Notat. Dato: 4. august Kopi til: Budgetudfordringer budget : Merudgifter til flygtninge

Transkript

1 Erhverv og Udvikling Dato: 4. august 2016 Sagsbehandler: jote/bjha Notat Dato: 4. august 2016 Kopi til: Emne: Budgetudfordringer budget : Merudgifter til flygtninge Merudgifter på flygtningeområdet i 2017 Viborg Kommunes flygtningekvote for 2016 blev i foråret opjusteret fra 255 til 384. Udlændingestyrelsen har desuden udmeldt en foreløbig flygtningekvote for 2017 på 391. Baseret på den reviderede flygtningekvote for 2016 samt den foreløbige kvote for 2017 er de forventede merindtægter og merudgifter til flygtninge og familiesammenførte beregnet for Der forventes i alt 17,8 mio. kr. i merudgifter til flygtningeområdet i 2017 ift. oprindeligt budget Fordelingen af merudgifter på de respektive politikområder fremgår af Tabel 1. Samtidig forventes der merindtægter på flygtningeområdet på ca. 7,1 mio. kr. ift. oprindeligt budget. De forventede nettoudgifter er derfor 10,7 mio. kr. Tabel 1. Forventede merudgifter til flygtninge i 2017 ift. oprindeligt budget Politikområde 2017 (mio. kr.) Sundhedsområdet* 0,9 Administrativ organisation 6,3 Skoler og klubber 5,5 Dagtilbud 4,0 Tandplejen 0,3 Familieområdet 0,8 I alt 17,8 *Udgifter til helbredsundersøgelser og tolkebistand i den forbindelse henhører under Administrativ organisation. Forudsætninger for beregning af merudgifter og merindtægter Nedenstående graf viser udviklingen i antallet af flygtninge (ekskl. familiesammenførte), som er ankommet til Viborg Kommune i perioden samt kvoterne for henholdsvis 2016 og Antallet af modtagne flygtninge er steget hvert år i perioden. 1

2 Figur 1. Antal flygtninge modtaget af Viborg Kommune (ekskl. familiesammenføringer) samt flygtningekvoter for 2016 og Flygtninge modtaget Kvote Indtil videre har tilgangen af flygtninge i første halvår 2016 været lavere end forventet i særdeleshed ift. den opjusterede kvote. Pr. 1. juni har Viborg Kommune modtaget 82 flygtninge til boligplacering i Udlændingestyrelsen skønner i øvrigt, at det forventede landstal på i alt flygtninge ikke længere er realistisk man angiver nu et tal mellem og Ændringen i skønnet er dog ikke så stort, at der skal foretages en ny beregning og udmelding af kommunekvoter. Beregningerne i indeværende notat tager derfor udgangspunkt i de faktiske tal for 2015, de aktuelle flygtningekvoter for Viborg Kommune i 2016 og 2017 samt forventninger til antal familiesammenføringer. I beregningerne er der forudsat en over året jævn ankomst af flygtninge og familiesammenførte til Viborg Kommune. De forventede merudgifter på flygtningeområdet i 2017 afhænger i høj grad af det antal flygtninge og familiesammenførte, som Viborg Kommune modtager i 2016, da udgifterne til flygtninge typisk er fordelt over flere år. Hvis der ankommer færre flygtninge end forventet i 2016, vil de forventede merudgifter i 2017 alt andet lige falde. Med den lave tilgang indtil videre i 2016, så må dette forventes at være sandsynligt. Tabel 2. Antal modtagne flygtninge og familiesammenførte i 2015 og forventet antal modtagne flygtninge og familiesammenførte i 2016 og 2017 fordelt på børn (0-5 år og 5-18 år) og vokse. Tallene for 2016 og 2017 er forvaltningens skøn. Antal flygtninge og familiesammenførte 2015 R Børn 0-5 år* Børn 5-18 år* Antal voksne I alt Kvote *Viborg Kommunes nuværende registrering ifm. modtagelse af flygtninge gør det ikke muligt at udrede aldersfordelingen af børn, og i tabellen er derfor anvendt en fordelingsnøgle anvendt af KL i notat af 10. februar 2016 for alle årene. Af Tabel 2 fremgår fordelingen af modtagne flygtninge og familiesammenførte i årene fordelt på aldersgrupper. Disse tal indgår i vurderingen af det samlede antal skolebørn (basisundervisning) og antal flygtningebørn i dagtilbud, der forventes i 2016 og Tallene er belagt med stor usikkerhed, men i beregningerne af merudgifter er der taget udgangspunkt i Tabel 3. Tabel 3. Skolesøgende børn og børn i dagtilbud af flygtninge i 2015 (gns) i antal (Antal) og helårspersoner (HÅP). For 2016 og 2017 er der tale om forventninger (fra 2016 medtages kun børn som har været under 2 år i dagtilbud). Skole og dagtilbud til flygtningebørn i 2015 R alt Antal HÅP Antal HÅP Antal HÅP Skole (basisundervisning)

