KVALITETSRAPPORT 2014/15. Nymarkskolen Svendborg Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Nymarkskolen Svendborg Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) 13 5 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 19 6 INKLUSION 20 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 23 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Vision for Folkeskolen Inklusion IT/digitalisering Læring Sundhed/Trivsel 31 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 33 2

3 1 FORORD Nymarkskolen har pr. 26/ elever. Skolen 8 spor på årgang samt 5 spor i kommunens 10. klassecenter med 118 elever. Skolen har endvidere flg. specialtilbud for årige: specialklasserække, læsekompetencecenter, modtagelsesklasse, klasse for elever med socioemotionelle vanskeligheder. Skolens aktiviteter foregår i to fysisk adskilte afdelinger: Marslevvej 1, som rummer årgang samt specialtilbud Gyldenbjergvej 31, som rummer 10.klassecenteret Skolen har dette år iværksat et nyt initiativ: 10.EUD - en 10. klasse særligt rettet mod elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter folkeskolen og som evt. har behov for at forbedre deres dansk og matematikkompetencer. Tilbuddet er etableret i et frugtbart samarbejde med områdets erhvevsskoler og adskiller sig fra det almene 10. klassetilbud ved at 1 undervisningsdag om ugen foregår på en af erhvervsskolerne samt ved at der er 6 i stedet for 2 ugers brobygning. Klassen har aktuelt 21 elever heraf 9 fra Langeland Kommune. Vi har endvidere på baggrund af den stærkt forøgede tilstrømning af flygtninge oprettet en ekstra modtagelsesklasse for at få plads til aktuelt 22 elever med meget stor forskellighed mht alder, kulturel, skolemæssig, sproglig, familiemæssig og personlig baggrund. Skolens overordnede mål er at skabe en unik skole med særligt fokus på unges identitet, kultur og dannelse. Vi har særligt fokus på projekt- og produktorienteret undervisning, der kan skabe mod, muligheder og mening for vore elever forpligtende teamsamarbejde om elevernes læring og trivsel inddragelse af ny viden, IT og medier høj grad af elevinddragelse aktiviteter og kultur, der styrker skolens fællesskaber tæt forældresamarbejde Personalet består af ca. 80 kompetente og engagerede medarbejdere, som efterhånden har fået skabt fælles sprog, forståelse og kultur for skolens elever, forældre og ansatte på en skole, der kun er 4½ år gammel. Ledelsen består af et samarbejdende team på 3 afdelingsledere, viceskoleleder og skoleleder. 3

