Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Transkript

1 Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger... 6 Kommunale bygningers vandforbrug... 7 Den kommunale transport... 8 Fredericia Spildevand og Energi... 9 Samlet CO 2 -udledning Forbrug af sprøjtemidler Bilag

3 Indledning Fredericia Kommune har siden 1996 udarbejdet grønne regnskaber, der redegør for kommunens miljøpåvirkning. Hvert år udarbejdes et regnskab for drift af virksomheden Fredericia Kommune, mens der hvert andet år også udarbejdes et regnskab for hele det geografiske område Fredericia Kommune, med dets boliger, butikker, industri, trafik mv. Dette regnskab dækker virksomheden Fredericia Kommune. På grund af at der løbende sker ændringer i opgørelsesmetoder, er der ikke sammenlignelige data fra 1996 til 215. For nogle af de faktorer, der måles på, findes der sammenlignelige data fra 23 og frem, mens det for andre kun er fra 28 og frem. Tidsserierne, der præsenteres, er derfor af varierende længde. Sammenfatning I dette grønne regnskab er der medtaget data for el-, vand- og varmeforbruget i de kommunale bygninger for perioden 23 til 215. I 215 var forbruget af el og varme på det laveste niveau for hele perioden. Der er i løbet af denne periode arbejdet løbende med energirenoverende tiltag i kommunens bygninger, og i 211 blev der påbegyndt en omfattende energirenovering på baggrund af energimærkningen af bygningerne. Der er dog også solgt flere kommunale ejendomme de seneste par år, hvilket har været med til at mindske det totale energiforbrug. En opgørelse af energiforbruget pr. arealenhed viser, at elforbruget pr. m 2 er aftaget, mens varmeforbruget pr. m 2 er forholdsvis konstant. Vandforbruget i de kommunale ejendomme har gennem de seneste år været på et forholdsvis konstant niveau. Det samme gælder elforbruget til gadebelysning, efter en renovering tidligere har nedbragt elforbruget. Det var Fredericia Kommunes mål, at udledningen af CO 2 fra den kommunale transport inden udgangen af 215 skulle mindskes med 1 % i forhold til 211. Det mål er det ikke lykkedes at opfylde. Udledningen var i % lavere end i 211. Men ligesom med bygningernes energiforbrug er der flere faktorer, der spiller ind på brændstofforbruget. Det kommunale transportbehov varierer, og en del af forklaringen på den manglende målopfyldelse er, at en udliciteret transportopgave med kørsel af skolebørn er taget hjem og varetages nu af Fredericia Kommune. Håndtering af spildevand på renseanlægget har i 214 og 215 været ekstraordinært energikrævende på grund af spildevandets sammensætning. Den samlede CO 2 -udledning fra håndteringen af spildevand var dog i 215 den laveste i ni år. Det skyldes først og fremmest, at en stor elproduktion fra vindmøller og import af el fra andre vedvarende energikilder, resulterede i en meget lav CO 2 -udledning fra gennemsnitsstrømmen i Danmark i 215. Men Fredericia Spildevand og Energi er også producent af vedvarende energi i form af biogas, el og varme, hvilket fortrænger fossile brændsler og derved er med til at nedbringe CO 2 -udledningen. 3

4 Samlet set er der sket et fald i den estimerede udledning af CO 2 fra driften af Fredericia Kommune. Den samlede CO 2 -udledning i 215 var faldet med 45 % siden 28. Det er dog først og fremmest et resultat af den meget lave CO 2 -udledning fra den danske gennemsnitsstrøm i 215. Fredericia Kommunes har en handlingsplan for udfasning af sprøjtemidler på kommunale arealer, og der kan kun anvendes sprøjtemidler efter dispensation i særlige tilfælde. I 215 har kun Fredericia Golf Club fået dispensation til anvendelse af pesticider. Generelle bemærkninger til det grønne regnskab, 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for el- og varmeforbruget i disse bygninger var ikke tilgængelige for 214. Sidste års opgørelsen blev derfor lavet uden plejecentre og ældreboliger, og for at gøre beregningerne sammenlignelige med tidligere år var elforbruget fra plejecentre og ældreboliger fra trukket de tidligere års forbrug. For 215 var alle data igen tilgængelige. Der er derfor igen lavet opgørelse for samtlige kommunale bygninger. Dog er det stadig ikke muligt at få data for 214 for plejecentre og ældreboliger, og derfor er data fra 213 for plejecentre og ældreboliger også brugt i 214. En oversigt over de forskellige omregningsfaktorer, der er brugt ved beregning af CO 2 -udledning er vist i tabel i bilag. 4

