En folkeskole i verdensklasse
|
|
- Rasmus Dahl
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En folkeskole i verdensklasse > Hvordan gearer vi folkeskolen til at møde fremtidens udfordringer og krav? > Hvordan ser folkeskolen anno 2010 ud? > Hvad skal skoleeleverne klædes på til? > Hvad er kommunernes ansvar? Børne- og Kulturchefforeningen December 2005
2 Indhold 5 Forord 6 Dygtige go glade skolebørn 9 Skolen som stærkt socialt mijø 13 Den nye skoledag 14 På 18 års dannelsesrejse 17 Ledelse sikrer kvaliteten Børne- og Kulturchefforeningen Januar Fotografier: Erling Borre Design og tryk: Hafnia Grafisk/532196
3 Forord Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) giver her sit bud på de handlinger, der er nødvendige for at sikre folkeskolens position i fremtiden. I BKF lægger vi op til dialog, fælles fokus og handleparathed fra parterne omkring folkeskolen. Det er ad den vej, de bedste resultater opnås.vi ønsker at forankre diskussionen om, hvordan kvaliteten fortsat bliver bedre til gavn for alle i folkeskolen og i det danske såvel som i det internationale samfund. Globaliseringen spiller en stadig større rolle i vores samfund. Det medfører, at vi skal ændre vores forventninger og krav til folkeskolen. Danmark har brug for borgere, som har viden og know how, og som er i stand til at bringe denne viden og know how i spil både her og i andre lande. Vi lever med andre ord i en globaliseret verden, der stiller øgede krav om at tage pejling på den omverden, vi uddanner til. Set i dette lys har undervisningen i grundskoleårene vidtrækkende perspektiver. Hvordan sikrer landets regering og de kommunale skoleejere, at folkeskolen bliver det fundament, som fastholder Danmarks førende position i forhold til velstand, økonomi og viden? Jo, vi skal stile mod intet mindre end en folkeskole i verdensklasse. En sådan er både faglig og rummelig, hvilket i virkeligheden er to sider af samme sag. Kun ved at løfte og styrke alle børn med udgangspunkt i deres potentialer og talenter kommer folkeskolen i verdensklasse. Og det er vigtigt at fastholde vores danske tradition for en fælles folkeskole, hvor eleverne trivsel spiller en afgørende rolle i undervisningen. Folkeskolens måske største udfordring er at dyrke og bevare elevernes motivation og gejst gennem hele skoleforløbet, så lysten til at lære består også i det videre uddannelsesforløb. Folkeskolen har en dannelsesopgave såvel som en uddannelsesopgave. Begge opgaver skal løses, hvis vi vil sikre, at unge efter ti års skolegang har både selvværd, selvtillid og kundskaber til at kunne gå videre i uddannelsessystemet. Udfordringen for de nye, større kommuner bliver at skabe dynamik og udvikling på skolerne - og at fastholde dynamik og udvikling. Det kræver overordnede strategier og visioner. Men strategier og visioner gør det ikke alene. Der skal også handles. Og først og fremmest skal der sikres dialog og fælles forståelse af, hvilke handlinger der er nødvendige. Oplægget koncentrerer sig om hovedområderne: - Dygtige og glade skolebørn - Skolen som stærkt socialt miljø - Den nye skoledag - På 18 års dannelsesrejse - Ledelse sikrer kvaliteten November 2005 Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen 4 5
4 Dygtige og glade skolebørn 1. Fagligheden skal i vejret En forudsætning for, at Danmark også i fremtiden skal kunne klare sig i et globaliseret samfund, er stor faglig dygtighed på alle niveauer samt kompetencer til at bringe denne faglighed i spil. Internationale undersøgelser viser, at det faglige niveau hos danske skoleelever kan forbedres, og at de samme elever har en række gode kompetencer som fx evnen til at stille kritiske spørgsmål. 