Ændring i 2016 af bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående

Transkript

1 Finanstilsynet 18. marts 2016 FIRA J.nr /fp Ændring i 2016 af bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Ændringen omfatter følgende elementer: 1) Præcisering af, at negative præmiehensættelser skal posteres som en aktivpost. 2) Ny placering af ændringer i risikomargen i skadesforsikring i resultatopgørelsen. 3) Justering, der gør det muligt for virksomhederne selv at udarbejde den rentekurve, der skal anvendes ved diskontering af de forsikringsmæssige hensættelser. 4) Tydeliggørelse af reglerne om værdiansættelse af bonusret i livsforsikring. 5) Konsekvensændring af oplysningskravene i forbindelse med ophævelsen i kontributionsbekendtgørelsen af adgangen til at operere med skyggekonti. 6) Ændrede oplysningskrav vedrørende følsomhedsanalyser. 7) Ajourføring af oplysningskrav vedrørende samfundsansvar (CSR). 8) Indførelse af krav om oplysning om betaling til myndigheder i forbindelse med råstofudvinding m.v. 9) Ophævelse af 6-månedersregel i forbindelse med værdiansættelse af ejendomme. X:\FIRA\AFIRA\Regnskabsbekendtgørelser\Forsikring\Fbkg 2016\Notat om ændringerne FBKG.docx

2 2/8 10) Ændring af formel for bonusgrad. 11) Forlængelse af frist for offentliggørelse af halvårsrapport fra 2 til 3 måneder. 12) Diverse præciseringer vedrørende nøgletal og afkastskema i livsforsikring. 13) Diverse fejlrettelser, sproglige justeringer og konsekvensændringer. Kommentarer til ændringerne: Ad 1 Med den foreslåede ændring fastslås det, at negative præmiehensættelser skal posteres på aktivsiden i balancen. Ændringen berører 20. Med de ændringer, der blev gennemført i bekendtgørelsen i 2015, hvorefter forsikringerne skal indregnes fra indgåelsestidspunktet og med udskillelse af fortjenstmargen som en særskilt balancepost, vil det forekomme, at præmiehensættelserne blive negative. Den nugældende bekendtgørelse fastslår ikke, om præmiehensættelserne i så fald skal placeres som en negativ passivpost eller som et aktiv. Ad 2 Den foreslåede ændring indebærer, at ændringerne i risikomargenen opdeles i to dele, nemlig en del, der vedrører risikoen i forbindelse med vurderingen af fremtidige skader (præmiehensættelser), og en del, der vedrører risikoen i forbindelse med vurderingen af allerede indtrufne skader (erstatningshensættelser). Den førstnævnte del vil efter den foreslåede ændring indgå i resultatopgørelsen som et element i præmieindtægterne, og den anden del vil indgå som et element i erstatningsudgifterne. Ændringen berører 35, stk. 4, 36, stk. 4, bilag 1, nr. 34, nr. 53, nr. 54 samt posterne i resultatopgørelsesskemaerne i bilag 4 og bilag 5. Ændringen foreslås for at tilvejebringe en mere hensigtsmæssig påvirkning af ændringerne i risikomargenen på præmieindtægter og erstatningsudgifter og på de deraf afledte nøgletal, specielt erstatningsprocent. Efter den gældende bekendtgørelse posteres ændringer i risikomargenen som en særskilt post, der hverken påvirker præmieindtægter eller erstatningsudgifter. Ad 3 Den foreslåede ændring indebærer, at virksomhederne selv kan udarbejde den rentekurve, der skal anvendes ved diskontering af de forsikringsmæssi-

