DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

Transkript

1 Indledning Formålet med at udarbejde et demografikatalog er at give Byråd og udvalg mulighed for at forudse og indarbejde de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen og alderssammensætningen i Greve Kommune ud fra samme serviceniveau, som Byrådet vedtog ved budgetbehandlingen for Hvis serviceniveauet skal holdes på samme niveau som i indeværende år nødvendiggør tilgangen og afgangen i befolkningsgrupperne løbende tilpasning af de variable udgifter, dvs. de udgifter, der er afhængige af antallet af borgere. De variable udgifter udgøres især af udgifter til personale. Kataloget indeholder dels den samlede demografiregulering af budgettet dels afsnit om udviklingen i de enkelte aldersgrupper og de afledte budgetmæssige konsekvenser. Baggrunden for reguleringerne Greve Kommune gennemfører demografiberegninger hvert år. I kataloget er det således ikke den fulde effekt af befolkningsudviklingen, der lægges ind i budgettet, idet tidligere års forudsigelser og den afledte økonomiske effekt allerede ligger i basisbudgettet. Kataloget indeholder derfor alene forskellen mellem de budgetmæssige konsekvenser af sidste års prognose og dette års prognose. På baggrund af det seneste befolkningstal udarbejdes en prognose for befolkningstallet for de kommende ti år. Som det fremgår af nedenstående figur, vil samme udvikling fortsætte som tidligere år, hvor Greve Kommune får: Flere ældre Færre småbørn og skolebørn Indbyggere år 6 16 år år 80 +år Langt den største demografiske forskydning sker i antallet af ældre. Demografiregulering af Budget Demografikataloget for er reguleret i forhold til den nye befolkningsprognose, som er udarbejdet på baggrund af befolkningstallet pr. 1. januar Når demografikataloget reguleres i forhold til den nye prognose, er det i praksis forskellen mellem prognosen fra 2012 og den nye prognose, der reguleres for, da det eksisterende budget er baseret på prognosen fra sidste år. Tilsvarende blev Budget korrigeret for forskellen mellem befolkningsprognoserne fra 2011 og BUDGETOPLÆG 1 3. AJOURFØRING

2 Demografireguleringen af det sidste budgetår 2017 er særlig. I det budgettekniske udgangspunkt for beregningen af demografikataloget sættes budget 2017 lig med budget I budgetåret 2017 er det derfor forskellen mellem sidste års prognose for 2016 og den nye prognose for 2017, der reguleres for. Reguleringen vil derfor typisk være størst i det sidste budgetoverslagsår. De økonomiske konsekvenser af forskellen mellem prognoserne, dvs. demografireguleringen, er sammenfattet i nedenstående tabel. Det fremgår, at selv mindre udsving i befolkningen medfører væsentlige ændringer i de forventede udgifter. Eventuelle ændringer af serviceniveauet i forbindelse med vedtagelse af budget 2014 bliver således ikke på forhånd indarbejdet i demografikataloget, men behandles bl. a. i prioriteringsrummet ved budgettets vedtagelse i oktober. Besparelser i overslagsårene indarbejdes efterfølgende i demografikataloget. Demografiregulering af Budget 2013 og Budget 2014 I kr. og 2014-priser (2013 er i 2013-priser) Skoler Budget Budget Dagpleje og daginstitutioner 0-6 Budget år Budget Fritids- og Ungdomsklubber Budget Budget Hjemmepleje Budget Budget Aktivitetstilbud Budget Budget Budget I alt Budget = merudgift, + = mindreudgift Demografireguleringerne af de enkelte budgetområder gennemgås herunder Skoler Beregningen af lærerlønnen sker ud fra en ressourcetildelingsmodel, hvor antallet af skolebørn og klasser indgår, dog reguleres for 0. klasse alene på antal klasser. Elev- og klassetallet udløser hver et bestemt antal lektioner til skolerne, der efterfølgende tildeles lønsum ud fra. Antallet af skolebørn beregnes i en skolebørnsprognose, hvor der tages udgangspunkt i det faktiske elevtal i skoleåret og det forventede børnetal i budgetårene. Elevtallet fra skolebørnsprognosen fordeles efterfølgende ud på klasser på de enkelte skoler. Skolernes rammebevillinger beregnes ud fra antallet af elever på hvert enkelt klassetrin. Skolebørnsprognosen for 2013 viser, at der forventes 105 færre skolebørn i skoleåret 2014/15, i forhold til samme skoleår i skolebørnsprognosen for Tendensen i skoleårene 2015/ /18 ved sammenligning mellem de to skoleprognoser viser ligeledes et fald i forventningerne til antal skolebørn. Forskellen mellem skolebørnsprognoserne fremgår af nedenstående figur. BUDGETOPLÆG 2 3. AJOURFØRING

