Indstilling. Forventet årsregnskab på det specialiserede socialområde pr. 2. kvartal Resume. 2. Beslutningspunkter. 3.

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 12. september 2011 Aarhus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og Omsorg Forventet årsregnskab på det specialiserede socialområde pr. 2. kvartal Resume Udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde var et centralt emne i forhandlingerne om kommunernes økonomi for For at bidrage til en opbremsning af den hidtidige udgiftsvækst på området aftalte KL og regeringen, at der i hver enkelt kommune fremadrettet skal udarbejdes kvartalsvise oversigter over udgiftsudviklingen på området, der skal forelægges kommunalbestyrelsen. Denne indstilling indeholder Sundhed og Omsorgs forventede regnskab pr. 2. kvartal 2011 for afdelingens andel af det specialiserede socialområde. Opgørelsen viser et forventet merforbrug for 2011 på 13,2 mio. kr., hvilket er 5,9 mio. kr. mindre end forventet pr. 1. kvartal. Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Sagsnummer M3/2010/00635 Sagsbehandler Jesper Reinseth Adamsen Telefon Direkte telefon Telefax E-post E-post direkte ja@aarhus.dk 2. Beslutningspunkter At 1) Byrådet tager Sundhed og Omsorgs forventede regnskab for det specialiserede socialområde 2. kvartal 2011 til efterretning 3. Baggrund Udgiftsvæksten på det specialiserede socialområde var et centralt emne i forhandlingerne om kommunernes økonomi for For at bidrage til en opbremsning af den hidtidige udgiftsvækst på området aftalte KL og regeringen, at kommunerne fremadrettet skal udarbejdes kvartalsvise oversigter over udgiftsudviklingen på området, der skal forelægges kommunalbestyrelsen og indberettes til Indenrigsmi-

2 nisteriet. Indberetningerne skal danne baggrund for drøftelser mellem KL og Regeringen. 4. Den forventede effekt Den kvartalvise opfølgning skal ifølge KL og Regeringen bidrage til en opbremsning af den hidtidige udgiftsvækst på området. 5. De planlagte ydelser Oversigten skal hvert kvartal forelægges for medlemmerne af kommunalbestyrelsen senest en måned efter opgørelsen. 6. Organisering af indsatsen Tidligere har Borgmesterens Afdeling fremsendt en samlet oversigt og indstilling til byrådet. Denne praksis er erstattet af, at de relevante magistratsafdelinger hver især fremsender en byrådsindstilling hvert kvartal. 7. Konsekvenser for ressourcer KL og Regeringen har aftalt, at den kvartalvise opfølgning skal ske på baggrund af et fælles koncept for landets kommuner. Af tabellen på næste side fremgår der således 1) Korrigeret budget 2) Forventet regnskab og 3) Forskel mellem regnskab og budget fordelt pr. funktion i det kommunale budget- og regnskabssystem. I dette kvartal er tilføjet en kolonne med forskellen mellem regnskab og budget fra 1. kvartal, så man kan følge udviklingen fra kvartal til kvartal. Opdelingen pr. funktion adskiller sig fra de normale budgetkontroller i Sundhed og Omsorg, hvor opfølgningen hver måned typisk foregår på institutionsniveau. Det betyder, at der i budgetlægningen og økonomistyringen ikke skelnes mellem det specialiserede og normale område. Det er forudsat, at udgiftsudviklingen indenfor det store plejeområde går i nul, da det ikke er muligt at adskille det såkaldt specialiserede fra det normale. Derfor afrapporteres ikke særskilt på det store plejeområde. I den forbindelse skal det blot oplyses, at fra 2008 til 2010 er antallet af under 67 årige borgere i plejeboliger steget med 48, fra 157 til 205. Det betyder, at der er 48 færre over 67 årige i plejeboligerne, hvilket alt andet lige påvirker udgifterne på fritvalgsområdet. Side 2 af 5

