Projekt tidlig og målrettet indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt tidlig og målrettet indsats"

Transkript

1 Projekt tidlig og målrettet indsats Midtvejsrapport. Ringsted Kommune Marts 2010

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Præsentation af mål og succeskriterier Resultater Mål 1: at øge fagligheden blandt personalet Antal visitationer Plejepersonalets faglige redskaber Teamleder om plejepersonalets faglige redskaber Borgerens inddragelse i hjælp-til-selvhjælp Mål 2: at skabe mere sammenhæng i plejen Borgers mål kendte for plejepersonalet Borger kan se formål med indsatsen Mål 3: at øge graden af selvhjulpenhed Borgerens funktionsniveau Ydelses-tid Konklusion...13 Bilag...14 Mål 1: at øge fagligheden blandt personalet Antal visitationer Plejepersonalets faglige redskaber Teamleder om plejepersonalets faglige redskaber Borgerens inddragelse i hjælp-til-selvhjælp...15 Mål 2: at skabe mere sammenhæng i plejen Borgers mål kendte for plejepersonalet Borger kan se formål med indsatsen...18 Mål 3: at øge graden af selvhjulpenhed Borgerens funktionsniveau Ydelses-tid

3 1. Indledning I december 2007 blev Ringsted Kommune bevilget et tilskud til Projekt tidlig og målrettet indsats. Hensigten med projektet er at få et øget fokus på de kompetencer og funktioner, som borgeren har, og inddrage borgeren i varetagelsen af de opgaver, som er i dennes hjem. Borgeren skal med andre ord tage aktivt del i varetagelsen af opgaverne i det omfang, borgeren kan dette. Dermed gøres op med den hidtidige tilgang, hvor der ofte var fokus på borgerens manglende kompetencer og funktioner, og hvor bevillingen af ydelser havde et kompenserende udgangspunkt. I nogle tilfælde kunne hjælpen fortsætte uændret igennem længere perioder, selv om borgerens funktionsniveau reelt ændrede sig undervejs. Med Projekt tidlig og målrettet indsats er det hensigten at ændre kulturen i den kommunale ældrepleje ved at anlægge et nyt perspektiv. Det indebærer en række udfordringer for de parter, der er involveret i projektet: Visitator skal have et større fokus på, om borgeren på sigt vil være i stand til at tage del i udførslen af opgaver. Ved at tage udgangspunkt i de kompetencer og funktioner, som borgeren har, vurderer visitator, om borgeren via Projekt tidlig og målrettet indsats kan udvikle disse og derigennem selv varetage de opgaver, der er i borgerens hjem. For at understøtte dette skal visitator udarbejde formål og mål for ydelsen. Samtidig bevilges hjælpen ikke som en kontinuerlig ydelse, men derimod tidsbegrænset for løbende at sikre, at bevillingen er i overensstemmelse med borgerens behov. Plejepersonalet skal fortsat tage udgangspunkt i de ydelser, som de jf. bevillingen skal varetage, men med samtidig inddragelse af de formål og mål, som visitator har udarbejdet. Er der eksempelvis opstillet et mål om, at borgeren på sigt skal varetage støvsugningen, skal denne opgave ikke ydes for borgeren, men varetages med størst mulig inddragelse af borgeren ud fra dennes kompetencer og funktioner. Borgeren vil opleve i langt højere grad at blive inddraget i opgavevaretagelsen. Dette gøres ud fra en holdning om, at borgeren har ansvaret for sit eget liv og dermed naturligt har opgavevaretagelsen. Visitator vurderer, hvorvidt borgeren gennem deltagelse i projektet kan øge sit funktionsniveau for derved igen, helt eller delvist, at varetage opgaven. Denne midtvejsrapport giver en status over projektet, herunder de erfaringer, der på nuværende tidspunkt (marts 2010) er gjort. 3

4 2. Præsentation af mål og succeskriterier Midtvejsrapportens indhold knytter sig til projektbeskrivelsen, hvori projektets succeskriterier er skitseret i form af 3 mål med tilhørende delmål. Mål 1: at øge fagligheden blandt personalet. 1. Antallet af midlertidige og tidsbegrænsede visitationer er øget med 15 %. Det har tidligere været praksis, at hjælpen blev bevilget uden at afgrænse denne tidsmæssigt. Dette medførte, at ved ændrede funktioner og dermed ændrede behov, var behov og bevilling ikke overensstemmende. For at sikre denne sammenhæng, skal der i projektets sammenhæng løbende følges op på den enkelte borgers situation, og der forventes en stigning af midlertidige og tidsbegrænsede visitationer på 15 %. 2. Plejepersonalet oplever at have de nødvendige faglige redskaber i dagligdagen til at yde den aktiverende pleje. For at kunne inddrage borgeren i opgavevaretagelsen blev der, jf. projektbeskrivelsen, afviklet undervisning for at give plejepersonalet de nødvendige faglige redskaber. Plejepersonalet blev forud for denne undervisning og efter 6 måneder bedt om at udfylde et spørgeskema, og ved at sammenligne de to sæt spørgeskemaer blev det muligt at afklare, hvorvidt plejepersonalet oplevede at have tilegnet sig de nødvendige faglige redskaber igennem projektperioden. 3. Teamledere oplever, at plejepersonalet har de nødvendige faglige redskaber i dagligdagen til at yde den aktiverende pleje. Også teamlederne har forholdt sig til plejepersonalets faglighed, jf. punkt 2 ovenfor. 4. Interview med stikprøveudvalgte borgere for at afklare, i hvilket omfang plejepersonalet inddrager borgeren i forhold til princippet om hjælp-til-selvhjælp. Nogle få borgere blev udvalgt til en snak om, hvorvidt de blev inddraget i opgavevaretagelsen. 4

5 Mål 2: at skabe mere sammenhæng i plejen. 1. Plejepersonalet oplever, at der er tydelige kendte mål for alle borgerens ydelser, og at borgeren er aktiv, der hvor livet leves. Visitator skal i forbindelse med bevillingen af ydelser udarbejde formål og mål for ydelsen. Det er disse, plejepersonalet skal omsætte til konkrete handlinger i samarbejde med borgeren. Det er således vigtigt, at målene er tydelige og kendte. 2. Borgeren oplever at kunne se et formål med indsatsen og er tilfreds med forløbet. Også borgeren skal kunne se et formål med indsatsen, da borgeren i højere grad inddrages i tilrettelæggelsen. Det er vigtigt at afklare med borgeren, hvorfor denne er blevet inddraget i projektet, hvad formålet er, hvordan processen forløber og hvilke følger inddragelsen kan have i forhold til et forventet øget funktionsniveau. Heraf følger også, at borgeren er tilfreds med forløbet. Mål 3: at øge graden af selvhjulpenhed. 1. Borger har opnået et højere funktionsniveau. I forbindelse med opstart og med løbende intervaller bliver borgerens fysiske funktionsniveau testet. Hensigten er at skabe grundlag for en vurdering af, om projektforløbet kan afspejles i borgerens funktioner. Ved at sammenligne testene foretaget før igangsættelse og testene foretaget efter 3 og evt. 6 måneder, kan en eventuel fremgang (eller tilbagegang) synliggøres. 2. Borger har behov for mindre visiteret tid efter projektforløbet. Hos de borgere, der har opnået et højere funktionsniveau, kan det forventes, at borgeren også har et mindre behov for hjælp. Det er således vigtigt, at bevillingen løbende justeres for at skabe sammenhæng mellem behov og bevilling, og der forventes et samlet fald i den visiterede tid. 5