3 Elever klasse Elever Prognose 2012 Prognose 2013 Forskellen mellem skoleårene i prognoserne for 2012 og 2013 viser: 105 færre skolebørn i skoleåret 2014/ færre skolebørn i skoleåret 2015/ færre skolebørn i skoleåret 2016/17 og 187 færre skolebørn i skoleåret 2017/18 Skolebørnsprognosen anvendes som udgangspunkt for prognose for børn i kommunal SFO, elever i privatskoler og privatskolers SFO, samt efterskoler. Demografireguleringen for skoler omfatter hele området. Den beregnede negative demografiregulering skyldes således bl.a. udviklingen i antal børn i privatskoler og efterskoler. Der er desuden sket en validering af beregningerne af søskenderabat og fripladstilskud på SFO-området, som har resulteret i et større budgetbehov. Demografiregulering for skoleområdet: I kr Skoler = merudgift, + = mindreudgift 3.02 Dagtilbud 0-5 år Dagtilbud omfatter Dagplejen og daginstitutionerne. De variable udgifter på 0-5 års området består af løn til dagplejere og personale i daginstitutioner, budget til ramme (mad, legetøj, vikarer, uddannelse m.v.), samt økonomisk fripladstilskud og søskendetilskud. Der er modregnet indtægter i form af forældrebetaling, som svarer til 25 % af bruttodriftsudgifterne på området. Demografien på 0-5 års området beregnes med udgangspunkt i børnetallet i Daginstitutionsprognosen pr. april Demografiberegningerne er opdelt på 0-2-årige og 3-5-årige. Det skyldes, at de variable udgifter til pasning af et 0-2-årigt barn er større end for et 3-5-årigt barn. Demografiregulering for dagtilbudsområdet: I kr Dagpleje og daginstitutioner 0-6 år = merudgift, + = mindreudgift Demografireguleringen medfører merudgifter på 2,8 mio. kr. i Der er ligeledes merudgifter i Det ændrede budgetbehov skyldes flere faktorer, herunder et større pasningsbehov end forventet, samt ændringer i forhold til økonomisk fripladstilskud og søskendetilskud. En nærmere beskrivelse følger nedenfor. BUDGETOPLÆG 3 3. AJOURFØRING

4 Den demografiske udvikling på 0-5-års området Den demografiske udvikling angiver det antal 0-5-årige børn, der samlet set forventes at være i Greve Kommune i Den demografiske udvikling er ikke et direkte udtryk for pasningsbehovet, men danner udgangspunkt for beregningen heraf. Det er således ikke alle 0-5-årige i Greve Kommune, der har behov for en plads i et af kommunens dagtilbud. Figur 3 viser det forventede antal 0-5-årige i Befolkningsprognose 2012 og Befolkningsprognose Begge befolkningsprognoser viser et fald i hele perioden. I Befolkningsprognose 2013 er det samlede antal 0-5-årige i Greve Kommune blevet opjusteret i hele perioden i forhold til Befolkningsprognose Opjusteringen er størst sidst i perioden. 0-5 årige Befolkningsprognose Befolkningsprognose Forskel + = opjustering, - = nedjustering Figur 3: Forventet antal 0 5 årige i Greve Kommune Prognose 2012 Prognose 2013 Figur viser 4 og 5 viser det forventede antal 0-2-årige hhv. 3-5-årige i Greve Kommune. 0-2 årige Befolkningsprognose Befolkningsprognose Forskel + = opjustering, - = nedjustering Figur 4: Forventet antal 0 2 årige i Greve Kommune Prognose 2012 Prognose 2013 BUDGETOPLÆG 4 3. AJOURFØRING