17 procent af skolebørnene fra en årgang forlader folkeskolen med utilstrækkeligt udbytte. For at ændre det mønster er der brug for handling. Folkeskolen er for alle, og det skal afspejle sig i skoledagen og i udbyttet gennem en varieret og alsidig pædagogik. Der skal bygges videre på styrkerne i folkeskolen. Og der skal bygges videre på den kendsgerning, at danske elever er glade for at gå i skole. Samtidig skal kravene til fagligheden øges på alle niveauer. En alsidig pædagogik, der tilgodeser elevernes forskellige behov for læring, kræver høj faglighed. Men en alsidig pædagogik kræver også, at lærerne får nye kompetencer inden for metodeudvikling og evaluering. Udviklingen af lærernes kompetencer skal ske gennem både ekstern efteruddannelse og intern sparring og supervision. > at kommunerne sætter konkrete mål for, hvordan skolernes arbejde med øget faglighed kvalificeres og styrkes. > at kommunerne sikrer efteruddannelse og formidling af viden som understøtter skolernes arbejde med høj faglighed. > at den enkelte skoles ledelse sikrer, at der i lærergrupperne omkring de forskellige årgange er de nødvendige faglige og pædagogiske kvalifikationer. > at lærerne planlægger og gennemfører en undervisning, der lever op til de centralt udmeldte fælles mål. > at lærerne støttes i deres arbejde gennem efteruddannelse, kompetenceudvikling og supervision. 2. Vi skal dyrke talenterne I sportens verden dyrker og hylder man talenterne. På samme måde er det vigtigt, at der i folkeskolen er mulighed for at talenter kan udvikle sig. Udvikling af talenter og udfordringer for børn med særlige behov betyder udfordringer for elever og lærere. Talentudviklingen skal ses som en del af folkeskolens rummelighed. Her har netop bredden i sammensætningen af elever betydning for, at alle elever dygtige såvel som mindre dygtige - bliver bedre. Udvikling af talenter kommer ikke af sig selv. Særlige evner skal opdages, udfordres, udvikles og stimuleres. Derfor er det påkrævet, at vi forandrer kulturen i folkeskolen, så det bliver legalt at tale om og give særlig opmærksomhed til talenter. Hvis alle elever skal udfordres tilstrækkeligt, kræver det anderledes rammer i skolen. Det kan fx. være, at undervisningen i større grad skal foregå i mindre hold. Eller det kan være, at undervisningen skal differentieres på tværs af klasser og klassetrin. Samtidig er det vigtigt, at miljøet i timerne er tolerant og accepterende, så fællesskabet mellem eleverne styrkes. > at kommunerne sikrer, at alle skoler udvikler udfordrende udviklings- og læringsmiljøer med udstrakt brug af fleksibel holddannelse og muligheder for, at talenter kan udfoldes. > at kommunerne sikrer kompetenceudvikling til skolens medarbejdere, så alle elever kan udfordres og stimuleres. > at den enkelte skole sikrer videndeling mellem skolens forskellige lærerteams. 3. En god skole evaluerer hver dag En skole med høj faglighed kræver, at alle bruger dokumentation og evaluering systematisk og målrettet i dagligdagen. Evalueringen må aldrig blive et mål i sig selv. Men den er med til at sikre, at alle børn udfordres gennem varieret og alsidig undervisning. Det betyder, at der arbejdes med både læringsmål og undervisningsmål. Læringsmålene evalueres i forbindelse med den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Undervisningsmålene evalueres i forhold til rammer, indhold og målopfyldelse. En evalueringskultur i skolen omfatter alle niveauer. Den er en naturlig del af den enkelte elevs arbejde, arbejdet i klassen, det enkelte lærerteam, den enkelte årgang, fagområderne, hele skolen og hele skolevæsenet. Evalueringen er også ekstern. Dvs. at skolens pædagogiske arbejde dokumenteres og formidles til omverdenen. at kommunerne sikrer: > en evalueringskultur på alle skoler gennem overordnede fælles mål og principper og gennem dialog om mål og resultater. > at der gennem intern og ekstern evaluering er fokus på udviklingen i forhold til både centrale og lokale politiske mål og bestemmelser. > opfølgning på evalueringsresultaterne. 6 7
