstforskelle mellem kasserne.

9 9 Spredning i ejendomsværdiskat inden for FTF-gruppen fremgår af nedenstående graf. Godt 3 pct. af FTF erne betaler under 5. i ejendomsværdiskat. Den forholdsvis begrænsede ejendomsværdi kan dække over nogle af de forhold som blev oplistet ovenfor. Dertil kommer at Knap 3 pct. af FTF erne betaler mellem i ejendomsværdiskat. Der er kun 7 pct. af FTF erne betaler mere end 1. i ejendomsværdiskat. Andel FTF'ere fordelt efter størrelsen af ejendomsværdiskat, 25 Pct _ Mindst 15. Sammenhæng mellem ejendomsværdiskat og top- og mellemskat