5 Som det fremgår forventes antallet af 0-2-årige at være stigende i hele perioden i Befolkningsprognose I forhold til forventningen i Befolkningsprognose 2012 nedjusteres antallet af 0-2-årige i de første 2 år, mens det opjusteres i de sidste 2 år. 3-5-årige Befolkningsprognose Befolkningsprognose Forskel = opjustering, - = nedjustering Figur 5: Forventet antal 3 5 årige i Greve Kommune Prognose 2012 Prognose 2013 For de 3-5-åriges vedkommende forventes der i Befolkningsprognose 2013 en nedgang i antallet af børn i denne aldersgruppe i hele perioden Sammenlignet med Befolkningsprognose 2012 opjusteres det forventede antal 3-5-årige i alle 4 år. Pasningsbehov 0-5-årige i dagtilbud Som tidligere anført er det ikke alle 0-5-årige i Greve Kommune, der har et pasningsbehov i et af kommunens dagtilbud. Det skyldes bl.a., at nogle børn bliver passet i andre kommuner, og at en del 0-årige bliver passet hjemme. Det betyder, at ændringerne i antallet af 0-5-årige i Befolkningsprognose 2013 i forhold til Befolkningsprognose 2012 ikke direkte kan omsættes til ændringer i pasningsbehovet for aldersgruppen. Eksempelvis vil en stigning i dækningsgraden, dvs. i andelen af børnene i en given aldersgruppe, der har et pasningsbehov, kunne medføre, at der skal passes flere børn selv om det samlede antal børn i aldersgruppen er faldet. Det forventede pasningsbehov i Demografi baseres på Daginstitutionsprognosen pr. april Prognosen er udarbejdet med udgangspunkt i børnetal pr. 1. april 2013, samt det forventede fremtidige fødselstal som dette fremgår af Befolkningsprognose Det skal bemærkes, at det forventede pasningsbehov i kapacitetsprognosen, der ligger til grund for Demografi er baseret på højere dækningsgrader for både 0-2-årige og 3-5-årige end tilfældet var i kapacitetsprognosen, der lå til grund for Demografi Figur 6 viser det estimerede samlede antal 0-5-årige med pasningsbehov i dagtilbud i perioden Som det fremgår, er børnetallet i Demografi højere end i det eksisterende budget i alle årene. 0-5-årige med pasningsbehov Eksisterende budget Demografi BUDGETOPLÆG 5 3. AJOURFØRING

6 Forskel = opjustering, - = nedjustering Figur 6: Forventet antal 0 5 årige med pasningsbehov i Greve Kommunes dagtilbud Eksisterende budget Demografi Pasningsbehov 0-2-årige Af figur 7 fremgår, at det forventede antal 0-2-årige med pasningsbehov i dagtilbud er nedjusteret i de første to år i Demografi i forhold til det eksisterende budget, mens det er opjusteret i de sidste to år. I såvel 2014 som 2015 udgør nedjusteringen 8 børn. 0-2 årige med pasningsbehov Eksisterende budget Demografi Forskel = opjustering, - = nedjustering Figur 7: Forventet antal 0 2 årige med pasningsbehov i Greve Kommunes dagtilbud Eksisterende budget Demografi Pasningsbehov 3-5-årige Som det fremgår af figur 8, er antallet af 3-5-årige med pasningsbehov i dagtilbud blevet opjusteret i Budget i forhold til det eksisterende budget, mens det er nedjusteret i Opjusteringen er størst i de to første år. 3-5-årige med pasningsbehov Eksisterende budget Demografi Forskel = opjustering, - = nedjustering BUDGETOPLÆG 6 3. AJOURFØRING

7 Figur 8: Forventet antal 3 5 årige med pasningsbehov i Greve Kommunes dagtilbud Eksisterende budget Demografi Økonomisk fripladstilskud og søskendetilskud Jævnfør Dagtilbudsloven skal Greve Kommune yde økonomisk fripladstilskud og søskendetilskud til pladser i dagtilbud, hvis forældrene opfylder de gældende betingelser for modtagelse af tilskuddet. Behovet for budget til økonomisk fripladstilskud og søskendetilskud afhænger af antallet af børn med pasningsbehov i en given dagtilbudstype, antallet af børn med søskende og forældrenes økonomiske situation. Budgetbehovet vedrørende økonomisk fripladstilskud og søskendetilskud beregnes som en procentandel af den forventede forældrebetaling. Demografi tager højde for ændringer i procentsatsen for såvel økonomisk fripladstilskud som søskendetilskud Fritids- og Ungdomsklubber De variable udgifter på klubområdet består af løn til klubpersonalet, klubbernes rammebevilling og udgifter til økonomiske fripladser. De variable udgifter på klubområdet udgør ca. 23,2 mio. kr. i Udgifterne til klubområdet reguleres ud fra det forventede antal klubmedlemmer, som beregnes i en særskilt klubprognose på baggrund af befolkningsprognosen og den forventede efterspørgsel efter klubpladser. Ved beregningerne skelnes mellem juniorklubmedlemmer (10-12 år), fritidsklubmedlemmer (13-15 år) og ungdomsklubmedlemmer (16 år og derover). Tildelingen af ressourcer afhænger af antallet af medlemmer i de tre aldersgrupper. For alle klubmedlemmerne sker ressourcetildelingen pr. barn, hvor de yngste (juniorklubmedlemmerne) udløser flest ressourcer. I figuren nedenfor fremgår det forventede antal klubmedlemmer i budget 2013 og budget BUDGETOPLÆG 7 3. AJOURFØRING