3 Dagtilbud I alt I det følgende gennemgås de forventede merudgifter til flygtningeområdet på de respektive politikområder. Sundhedsområdet En analyse fra KL 1 viser, at flygtninge har en relativ hyppigere kontakt til de praktiserende læger end tilsvarende etniske danskere (samme køn og alder). De forventede merudgifter på sundhedsområdet kan primært henføres til tre områder: kommunal medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen, større udgifter til kommunale sundhedsydelser og andre omkostninger (f.eks. tolkebistand). For 2017 er de forventede merudgifter for nyankomne flygtninge estimeret til 0,9 mio. kr. Udgifter til allerede modtagne flygtninge er ikke indregnet heri. Administrativ organisation Der forventes sammenlagt 6,3 mio. kr. i merudgifter på politikområdet Administrativ organisation fordelt på: 3,6 mio. kr. til sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter på arbejdsmarkedsområdet, 0,5 mio. kr. til helbredsundersøgelser, 2,0 mio. kr. til familierådgivere, og 0,2 mio. kr. til administration i Børn og Unge. På arbejdsmarkedsområdet anslås en merudgift på 3,6 mio. kr. til sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter med henblik på at få det stigende antal flygtninge i arbejde. Kommunerne har siden 2013 haft pligt til at tilbyde nyankomne flygtninge og familiesammenførte en helbredsmæssig vurdering hos en læge. Den forventede merudgift til opgaven er opgjort til 0,5 mio. kr. i Topartsaftalen mellem Regeringen og KL giver imidlertid kommunerne mulighed for fremover at målrette tilbuddet om helbredsvurderinger, således at alle ikke skal gives tilbuddet. Hvis forvaltningen fremover målretter tilbuddene, så vil der blive gennemført færre helbredsvurderinger, hvilket forventes at kunne fjerne merudgiften i Familieområdet blev i budget 2016 tilført ressourcer til administrativt personale for at håndtere det stigende antal flygtningebørn modtaget. Det er forventningen, at med en tidlig og forebyggende indsats de første tre år vil kommunen kunne understøtte og medvirke til, at familierne derefter ikke har behov for en indsats fra familieafdelingen. Grundet de højere flygtningekvoter for 2016 og 2017 vurderer forvaltningen, at der på Familieområdet er behov for en opnormering på 4 stillinger i 2017 med helårseffekt på 2,0 mio. kr. i Endelig estimeres der et behov for administrative ressourcer svarende til 0,2 mio. kr. til håndteringen af stigende mængde af administrative opgaver i Børn og Unge i forbindelse af flygtningebørn og -familier. Skoler og Klubber samt Dagtilbud Byrådet besluttede den 17. juni 2015 jf. sag nr. 11, at der oprettes to puljer under hhv. politikområdet Dagtilbud og politikområdet Skoler og Klubber med henblik på at kompensere områderne for merudgifter til flygtninge. Samtidig blev der foretaget tillæg med nye takster til ressourcetildelingsmodellerne for de to politikområder. Merudgifterne til Dagtilbud dækker over sprogindsats og særlig støtte samt økonomisk friplads (børn 0-5). Sprogstøtte og økonomisk friplads i dagtilbud er begge lovbestemte jf. dagtilbudsloven. Merudgifterne til Skoler dækker over basisundervisning i dansk som andetsprog samt særlig støtte, økonomisk friplads til SFO og 1 Dårligt helbred rammer flygtninge hårdere på arbejdsmarkedet - KL publiceret i Momentum den 9. februar 2016.