3 3/8 ge hensættelser. Ændringen foretages i form af indførelse af en valgmulighed i et nyt stk. 2 i 65 a. Den gældende formulering af 65 a, stk. 1, kræver efter sin ordlyd, at den rentekurve, der offentliggøres af EIOPA, skal anvendes. Problemet hermed er, at EIOPA først offentliggør rentekurven 5 hverdage efter den dato, som kurven relaterer sig til, og at denne forsinkelse spolerer nogle virksomheders tidsplaner i forbindelse med udarbejdelse af regnskaberne. De principper og data, som EIOPA anvender ved udarbejdelsen af den rentekurve, som myndigheden offentliggør, er tilgængelige på EIOPA's hjemmeside. Det er derfor muligt for andre at udarbejde en tilsvarende rentekurve ud fra samme principper og data og producere rentekurven, så den foreligger på et tidligere tidspunkt end EIOPA's offentliggørelsestidspunkt. Ad 4 Ændringen berører 67, stk. 1. Der er ikke tiltænkt en indholdsmæssig ændring af bestemmelsen, men alene en tydeliggørelse og en mere læsevenlig formulering. Værdien af bonusretten opgøres residualt ud fra værdien af aktiverne, som fradrages værdien af alle de elementer, der skal være dækket, før der fremkommer en restværdi, der kan anvendes til bonus til de forsikrede. Værdien af de forsikredes bonusret omfatter såvel individuelle bonuspotentialer som kollektivt bonuspotentiale, jf. bilag 1, nr. 63. Som konsekvens af den ændrede formulering af 67, stk. 1, er det hidtidige 2. pkt. i stk. 1 udskilt som et nyt stk. 2. Samtidig er kravet om, at de forsikrede bonusret ikke kan være negativ specificeret for henholdsvis kollektivt bonuspotentiale og for individuelle bonuspotentialer. I sidstnævnte tilfælde gælder kravet for den enkelte police, dog ikke hvis der er tale om gennemsnitlige margener, dvs. fælleskønsgrundlag. Ad 5 Det foreslåede nye stk. 2 i 111 tilpasser bekendtgørelsens krav til oplysninger om såkaldte skyggekonti til de nye regler herom i bekendtgørelse nr af 23. november 2015 om kontributionsprincippet (kontributionsbekendtgørelsen). Med den nye kontributionsbekendtgørelse fra november 2015 blev muligheden for at opsamle udeblevne overskud på en såkaldt skyggekonto, der senere kunne indgå i den andel som egenkapitalen modtager ved fordelingen mellem forsikrede og egenkapitalen i virksomheder, der har udstedt forsikringer med ret til bonus, ophævet.

4 4/8 13 i kontributionsbekendtgørelsen fastslår, at eksisterende skyggekonti skal afvikles over en periode på højst 5 år. Efter det gældende oplysningskrav i 2. pkt. i 111 skal der oplyses om en eventuel skyggekonto i regnskabet. Med den foreslåede ændring bliver dette oplysningskrav i et nyt stk. 2 tilpasset, så det svarer til de nye regler i kontributionsbekendtgørelsen. Ad 6 Det foreslås at erstatte de gældende krav om skematiske følsomhedsanalyser med mere principbaserede oplysningskrav baseret på kravene i den internationale regnskabsstandard om oplysningskrav i forbindelse med finansielle instrumenter, IFRS 7. Ændringen berører 126, stk. 1 og 2. Den gældende bekendtgørelse indeholder i 126 i sammenhæng med bilag 13 krav om skematiske oplysninger om konsekvenser for virksomheden af potentielle ændringer i diverse risikovariable. Dette krav om skematiske følsomhedsanalyser var i sin oprindelse bygget op omkring de såkaldte trafiklysregler, der er ophævet i forbindelse med indførelsen af Solvens II pr. 1. januar De gældende oplysningskrav foreslås derfor ophævet og erstattet af et mere principbaseret krav om følsomhedsanalyser, hvor virksomheden selv fastsætter de relevante risikovariable samt metoder og forudsætninger i forbindelse med de følsomhedsanalyser, der gengives i regnskabet. De foreslåede nye krav til følsomhedsoplysninger i 126, stk. 1 og 2, svarer til reglerne i pkt. 40 i IFRS 7. I det foreslåede nye stk. 3 er der givet mulighed for, at gruppe 1- forsikringsselskaber kan udfylde oplysningskravet vedrørende følsomhedsanalyser ved at gengive de analyser, som selskaberne skal foretage efter 126 g i lov om finansiel virksomhed. Oplysningskravet kan eventuelt ske i form af en henvisning til, hvor disse analyser er offentliggjort, hvis de allerede er offentliggjort andetsteds, eksempelvis på selskabets hjemmeside. Ad 7 Reglerne om oplysninger vedrørende virksomheders samfundsansvar (CSR) i 132 foreslås ændret, så de svarer til reglerne i årsregnskabsloven. Årsregnskabslovens bestemmelser om samfundsansvar ( 99 a) blev ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 ændret på baggrund af direktiv 2014/95 1, og det skønnes hensigtsmæssigt, at reglerne som hidtil er enslydende med bestemmelserne i årsregnskabsloven. 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner.