8 Antal klubmedlemmer Forventet antal klubmedlemmer Budget 2013 og 2014 Budget 2013 Budget 2014 Som det fremgår af ovenstående figur, forventes der flere klubmedlemmer i budgetårene end det er forudsat i budget Forøgelsen forventes at være størst ved juniorklubmedlemmer. Dette skyldes en stigende efterspørgsel, idet flere unge vælger klubtilbud. Ændringen i det forventede medlemstal betyder isoleret set, at budgettet skal opjusteres i alle budgetårene Endvidere forventes udgifterne til økonomiske fripladser at blive marginalt større, end det blev forudsat i budget , eftersom der forventes et højere antal medlemmer. Dette betyder isoleret set, at budgettet skal opjusteres marginalt i alle budgetårene Samlet set skal budgetterne opjusteres med kr. i 2014 som følge af et forventet højere antal medlemmer og marginalt højere udgifter til økonomiske fripladser. Hertil kommer en regulering af budgettet til forældrebetaling baseret på at klubberne nu drives efter ungdomsskoleloven. Budgetterne skal som følge af dette opjusteres med kr. i Samlet set skal budgettet til klubområdet opjusteres i alle budgetårene Demografiregulering for klubområdet: I kr Fritids- og Ungdomsklubber = merudgift, + = mindreudgift 5.03 Hjemmepleje I 2014 udgør de demografivariable udgifter på området ca. 225 mio. kr. Størstedelen af disse går til plejeydelser i borgernes egne hjem og på plejecentrene, og herudover bliver følgende budgetter også reguleret i henhold til befolkningsudviklingen: Hjemmesygepleje Hjælpemidler Borgerstyret personlig assistance Selvvalgt hjemmehjælp Forebyggelseskonsulenter Ergoterapeuter Visitatorer Plejeydelser i midlertidige boliger, rehabiliteringsboliger og akut pladser BUDGETOPLÆG 8 3. AJOURFØRING

9 Indkøbsordning Madudbringning Udgifterne til hjemmepleje bestemmes af borgernes behov, som det kommer til udtryk gennem de individuelt visiterede hjemmehjælpstimer. Budgettildelingsmodellen på området tager derfor udgangspunkt i en beregning af det antal timer, der forventes leveret i hvert af budgetårene. Det forventede antal timer beregnes med udgangspunkt i befolkningsprognosen, samt hvordan timerne fordeler sig på forskellige aldersgrupper i dag, i form af hvor stor andelen af modtagere er i aldersgruppen (dækningsgrad), og hvor meget hjælp modtagerne får (tyngde). Budgetmodellen indeholder en detaljeret opdeling af den ældre del af befolkningen i forskellige alderskategorier, så der kan tages højde for, at de ældste har det største behov for ydelser. Herudover indeholder modellen de nødvendige parametre for at kunne beregne budgetbehovet, herunder fordelingen af timer mellem kommunale og private leverandører, samt kommunale og private timepriser. Som det fremgår af nedenstående figur, så forventes der i den nye befolkningsprognose færre ældre end i prognosen fra Forskellen mellem prognoserne er 36 borgere i 2014 og stiger til 156 borgere i Antal 65+ årige Befolkningsprognose 2012 Befolkningsprognose 2013 Selvom gruppen af 80+ årige kun udgør ca. 1/7 af det samlede antal borgere over 65 år, så modtager gruppen over halvdelen af hjemmehjælpstimerne. Det er derfor denne gruppe borgere, som i høj grad driver udgifterne på området. Det forventede antal 80+ årige fremgår af nedenstående figur. BUDGETOPLÆG 9 3. AJOURFØRING