3 En borger i en plejebolig koster i gennemsnit kr., hvorfor udgiften til 48 borgere i plejebolig udgør i størrelsesorden 19 mio. kr. 2. kvartal kr. Korr. budget Forv. forbrug Forskel Forskel 1. kvartal Udsatte voksne og handicappede gr gr Kompens I alt Tabellen viser, at der er et forventet merforbrug for 2011 på 13,2 mio. kr. Det er en forbedring på 5,9 mio. kr. i forhold til afrapporteringen for 1. kvartal, hvor der var et forventet merforbrug på 19,0 mio. kr. Forbedringen svarer til 31 %. Den skyldes forventede færre udgifter til afløsning/aflastning ( gr. 003 i tabellen), til den styrbare del af hjælpemidlerne ( i tabellen) og til botilbud ( i tabellen). I merudgiften på 13,2 mio. kr. er den væsentligste post botilbud med en forventet merudgift på 17,6 mio. kr. Heraf kompenseres 6,5 mio. kr. som en statuskorrektion jf. aftalen i budgetforliget Den reelle merudgift på botilbud er således 11,1 mio. kr. (og 11,5 mio. kr. i 1. kvartal). I detailbudgetlægningen for 2011 var Sundhed og Omsorg opmærksom på mulige merudgifter på dette område. Derfor har afdelingen budgetlagt forsigtigt, hvorfor der ikke er afsat ressourcer til projekter og driftsmæssige udviklingstiltag. Kommentarer til de enkelte områder gr. 002 (Tilskud til personlig og praktisk hjælp som modtager selv antager): Området vedrører borgere på fritvalgsområdet, som selv antager deres hjælpere (på samme måde som handicaphjælperordningen på So- Side 3 af 5

4 ciale Forhold og Beskæftigelses område). Merudgiften skyldes, at flere benytter ordningen. Merudgiften modsvares af tilsvarende mindreudgifter på den resterende del af fritvalgsområdet, som har et samlet budget på 518 mio. kr. På nuværende tidspunkt forventes et merforbrug på 20,1 mio. kr. på dette område gr. 003 (Afløsning, aflastning og hjælp mv.): Fra 2011 har Sundhed og Omsorg indført aktivitetsbaseret afregning på afløsning og aflastning. Det er vurderingen på nuværende tidspunkt, at årsresultatet bliver et mindreforbrug på 2,1 mio. kr (Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning): Området er delt i en styrbar og en ikke-styrbar del. Af hensyn til kravene i det fælles koncept er budget- og forbrugstallene afgrænset til kun at vedrøre under 67-årige, svarende til 43 % af det samlede budget og forbrug på hjælpemidlerne. På den styrbare del forventes nu mindreudgifter på knap 1,0 mio. kr. Det er en forbedring på 3,1 mio. kr. i forhold til 1. kvartal. Det skyldes primært en opstramning af bevillingspraksis på inkontinens- og stomihjælpemidlerne. På den ikke-styrbare del forventes der fortsat merudgifter på ca. 4,1 mio. kr. Det skyldes dels optiske synshjælpemidler, arm- og benproteser m.v., dels høreapparater. Merforbruget fordeler sig ligeligt på de to områder. Med hensyn til det første område forventes der en stigning på 10,7 % i forhold til Stigningen svarer til den gennemsnitlige stigning i perioden Merforbruget på høreapparater skyldes som i 2010 øget brug af private leverandører. Ventetid ved den offentlige leverandør af høreapparatet (hospitalerne) betyder, at borgere som alternativ vælger en privat leverandør, hvor MSO skal give et højere tilskud end for en offentlig (Rådgivning og rådgivningsinstitutioner): Området vedrører genbrugshjælpemidler og drift af hjælpemiddellager. På nuværende tidspunkt forventes der balance (Botilbud m.m.): Funktionerne ses under et, da der er tale om samme målgruppe. Ligeledes budgetlægges der ikke særskilt pr. funktion. Der er tale om udgifter til betaling for handicappede, som enten er i et af Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses (MSB) egne tilbud eller Side 4 af 5

5 i et tilbud i en anden kommune. MSB betaler for de handicappede, indtil de bliver 67 år. Derefter betaler Sundhed og Omsorg for dem. Ult. juni forventes en merudgift på 17,6 mio. kr. Det er en forbedring på 0,4 mio. kr. i forhold til 1. kvartal, svarende til 3,5 %. Dorthe Laustsen Sundheds- og omsorgsrådmand / Hosea Dutschke Direktør Side 5 af 5