5 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 215 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale bygninger var i MWh, hvilket er det laveste forbrug i perioden 23 til 215. Siden 21 har elforbruget været faldende som følge af energibesparende tiltag i kommunale bygninger, men også et øget salg af kommunale bygninger påvirker elforbruget. Elforbruget pr. arealenhed er imidlertid også aftaget gennem perioden, så også når man tager hensyn til et varierende bygningsareal gennem årene er der sket et fald i elforbruget. Elforbruget pr. arealenhed er vist i fig. 2. En del af den el, der anvendes i skoler og institutioner er produceret ved solceller på bygningens tag. 1 MWt bygninger spildevand gadebelysning Figur 1. Kommunale bygningers elforbrug og elforbruget til gadebelysning i perioden 23 til 215 Elforbruget til gadebelysning har stort set været konstant de sidste 1 år. De seneste år er der sket en del udskiftninger af kviksølvlyskilder til LED, men da der samtidig er kommet flere lamper til, resulterer det i et mere eller mindre konstant elforbrug. De seneste to år har den største elforbruger været Fredericia Spildevand og Energi. Der er stor variation årene imellem på renseanlæggets elforbrug. Det skyldes først og fremmest variation i den belastning, der ledes til renseanlægget. Særligt de seneste to år har elforbruget været ekstraordinært højt, hvilket hænger sammen med spildevandets sammensætning de pågældende år. Der er konstant fokus på at optimere driften af renseanlægget, så elforbruget minimeres, og der indkøbes RECS-certifikater for en del af elforbruget, således at man - for den del af forbruget - er sikret strøm, der er 1 % produceret på vedvarende energi. 5

6 kwh pr. m Figur 2. Elforbruget pr. arealenhed i de kommunale bygninger, perioden Varmeforbruget i kommunens bygninger. Udviklingen i varmeforbruget i de kommunale bygninger for perioden 23 til 215 er vist i figur 3. Data, er graddagskorrigeret, dvs. at data de forskellige år er korrigeret efter hvor koldt det pågældende år har været. Herved udlignes den forskel i varmeforbrug, der kan forklares ved forskelle i vintertemperaturen. Som det fremgår af figuren, er der de seneste år sket et fald i energiforbruget til opvarmning. Især i 215 er forbruget aftaget markant. En opgørelse over energiforbruget pr. m 2, som også fremgår af figur 3, viser dog, at varmeforbruget pr. arealenhed stort set ikke er ændret de seneste syv år. De seneste års lavere energiforbrug er sandsynligvis en konsekvens af et intensiveret frasalg af kommunale bygninger. 6

7 MWh kwh/m , 12, 1, 8, 6, 1 4, 5 2, , Varmeforbrug MWh Forbrug pr. areal, kwh/m2 Figur 3. Kommunale bygningers varmeforbrug (blå søjle) og varmeforbrug pr m 2 (rød linje), perioden 23 til Kommunale bygningers vandforbrug Vandforbruget i de kommunale bygninger er vist i figur 4 for perioden 23 til 215. Vandforbruget har i de seneste fem år været på et forholdsvis konstant niveau i omegnen af 1. m3 om året. Det er et fald på cirka 15 % i forhold til niveauet i starten af perioden. Det lavere forbrug er sandsynligvis et resultat dels af, at der kommer flere og flere vandbesparende apparater på markedet, dels at der er frasolgt kommunale ejendomme de senere år. 7