5 Kvalitetssikringen i kommunerne skal være tydelig og synlig, så der ikke er tvivl om kvaliteten på den enkelte skole. > at kommunerne har en overordnet strategi for skolerne som en del af hele børne- og ungeområdet. > at forvaltningsledelsen sikrer kvalitet og faglighed gennem dialog, tydelighed i målene og i opfølgning af målene. > at forvaltningsledelsen sikrer helheden i skolevæsenet gennem netværk, dialog og samarbejde på tværs af skolerne. 3. Forvaltningsledelsens ansvar skal gøres tydeligere Kravene til folkeskolens resultater er både mange, præcise og kontante. Behovet for ledelse er understreget. Alt dette har stor betydning for forvaltningsledelsen på skoleområdet. Både forvaltningschefen og skolechefen er særdeles centrale i forhold til behovet for at øge kvaliteten i skolens arbejde. Forvaltningsledelsen skal medvirke til at sikre helheden i skolevæsenet, så der er sammenhæng mellem de enkelte skoler og forvaltningen. Styringen af skolevæsenet skal sikre, at der uanset graden af decentraliseringen til skolerne, arbejdes ud fra fælles mål og forpligtigelser. Det er vigtigt, at forvaltningens ledelsesansvar for folkeskolen gøres tydeligere. Det skal også ses i sammenhæng med kravene fra den kommende opgaveudlægning og de nye større kommuner. For at styrke skolerne i kommunen er der brug for, at forvaltningsledelsen både fagligt og ansvarsmæssigt er i konkret sparring og samspil med skoleledelserne på de enkelte skoler. Det er derfor væsentligt, at forvaltningsniveauet er fagligt bemandet til at understøtte skolerne. > at de enkelte kommuner beskriver og tydeliggør forvaltningsniveauets ledelsesansvar på skoleområdet. > at de enkelte forvaltningschefer og fagchefer på skoleområdet sikrer, at der vedtages en tilsynsplan samt en evalueringsplan for skoleområdet. > at forvaltningsledelsen i tæt dialog med skoleledelserne igangsætter og følger op på ny lovgivning samt centrale og lokale beslutninger
6 Skolen som stærkt socialt miljø 1. Knubs og kram giver sociale kompetencer Det enkelte barns evne og parathed til at indgå i samspil med andre og udvikle social kompetence udfordres ved, at skolen stiller krav om engagement, fællesskab og medbestemmelse. Det sociale fællesskab skal derfor styrkes gennem planlagte handlinger og pædagogiske udfordringer, der giver muligheder for både knubs og kram eleverne imellem. Et tolerant socialt miljø kræver ligeværdighed og respekt for de enkelte børns forskelligheder, hvad angår køn, nationalitet, færdigheder, evner og social status. Et værdifuldt udgangspunkt for et venskab er, at konflikter kan gennemleves og håndteres. Det skal derfor være legalt at sige fra over for kammeraternes pres. Og det skal være forpligtende at sige ja til at indgå i de forskellige sociale relationer. Men enkelte børn vil kræve særlig støtte og opmærksomhed for at kunne begå sig i fællesskabet, hvor løsning af konflikter er vejen til bedre indsigt i egne og andres adfærdsmønstre. > at den enkelte skole har tydelige og præcise forventninger til elevernes adfærd. > at den enkelte skole sikrer, at elevernes medbestemmelse indgår som en del af elevernes og lærernes evaluering af undervisningen. 2. Plads til børn med særlige behov Elever med forskellige behov skal gennem udfordringer udvikle sig i et alsidigt læringsmiljø, hvor det normale er, at forskelligheder kan håndteres. Eleverne indgår aktivt i fællesskabet i den rummelige skole. Øget rummelighed kræver, at pædagogikken i undervisningen giver plads til både differentiering og målrettethed. På samme måde skal specialpædagogikken være præget af høj faglighed, kompetenceudvikling og fleksibilitet. Grænsen mellem den almindelige undervisning og specialundervisningen skal nedbrydes og erstattes af en målrettet pædagogik til børn med særlige behov. Børn med særlige behov, der ikke kan tilgodeses i den almindelige undervisning, har behov for kvalificerede specialtilbud i tilknytning til normalmiljøet. For at understøtte arbejdet med børn med særlige behov er det nødvendigt med tværfaglig rådgivning. Det kan være i form af en distriktsstruktur, hvor sagsbehandlere, sundhedsplejersker og PPR-medarbejdere arbejder tæt sammen med skoler, institutioner og klubber. Det er afgørende for en sådan decentral børnerådgivning, at den besidder høj faglig ekspertise, som er forankret i et kommunalt netværk, og som har kompetence til at træffe relevante beslutninger. > at kommunerne sikrer rammer og kompetencer både i forhold til udviklingen af pædagogikken herunder specialpædagogikken på de enkelte skoler. 8 9