6 3. Resultater I det nedenstående bliver resultaterne i forhold til de enkelte mål og delmål præsenteret. Grundlaget for resultaterne i form af målinger, interviews og lignende er placeret i bilag Mål 1: at øge fagligheden blandt personalet Delmålene omhandler henholdsvis antallet af visitationer (flere bevillinger er givet som midlertidig / tidsbegrænset hjælp), plejepersonalets faglige redskaber, teamledernes oplevelse af plejepersonalets faglige redskaber og interview med stikprøveudvalgte borgere Antal visitationer Der er i perioden 1. oktober 2008 til ultimo september 2009 indvisiteret i alt 85 borgere til de to teams, der leverer indsatsydelsen, som således var at betragte som potentielle projektdeltagere. Blandt disse var der 23 borgere, som faktisk blev involveret i projektet. Der foreligger ingen tal for omfanget af midlertidige og tidsbegrænsede visitationer forud for den pågældende periode. Derfor er det heller ikke muligt at vurdere, om antallet af midlertidige og tidsbegrænsede visitationer er steget med 15 %. En gennemgang af de 85 sager viser dog, at visitatorerne i 45 af disse har bevilget hjælpen som tidsbegrænset eller midlertidig. De resterende 40 sager har været komplekse med massiv hjælp, eller visitatorerne har i øvrigt vurderet, at der ikke er udsigt til bedring af borgerens funktionsniveau i forhold til den pågældende ydelse. Det vurderes derfor, at visitatorerne er særdeles opmærksomme på at sikre løbende opfølgning. 6

7 Plejepersonalets faglige redskaber I forbindelse med undervisning i august 2008 blev plejepersonalet (se bilag) stillet 8 spørgsmål, hvoraf spørgsmål 7 og 8 omhandlede kendskabet til borgeren og dermed de faglige redskaber til at yde den aktiverende pleje. Den 30. april 2009 blev plejepersonalet stillet de samme spørgsmål, hvor en sammenligning af de to sæt data gør det muligt at overveje, om og i hvilket omfang plejepersonalet har ændret opfattelse, tilegnet sig faglige redskaber osv. I forhold til spørgsmål 7 ( Har hjælperen godt kendskab til den borger, hun kommer hos? ) ses en positiv ændring fra første til anden besvarelse. Hvor 10 % i første runde svarede altid, var den ved anden runde på 28 %. Det vurderes derfor, at plejepersonalet gennem projektarbejdet har fået et større kendskab til den enkelte borger. I forhold til spørgsmål 8 ( Har tiden betydning, når hjælpen skal tilrettelægges efter hjælp-til-selvhjælps-princippet? ) ses også en positiv ændring. Hvor 73 % i første runde svarede altid, var den ved anden runde på 67 %. Det kan indikere, at spørgsmålet om tid fortsat har en vis betydning, om end ikke i samme omfang som før projektstarten. Det er udgangspunktet i projektoplægget, at der kan være behov for mere tid til at igangsætte processen med at inddrage borgeren i opgavevaretagelsen; af samme grund kunne der bevilges ekstra tid udover den pågældende ydelse. Det har dog også været tilgangen, at denne bevilling ville løbe sig selv ind, når borgeren efterfølgende kunne overtage hele eller dele af opgavevaretagelsen, idet plejepersonalet dermed skulle br mindre tid på selve ydelsen. Her kan den mindre fokus på tiden ses som et udtryk for, at det ikke nødvendigvis tager længere tid for plejepersonalet at inddrage borgeren i opgavevaretagelsen Teamleder om plejepersonalets faglige redskaber En teamleder blev bedt om at forholde sig til plejepersonalets faglige redskaber. Hun gav udtryk for, at der er sket en udvikling: Der ses tydelige holdningsændringer i arbejdet med borgeren med fokus på inddragelse og aktiv deltagelse. Og medarbejderne er glade for at arbejde med borgerne på denne nye måde; både for de borgere, som de i projektsammenhæng er ansvarlige for, men også for de borgere, der ikke er i projektet. På baggrund af teamlederens tilbagemelding vurderes det, at plejepersonalet har tilegnet sig faglige redskaber, som de også formår at omsætte til konkrete handlinger hos borgeren. 7

8 Borgerens inddragelse i hjælp-til-selvhjælp Nogle få borgere blev udvalgt ved stikprøve for at høre deres subjektive meninger om projektdeltagelsen, herunder særligt inddragelsen af dem selv i opgavevaretagelsen i henhold til princippet om hjælp-til-selvhjælp. En borger sagde: Jeg var dårlig og ikke særlig aktiv, og jeg havde svært ved at finde noget, jeg kunne brs til. Så det var det helt rigtige tidspunkt, at projektet startede op jeg var ved at opgive det hele. Jeg synes, det gav mig mod til at komme i gang gav mig troen på, at jeg kunne gøre tingene selv. En anden borger sagde: Jeg sad og var lidt deprimeret, fordi familien var flyttet langt væk. Jeg sagde bare nej til at være med i starten, for jeg kunne jo ikke finde ud af, hvordan jeg skulle. Jeg kan stadig ikke selv støvs og vaske gulv, men nu ved jeg, gennem samarbejdet med min hjælper, at jeg kan så meget andet. Jeg synes, det er sjovt at arbejde sammen, for så kan jeg gøre noget. Jeg kan skifte sengetøj nu, selvom min balance ikke er så god jeg har fundet ud af, at det er ligeså godt udført arbejde, når jeg sidder ned. Jeg er meget glad. Jeg har lært selv at stå op og selv at tilberede min morgenmad. Nu kan jeg stå op, når jeg vil; vaske mig, når jeg synes; og kræse om min morgenmad, så jeg får noget forskelligt hver morgen og altid et blødkogt æg om søndagen Mål 2: at skabe mere sammenhæng i plejen Delmålene omhandler henholdsvis hvorvidt plejepersonalet oplever, at der er tydelige kendte mål for alle borgerens ydelser, og at borgeren er aktiv, hvor livet leves samt at borgeren oplever at kunne se et formål med indsatsen og er tilfreds med forløbet. 8