8 m Figur 4. Vandforbruget i kommunale bygninger 23 til Den kommunale transport I figur 5 er den samlede CO 2 -udledning fra den kommunale transport i kommunale køretøjer og i privat bil vist for perioden 23 til 215. Det var Fredericia Kommunes mål, at udledningen af CO 2 fra den kommunale transport inden udgangen af 215 skulle mindskes med 1 % i forhold til 211 (angivet med grøn søjle i figuren). Det mål er det ikke lykkedes at opfylde. Siden 211 har udledningen fra transporten været på et generelt lavere, men ikke faldende niveau. I 215 er udledningen dog 6 % lavere end i 211og 7 % lavere end i 214. Der er sket en mindre stigning i CO 2 - udledningen fra kørsel i private biler i forhold til 214, mens CO 2 -udledningen fra de kommunale køretøjer er faldet med 1 %. Der arbejdes løbende på at mindske brændstofforbruget i den kommunale bilpark ved udskiftning af de ældste biler med nye energieffektive typer, ved afholdelse af kør-grønt kurser for medarbejdere og ved indkøb af elcykler til erstatning for bilen på korte ture. I 213 blev en udliciteret transportydelse, der bl.a. handlede om buskørsel med skolebørn, opsagt, og Fredericia Kommune overtog selv opgaven. I forhold til perioden før 213 har det forøget brændstofforbruget og er dermed en del af forklaringen på den manglende opfyldelse af målet. 8

9 Tons CO2 Som nævnt ovenfor indgår elforbruget til kommunens to elbiler i tallet for bygningers elforbrug, men det må antages at være af meget lille betydning (under forudsætning af en årlig kørsel på 1. km pr. bil vil udledningen for begge biler i 215 være mindre end 5 kg og udgøre mindre end,5 / af den totale udledning fra transportområdet). I 213, 214 og 215 blev Fredericia Kommune af Trafikstyrelsen certificeret som Grøn Transportkommune på baggrund af kommunens tiltag for reduktion af CO 2 -udledningen fra den kommunale transport Kommunale køretøjer Tjenestekørsel Figur 5. CO 2 -udledningen fra den kommunale transport i kommunale køretøjer og i medarbejdernes egne biler. Den grønne søjle angiver Fredericia Kommunes mål for 215 for udledningen af CO 2 fra den kommunale transport. Målet er vedtaget i forbindelse med, at kommunen blev certificeret som grøn transportkommune i marts Fredericia Spildevand og Energi Fredericia Spildevand og Energi har beregnet den CO 2 udledning, som transport og rensning af spildevandet giver anledning til som følge af et forbrug af el, olie og diesel. Der indkøbes REC-certifikater for en del af elforbruget. 9

10 tons CO2 Samtidig er Fredericia Spildevand og Energi producent af biogas, el og varme. En del af biogassen sælges til Dong Energy, som opgraderer gassen og sender den i naturgasnettet. En del anvendes af selskabet selv til erstatning for fossile brændstoffer. Herudover produceres overskudvarme fra processerne, som sendes i fjernvarmenettet. Den CO 2 -neutrale varme, el og biogas fortrænger fossile brændsler, og den CO 2 -udledning, som miljøet herved spares, kan derfor fratrækkes CO 2 -udledningen fra forbruget af olie, el og diesel. På samme måde fratrækkes den CO 2 -udledning, som miljøet spares ved at spildevandsslammet udbredes på landbrugsjord. Ved udbringning slam er der en netto besparelse af energi, da slammet erstatter handelsgødning, der er energikrævende at producere. Alt i alt gav driften af Fredericia Spildevand og Energi anledning til en CO 2 -udledning på 1713 ton i Figur 6. CO 2 -udledningen fra driften af Fredericia Spildevand og Energi. Udviklingen i CO 2 -udledningen for perioden 28 til 215 er vist i figur 6. Det skal dog bemærkes, at resultaterne for 214 og 215 ikke fuldstændig sammenlignelig med de tidligere års opgørelser, da der fra 214 er foretaget en mere dybdegående opgørelse. For eksempel er der i de sidste to års opgørelser af CO 2 -regnskabet medtaget en CO 2 -besparelse ved udbringning af spildevandsslam på landbrugsjord. Spildevandsslammet sparer miljøet for kunstgødning, som er energikrævende at fremstille. Desuden bindes kulstof i jorden ved udbringning af spildevandsslammet i stedet for at blive frigivet til atmosfæren. 1