4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4

5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sammenfattende kan oplistes følgende styrker ved skolen: Strukturelt: Optimal elevsammensætning, der i kraft af sin mangfoldighed m.h.t. familernes kultur, etnicitet, socioøkonomiske og udddannelsesmæssige baggrund giver skolen særligt gode muligheder for at omsætte folkeskolens formålsparagraf i praksis. Optimal størrelse. Den forholdsvis store volumen giver alle elever mulighed for både at blive udfordret i at møde personer, der er anderledes end dem selv og tryghed i at møde nogen, der ligner dem selv. Størrelsen giver endvidere mulighed for at give et valgfagsudbud med en god bredde og variation, og endelig giver den samtlige medarbejdere inden for alle fag mulighed for at indgå i kvalificerede og udviklende samarbejde med dygtige kolleger. Optimal opgavesammensætning. Skolens vifte af specialtilbud har et omfang, der er tilstrækkelig stort til at vedligeholde og udvikle den specialpædagogiske ekspertise i at varetage de særlige undervisningsopgaver i skolens segregerede tilbud. At disse er en integreret del af hele skolen giver på medarbejderniveau mulighed for flow af hhv. specialpædagogisk og fagdidaktisk kompetnce på tværs i hele personalegruppen, og på elevniveau giver det mulghed for forforskellige former for deltagelse i fællesskaber på tværs af skolen bl.a. i form af (prøve)udslusninger til almenklasser. Indholdsmæssigt: Vi har en medarbejdergruppe med mange meget kompente undervisere. Medarbejdergruppen kan endvidere karakteriseres som meget dedikerede til deres opgave. De har generelt høje forventninger til sig selv og deres kolleger, som bl.a. udmønter sig i et forpligtende teamsamarbejde med fælles ansvar for vores vigtigste opgave: at sikre og til stadighed udvikle god læring og trivsel for eleverne. Vi er godt på vej i udviklingen af teamene som professionelle læringsfællesskaber. Pædagogisk udvikling:vi er alle optagede af at omsætte reformens intentioner til gavn for eleverne. Vi har i disse år særligt fokus på at udvikle en koordineret forståelse og udmøntning af "god undervisning", karakteriseret ved en styrkelse af flg. faktorer: klasseledelse/organisering/tidsanvendelse målenes synlighed for eleverne læringsmiljø (socialt og fysisk) variation i undervisningen elevinddragelse i målsætning og evaluering feedback Et andet indsatsområde er at skabe koordineret forståelse af og i praksis opøve kompetence i arbejdet med målstyret undervisning. I arbejdet med vore indsatsområder søger vi samtidig at styrke vores organisation og kultur til øget brug af kollegial vejledning og sparring bl.a. ved ændringer i beskrivelserne af de funktioner, som læringscenter, fagteamformænd og resursepersoner skal varetage. Vi søger at kvalificere arbejdet med vore indsatsområder gennem et forløb med ministeriets læringskonsulenter og 3 andre skoler i kommunen samt gennem Program for Læringsledelse. Vore elever er generelt karakteriseret ved at have en høj grad af trivsel, og de bidrager positivt til en god skolekultur. En stor del af forældrene engagerer sig i deres børns skolegang og bakker op om skolens aktiviteter. Vi kan ligeledes opliste nogle udfordringer: Fysiske rammer Bygninger og faciliteter. Jvf. gentagne henvendelser til det politiske niveau er det et stort ønske at få renoveret de resternede 4/5 af skolens bygningsmasse til en idnbydende og tidssvarende standard for klasseværelser og fællesrum, at få etableret et nyt musiklokale samt at få lokaler, der muliggør holddeling. Vi har endvidere et stort behov for et par mindre lokaler til kontor, samtale og møder. Med den nye modtagelsesklasse er samtlige klasselokaler optagede, og et af skolens sproghold må derfor skifte lokale fra gang til gang i ugens løb, og der er et ikke ét eneste lokale til brug for holddeling. UU-vejlederne deler kontor, og PPR har ikke fast lokale men må booke sig ind på de to små mødelokaler, vi samlet set råder over på lige fod med skolens medarbejdere. To ledere deler et kontor, og en leder har et kontor, der ikke levner plads til at afholde et møde med mere end 2 personer. Vi har således både et betydeligt kvalitets- og et kapacitetsproblem. Endelig har vi jvf. tidligere fremsendt ansøgning et ønske om en række forbedringer af skolens udeområder - herunder idrætsfaciliteter, så de understøtter de bevæglesesaktiviteter, som der både internt og eksternt er høje forventninger om at øge. 5

6 Vi ser meget frem til udarbejdelse af en masterplan for renovering af kommunens skoler. Strukturelt: Vi ser generelt betydelige udfordringer i forhold til balancen mellem resurser og krav i forhold til de økonomiske rammer for udmøntningen af folkeskolereformen. Vi konstaterer, at ledelse og medarbejdere skal arbejde meget bevidst med at fastholde arbejdsglæden og trivslen, idet de høje professionelle standarder kommer under pres i bestræbelsen på at nå opgaverne inden for den afsatte arbejdstid, og vi skal konstant være opmærksomme på effektivisering og benhård prioritering. Vi er klar over, at vi her deler vilkår med kommunens øvrige skoler, men føler os forpligtede til at gøre opmærksom på denne betydelige udfordring. Specifikt for udskolingen har vi ved henvendelse til udvalget for børn og unge gjort opmærksom på det kritisable i at vi ikke får en resursetildeling, der tilgodeser det faktum, at den understøttende undervisning bør gives af faglærerne, såfremt den skal opfylde sit formål. Indholdsmæssigt- pædagogisk og ledelsesmæssigt Vi vil fortsat fokusere på at vi som organisation skal søge viden og erfaring, som gør os i stand til at udvikle arbejdsformer, værktøjer og metoder til at øge synligheden og systematikken i opstilling og opfølgning på mål bl.a. gennem øget anvendelse af den store mængde af data. Dette fordrer i sig selv kapacitetsopbygning til en kompetent udvælgelse af hvilke af de uendeligt mange tilgængelige data, det er relevant at arbejde med i udviklingen af skolen på forskellige niveauer. Vi er meget bevidste om at alt, hvad vi bruger tid og kræfter på skal udmønte sig i bedre læring og trivsel for eleverne og godt samarbejde med forældrene herom. Endelig fokuserer vi på, at læring skal ske på alle niveauer i organisationen. Vi er meget optagede af at fastholde vigtigheden af til stadighed at prioritere at arbejde med elevernes alsisidige personlige udvikling samtidig med deres faglige udvikling, ligesom vi er opmærksomme på i hele vores virke at give tid og opmærksomhed til arbejdet med de mål, som er umulige at måle ved hjælp af (elektroniske test) og fastholde anvendelsen af en bred vifte af evalueringsværktøjer. 6