9 Borgers mål kendte for plejepersonalet I forbindelse med undervisning i august 2008 blev plejepersonalet stillet 8 spørgsmål, hvor af spørgsmålene 1-6 omhandlede de mål, der opstilles for borgeren. Den 30. april 2009 blev plejepersonalet stillet de samme spørgsmål, hvor en sammenligning af de to sæt data gør det muligt at overveje, om og i hvilket omfang der er mål for indsatsen. I forhold til spørgsmål 1 ( Arbejder du efter mål, du har opsat sammen med borgeren? ) ses en markant positiv ændring fra første til anden besvarelse. Hvor 3 % i første runde svarede altid, var den ved anden runde på 24 %. Hvor 30 % i første runde svarede næsten aldrig, var den ved anden runde på 14 %. Det vurderes derfor, at plejepersonalet gennem projektarbejdet arbejder mere målrettet, herunder både opsætter mål og arbejder efter disse. I forhold til spørgsmål 2 ( Er der i plejen opsat mål for plejeydelsen? ) tages der udgangspunkt i, hvorvidt plejepersonalet arbejder efter mål opsat af visitator. Her ses en positiv ændring. Hvor 10 % i første runde svarede altid, var den ved anden runde på 19 %. Hvor 13 % i første runde svarede aldrig, var den ved anden runde på 5 %. Det vurderes derfor, at der oftere er opstillet mål for plejeydelsen, hvilket understøtter resultaterne fra spørgsmål 1 ovenfor. I forhold til spørgsmål 3 ( Er der ved praktisk bistand sat mål for ydelsen? ) ses en markant positiv ændring fra første til anden besvarelse. Hvor 3 % i første runde svarede altid, var den ved anden runde på 24 %. Hvor 40 % i første runde svarede aldrig, var den ved anden runde på 9,5 %. Det vurderes derfor, at plejepersonalet gennem projektarbejdet arbejder mere målrettet i forhold til praktisk bistand, hvilket understøtter resultaterne fra spørgsmål 1 ovenfor. I forhold til spørgsmål 4 ( Kender du de mål, der er sat for borgeren i træningsfunktionen? ) ses en positiv ændring fra første til anden besvarelse. Hvor 0 % i første runde svarede altid, var den ved anden runde på 5 %. Hvor 36 % i første runde svarede næsten aldrig, var den ved anden runde på 24 %. Det vurderes derfor, at plejepersonalet gennem projektarbejdet i større omfang kender målene fra træningsfunktionen. I forhold til spørgsmål 5 ( Er du bekendt med formål og mål for alle hjælpemidler, der er i hjemmet? ) ses en vis positiv ændring fra første til anden besvarelse. Hvor 24 % i første runde svarede altid, var den ved anden runde på 28 %. Hvor 3 % i første runde svarede næsten aldrig, var den ved anden runde på 5 %. Det er vanskeligt at vurdere udviklingen på grund af den lille forskel mellem procenttallene. 9

10 I forhold til spørgsmål 6 ( Kender du til borgerens fritidsinteresser? ) ses en vis positiv ændring fra første til anden besvarelse. Hvor 7 % i første runde svarede altid, var den ved anden runde på 19 %. Hvor 73 % i første runde svarede næsten altid, var den ved anden runde på 62 %. Det vurderes derfor, at plejepersonalet marginalt ved mere om borgerens fritidsinteresser Borger kan se formål med indsatsen Projektterapeuten vurderer, at 21 af de 23 borgere kan se et formål med indsatsen. Hos nogle borgere er der en opfattelse af, at kravene med hensyn til at inddrage borgeren aktivt snarere skyldes, at kommunen / samfundet ikke har økonomi til den stigende efterspørgsel på hjemmehjælpsydelser at den aktive inddragelse af borgeren derfor skal ses som et besparelses-tiltag. Borgerne giver dog samtidig udtryk for glæden ved at blive uafhængig og kunne deltage aktivt samt blive hørt og respekteret for det, de kan deltage med. Ved samarbejde med plejepersonalet om de praktiske opgaver ses også en interesse for at deltage aktivt. Nogle borgere sagde eksempelvis følgende: Det er sjovere, når vi arbejder sammen. Jeg er ikke så hurtig mere, så jeg ville ikke være i vejen nu kan jeg være med. Det er dejligt at kunne stå op og lave sin egen morgenmad Mål 3: at øge graden af selvhjulpenhed Det første afsnit om borgerens funktionsniveau indeholder oplysninger om borgerens score i tests (FIM-test og Fitness-test) samt de mål, der er opstillet for den enkelte borger. Det andet afsnit om ydelser og tiden til ydelser indeholder dels de ydelser, som borgeren er visiteret til og der er indsats i forhold til, og dels den anslåede tid, som kommunen afholder til ydelsen / ydelserne. 10

11 Borgerens funktionsniveau Ved opstart samt efter 3 og muligvis 6 måneder blev borgeren målt vha. henholdsvis FIM-testen og Fitness-testen. Ved at sammenligne resultaterne er der muligt at vurdere, om borgerens fysiske funktionsniveau har ændret sig: FIM-testen. Denne test, som er modificeret til dette projekt, giver et samlet billede af borgerens ressourcer og begrænsninger i hverdagslivet indenfor ADL-færdigheder. Scoren beror på borgerens egne udsagn, visitators seneste funktionsbeskrivelse, plejepersonalets udsagn og projektterapeutens vurdering. 10 borgere scorede højere, 9 havde uændret score og 4 scorede lavere. Den gennemsnitlige ændring i scoren fra test 1 til test 2 var 3,2 og fra test 2 til test 3 = 0,5. Fitness-testen. Denne test består af 6 små øvelser, der belyser borgerens fysiske formåen: Rejse-sætte sig. Armfleksion. 2 minutters knæløft. Smidighed, siddende stilling. Smidighed i skuldre og arme. 2 meters up and go. Fra test 1 til test 2 (23 borgere) scorede 11 borgere generelt højere, 6 havde uændret score og 6 scorede generelt lavere. Fra test 2 til test 3 (4 borgere) scorede 3 borgere generelt højere og 1 scorede generelt lavere. Resultaterne viser, at borgenes fysiske funktionsniveau generelt er blevet bedre under projektforløbet at borgernes aktive deltagelse har haft en positiv effekt på funktionerne, der betyder, at de har kunnet være mere aktive. At nogle borgere havde uændret eller lavere score vurderes at skyldes udefrakommende forhold, eksempelvis generel forværring af funktionsevnen. I forhold til enkelte borgere, der havde uændret score, vurderes det positivt, at det faktisk lykkedes at undgå lavere score at borgeren uden indsatsen forventeligt ville have scoret lavere. 11

12 Ydelses-tid Når borgeren bevilges ydelser, sker dette som hovedregel i form af pakker, hvor flere ydelser er samlet. I projektsammenhæng er det dog blevet besluttet at følge borgeren på ydelsesniveauet. Dette skyldes, at en ændring i ydelsesniveauet ikke pr. definition betyder en ændring i bevilling af pakke. Eller med andre ord: hvis borgeren selv varetager støvsugning, skifter borgeren ikke nødvendigvis pakke, da der kan være behov for hjælp til andre ydelser. Af skemaet over ydelsestiden (se bilag) fremgår det, at 17 af de 23 borgere har formået at kunne tage aktivt del i den / de pågældende ydelser heraf er der enkelte, hvor ydelsen er blevet afmeldt, fordi borgeren selv varetager opgaven fuldt ud. Hos flertallet har varetagelsen af én opgave ikke medført, at borgeren skulle bevilges en anden pakke men varetagelsen af opgaven har betydet, at plejepersonalet har skullet br mindre tid samlet set. Når de anslåede reduktioner i tid pr. borger lægges sammen, opnås en ntlig reduktion i tid på: 122 minutter i forhold til praktisk hjælp i alt 21 borgere, som modtog rengøring (19), indkøb (1) og tøjvask (5). o Dette giver en gennemsnitlig ntlig reduktion i tid pr. borger på 5,8 minutter. 333 minutter i forhold til personlig pleje i alt 4 borgere, som modtog pleje (3), ernæring (2) og særlige opgaver (1). o Dette giver en gennemsnitlig ntlig reduktion i tid pr. borger på 83,25 minutter. Perspektivering. Hvis de 23 borgere, der indgår i dette projekt (ud af 85 indvisiterede borgere), kan siges at være gennemsnitlige med hensyn til bedring af funktionsniveau og dermed den ovenfor nævnte reduktion i tid, så kan deres resultater ses i forhold til Ringsted Kommune. Det vil sige se deres gennemsnitlige reduktion i tid i forhold til antallet af brre i kommunen. Denne omregning skal naturligvis tages med visse forbehold, da det ikke er givet, at den gennemsnitlige reduktion i tid vil være den samme i en større gruppe. Men omregningen giver alligevel et billede af det potentielle omfang, som reduktionen i tid kan have for et større antal personer. 12