7 > at den enkelte skole sikrer, at undervisningen differentieres, så kun ganske få elever med særlige behov udskilles. > at kommunerne sikrer, at den lokale, tværfaglige børnerådgivning indgår i tæt samarbejde med høj ekspertise og faglighed samt kompetence til at træffe beslutninger. 3. Den vigtige kontakt mellem hjemmet og skolen Fællesskabet og rummeligheden i folkeskolen er afhængigt af, hvordan samarbejdet mellem skolen og hjemmet fungerer. Det handler i høj grad om forventninger, og om hvordan forventningerne kan udvikles og justeres, så de bliver understøttende for elevens udvikling. Balancen mellem det fælles og det individuelle samarbejde skal sikres gennem øget målrettethed i samarbejdet. Her er det nødvendigt, at der er en god kommunikation og en klar strategi for håndtering af samarbejdet mellem skolen og hjemmet - både individuelt og generelt. Det er afgørende med tydelige forventninger, der inddrager ressourcerne hos det enkelte forældrepar, så alle oplever sig værdsatte og betydningsfulde i samarbejdet. Når der er klarhed over ansvarsfordelingen, indeholder samspillet mellem skole og hjem fantastiske ressourcer. Disse ressourcer bør indgå i sammenhængskraften mellem hjemmet og skolen til støtte for den professionelle håndtering af barnets og den unges læring. Også skolebestyrelserne spiller en afgørende rolle som formidlere af den konstruktive dialog, der indebærer respekt, gensidigt ansvar og forpligtelser. > at kommunerne sætter overordnede mål for samspillet mellem de professionelle i skolen og forældrene. > at kommunerne sikrer skolebestyrelsernes aktive medvirken i folkeskolens udvikling. > at den enkelte skole konkretiserer de overordnede mål, roller og forventninger i et samarbejde mellem skole og hjem præget af gensidig respekt og afstemte forventninger
8 Den nye skoledag 1. En fleksibel dagligdag Skolens måde at organisere skoleåret og skoledagen på skal understøtte et undervisningsmiljø, der er fremmende for både rummelighed og faglighed. Undervisningen gøres mere fleksibel, og det skal gøres mere naturligt med forskellige former for holddannelse. For at fremme denne udvikling er det nødvendigt, at medarbejderne og de enkelte team tildeles stor kompetence, når de skal planlægge indhold og organisering. Skolens fysiske rammer skal være tilpasset det pædagogiske indhold og virke inspirerende og understøttende for læringsmiljøet og fleksibel tilrettelæggelse. Skolen organiserer sig, så den understøtter udvikling af viden, formidling af viden og implementering af nye metoder. > at skolernes organisation og struktur fremmer den enkelte elevs indlæring. > at det pædagogiske indhold udvikles og kvalificeres på tværs af skolerne. > at den enkelte skoles ledelse sikrer kompetente team af medarbejdere, der har indflydelse og ansvar, når det gælder de forskellige årgange. 2. Ti års obligatorisk skolegang Folkeskolen skal indeholde et tiårigt skoleforløb, der starter i børnehaveklassen. Ud over det obligatoriske forløb skal der fortsat være mulighed for et frivilligt skoleår, som sikrer en glidende overgang til de efterfølgende ungdomsuddannelser. Dette skoleår skal være starten på noget nyt, og det skal være målrettet ungdomsuddannelserne. Det frivillige tilbud skal især være for de uafklarede unge og de unge, der ikke er fagligt og personligt parate. Derudover skal det indeholde obligatorisk brobygning og målrettet vejledning via Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). > et frivilligt år som start på overgangen til ungdomsuddannelserne med brobygning og målrettet vejledning for de uafklarede unge. > at kommunerne sikrer, at UU gennem sin vejledning er med til at fastholde de unge i en ungdomsuddannelse efter folkeskolen
