Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 4 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Rigshospitalet Abdominalcentret Karkirurgisk Klinik, Afsnit 3111, 3113 og Karkirurgisk Klinik Sygepleje og uddannelse i Abdominalcentret Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Margit Roed Stilling: Oversygeplejerske adresse:margit.roed@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Lise Koefoed Stilling:Klinisk underviser adresse:lise.koefoed@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Klinikkens to kliniske vejledere har hhv. professionsbacheloruddannelse i sygepleje og 1/6 diplomuddannelse og sygeplejerskeuddannelse og 1/1 diplomuddannelse. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: De kliniske vejledere og den kliniske underviser samarbejder omkring tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af studerendes kliniske undervisningsperiode. Herunder undervisningstilbud, -metoder og intern prøve. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: De to kliniske vejleder har tilsammen 48 timer ugentligt og den kliniske underviser har 18 timer ugentligt til rådighed til at varetage alle dele af den kliniske undervisning, herunder planlægning og samarbejde. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: De to kliniske vejledere er begge ansat med hver 24 timer ugentligt til 4 studerende/elever. Det giver 6 timer ugentligt til hver studerende, hvori alle uddannelsesmæssige opgaver indgår. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Alle studerende får en daglig vejleder, som har været uddannet sygeplejerske og arbejdet i klinikken i mindst to år, og som mindst er på klinikkens mellemste kompetencetrin hvad angår både kliniske og pædagogiske kompetencer. På dage hvor den studerendes daglige vejleder ikke er til stede, ligger den kliniske undervisning hos de kliniske vejledere eller hos sygeplejersker, som mindst er på klinikkens kompetencetrin 1. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: De kliniske vejledere varetager den kliniske undervisning, vejledning/bedømmelse ved intern prøve, studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet samt inddragelse af den studerendes studieplan, portfolio og logbog. De daglige vejledere varetager den kliniske undervisning, når de kliniske vejledere ikke er til stede, og de deltager i studiesamtaler sammen med den kliniske vejleder, når dette er muligt. Den kliniske underviser har ansvar for at supervisere de kliniske vejledere. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: I klinikkens teams samarbejder sygeplejersker og læger dagligt mhp. at planlægge, udføre og justere den enkelte patients behandling. Sygeplejesekretær, fysioterapeuter og bioanalytikere er daglige samarbejdspartnere og ved behov samarbejdes der med diætist, diabetessygeplejerske og stomisygeplejerske i centret. Desuden er der et tæt samarbejde med sygeplejersker i klinikkens ambulatorium. Patientforløbene involverer Radiologisk Klinik samt operationsgang, opvågningsafsnit og Intensiv Klinik og ved behov tilkaldes læger fra andre specialer på tilsyn. I forbindelse med udskrivelse inddrages primær sektor og ved særlige sårproblematikker overflyttes patienter til Sårcentret på BBH. Klinikken har sygeplejersker med særligt ansvar indenfor kritisk syge patienter, sår, ernæring, smerter, diabetes, forebyggelse, ultralydsskanning og dokumentation. Desuden samarbejdes der i tværfaglige grupper omkring sår og forskellige behandlingskategorier. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Karkirurgisk Klinik modtager patienter med karkirurgiske lidelser i akutte eller elektive forløb. F.eks. patienter med åreforkalkning i benene eller udposning på hovedpulsåren i abdomen. Foruden de karkirurgiske lidelser har mange patienter diabetes, KOL og nyreinsufficiens. Forløb vedrører forebyggelse og behandling af atherosklerose og omfatter præ- og postoperativ sygepleje, sårpleje, ernærings- og væsketerapi, smertebehandling, mobilisering, personlig pleje mm. Relevante læringssituationer kunne være at inddrage patienten, identificere, planlægge, udføre, evaluere og dokumentere grundlæggende sygepleje hos en patient, som har fået foretaget en bypass operation i benet. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Klinikken imødekommer gerne individuelle ønsker til den individuelle studieplan, såfremt de ligger inden for gældende retningslinjer. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende 3