13 I projektets sammenhæng var der 85 indvisiterede borgere, heraf 23 i projektet, hvilket svarer til, at 27 % af alle indvisiterede blev involveret i projektet. Gør det samme sig gældende i forhold til de 825 borgere, som samlet modtager praktisk hjælp fra Ringsted Kommune, er andelen af de, der kan involveres i projektet, på 223 borgere. Timeprisen for praktisk hjælp er sat til dagstaksten på kr. 344,62. I forhold til praktisk hjælp vil en ntlig reduktion i tid (5,8 x 223) være minutter eller 21,55 timer hvilket omregnet giver en ntlig reduktion i kroner (21,55 x 344,62) på kr ,56 svarende til en årlig kommunal reduktion i kroner på kr ,12. En tilsvarende omregning i forhold til reduktion i ydelses-tiden for personlig pleje er ikke umiddelbart hensigtsmæssig, da borgerne i projektsammenhæng har ydelser langt over gennemsnittet. På baggrund af projektets resultater vurderes det dog, at der vil kunne være en forventning om reduktion i tid også inden for personlig pleje. 4. Konklusion På nuværende tidspunkt kan det konkluderes, at der er sket en positiv udvikling hos alle involverede: Visitatorerne er særdeles opmærksomme på at sikre løbende opfølgning og visiterer i langt højere grad hjælpen som en midlertidig eller tidsbegrænset ydelse. Plejepersonalet giver udtryk for, at de har fået faglige redskaber til at yde hjælpen aktiverende og ikke passiviserende. Teamlederen underbygger dette og tilføjer, at de også kan omsætte redskaberne til konkrete handlinger hos borgeren. Borgerne oplever at blive inddraget i princippet om hjælp-til-selvhjælp, og de adspurgte giver udtryk for, at det har givet selvtillid og livskvalitet. Plejepersonalet kender i højere grad de mål, som visitator har opstillet med borgeren. Plejepersonalet opstiller i højere grad mål for / med borgeren og arbejder i højere grad efter disse. Borgerne kan generelt se formålet med indsatsen. Borgerne scorer generelt højere i de fysiske tests. Borgernes højere funktionsniveau afspejles i et vist omfang i ydelserne og tiden hertil. Omregninger fra projektets deltagere til brre i hele Ringsted Kommune viser, at der er potentiale for besparelser inden for visitationsrammen. 13

14 Bilag Mål 1: at øge fagligheden blandt personalet Antal visitationer. Der foreligger ingen tal for omfanget af midlertidige og tidsbegrænsede visitationer forud for den pågældende periode. Derfor er det heller ikke muligt at vurdere, om antallet af midlertidige og tidsbegrænsede visitationer er steget med 15 %. Som beskrevet i rapporten har en gennemgang vist, at visitatorerne har fokus på at bevilge midlertidigt eller tidsbegrænset i de 85 sager, hvoraf 40 borgere fik midlertidige eller tidsbegrænsede bevillinger og de resterende 40 var for komplekse Plejepersonalets faglige redskaber. I forbindelse med undervisning i august 2008 blev plejepersonalet stillet 8 spørgsmål, hvor af spørgsmål 7 og 8 omhandlede kendskabet til borgeren og dermed de faglige redskaber til at yde den aktiverende pleje. Den 30. april 2009 blev plejepersonalet stillet de samme spørgsmål, hvor en sammenligning af de to sæt data gør det muligt at overveje, om og i hvilket omfang plejepersonalet har ændret opfattelse. Spørgsmål 7: Har hjælperen godt kendskab til den borger, hun kommer hos? Svarkategori Svar i august 08 (30 pers.) Svar 30. april 09 (21 pers.) Ændring i % Altid 3 10 % 6 28 % + 18 % Næsten altid % % - 18 % Næsten aldrig 2 7 % 2 10 % + 3 % Aldrig 0 0 % 0 0 % - Ved ikke 1 3 % 0 0 % - 3 % 14

15 Spørgsmål 8: Har tiden betydning, når hjælpen skal tilrettelægges efter hjælp-til-selvhjælps-princippet? Svarkategori Svar i august 08 (30 pers.) Svar 30. april 09 (21 pers.) Ændring i % Altid % % - 6 % Næsten altid 6 20 % 5 24 % + 4 % Næsten aldrig 2 7 % 0 0 % - 7 % Aldrig 0 0 % 0 0 % - Ved ikke 0 0 % 2 10 % + 10 % Teamleder om plejepersonalets faglige redskaber. Teamlederne oplever mere fokus på borgerens aktive deltagelse i hverdagslivets aktiviteter. Plejepersonalet er begyndt at reflektere mere på møder over en borgers mulighed for at udvikle en dagligdags færdighed. Teamlederne oplever en energi og glæde ved at arbejde på den nye måde med fokus på borgerens individuelle fysiske, psykiske og sociale kompetencer samt mulighed for udvikling af nye i samspil med plejepersonalet til gavn for borgerens udvikling af selvstændig udførelse af hverdagslivets aktiviteter Borgerens inddragelse i hjælp-til-selvhjælp. Fremgår af rapporten. 15

16 Mål 2: at skabe mere sammenhæng i plejen Borgers mål kendte for plejepersonalet. I forbindelse med undervisning i august 2008 blev plejepersonalet stillet 8 spørgsmål, hvor af spørgsmålene 1-6 omhandlede de mål, der opstilles for borgeren. Den 30. april 2009 blev plejepersonalet stillet de samme spørgsmål, hvor en sammenligning af de to sæt data gør det muligt at overveje, om og i hvilket omfang plejepersonalet har ændret opfattelse. Spørgsmål 1: Arbejder du efter mål, du har opsat sammen med borgeren? Svarkategori Svar i august 08 (30 pers.) Svar 30. april 09 (21 pers.) Ændring i % Altid 1 3 % 5 24 % + 21 % Næsten altid % % + 9 % Næsten aldrig 9 30 % 3 14 % - 16 % Aldrig 5 17 % 1 5 % - 12 % Ved ikke 2 7 % 1 5 % - 2 % Spørgsmål 2: Er der i plejen opsat mål for plejeydelsen? Svarkategori Svar i august 08 (30 pers.) Svar 30. april 09 (21 pers.) Ændring i % Altid 3 10 % 4 19 % + 9 % Næsten altid 6 20 % 4 19 % - 1 % Næsten aldrig 9 30 % 5 24 % - 6 % Aldrig 4 13 % 1 5 % - 8 % Ved ikke 8 27 % 7 33 % + 6 % 16

17 Spørgsmål 3: Er der ved praktisk bistand sat mål for ydelsen? Svarkategori Svar i august 08 (30 pers.) Svar 30. april 09 (21 pers.) Ændring i % Altid 1 3 % 5 24 % + 21 % Næsten altid 5 17 % 2 9,5 % - 7,5 % Næsten aldrig 6 20 % 4 19 % - 1 % Aldrig % 2 9,5 % - 30,5 % Ved ikke 6 20 % 8 38 % + 18 % Spørgsmål 4: Kender du de mål, der er sat for borgeren i træningsfunktionen? Svarkategori Svar i august 08 (30 pers.) Svar 30. april 09 (21 pers.) Ændring i % Altid 0 0 % 1 5 % + 5 % Næsten altid 5 17 % 4 19 % + 2 % Næsten aldrig % 5 24 % - 12 % Aldrig 6 20 % 5 24 % + 4 % Ved ikke 8 27 % 6 28 % + 1 % 17