7 4 RESULTATER Skolens resultater er generelt set tilfredsstilende set i forhold til vores elevgrundlag, som omfatter elever med meget forskellige forudsætninger. 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning 8. klasse Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det er ikke tilfredsstilende, at andelen endnu ikke er på 80 %, men vi fokuserer på, at procenten er steget år for år. 7

8 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning 8. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). De angivne tal er ikke i overensstemmelse med de tal, vi selv kan se på hjemmesiden med resultater fra de nationale test. I følge disse er vi steget med 1 % hvert af de sidste 3 år. 8

9 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning 8. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Nej Nej Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi kan bekræfte, at andelen ikke er faldet, men vi glæder os over, at den heller ikke er steget. Vi er tilfredse med vores resultat på baggrund af vores elevsammensætning. 4.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen Andel der har aflagt alle prøver i 9. klasse Andel elever i 9. klasse, der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens Afgangsprøve i 9. klasse Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 94% 95% 95% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Aflagt alle prøver Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Andelen af elever, der har aflagt alle prøver i 9. klasse er beregnet på baggrund af elever, der har aflagt mindst én prøve ved folkeskolens afgangsprøve samt elever, der er udeblevet/fritaget/sygemeldt fra alle prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 9

10 4.2.2 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Skolen, 2014/15 7,4 7,5 7,4 Skolen, 2013/14 6,8 6,2 6,8 Skolen, 2012/13 6,7 6,0 6,5 Kommunen, 2014/15 7,1 7,2 7,1 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi glæder os naturligvis over de særdeles tilfredsstillende resultater ved sidste års afgangsprøver Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/15 6,6 8,2 7,2 7,8 6,8 8,0 Skolen, 2013/14 6,4 7,3 6,4 5,9 6,5 7,0 Skolen, 2012/13 6,2 7,1 6,5 5,5 6,4 6,6 Kommunen, 2014/15 6,1 7,8 7,1 7,3 6,5 7,6 Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 10

11 4.2.3 Socioøkonomiske referencer for 9. klasse Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve Karaktergennemsnit Socioøk. reference Skolen, 2014/15 7,4 6,9* Skolen, 2013/14 6,8 6,8 Skolen, 2012/13 6,5 6,7 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Dansk Orden er ikke medregnet. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt fra dens socioøkonomiske reference. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andel af elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik Andel elever i 9. klasse med 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 95% 95% 90% 93% 96% 91% 96% 96% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Specialklasser er ikke indeholdt i grafen. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 11

12 4.2.5 Karaktergennemsnit ved afslutningen af 10. klasse Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve (FSA) i 10. klasse og ungdomsskoler, fordelt på prøvefag Dansk Matematik Engelsk Fysik/Kemi Skolen, 2014/15 4,8 2,3 5,7 Skolen, 2013/14 3,7 2,4 4,0 Skolen, 2012/13 4,0 4,4 2,0 Kilde: Kommunens egen indberetning Karaktergennemsnit ved 10. klasseprøven (FS10) i 10. klasse, fordelt på prøvefag Dansk Matematik Engelsk Fysik/Kemi Skolen, 2014/15 6,1 4,9 6,3 6,9 Skolen, 2013/14 6,2 5,5 6,4 7,6 Skolen, 2012/13 6,4 4,6 6,2 7,0 Kilde: Kommunens egen indberetning. 12

13 4.3 Overgang til ungdomsuddannelse (95 %-målsætningen) Uddannelsesparathed Andel elever i 9. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/ / /13 Kommunen, 2014/15 93% 91% 100% 100% 93% 91% 95% 93% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi tager resultatet til efterretning Andel elever i 10. klasse, der vurderes uddannelsesparate fordelt på køn 2014/15 75% 94% 2013/ /13 73% 73% 84% 88% Kommunen, 2014/15 76% 94% 0% 25% 50% 75% 100% Drenge Piger Note: Andelen af elever, der vurderes uddannelsesparat pr. 1. marts til deres 1. prioritetsvalg i i forhold til antal elever, som har søgt en ungdomsuddannelse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi glæder os over den kraftige stigning for pigerne og lægger kræfter i at øge uddanelsesparatheden i drengegruppen. 13