10 Antal 80+ årige Befolkningsprognose 2012 Befolkningsprognose 2013 Som det fremgår af figuren, så forventes der i den nye befolkningsprognose færre 80+ årige i 2014 og 2015, end det blev forventet i sidste års befolkningsprognose, mens der i 2016 vil værre lidt flere. Forskellen mellem prognoserne er størst i 2014, hvor der forventes 19 personer færre i den nye prognose. Forskellene imellem befolkningsprognoserne betyder samlet set, at budgetterne til området skal reduceres i alle årene. Ud over forskellen mellem befolkningsprognoserne, så påvirkes budgetbehovet også af ændringer i dækningsgraden, altså hvor mange borgere, der modtager plejeydelser i en given aldersgruppe. I forhold til sidste års demografiregulering, så er dækningsgraderne generelt faldet. Andelen af borgere, der modtager plejeydelser i de forskellige aldersgrupper, er altså blevet mindre. Dette betyder også, at budgetterne skal reduceres. Forskellen mellem befolkningsprognoserne og ændringerne i dækningsgraderne betyder samlet set, at budgetterne skal reduceres med 9,4 mio. kr. i 2014, 9,2 mio. kr. i 2015, 11,0 mio. kr. i 2016 og tilføres 4,0 mio. kr. i Social- og Sundhedsudvalget har imidlertid fremsat et prioriteringsforslag til Budget , som høster den mindreudgift, som forskellen mellem den nye og gamle befolkningsprognose medfører. Prioriteringsforslaget er på 2,6 mio. kr. i 2014, 1,4 mio. kr. i 2015 og 1,1 mio. kr. i 2016 og Dette er modregnet i demografireguleringen. Hertil kommer, at der i Budget blev vedtaget en budgetbemærkning om dæmpning af udgiftsvækst og sikring af gennemsigtighed i budgettering mv. på budgetområde I tilknytning til budgetbemærkningen blev budgettet til plejeydelser (statusrammen) reduceret med 2 mio. kr. i hvert budget år. Denne reduktion er også modregnet i demografireguleringen. Den samlede demografiregulering bliver derfor, at budgetterne skal reduceres med 4,8 mio. kr. i 2014, 5,8 mio. kr. i 2015, 7,8 mio. kr. i 2016 og tilføres 7,2 mio. kr. i Det samlede beregnede budgetbehov til budgetområde 5.03 fremgår af nedenstående figur, hvor det eksisterende budget også er gengivet. Demografireguleringen i de enkelte budgetår svarer til forskellen imellem de to søjler. Prioriteringsforslaget vedrørende befolkningsprognoserne og reduktionen, der er tilknyttet budgetbemærkningen om dæmpning af udgiftsvækst og sikring af gennemsigtighed i budgettering mv., er modregnet i søjlen for det eksisterende budget. BUDGETOPLÆG AJOURFØRING

11 Eksisterende budget og beregnet behov, kr Eksisterende budget Budgetbehov Som der fremgår af figuren, så skal budgettet til området reduceres i 2014, 2015 og 2016, men opjusteres i Opjustering i 2017 skyldes, at 2017 i basisbudgettet er lig med 2016, hvorfor 2017 skal opjusteres med den fulde demografiudvikling fra 2015 til Demografiregulering : I kr Hjemmepleje =merudgift og +=mindreudgift 6.02 Aktivitetstilbud Ungdommens Uddannelsesvejledning Greve Kommunes betaling til Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt (UUV) er direkte afhængig af antallet af elever på de enkelte klassetrin og antallet af unge i alderen år. Greve Kommune betaler mere til UUV for elever i de ældste klassetrin. Budgettet tager højde for ændringen i sammensætningen af elever, samt den demografiske udvikling i antallet af elever og unge Forventet antal årige i Greve Kommune Af figuren ovenfor fremgår det, at antallet af årige falder i hele perioden. BUDGETOPLÆG AJOURFØRING

12 Demografiregulering for Ungdommens Uddannelsesvejledning: I kr Ungdommens Uddannelsesvejledning = merudgift, + = mindreudgift BUDGETOPLÆG AJOURFØRING