18 Spørgsmål 5: Er du bekendt med formål og mål for alle hjælpemidler, der er i hjemmet? Svarkategori Svar i august 08 (30 pers.) Svar 30. april 09 (21 pers.) Ændring i % Altid 7 24 % 6 28 % + 4 % Næsten altid % % - 3 % Næsten aldrig 1 3 % 1 5 % + 2 % Aldrig 1 3 % 0 0 % - 3 % Ved ikke 3 10 % 2 10 % - Spørgsmål 6: Kender du til borgerens fritidsinteresser? Svarkategori Svar i august 08 (30 pers.) Svar 30. april 09 (21 pers.) Ændring i % Altid 2 7 % 4 19 % + 12 % Næsten altid % % - 11 % Næsten aldrig 6 20 % 1 5 % - 15 % Aldrig 0 0 % 2 10 % + 10 % Ved ikke 0 0 % 1 5 % + 5 % Borger kan se formål med indsatsen. Dette fremgår af rapporten. 18

19 Mål 3: at øge graden af selvhjulpenhed. Der er for hver enkelt borger udarbejdet et skema, hvori relevante oplysninger indskrives. Oplysningerne skitseres i de følgende to afsnit: Det første afsnit om borgerens funktionsniveau indeholder oplysninger om borgerens score i tests (FIM-test og Fitness-test) samt de mål, der er opstillet for den enkelte borger. Det andet afsnit om ydelser og tiden til ydelser indeholder dels de ydelser, som borgeren er visiteret til og der samtidig finder aktiverende indsats sted i forhold til, og dels den anslåede tid, som kommunen afholder til ydelsen/ydelserne Borgerens funktionsniveau. For FIM-testen: bliver borgerens score højere, er der udtryk for en positiv udvikling. For fitness-testen: bliver borgerens score højere i øvelse 1, 2, 3, 4 og 5 er det udtryk for en positiv udvikling. Kun for øvelse 6 gør det sig gældende, at borgeren skal score lavere for at have opnået en positiv udvikling. 19

20 Borger. Test-type. Test 1. Test 2. Test 3 1 FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test

21 12 FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test FIM-test Fitness test

22 23 FIM-test Fitness test Ændringerne hos de 23 borgere har været: FIM-testen. 10 borgere scorede højere, 9 havde uændret score og 4 scorede lavere. Den gennemsnitlige ændring i scoren var 3,2. Fitness-testen, test 1-2. De samlede scores for de 23 borgere i test 1 og 2 samt de samlede ændringer udgør for fitness-testen: Test 1. Test 2. Ændring borgere scorede generelt højere, 6 havde uændret score og 6 scorede generelt lavere. Fitness-testen, test 2-3. De samlede scores for 4 borgere, der opnåede tal for såvel test 2 som test 3, samt de samlede ændringer udgør for fitness-testen: Test 2. Test 3. Ændring borgere scorede generelt højere og 1 scorede generelt lavere. 22

23 3. 2. Ydelses-tid Alle borgere er bevilget ydelser, som den aktiverende indsats er rettet imod. I Ringsted Kommune bevilges ydelser i form af pakker, men i projektsammenhæng følges på ydelsesniveauet. I skemaet er således plads til at indskrive de ydelser, som borgeren har ved opstart og på tidspunktet for test 2. Borger. Score 1. Anslået tid. Score 2. Anslået tid. Ændring i tid. 1 Tøjvask A Tøjvask B Begge hver 2. 2 Reng. C hver 3. 3 Tøjvask A hver 3. 4 Reng. C hver 3. Tøjvask A hver 2. Tøjvask B hver Reng. B hver 3. tage sengetøj af og lægge på hovedpude 15 Tøjvask B, 2 gange hver Ophørt 0 20 minutter hver 2.. Reng. C hver 3. Tøjvask A hver 2. Tøjvask B hver minutter hver 3. samt anslået 5 minutter hver 3. pga. borgers aktive deltagelse minutter hver

24 5 Reng. A hver 3. 6 Reng. A hver 3. 7 Plejepk. A 6 ugl. Plejepk. B 7 ugl. Plejepk. E 7 ugl. Ernær. C 14 ugl. 8 Reng. B hver Reng. A hver 3. Deltager ved lette praktiske gøremål 40 Reng. A hver 3. (6x17): 102 (7x30): 210 (7x10): 70 (14x9): 126 Plejepk. A 6 ugl. Plejepk. B 7 ugl. Plejepk. E 7 ugl. Ernær. C (kan selv) 55 Reng. B hver (6x17): 102 (7x30): 210 (7x10): minutter ntligt samt anslået 30 minutter hver pga. borgers aktive deltagelse 55 anslået 15 minutter hver 3. pga. borgers aktive deltagelse 9 Plejepk. A 6 ugl. (6x17): 102 Plejepk. B 1 ugl minutter hver 10 Reng. B hver Plejepk. B 1 ugl. Plejepk. E 6 ugl. Ernær. C 1 dagl. Reng. C hver Reng. B hver (6x10): Plejepk. B 1 ugl. Plejepk. E 6 ugl. Ernær. C Reng. C hver 3. Kan nogle ting selv (6x10): anslået 30 minutter hver pga. borgers aktive deltagelse. 24

25 12 Reng. B hver Reng. B hver 3. Tøjvask B hver Reng. B hver Reng. A hver Reng. B hver Reng. A hver Reng. B hver 3. Indkøb A 1 ugl. Særlig opg. 21 gange pr. 55 Reng. B hver 3. Kan nogle ting selv 55 5 Reng. B hver 3. Tøjvask B hver 2. Kan en del ting selv 55 Reng. B hver 3. Tager aktivt del 40 Reng. A hver Reng. A hver Reng. A hver 3. Tager aktivt del (21x5): 105 Reng. B hver 3. Indkøb A 1 ugl. Tager aktivt del 55 anslået 10 minutter hver 3. pga. borgers aktive deltagelse anslået 30 minutter hver 3. pga. borgers aktive deltagelse. 55 anslået 15 minutter hver 3. pga. borgers aktive deltagelse minutter hver anslået 10 minutter hver 3. pga. borgers aktive deltagelse minutter ntligt samt anslået 30 minutter hver 3. pga. borgers aktive deltagelse 25

26 19 Reng. B hver Reng. C hver Reng. B hver Reng. C hver Reng. B hver 2. Tøjvask B hver Reng. B hver 3. Tager aktivt del 70 Reng. C hver Reng. A hver Reng. C hver 3. Tager aktivt del 55 (2x5): 10 Reng. B hver anslået 10 minutter hver 3. pga. borgers aktive deltagelse minutter hver anslået 15 minutter hver 3. pga. borgers aktive deltagelse minutter hver 6. (reng.) 10 minutter hver (tøjvask) 26

Projekt tidlig og målrettet indsats

Projekt tidlig og målrettet indsats Projekt tidlig og målrettet indsats Rapport. Ringsted Kommune September 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning s. 3 Præsentation af mål og succeskriterier s. 5 Resultater. s. 6 Konklusion... s. 10 Bilag:

Læs mere

Projekt. Tidlig og målrettet indsats. Ringsted Kommune Pr. 7. december 2009.