9 På 18 års dannelsesrejse 1. Værdigrundlag for de 0-18-årige Pædagogikken for de 0-18-årige skal hvile på et fælles overordnet værdigrundlag, hvor der er plads til mangfoldighed i både leg og læring ud fra de enkelte børns forskellige behov og forudsætninger. Folkeskolen er en del af det kommunale børne- og ungeområde. De politiske udvalg og forvaltninger, der har ansvaret for skolerne, har som regel også ansvaret for de 0-5-årige og klubberne. Det har stor betydning for at sikre helhed og sammenhæng i hele området. Skolefritidsordningerne (sfo) er integreret i skolernes pædagogiske arbejde med de yngste børn. Det medfører, at der arbejdes ud fra fælles mål både i undervisningen og i sfo. Det betyder også, at sfo skal være omfattet at læreplaner. Samarbejdet mellem daginstitutioner og skoler er afgørende for børnene, fordi der bygges videre på den viden, de har opnået inden skolestart. Og på den måde skabes der sammenhæng i de pædagogiske aktiviteter i overgangen fra børnehave til skole. En konstruktiv overgang fra børnehave til skole og fra undervisning til sfo forudsætter et systematisk samarbejde mellem de forskellige institutioner og skoler. Dette kan med fordel organiseres og intensiveres i de enkelte distrikter eller afgrænsede lokalområder. > at kommunernes sammenhængende børnepolitik, værdigrundlag og beslutninger for børn og unge fra 0 til 18 år gøres operationelle. > at daginstitutioner, skoler/sfo er, fritidshjem og klubber i det enkelte distrikt har fælles mål for samarbejdet omkring børnene. > at kommunerne sikrer, at overgange fra daginstitution til skole og fra skole til ungdomsuddannelse udvikles og kvalificeres, så pædagogik og faglighed hænger sammen i et progressivt forløb. 2. Børnene er fremtidens kulturskabere Størstedelen af danske børn og unge tilbringer hver dag mange timer i skole og institution. Dette stiller store krav til det pædagogiske indhold og til de voksnes engagement. Det kræver en ægthed i form af sociale og ikke mindst kulturelle oplevelser og medinddragelse. Kulturelt engagement betyder, at børn og unge indgår aktivt og deltagende. Det skal være kultur for børn og unge, med børn og unge og af børn og unge. For at styrke børnenes og de unges kulturelle interesse og udfoldelser er det nødvendigt, at folkeskolerne indgår i et bredt samarbejde med de lokale klubber samt kultur- og fritidslivet. For ad den vej kan skolen medvirke til, at børn og unge udfordres som fremtidens kulturskabere og kulturbærere. Der er her særlig grund til at være opmærksom på de børn, der ikke er en del af forenings- eller klublivet. Det betyder også et bredt samarbejde i kommunerne mellem områderne børn, unge og kultur. Det kan fx være inddragelse af museumspædagoger, billedkunstnere, musikere, forfattere, mediefolk og sportsudøvere i undervisningen samtidig med, at børn og unge bevæger sig ud i de miljøer, hvor kulturen udøves. > at kommunerne sætter overordnede mål for børne- og kulturområdet, så dannelse og identitet udgør et fælles mål på området. > at de enkelte skoler indgår i et bredt samarbejde med lokalområdets kultur- og fritidstilbud