14 4.3.2 Tilmelding til ungdomsuddannelse Andel elever i 9. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn Skolen, 2014/ Drenge Piger Skolen, 2013/ Drenge Piger Skolen, 2012/ Drenge Piger Kommunen, 2014/ Drenge Piger Ungdomsuddannelse 10. Klasse Øvrige Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Resultatet ses som tilfredsstillende 14

15 Andel elever i 10. klasse, der har søgt 10. klasse og ungdomsuddannelse opdelt på køn Skolen, 2014/ Drenge Piger Skolen, 2013/ Drenge Piger 97 Skolen, 2012/ Drenge Piger Kommunen, 2014/ Drenge Piger Ungdomsuddannelse 10. klasse Øvrige Note: Ungdomsuddannelse dækker over erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Det er elevernes 1. prioritetsvalg, der indgår i beregningen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Den negative udvikling er ikke tilfredsstillende 15

16 4.3.3 Uddannelsesstatus Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 3 måneder, måneder, måneder, % 23% 25% 25% 33% 27% 15 måneder, måneder, måneder, % 85% 89% 87% 84% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kommunen Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 10. klasse 3 måneder, % 3 måneder, % 3 måneder, måneder, måneder, måneder, % 90% 85% 86% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen Kilde: Kommunens egen indberetning. 16

17 5 TRIVSEL 5.1 Elevernes trivsel Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,1 Faglig trivsel 3,7 3,7 Støtte og inspiration 3,2 3,3 Ro og orden 3,6 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Vi ser gennemgående disse resultater som meget positive, idet tendensen når man ser på landsresultaterne brudt op på klassetrin, er at yngre elever svarer mere positivt end de ældste elever. Her ser vi, at vi gennemgående klarer os på linje med kommunen, selv om vi alene har de ældste elever. Resultater opgjort på mellemtrin og udskoling specifikt ville være mere brugbare data for vores skole. 17

18 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 36% 58% Kommunen, % 35% 59% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 65% 25% Kommune, % 60% 29% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 56% 6% Kommunen, % 29% 56% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 59% 21% Kommunen, % 60% 25% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Vi tager resultatet til efterretning med de samme refleksioner som til den foregående tabel 18

19 5.2 Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 1,8 3,3 1,2 Skolen, 2013/14 1,4 3,9 1,7 Skolen, 2012/13 1,5 4,6 1,5 Kommunen, 2014/15 0,8 3,2 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi har til stadighed stor opmærksomhed på at forebygge og reducere elevernes fravær. Vi har iværksat særlige indsatser i forhold hertil. Vi har en stærk bekymring for en tendens til stigning i antallet af fraværssager begrundet i forskellige psykiske lidelser. Vi ser et stort behov for en koordineret indsats fra familieafdeling og PPR i forhold til sådanne sager, hvor vi samlet set ikke oplever at løse opgaven tidligt/godt nok p.t 19

20 6 INKLUSION 6.1 Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 2014/ ,8% Skolen, 2013/ ,6% Skolen, 2012/ ,4% Kommunen, 2014/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Taget i betragtning at vi alene har udskolingselever ser vi resultatet som meget tilfredsstillende, idet behovet for segregerede tilbud i mange tilfælde øges jo ældre eleverne er. 20

21 7 KVALITETSOPLYSNINGER 7.1 Kompetencedækning Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 80% Skolen, 2013/14 87% Skolen, 2012/13 Kommunen, 2014/15 73% 78% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 21

22 7.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk Engelsk Tysk 79% 93% 88% 93% 88% 88% Fransk 84% 100% Historie 46% 61% Kristendomskundskab 24% 32% Samfundsfag Matematik 71% 77% 82% 81% Geografi 52% 58% Biologi 73% 77% Fysik/kemi 87% 94% Idræt 68% 81% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi ser frem til at øge vore undervisningskompetencer i naturfagene, hvor vi i indeværende år har hele 10 lærere i gang med linjefagsuddannelse Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 7. Klasse 8. Klasse 9. Klasse 10. Klasse 79% 85% 84% 86% 78% 84% 80% 80% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 22

23 7.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 95% 12,2% 9,1% Skolen, 2013/ % 96% Skolen, 2012/ % 97% 20,7% 17,5% Kommunen, 2014/ % 3,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. 23