Projekt. Tidlig og målrettet indsats. Ringsted Kommune Pr. 7. december 2009. Projekt Tidlig og målrettet indsats. Ringsted Kommune Pr. 7. december 2009. 1 Indholdsfortegnelse. 1. Projektets baggrund.... 3 2. Organisering / metode... 3 3. Budget... 4 4. Projektets formål, mål og

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Afrapportering til Indenrigs- og Socialministeriet for tilskud fra Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP Projektets j.nr.

Afrapportering til Indenrigs- og Socialministeriet for tilskud fra Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP Projektets j.nr. SOLRØD KOMMUNE Afrapportering til Indenrigs- og Socialministeriet for tilskud fra Puljen til udvikling af bedre ældrepleje, UBÆP 2009 Projektets j.nr.: 9591-2532-01 Projekt: Oprettelse af motionshold for

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv

Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Projektskitse for projekt Aktivt hverdagsliv Dette er en projektskitse for hverdagsrehabiliteringsprojektet Aktivt hverdagsliv. 1. Projektleders navn: Trine Rosdahl og Sonja Vinkler Arbejdsadresse: Hold-an

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017

Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 juli 2019 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...3 Værdier

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 5. april 2017 Indholdsfortegnelse Formål og metode 3 Hovedresultater 4 Spørgsmålsformuleringer 5 Repræsentativitet 6 Læsevejledning 7

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Bilag 3: Oversigt over rettelser i Hjemmeplejevisitationens to kvalitetsstandarder fra

Bilag 3: Oversigt over rettelser i Hjemmeplejevisitationens to kvalitetsstandarder fra Bilag 3: Oversigt over rettelser i Hjemmeplejevisitationens to kvalitetsstandarder fra 2011 2012 Projekt Hverdagstræning er overgået fra at være et projekt til at være en del af de ydelser Socialforvaltningens

Læs mere

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for træning

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for træning Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for træning 2 Kvalitetsstandard for træning Formålet med træning Formålet med træningen er, at du helt eller delvist bliver i stand til at klare dine daglige

Læs mere

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens

Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens Februar 2018 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...2 Værdier for dit kommende samarbejde med Ballerup Kommune...2 Hvordan søger jeg?...2 Hvem

Læs mere

Besøgspakker. Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138

Besøgspakker. Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138 Besøgspakker Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138 Indholdsfortegnelse Pakkekonceptet principper for tildeling af hjælp...1 Borger...1

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse. for. Praktisk hjælp

Ydelsesbeskrivelse. for. Praktisk hjælp Ydelsesbeskrivelse for Praktisk hjælp 2010 Forord...3 Visitation...3 Rengøring...4 Tøjvask...6 Indkøbsordning...7 Ydelser...8 Øvrige opgaver...8 Fleksibel hjemmehjælp...9 Forord Praktisk hjælp skal gives

Læs mere

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp For borgere udenfor plejecenter.

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp For borgere udenfor plejecenter. Kvalitetsstandard for praktisk hjælp For borgere udenfor plejecenter. Lovgrundlag: Ydelser inden for praktisk hjælp: 83 og 83a i Lov om Social Service (LSS). Ved praktisk hjælp forstås ydelser i relation

Læs mere

Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne

Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne Indsatsområde: Funktions- og ADL-udredning Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne Lovgrundlag Lov om Social Service 1, 86 og 88 stk. 3. Funktionsniveau for bevilling af indsatsen: Hvem

Læs mere

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp.

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp. Kvalitetsstandard for praktisk hjælp. For borgere udenfor plejecenter. Lovgrundlag: Ydelser inden for praktisk hjælp: 83 i Lov om Social Service (LSS). Ved praktisk hjælp forstås ydelser i relation til:

Læs mere

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Bevar mestringsevnen aktiv træning Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010 Baggrund for projektet Demografisk udvikling Undersøgelser og projekter Økonomiske konsekvenser Formålet med

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

Samarbejdsaftale i forbindelse med indførelse af pakker i Viborg Kommune, med afsæt i fælles sprog II

Samarbejdsaftale i forbindelse med indførelse af pakker i Viborg Kommune, med afsæt i fælles sprog II Samarbejdsaftale i forbindelse med indførelse af pakker i Viborg Kommune, med afsæt i fælles sprog II 1. Generel beskrivelse af pakkerne 1.1 Generelt De enkelte pakker giver plads til mindre variationer

Læs mere

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre 2 Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre Formålet med hjælpen Der er to formål med hjælpen: - at du får den nødvendige hjælp

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Rehabiliteringspakkerne tager afsæt i en bevilling efter 83 a, som i den praktiske udførelse sker i en tværfaglig kontekst

Rehabiliteringspakkerne tager afsæt i en bevilling efter 83 a, som i den praktiske udførelse sker i en tværfaglig kontekst INDSATSKATALOG Lovgrundlag Indsatskataloget er Faxe Kommunes udmøntning af kvalitetsstandarderne indenfor fritvalgsområdet. Dette område omfatter servicelovens 83 samt 83 a: Stk. 1. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre

Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre Kvalitetsstandard for ydelser på plejecentre Formålet med hjælpen Der er to formål med hjælpen: - at du får den nødvendige hjælp og støtte til daglige gøremål og aktiviteter. - at hjælpen medvirker til,

Læs mere

Kvalitetsstandard for træning

Kvalitetsstandard for træning Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for træning Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig og dine pårørende

Læs mere

NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013

NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013 Velfærdssekretariatet Sagsnr. 132716 Brevid. 1692446 NOTAT: Evaluering af indsatsen Hjælp til Selvhjælp på ældreområdet i Roskilde Kommune i perioden maj 2012 til og med maj 2013 14. august 2013 Baggrund

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Hverdagsrehabilitering

Hverdagsrehabilitering Ydelsestype Ydelsens lovgrundlag Serviceloven 83 a Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre

Læs mere

Målgruppe 1 Borgere, der har tidsbegrænset bevilling 23

Målgruppe 1 Borgere, der har tidsbegrænset bevilling 23 BILAG 4 OPGØRELSE De borgere der har modtaget ydelsen kan opdeles i 4 målgrupper. Der har dog ikke været nogen eksempler på borgere i målgruppe 3. Tabel 1 (ikke specificeret i forhold til om det er dagtimer

Læs mere

INDSATSKATALOG. Rehabiliteringspakkerne tager afsæt i en bevilling efter 83 a, som i den praktiske udførelse sker i en tværfaglig kontekst

INDSATSKATALOG. Rehabiliteringspakkerne tager afsæt i en bevilling efter 83 a, som i den praktiske udførelse sker i en tværfaglig kontekst Lovgrundlag INDSATSKATALOG Indsatskataloget er Skanderborg Kommunes udmøntning af kvalitetsstandarderne indenfor fritvalgsområdet. Dette område omfatter servicelovens 83 samt 83 a: Stk. 1. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp.

