Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj. Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune

Transkript

1 Dokumentation og kvalitetssikring af sundhedsydelser i kommuner -KOALA som argumentationsværktøj Sundhedschef Lene Jensen, Randers Kommune

2 Program Generelt om KOL i Randers Hvad er KOALA og hvad dokumenterer vi Hvad har vi øvrig dokumentation KOL KOALA og hvad bruger vi det til Styrker og svagheder ved KOALA Konklusion og et KOALA-perspektiv

3 Generelt om KOL i Randers Antal voksne borgere med luftvejssygdomme (bronkitis, for store lunger og rygerlunger) i 2010 (4%)?? med KOL i DK ca borgere med KOL i Rds Udvikling i sundhedsprofil : -0,6% (- signifikant) Antal henviste i til Randers Sundhedscenter: 2007: : : : : 49 (+16)

4 Generelt om KOL i Randers Forløbet Et forløb på 8 uger, hvor formålet er at øge viden om KOL, at forbedre den fysisk formåen og lære at håndtere åndenød. Målet er, at borgeren får lettere ved at klare sin dagligdag. Der trænes 2 gange om ugen på hold i en time. Derefter en times undervisning. Undervisere er fysioterapeuter, ergoterapeut, læge, sygeplejerske, diætist og rygestopinstruktør. Efter rehabiliteringsforløbets afslutning kan træningen fortsætte på 3 områdecentre (ældreområdet) i 1 år, ca. 90 % benytter dette tilbud.

5 Hvad er KOALA og hvad dokumenterer vi? Hvad er KOALA: national database (kvalitetssikringsaktivitet på sundhedscentre og sygehuse). Hvad registrerer vi i Randers: Aktive rygere, bmi, 6 min. Gangtest, 15D score, VAS, exsabertioner, sygehusindlæggelser, comorbiditet, medicin etc) Minus fedtfri masse, fedt%, shuttle walk og copm (for tidskrævende og shuttle walk ikke egnet til borgere med moderat KOL) Hvem registrerer og hvor ofte En fysioterapeut i samarbejde med to kolleger (gangtest ; lungefunktion & interview; dok.) Ved holdstart, 8 uger, 3 md og 12 md. Hvor meget tid går der til dokumentation og opfølgning: 1 time og 40 min pr. borger Start: 1 terapeut 1 time pr. borger 8 uger: 20 min. pr. borger 3 og 12 md: 20 min pr. borger

6 Hvad har vi af øvrig dokumentation - KOL? Øvrige dokumentation Sundhedsprofil HHDD (sundhedsvaner og sygdom) Tilfredshedsmålinger i Randers Sundhedscenter / elektronisk Monitorering forløbsprogram Organisatoriske sammenhænge og sektorovergange Opnået sundhedstilstand Pt. Oplevelse af sammenhæng Økonomiske konsekvenser Sundhedsledelsesinformation - Rehfeldløsning (ressourcetrækket)

7 KOALA - og hvad bruger vi det til? Borgeren/individniveau effekt over tid samtale med borger / opfølgning nye mål KOL-forløb i sc. kvalitetssikring af tilbud Færre rygere Færre indlæggelser Bedre mestring etc. Er vi under/over landsgns.? Samarbejde på tværs af sektorer Afrapportering til det politiske give viden, sikre fokus og opbakning Effekt og ressourcer - udvikle/afvikle tilbuddet (men!)

8 Styrker og svagheder ved KOALA Styrker Relevante og validerede måleredskaber enighed blandt fagfolk Enkelt at afrapportere i hurtigt at lære Er ovre børnesygdommene Man kan udskrive rapporter for hver enkelt borger (sende til egen læge), rapporter for forløb etc. Man kan bruge den til kvalitetssikring på individniveau, gruppeniveau og til benchmarking Svagheder Forholdsvist lille N og især over tid (jf. frafald) vi får fingerpeg men ikke statistisk sikkerhed Ikke alle kommuner deltager Ikke alle kommuner måler langtidseffekten og effekten viser sig mest på den lange bane (? eller vi kan ikke se det) Der er ingen stopklods for at kunne komme videre i programmet man kan springe variable over Tidskrævende varme/kolde hænder Vi har også brug for anden form for dokumentation hvad har vi af samlede omkostninger se indsats/effekt/ressourcer i helhed (den samf.økonomiske analyse) (Et instrument udviklet af medicinalindustrien)

9 Konklusion og et KOALAperspektiv Vi bruger tid og ressourcer på KOL-forløb (investering) => vi skal stille krav til dokumentation og kvalitet, så vi kan dokumentere at det har effekt og at der er kvalitet i vores tilbud Flere systemer, tidskrævende =>behov for prioritering? Det virtuelle hospital stiller det nye krav til samspil på tværs, herunder krav til dokumentation/ kvalitetssikring Har vi brug for et nationalt monitoreringsredskab? Demografi Kontaktmønstre (hele sundhedssektoren) Det samlede ressourcetræk Genindlæggelsesfrekvens Patientilfredshed