24 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER 24

25 8.1 Samlet status på skoleniveau Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau 3,4 Vision for folkeskolen 3,4 3,5 Inklusion 3,9 3,9 3,3 IT/digitalisering 4,1 3,5 3,5 Læring 3,7 3,7 3,9 Sundhed/trivsel 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Vi har i vores selvevaluering vurderet os lidt lavere på to felter i forhold til sidste år: inklusion og IT/digitalisering. Mht. inklusion drejer det sig om, at vi er blevet opmærksomme på et behov for øget tydeliggørelse og kommunikation vedr. vore interne procedurer samt revision af disse som følge af ændret praksis vedr. resursetildelign til de segregerede tilbud. Mht IT er det ikke praksis, der vurderes forringet, men snarere forventningerne der er steget. Vi er endvidere blevet opmærksomme på et betydeligt behov for indkøb af nye pc'er der kan facilitere de kompenserende programmer, som læsesvage elever har behov for. 25

26 8.2 Vision for Folkeskolen Status på Vision for Folkeskolen opdelt på delmål, skoleniveau 3,4 Vision, samlet 3,4 Strategi for udvikling af forskningsinformeret læringsmiljø synlig læring 3,0 3,5 Strategi for forældreinddragelse i børns læring på baggrund af nationale test 3,5 4,0 Strategi for udvikling af autentiske læringsmiljøer 3,6 3,8 Strategi for udvikling af Den åbne skole partnerskaber 2,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Vi ser store udfordringer i at etablere flere eksterne samarbejder i åben-skole-regi både økonomiske vedr. transport, når samarbejdet skal foregå uden for cykelafstand og vedr. aflønning af samarbejdspartnere. Endelig ser vi en udfordring i at få kontakt til erhvervsvirksomheder, der er interesserede i at lægge kræfter i et samarbejde med os. Endelig er dette et af de indsatsområder, vi har set os nødsaget til at nedprioritere a.h.t. at give lærerne bedre muligheder for at nå deres arbejdsopgaver. Vurderingen er altså udtryk for, at vore ambitioner og ønsker er højere end,hvad vi aktuelt ser os i stand til at realisere, idet vi ellers meget gerne vil udvikle på dette område. 26

27 8.3 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, skoleniveau 3,5 Inklusion, samlet 3,9 3,9 3,6 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,6 3,8 3,6 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,8 3,7 3,3 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,3 4,1 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen,

28 8.4 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, skoleniveau 3,3 IT/digitalisering, samlet 4,1 3,5 3,3 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 4,3 3,9 3,0 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,5 3,3 3,5 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 4,5 3,4 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen,

29 8.5 Læring 29

30 8.5.1 Status på 'Læring' opdelt på delmål, skoleniveau 3,5 Læring, samlet 3,7 3,7 2,7 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,0 3,5 3,7 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 4,3 3,8 3,7 Faglige mål og synlig læring 3,5 3,7 4,0 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 4,0 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 30

31 8.6 Sundhed/Trivsel 31

32 8.6.1 Status på 'Sundhed/trivsel' opdelt på delmål, skoleniveau 3,9 Sundhed/trivsel, samlet 3,8 Eleverne udvikler stærke personlige og sociale kompetencer 3,9 3,9 Undervisningsmiljøet understøtter eleverne trivsel og sundhed 3,6 3,7 4,5 Tydeligt fokus på sundhed og trivsel 4,0 Velfungerende samarbejde med forældre og andre aktører 3,5 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 32

33 9 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen tager kvalitetsrapporten til efterretning og kan tilslutte sig ledelsens kommentarer og udtalelser vedr. skolens aktuelle resultater, indsatsområder og vilkår. Det ligger skolebestyrelsen stærkt på sinde meget tydeligt at udtrykke bekymring for skolens vilkår i forhold til en manglende balance mellem krav og resurser i realiseringen af folkeskolereformen og de mange nye initiativer, den kalder på. Det er skolebestyrelsens opfattelse, at medarbejdere og ledelse gør deres yderste for fortsat at skabe god læring og trivsel for eleverne og for at udvikle nye kompetencer og arbejdsformer, men at de oplever en frustration over manglende tid til at løse opgaven på et kvalitativt tilfredsstillende niveau. Vi ser det som vores forpligtelse at bringe denne viden videre til byrådet, som har det overordnede ansvar for, at resursetildelingen til skolerne er i overensstemmelse med de stillede krav og forventninger til skolernes opgaveløsning. 33

34 1