10 Ledelse sikrer kvaliteten 1. Råderum og handlerum til ledelsen Ledelsen af den enkelte skole spiller en meget afgørende rolle for hele skolens udvikling. Skoleledelsen er den lokale repræsentant for kommunalbestyrelsen og hermed garanten for, at de politiske beslutninger realiseres. Det gælder både de centrale og de lokale beslutninger. Skoleledelsen skal sammen med skolebestyrelsen og medarbejderne udvikle visioner og lave strategiske planer for skolens fortsatte udvikling inden for lovgivningen og de kommunale mål og strategier. Skoleledelsen skal sikre, at strategien omsættes til handling, og skal sammen med skolebestyrelsen og medarbejderne følge op på de strategiske planer. Skoleledelsen skal sikre, at der skabes et miljø, hvor kompetenceudvikling og pædagogisk refleksion gør skolen til et kvalitetsbetonet og dynamisk læringssted for både elever og medarbejdere. For at kvaliteten i skolens udvikling bliver så høj som mulig, er det afgørende, at skolens ledelsesteam sammensættes bredt, og at nye profiler og kompetencer inddrages. Sfoledelsen er således en naturlig del af skolens ledelsesteam. Forvaltningsledelsen skal medvirke til at sikre skoleledelsen råderum og pædagogisk handlerum i form af tydelige og klare forventninger. > at kommunerne udarbejder overordnede mål og forventninger for ledelse af det pædagogiske arbejde med børn og unge. > at forvaltningsledelsen i tæt dialog med skolelederne sikrer, at udvikling af en faglig og rummelig skole udgør et fælles ansvar i kommunen. > at skolens ledelsesteam har kompetencer inden for ledelse af det pædagogiske, det strategiske, det administrative og det personalemæssige område. > at kommunerne sikrer, at skoleledelsen har teoretiske kompetencer svarende til diplomniveau. 2. Tydelig og synlig kvalitet på hver enkelt skole De stigende krav til skolerne stiller i meget høj grad krav til skolevæsenet og hermed til kommunerne om overordnet politik og strategi på hele børne- og skoleområdet. Selv om skolerne altid vil være forskellige ud fra den konkrete forankring i lokalområdet, er det stadig nødvendigt med en række fælles mål, der sikrer alle børn et skoletilbud af høj kvalitet i kommunen. Det er kommunernes opgave at sikre, at nye love og bestemmelser bliver formidlet og implementeret på de enkelte skoler. Det skal derfor være tydeligt, hvordan kvalitetssikringen sker i forhold til skolerne. Forventningerne skal afstemmes, så der er klarhed over ansvarsfordelingen i kvalitetssikringen. Der skal ikke være tvivl om, hvad der følges op på, hvordan der følges op, og hvor ofte der skal følges op. En god kvalitetssikring forudsætter et stærkt kommunalt ejerskab og en relevant faglig bemanding på forvaltningsniveau. Dermed overlades ansvaret for at imødekomme de politiske forventninger ikke til den enkelte skole
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereDe største udfordringer for grundskolen lige nu
Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs merePer B. Christensen Jimmy Harder Claus Holm Peder Kjøgx Sisse Krøll-Schwartz Marianne Bruun Okholm Trine Rønne Mette Lund Thomsen.
Per B. Christensen Jimmy Harder Claus Holm Peder Kjøgx Sisse Krøll-Schwartz Marianne Bruun Okholm Trine Rønne Mette Lund Thomsen Skolens nye lederskab Indhold Forord Ledelse med vilje og viden Af Per B.
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereSkolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole
Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs merePolitik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO.
Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereOplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved
Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereSTRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I
1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereRammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune
Rammer for mål og indholdsbeskrivelser for skolernes fritidstilbud i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse ----------------------------------------
Læs mereNæstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik
Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereStrategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle
Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mere