5 5/8 Den population af virksomheder, som bestemmelserne er rettet imod, er uændret, nemlig børsnoterede virksomheder samt virksomheder, der driver livsforsikringsvirksomhed. Som det er tilfældet med reglerne i årsregnskabsloven foreslås det, at bestemmelsernes ikrafttræden udskydes til regnskabsåret 2018 for den del af de omfattede virksomheder, som ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde. Dette indebærer, at de ændrede oplysningskrav først får virkning for regnskabsåret 2018 for virksomheder med mindre end 500 ansatte på koncernplan, jf. ændringen i 147, stk. 10 og 11. Ad 8 Den foreslåede nye 132 b implementerer kapitel 10 (artikel 41-44) i direktiv 2013/34 2, som kræver, at visse virksomheder, som har aktivitet inden for råstofudvinding og udnyttelse af primærskov, skal give oplysninger om betalinger til myndigheder. Direktivets bestemmelser i kapitel 10 finder anvendelse for "virksomheder af interesse for offentligheden", som definitionsmæssigt bl.a. omfatter forsikringsselskaber 3. Bestemmelserne skal derfor implementeres i forhold til forsikringsselskaber, selvom der, så vidt vides, ikke p.t. eksisterer danske forsikringsselskaber med aktivitet inden for efterforskning, prospektering, opdagelse, udvikling og udvinding af mineral-, olie- og naturforekomster m.v. eller skovning af primærskov. Oplysningskravene finder kun anvendelse, hvis virksomheden har sådanne aktiviteter inden for koncernen. Da det ikke er sandsynligt, at virksomheder inden for bekendtgørelsens anvendelsesområde samtidig vil have aktivitet inden for disse områder, er bestemmelsen reduceret til et minimum ved anvendelse af referencer til de udførlige bestemmelser i årsregnskabsloven, der gennemfører de samme direktivbestemmelser for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Ad 9 Det foreslås, at henvisninger i bilag 7 til 6-månedersreglen i forbindelse med værdiansættelse af fast ejendom afskaffes. 2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF. 3 Jf. definitionen i direktivets artikel 2, nr. 1.

6 6/8 Det er på baggrund af rapport fra udvalget om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikter 4 besluttet, at den såkaldte 6- månedersregel skal afskaffes. 6-månedersreglen er det princip i reglerne om værdiansættelse af ejendomme til dagsværdi, der fastslår, at dagsværdien skal fastsættes til den pris, som ejendommen kan forventes afsat til efter markedsføringsbestræbelser af højst 6 måneders varighed. 6-månedersreglen er gengivet i bekendtgørelsens bilag 7 om måling af ejendommes dagsværdi. Reglen har skullet sikre, at den fastsatte pris er en aktuel værdi, der gælder på vurderingstidspunktet, og at der ikke er indregnet forventninger til en eventuelt højere opnåelig pris, hvis salgsbestræbelserne udstrækkes over en længere periode. De internationale regnskabsstandarder, IFRS, indeholder ikke en tilsvarende tidsmæssig afgrænsning af markedsføringsperioden i forbindelse med målinger til dagsværdi. Bekendtgørelsens definition af dagsværdi, som er gengivet i bekendtgørelsens bilag 1, nr. 27, og som er i overensstemmelse med IFRS, fastslår imidlertid, at dagsværdien er den pris, der vil kunne opnås ved en transaktion på målingstidspunktet. Definitionens henvisning til "målingstidspunktet" har samme formål som 6-månedersreglen har haft i de danske regler for værdiansættelse af ejendomme, nemlig at sikre, at der ikke ved målinger til dagsværdi indregnes forventninger til fremtidige værdiændringer i værdien. Eksempelvis skal dagsværdien af en ejendom, der indgår i en årsrapport med balancedato 31/12, i henhold til definitionen være fastsat til den pris, ejendommen forventeligt ville kunne være handlet til i en transaktion på markedsvilkår på denne balancedato. Referencerne i bilag 7 til 6-månedersreglen foreslås slettet uden at blive erstattet af anden tekst, der søger at afgrænse en tænkt markedsføringsperiode. Afskaffelsen af 6-månedersreglen sigter ikke i mod en generel praksisændring, men har til formål at undgå de misforståelser, som 6- månedersreglen har givet anledning til hos visse markedsaktører, jf. den nævnte rapport. Ad 10 Det foreslås, at formlen for beregning af bonuspotentiale ændres, så det ikke længere alene er størrelsen af kollektivt bonuspotentiale, der som tæller i brøken udtrykker bonusevnen, men summen af individuelle bonuspotentialer og kollektivt bonuspotentiale. Ændringen berører bilag 8 vedrørende 100, stk Rapport fra udvalg om finansiering af boliger og erhvervsejendomme i landdistrikter, under formandskab af professor Michael Møller. Offentliggjort oktober 2015 af Erhvervs- og Vækstministeriet.