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp. Kvalitetsstandard for praktisk hjælp. For borgere udenfor plejecenter. Lovgrundlag: Ydelser inden for praktisk hjælp: 83 i Lov om Social Service (LSS). Ved praktisk hjælp forstås ydelser i relation til:

Læs mere

Samlet rapport fra tilsynet med personlig pleje og praktisk hjælp i Thisted Kommune 2012

Samlet rapport fra tilsynet med personlig pleje og praktisk hjælp i Thisted Kommune 2012 rapport fra tilsynet med personlig pleje og praktisk i Thisted Kommune 2012 1. Indledning Ifølge servicelovens 151 c er kommunalbestyrelsen pr. 1. juli 2011 forpligtet til at udarbejde og offentliggøre

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard

Overordnet kvalitetsstandard Overordnet kvalitetsstandard Personlig og praktisk støtte/indsats Myndighed og Pleje Godkendt af Social og Sundhedsudvalget den 9. oktober 2012 Indledning Odsherred Kommune, skal mindst en gang om året

Læs mere

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere.

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.1.7 ANDEN PRAKTISK HJÆLP, A-pakke Hvem kan få hjælp? Hjælpen ydes efter principperne for hverdagsrehabilitering,

Læs mere

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre 2 Kvalitetsstandard for hjælp på plejecentre Formålet med hjælpen Hvem kan få hjælp? Der er to formål med hjælpen: - at du får den

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE FREDERIKSBERG KOMMUNE HJEMMEPLEJEN OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING OG OPSUMMERING 3 2. METODE OG LÆSEVEJLEDNING 7 3. TILFREDSHEDEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE

Læs mere

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen

Aktiv Pleje. Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Aktiv Pleje Konference om tværsektorielt samarbejde Nyborg Strand 13. december 2011 Souschef Inger-Marie Hansen Befolkning: 51.690 FAABORG-MIDTFYN Faaborg-Midtfyn Kommune Direktionen 9 fagsekretariater,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Kvalitetsstandard for træning

Kvalitetsstandard for træning Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for træning 2 Kvalitetsstandard for træning Formålet med træning Formålet med træningen er, at du helt eller delvist bliver

Læs mere

Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2019

Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2019 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2019 Hvad er praktisk hjælp: Praktisk hjælp er hjælp eller vejledning til rengøring, tøjvask, indkøb, tilberedning af mad og skift af sengetøj. Hjælpen gives som hjælp

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE ÅRHUS PRIVATE HJEMMEHJÆLP Forord Rapporten, du sidder med, er resultatet for en privat leverandør af en undersøgelse af brugernes tilfredshed med den praktiske

Læs mere

Visitator foretager en konkret, individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp. Tildeling sker på basis af følgende kriterier:

Visitator foretager en konkret, individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp. Tildeling sker på basis af følgende kriterier: 1 2.2.4 Struktur, D-pakke Hvem kan få hjælp? VISITATIONSRETNINGSLINJER Borgere med kognitive funktionsnedsættelser f. eks. på grund af demens, hjerneskade eller lignende, og som har særlige udfordringer

Læs mere

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb

Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb SOCIAL OG SUNDHED Dato: 1. december 2015 Tlf. dir.: 4175 0349 E-mail: tinf@balk.dk Kontakt: Tina Cecilia Frederiksen Kkvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Folketinget har vedtaget

Læs mere

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området

Assens Kommune Myndighed Sundhed. Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Assens Kommune Myndighed Sundhed Det kommunale tilsyns samlede redegørelse for år 2013: Tilsyn på frit-valg-området Lovgrundlag Med baggrund i Lov om Social Service 151a stk. 1, Retssikkerhedslovens 15

Læs mere

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2011/0002923 Dato: 14. december 2011 Sag: Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Udviklingskonsulent Overordnede principper for

Læs mere

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering

Projekt 1 Hverdagsrehabilitering Projekt 1 Formål Den 1.maj 2014 startede projektet. Formålet med projektet var at øge tilgang af borgere til kommunens tilbud om hverdagsrehabilitering. Der blev i 2013 henvist 3 borgere til hverdagsrehabiliteringsforløb

Læs mere

VELFÆRDS- OG SUNDHEDSUDVALGET 22. JUNI 2016 STATUS PÅ MESTRINGSENHEDEN

VELFÆRDS- OG SUNDHEDSUDVALGET 22. JUNI 2016 STATUS PÅ MESTRINGSENHEDEN VELFÆRDS- OG SUNDHEDSUDVALGET 22. JUNI 2016 STATUS PÅ MESTRINGSENHEDEN Idéoplæg til Mestringsenhed, september 2013 En indsats, der sigter mod mestring og træning i dagligdags funktioner for herved at imødegå

Læs mere

Kvalitetsmål for praktisk hjælp på plejecentre

Kvalitetsmål for praktisk hjælp på plejecentre Kvalitetsstandard Praktisk hjælp på plejecenter 1. januar 2017 Godkendt i Voksenudvalget d. 14 december 2016 Kvalitetsmål for praktisk hjælp på plejecentre Kvalitetsmål for Praktisk hjælp på plejecentre

Læs mere

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE GRØN GRUPPE Forord Rapporten, du sidder med, er resultatet på teamniveau af en undersøgelse af brugernes tilfredshed med den praktiske hjælp og personlige pleje

Læs mere

INDSATSKATALOG. Rehabiliteringspakkerne tager afsæt i en bevilling efter 83 a, som i den praktiske udførelse sker i en tværfaglig kontekst

INDSATSKATALOG. Rehabiliteringspakkerne tager afsæt i en bevilling efter 83 a, som i den praktiske udførelse sker i en tværfaglig kontekst INDSATSKATALOG Lovgrundlag Indsatskataloget er Faxe Kommunes udmøntning af kvalitetsstandarderne indenfor fritvalgsområdet. Dette område omfatter Servicelovens 83 samt 83 a: Stk. 1. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

HJEMMEPLEJEN UNDERSØGELSE AF BRUGERTILFREDSHEDEN MED HJEMMEPLEJEN APRIL 2015 AKTIV HELE LIVET

HJEMMEPLEJEN UNDERSØGELSE AF BRUGERTILFREDSHEDEN MED HJEMMEPLEJEN APRIL 2015 AKTIV HELE LIVET HJEMMEPLEJEN UNDERSØGELSE AF BRUGERTILFREDSHEDEN MED HJEMMEPLEJEN APRIL 2015 Baggrund og beskrivelse af undersøgelsen Hjemmeplejens primære opgave er i samarbejde med borgere, at levere personlig pleje

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Forslag Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte til hjemmeboende borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet

Forslag Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte til hjemmeboende borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet Forslag Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte til hjemmeboende borgere indenfor handicap- og psykiatriområdet Februar 2009 mtm Kvalitetsstandard Pædagogisk støtte og

Læs mere

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på plejecenter

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på plejecenter Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på plejecenter 2 Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på plejecenter Formålet med midlertidigt ophold Formålet med et midlertidigt

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold i botilbud Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100 Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for merudgifter Servicelovens 100 Gældende fra 1. januar 2019 Indledning Nedenfor finder du kvalitetsstandarden for merudgifter efter Lov om Social Service 100. Du kan

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 Undersøgelsens omfang... 1

Læs mere

2.1.8 Praktisk hjælp og støtte

2.1.8 Praktisk hjælp og støtte Godkendt i Byrådet den 28. august 2018 SUOC - Team Administration 2.1.8 Praktisk hjælp og støtte Personlig og praktisk hjælp ydes altid med det formål, at borgeren bliver så selvhjulpen som muligt. Alle

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION BRUGERUNDERSØGELSE 2016 VISITATION Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Visitation 1 Brugerundersøgelse 2016 Visitation Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling

Læs mere

Bilag Vejledende serviceniveau til servicelovens 42 & 43

Bilag Vejledende serviceniveau til servicelovens 42 & 43 Skema til afgivelse af høringssvar - kvalitetsstandarder Bilag Vejledende serviceniveau til servicelovens 42 & 43 Høringssvar fra Dialoggruppen Forældre til syge- og handicappede børn i Ringsted Kommune

Læs mere

Visitationen, Afklaring og Forebyggelse. Borgernes oplevelse 2017

Visitationen, Afklaring og Forebyggelse. Borgernes oplevelse 2017 Visitationen, Afklaring og Forebyggelse Borgernes oplevelse 2017 Indholdsfortegnelse BAGGRUND/FORMÅL/METODE..3 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE 4 FOKUSGRUPPEINTERVIEW 17 OPSAMLING 19 Kolofon: Bent Sørensen, Kvalitets-

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE NAT OMRÅDE HASLE-ÅBYHØJ Forord Rapporten, du sidder med, er resultatet på teamniveau af en undersøgelse af brugernes tilfredshed med den praktiske hjælp og

Læs mere

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for praktisk hjælp

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for praktisk hjælp 2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp (for borgere uden for plejecenter) Formålet med praktisk hjælp Hvem kan få hjælp? Formålet med praktisk

Læs mere

Handicap og Psykiatri

Handicap og Psykiatri Ydelsespakkebeskrivelser Handicap og Psykiatri Gældende den 1. januar 2015 Ydelsespakker som bevillingsramme Tildeling af støtte til hjemmeboende og i botilbud sker i form at forskellige ydelsespakker.

Læs mere

Projektbeskrivelse light

Projektbeskrivelse light 1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler

Læs mere

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk

Læs mere

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp

Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp 2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp (for borgere uden for plejecenter) Formålet med praktisk hjælp

Læs mere

Rehabilitering. - støtte til et godt og selvstændigt hverdagsliv

Rehabilitering. - støtte til et godt og selvstændigt hverdagsliv Rehabilitering - støtte til et godt og selvstændigt hverdagsliv 1 Hvis du ønsker at søge om hjælp til pleje eller praktiske opgaver, vil dit behov blive vurderet i samarbejde med en visitator. Visitator

Læs mere

Rehabilitering Praktisk hjælp

Rehabilitering Praktisk hjælp Rehabilitering Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2018 Hvad er rehabilitering praktisk hjælp: Hvem kan få rehabilitering: Visitation: Rehabilitering er en målrettet indsats i en tidsbegrænset periode, hvor

Læs mere

Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2018

Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2018 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2018 Hvad er praktisk hjælp: Praktisk hjælp er hjælp eller vejledning til rengøring, tøjvask, indkøb og skift af sengetøj. Hjælpen gives som hjælp til selvhjælp, og skal

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2012 AARHUS KOMMUNE OMRÅDE VEJLBY- Forord Rapporten, du sidder med, er resultatet på områdeniveau af en undersøgelse af brugernes tilfredshed med den praktiske hjælp og personlige

Læs mere

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud.

Borgere henvises af Bevillingsenheden og kan samtidigt visiteres til hjemmepleje, genoptræning, daghjem eller andre tilbud. AKTIV HVER DAG 1. STATUS AKTIV HVER DAG JUNI 2014 Dette er en kort status på Aktiv hver dag. Her beskrives aktuel aktivitet 2013 og langtidseffekten for borgere henvist i 2011. Om Aktiv hver dag Aktiv

Læs mere

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.: Hverdagsrengøring Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker højeste

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

MYNDIGHED, SUNDHED OG OMSORG. Information om hjemmehjælp

MYNDIGHED, SUNDHED OG OMSORG. Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, SUNDHED OG OMSORG Information om hjemmehjælp STRUER KOMMUNES ÆLDREPOLITIK Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et selvstændigt liv med

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015 Undersøgelser af tilfredshed Beboere på plejecentre og i omsorgsboliger Næstved Kommune, 2015 1 2 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Beboere på plejecentre og omsorgsboliger i Næstved Kommune December 2015

Læs mere

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for daghjem til ældre borgere med fysisk handicap

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for daghjem til ældre borgere med fysisk handicap Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for daghjem til ældre borgere med fysisk handicap 2 Kvalitetsstandard for daghjem til ældre borgere med fysisk handicap Formålet med daghjem Der er to formål

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Rehabilitering Personlig pleje

Rehabilitering Personlig pleje Rehabilitering Personlig pleje Kvalitetsstandard 2018 Hvad er rehabilitering personlig pleje: Rehabilitering er en målrettet indsats i en tidsbegrænset periode, hvor du i fællesskab med en ergoterapeut

Læs mere

Center for Social og Sundhed. Furesø Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde

Center for Social og Sundhed. Furesø Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde Center for Social og Sundhed Furesø Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse på det kommunale hjemmeplejeområde - 2014. Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undersøgelsens overordnede resultater... 3 Indsatser...

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på plejecenter

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på plejecenter Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold på plejecenter Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information

Læs mere

Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold

Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold kesocial og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Borgere der har behov for hjælp/støtte til rengøringsopgaver i hjemmet.

Borgere der har behov for hjælp/støtte til rengøringsopgaver i hjemmet. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.1.1 RENGØRING GRUNDPAKKE, R1-pakke Hvem kan få hjælp Borgere der har behov for hjælp/støtte til rengøringsopgaver

Læs mere

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for klippekort

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for klippekort Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for klippekort 2 Kvalitetsstandard for klippekort Formålet med klippekortet Hvem kan få hjælp? Hvad består hjælpen af? Formålet med klippekortet er at øge

Læs mere

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)

Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) social@svendborg.dk www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp Information om hjemmehjælp Marts 2012 Social- og Sundhedsforvaltningen 1 Indledning Denne pjece er for dig, der ønsker at søge - eller modtager hjemmehjælp i Herlev Kommune. Du finder information om, hvordan

Læs mere

1. Projektbeskrivelse

1. Projektbeskrivelse Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne

Læs mere

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen

Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Evalueringsrapport: Projekt DigiRehab - Digital understøttet træning i hjemmeplejen Viborg Kommune Job & Velfærd Omsorgsområdet Prinsens Allé 5 8800 Viborg 1.1 Resume af Projekt DigiRehab - Digital understøttet

Læs mere

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:

Rudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse: Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale

Læs mere

Det kommunale tilsyns samlede redegørelse år 2015: De kommunale tilsyn på frit-valg-området

Det kommunale tilsyns samlede redegørelse år 2015: De kommunale tilsyn på frit-valg-området Assens Kommune Myndighed Sundhed Det kommunale tilsyns samlede redegørelse år 2015: De kommunale tilsyn på frit-valg-området Lovgrundlag Med baggrund i Lov om Social Service 151a stk. 1, Retssikkerhedslovens

Læs mere

Ydelsespakker Ishøj Kommune

Ydelsespakker Ishøj Kommune Ydelsespakker Ishøj Kommune Pakkens navn Pakkens indhold Tid i min. pr. uge Lille pakke praktisk hjælp Stor pakke praktisk hjælp Når borger søger om hjælp til den tungere rengøring, og vurderes til selv

Læs mere

Praktisk hjælp til kommunal vaskeordning

Praktisk hjælp til kommunal vaskeordning Praktisk hjælp til kommunal vaskeordning Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Praktisk hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger for

Læs mere