4 (max 200 tegn inkl. mellemrum): Samarbejde med klinisk vejleder foregår primært mundtligt ved fremmøde i klinikken men også skriftligt ift. justering af individuel studieplan og feedback på skriftlige oplæg. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Ved studiesamtaler lægger studerende og den kliniske vejleder planer for den individuelle studieplan. Den studerendes portfolio danner baggrund for samtalerne og både kendte og nye studiemetoder introduceres med udgangspunkt i den studerendes behov. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Klinikken lægger vægt på et trygt og anderkendende studiemiljø, hvor studerende ved, hvilken sygeplejerske, der venter dem hver dag. Klinikken støtter op om SLS s håndbog til sygeplejestuderende/sygeplejersker, som har med studerende at gøre. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der arbejdes kontinuerligt med forskellige udviklingsprojekter. Igangværende projekter omhandler patientinddragelse ved brug af aktivitetstavler på patientstuerne samt smerteoptimering gennem indførelse af operationsspecifikke smertepakker. Derudover arbejdes der med kvalitetsudvikling ud fra LUP og egne audits af f.eks. tryksår, ernæring og opfølgning på optimerede patientforløb for patienter med abdominale aortaaneurismer. Klinikken har pt. opslået en ph.d. stilling. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 4 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Karkirurgisk Klinik modtager patienter med karkirurgiske lidelser i akutte eller elektive forløb. F.eks. patienter med åreforkalkning i benene eller udposning på hovedpulsåren i abdomen. Foruden de karkirurgiske lidelser har mange patienter diabetes, KOL og nyreinsufficiens. Forløb vedrører forebyggelse og behandling af atherosklerose og omfatter præ- og postoperativ sygepleje, sårpleje, ernærings- og væsketerapi, smertebehandling, mobilisering, personlig pleje mm. Relevante læringssituationer kunne være at identificere, planlægge, udføre, evaluere og dokumentere grundlæggende sygepleje hos en patient, som har fået foretaget en bypass operation i benet. En typisk situation i afdelingen: En nyopereret patient er kommet tilbage fra opvågningsafdelingen et par timer forinden. Den studerende kommer ind på stuen, som er en to-sengsstue. Patienten kaster op, er bleg, har temperaturforhøjelse og hurtig puls. Datteren står bekymret ved moderen og støtter hende. På sengebordet står et tomt glas vand, og den studerende vurderer, at patienten har kastet vand op. Den studerende tilkalder en sygeplejerske og sammen vasker og lejrer de patienten og forsikrer hende om, at hun ikke er til besvær. Sygeplejersken spørger til patientens tidligere erfaring med narkose og kvalme og om hun ønsker kvalmestillende medicin. Samtidigt observerer den studerende cicatricen og vurderer patientens smerteniveau. Der analyseres og handles på data. Efterfølgende skrives sygeplejejournal, og forløbet danner baggrund for en evaluerende samtale mellem studerende og sygeplejerske. Studerende vejledes til at inddrage, begrunde og udføre sygeplejeinterventioner med praksis-, udviklings- 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 4

5 og forskningsbaseret viden. Studerende vejledes til at søge lokale VIP er og til at inddrage viden herfra samt anden litteratur i en patientnær kontekst. Studerende får mulighed for at træne identificering af sygeplejebehov, opstille mål, udøve, evaluere og dokumentere kliniske situationer. De vil gå med den kliniske vejleder, andre sygeplejersker og være en del af et team omkring egne patienter. I klinikken arbejdes der med risikovurdering af f.eks. ernæring, tryksår og fald samt vurdering af smerter, hydreringstilstand, behov for vejledning og information med fokus på medinddragelse af patienten mm. Studerende træner og anvender kliniske metoder til at indhente, vurdere, dokumentere og evaluere disse data. Den enkelte studerende knyttes til udvalgte patienter og øver sig i at samarbejde med både patienter, pårørende og mono- og tværfagligt personale. Der arbejdes patientnært og i mono- og tværfaglige sammenhænge. Studerende har mulighed for at følge patienter i klinikkens ambulatorium, til operation og opvågning samt til undersøgelser. Der er mulighed for at arbejde med alle modulbeskrivelsens eksempler til den fastlagte studieaktivitet. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Studerende har rig mulighed for at opnå viden om dispensering og administration af perorale, subcutane og intravenøse lægemidler gennem observation og refleksion sammen med sygeplejerske. Herunder samarbejde med og vurdering af patienten, bivirkninger, dokumentation samt hygiejne omkring medicinering. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Den studerende har mulighed for at reflektere særligt over kirurgiske men også medicinske pleje- og behandlingsforløb. Typiske er refleksioner om patienters behov for grundlæggende sygepleje, interventioner i forhold til forskellige pleje- og behandlingsforløb og forskellige oplevelser af sygdom og lidelse. Det sker løbende gennem vejledning i arbejdet omkring patienter og gennem fastlagte refleksionsfora i centret sammen med andre studerende og klinisk vejleder. Der er rig mulighed for at træne instrumentelle sygeplejehandlinger som måling af værdier, prøvetagning, sår- og forbindingsskift mm. Desuden er der fokus på grundlæggende hygiejniske principper og på gældende retningslinjer. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Studerende evaluerer den kliniske undervisningsperiode skriftligt og mundtligt sammen med den kliniske vejleder. Evalueringen drøftes med klinisk underviser og anvendes i tilrettelæggelse af fremtidige uddannelsesopgaver i klinikken efter aftale med klinikkens afdelingssygeplejersker. Studerende opfordres desuden til at evaluere undervisningsperioden elektronisk. Hvert moduls fælles uddannelsesaktiviteter evalueres i centrets kliniske vejleder gruppe. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 5

6 Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Lise Koefoed Titel (er): Klinisk underviser adresse (r): Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6