7 7/8 Nøgletallet "bonusgrad" har til formål at udtrykke noget om et livsforsikringsselskabs evne til at udlodde bonus. I henhold til den gældende formel beregnes bonusgraden som forholdet mellem kollektivt bonuspotentiale og den retrospektive hensættelse. Med de ændringer, der blev gennemført i bekendtgørelsen i 2015, er der lagt mindre vægt på sondringen mellem individuelle bonuspotentialer og kollektivt bonuspotentiale, og der er i højere grad end hidtil mulighed for forskelle virksomhederne imellem med hensyn til fordelingen mellem individuelle bonuspotentialer og kollektivt bonuspotentiale. På den baggrund anses det for mere hensigtsmæssigt at lade summen af individuelle bonuspotentialer og kollektivt bonuspotentiale udtrykke bonusevnen, fremfor at lade denne alene være udtrykt ved kollektivt bonuspotentiale. Ad 11 Det foreslås at forlænge fristen for offentliggørelse af halvårsrapporten fra 2 til 3 måneder. Ændringen berører 145, stk. 7, hvor "31. august" foreslås ændret til "30. september". Ved lov nr. 532/ blev det vedtaget at ændre reglerne for indsendelse af års- og halvårsrapporter for bl.a. forsikringsselskaber. Herunder blev der vedtaget regler for indsendelse af halvårsrapporter, som betyder, at halvårsrapporterne skal indsendes senest 3 måneder efter halvårsperiodens afslutning. 6 Reglerne for indsendelse og offentliggørelse af halvårsrapporter overgik med denne ændringslov fra at være fastsat i bekendtgørelsesform til at være fastsat i lovform, og den nævnte frist på 3 måneder indebar, at den eksisterende frist for offentliggørelse af halvårsrapporter blev forlænget fra 2 til 3 måneder. De nævnte lovregler er imidlertid endnu ikke sat i kraft. 7 Da formålet med lovændringen om offentliggørelse og indsendelse af halvårsrapporter var at ensarte fristen for offentliggørelse af halvårsrapporter med den frist, der gælder for børsnoterede virksomheder efter værdipapirhandelsloven, hvor den gældende offentliggørelsesfrist er 3 måneder, 8 foreslås det, at fristen i bekendtgørelsen for offentliggørelse af halvårsrapporten forlænges til 3 måneder. 5 Lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love. 6 Jf. ændringen af 195, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ved ændringslovens 2, nr Jf. ændringslovens 16, stk Offentliggørelsesfristen på 3 måneder for børsnoterede virksomheders halvårsrapporter blev fastsat i samme lov nr. 532/2015 og trådte i kraft den 26. november 2015.

8 8/8 Uanset at lovændringen endnu ikke er sat i kraft, kommer fristforlængelsen dermed til at gælde for halvårsrapporterne for 1. halvår 2016, som det allerede var tiltænkt ved lovændringen. Ad 12 Præciseringerne berører bilag 8 vedrørende 100, stk. 8, og 101, bilag 9, afsnit 3 om omkostningsnøgletal og bilag 12, punkt 7. Ad 13 Ved den ændring af bekendtgørelsen, der blev gennemført i 2015, fik en række referencer til poster i balanceskemaet i flere paragraffer forkerte postnumre, som foreslås rettet. Det drejer sig om ændringen af postnumre i 15, 16, 18, 20, 20 a, 21 og 21 a. Ændringen i 27 er en konsekvens af den ændring, der blev foretaget af bekendtgørelsen i 2015, hvorefter pensionsafkastskat betalt på vegne af forsikringstagere og parter i investeringskontrakter er en del af de betalingsstrømme, der skal indgå ved vurderingen af værdien af kontrakterne, jf. 66, stk. 1. I konsekvens heraf indgår udskudt pensionsafkastskat i værdien af kontrakterne under posten "livsforsikringshensættelser" i balancen og reguleres i resultatopgørelsen som en del af denne post. Resultatposten "pensionsafkastskat" skal dermed alene afspejle den betalte skat og ikke som den gældende formulering i 27 kræver, den periodiserede pensionsafkastskat, der vedrører regnskabsåret. Derudover er der foretaget sproglige justeringer i 48, 68 og 93. Der er ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer med disse justeringer.