4 klub. Basisundervisning og økonomisk friplads er begge lovbestemte jf. folkeskoleloven. Tabel 4. Forventede merudgifter til flygtninge i 2017 fordelt på politikområderne Dagtilbud og Skoler og Klubber (i mio. kr.) ift. oprindeligt budget Merforbrug på Dagtilbud (i mio. kr.) 2017 Pasning i daginstitution, sprogindsats samt særlig støtte 3,7 Økonomisk friplads (børn 0-5 år) 0,3 I alt beregnet merforbrug Dagtilbud 4,0 Merforbrug på Skoler og Klubber (i mio. kr.) 2017 Undervisning (almen, basis) samt særlig støtte 5,4 Økonomisk friplads SFO og Klub 0,1 I alt beregnet merforbrug Skoler og Klubber 5,5 Samlet beregnet merforbrug (i mio. kr.) 9,5 (- = merindtægter, + = merudgifter) Tandplejen KL har beregnet, at der på landsplan er merudgifter til kommunal tandpleje på 18 mio. kr. knyttet til børn af flygtninge, der ankom til Danmark i Beregningen bygger på observationer fra flere kommuner, og forudsætter at ressourceforbruget knyttet til børn af flygtninge er det dobbelte af børn af etniske danskere. Det stigende behov er også observeret i Viborg Kommune, og der forventes merudgifter på 0,3 mio. kr. i Familieområdet Forvaltningen forventer i 2017 øgede udgifter til pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), som er estimeret til 0,8 mio. kr. årligt beregnet på baggrund af en opnormering på 1½ medarbejdere. PPR er ikke en ydelse, der udløses automatisk (når kommunen modtager børn af flygtninge), men der er erfaringsmæssigt et øget behov for PPR i relation til bl.a. mistrivsel, som følge af tidligere primære og sekundære traumatiserede oplevelser. PPR skal ligeledes varetage en opgave med at understøtte almen området ved lærere, pædagoger og ledere med pædagogisk psykologisk rådgivning med sigte mod vellykket inklusion. Andre politikområder Der kan være udgifter på andre politikområder og yderligere udgifter på de nævnte politikområder, som nærværende analyse ikke har medtaget. Udgifter er ikke altid henførebare til flygtninge, og kan derfor ikke opgøres separat. Endvidere er der kun medtaget væsentlige merudgifter. Finansiering af integrationsområdet og forventede merindtægter for 2017 Den overordnede finansiering af integrationsområdet kommer primært fra: Grundtilskud: Kommunen kan hjemtage et månedligt grundtilskud i 3 år for hver flygtning og familiesammenført, der er omfattet af et integrationsprogram. For uledsagede mindreårige er der et særligt højt tilskud. Resultattilskud: Kommunen kan hjemtage resultattilskud, når en flygtning eller familiesammenført kommer i arbejde, uddannelse eller består en afsluttende prøve i dansk. Refusion: 50 pct. af udgifterne til integrationsprogrammer og introduktionsforløb inden for to rådighedsbeløb for hhv. personer omfattet af et integrationsprogram og personer omfattet af et introduktionsforløb. Kontanthjælp til personer omfattet af et integrationsprogram og integrationsydelsen er omfattet af refusion i henhold til refusionstrappen. Budgetgaranti: Størstedelen af kommunernes nettoudgifter til integrationsprogrammer, introduktionsforløb, integrationsydelse og kontanthjælp under

5 integrationsprogrammet er omfattet af budgetgarantien, dvs. at kommunernes nettoudgifter under ét dækkes enten via tilskud, refusion eller budgetgaranti/bloktilskud. Som følge af to- og trepartsforhandlingerne foretages ændringer af resultattilskuddet og grundtilskuddet fra og med Resultattilskuddet for beskæftigelse og uddannelse forhøjes, mens resultattilskuddet for bestået danskprøve sænkes. Derudover forhøjes grundtilskuddet med 50 pct. i 2017 og Der forventes samlet set merindtægter på flygtningeområdet i 2017 på 7,1 mio. kr. sammenlignet med oprindeligt budget Merindtægterne er ikke indregnet i basisbudgettet. De vil ligesom merudgifterne falde, hvis Viborg Kommune modtager færre flygtninge end forventet. Samlet set vil der være et nettounderskud på 11,5 mio. kr. i 2017, hvis de nuværende kvoter for 2016 og 2017 holder. Tabel 5. Forventede merudgifter og merindtægter til flygtninge i 2017 ift. oprindeligt budget Samlet merindtægt og merudgift (i mio. kr.) 2017 Merindtægt / Mindre udgift -7,1 Merudgift* 18,6 Netto 11,5 * Som en del af topartsaftalen afsættes midler (herunder 0,8 mio. kr. i 2017 til Viborg Kommune) til at styrke den tidlige, virksomhedsrettede indsats. Forvaltningen forventer at udmønte de tilførte midler én til én i form af ansættelsen af jobkonsulenter for netop at styrke den virksomhedsrettede indsats. Udgifterne ligger ud over udgifterne allerede indregnet i Tabel 4 under Administrativ organisation. Derfor er den samlede merudgift 0,8 mio. kr. højere end i Tabel 1. Spørgsmål fra Dansk Folkeparti Dansk Folkeparti har i forbindelse med budgetforhandlingerne efterspurgt: 1) En opgørelse over gennemsnittet af udgifter pr flygtning pr. år voksne såvel som børn før og efter udligning med staten inkl. alle områder der berøres. 2) En opgørelse over de samlede brutto- og nettoudgifter for det samlede antal flygtninge i VK før og efter udligning med staten inkl. alle områder der berøres. Forvaltningen har ikke mulighed for at opgøre dette, da der udover de opgjorte merudgifter i indeværende notat, findes andre afledte udgifter og indtægter, som ikke er mulige at opgøre, da de ikke er direkte henførebare til flygtninge og familiesammenførte grundet måden, de registreres på. Derudover vil både indtægter og udgifter til flygtninge typisk strække sig over flere år og er således ikke afgrænset til det år, de ankommer i.