11 tons CO2 6. Samlet CO2-udledning Da Fredericia Kommune indgik en klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening, fastsatte man et reduktionsmål for CO 2 -udledningen på 2 % om året til og med 215. I 216 er der indgået en ny aftale med Danmarks Naturfredningsforening frem til 22. Målet er stadig en årlig reduktion på 2 % af CO 2 -udledningen. Den samlede CO 2 -udledning er vist i figur 6 og tabel 1. Den blå linje, der er afbildet i figur 7, angiver niveauet for CO 2 -udledningen, hvis der sker et årligt fald på 2 %. Som det fremgår af figuren er CO 2 -udledningen faldende gennem perioden, og faldet er langt større end det målsatte. Det er først og fremmest en lavere CO 2 -udledning fra gennemsnitsstrømmen i Danmark, der har resulteret i en faldende udledning. I 215 var der en øget produktion fra de danske vindmøller, og en stigning i importen af el fra Norge og Sverige gav en større andel af vand- og atomkraft spildevand transport gadebelysning bygningers varmeforbrug bygningers elforbrug 2% årlig fald Figur 7. Den totale CO 2 -udledning fra virksomheden Fredericia Kommune i perioden 28 til 215. Ved beregning af CO 2 -udledningen fra elforbruget er der brugt Energinet.dk s miljødeklaration for gennemsnits el i 215. For beregning af fjernvarmens CO 2 -udledning er miljødeklarationen fra TREFOR brugt, selvom fjernvarmen leveres både af TREFOR og Fredericia Fjernvarme, men der er ikke en miljødeklaration tilgængelig fra Fredericia Fjernvarme. Begge selskaber modtager imidlertid varmen fra TVIS, så fejlkilden vurderes at være 11

12 af mindre betydning. Der kan dog være forskelle i CO 2 -belastningen pr. kwh bl.a. på grund af forskelle i andelen af brugen af spids- og reservelast. TVIS får varme fra Skærbækværket, overskudsvarme fra Shell Raffinaderiet, og affaldsvarme fra Energnist. CO 2 -udledningen fra fjernvarmeforbruget afhænger dels af sammensætningen af varmen og af nettabet. Tabel 1. CO 2 -udledningen fra virksomheden Fredericia Kommune. Ved beregning af CO 2 -udledningen fra elforbruget er der brugt Energinet.dk s miljødeklaration for gennemsnits el i 215. CO 2 -udledning i tons Varme, bygninger El, bygninger Elproduktion solceller Gadebelysning Renseanlæg Transport Ialt Forbrug af sprøjtemidler I 29 vedtog Fredericia Kommune en handlingsplan for udfasning af sprøjtemidler på kommunale arealer, hvorefter der kun kan anvendes sprøjtemidler efter dispensation i særlige tilfælde. Der er tidligere anvendt sprøjtemidler på boldbaner, på golfbanen, til bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo på egne arealer og i kommunens gartneri. Gartneriet lukkede i 211. I 213 gav Miljøudvalget dispensation til sprøjtning mod ukrudt på boldbaner og til sprøjtning mod ukrudt og svampe på golfbanen. I 214 og 215 blev der kun givet dispensation til Fredericia Golf Club. I 215 er der anvendt pesticider mod: Kløver, på semi-rough-arealer. Udgør ca. 1/3 af klubbens areal 12

13 kg aktivt stof Stankelbenslarver, på greens. Svamp, fx sneskimmel, på greens. I figur 8 ses forbruget af sprøjtemidler angivet som kg aktivt stof for årene 2 til Figur 8. Forbruget af sprøjtemidler målt i kg aktivt stof. 13

14 Bilag Omregningsfaktorer, der anvendt i opgørelserne af CO 2 -udledningen TREFOR-varme miljødeklaration, (kg CO 2 pr. MWh) Energinets miljødeklaration på el 125 % metoden (inkl. 5% distributionstab) (g. pr. kwh Energinets miljødeklaration på el 125 % metoden (inkl. 5% distributionstab og 5% transmissionstab) (gram pr. kwh) CO 2 -indhold naturgas g/m3 CO 2 -indhold diesel (kg CO 2 pr liter) CO 2 -indhold benzin (kg CO 2 pr liter) Kørselgodtgørelse: høj takst (kr. pr km.) Kørselgodtgørelse: lav takst (kr. pr km.) CO 2 pr kørt km i personalets egne biler (g pr. Km) CO 2 -udledning i elbil (eup), (gram pr. Km) ,65 2,65 2,65 2,65 2,65 2,65 2,65 2,65 2,3 2,3 2,3 2,4 2,4 2,4 2,4 2,4 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 2,5 2,1 2,1 2,1 2, ,6 14