Praktikpladsobservatorium Tal der taler

Transkript

1 Praktikpladsobservatorium 2013 Tal der taler 1

2 INDLEDNING Region Nordjylland og Nordjyske Erhvervsskoler har i samarbejde udviklet Praktikpladsobservatoriet. Formålet med observatoriet er, at Regionsrådet og andre relevante parter kan få et nuanceret og opdateret overblik over praktikpladssituationen i Nordjylland. Tal der taler er den kvantitative del af observatoriet, som fokuserer på at give en kort og sammenfattet oversigt over hhv. erhvervsuddannelsernes opbygning, de forskellige typer af praktikmuligheder samt den aktuelle praktikpladsstatistik. Denne rapport redegør for praktikpladssituationen for elever bosiddende i Region Nordjylland. Rapporten indeholder centrale tal til belysning af antal praktiksøgende elever, indgåede praktikaftaler og hvor mange elever der er i gang med en praktikaftale på et bestemt tidspunkt. Rapporten indledes med en begrebsafklaring, som både er med til at øge forståelsen for talmaterialet og giver et indblik i opbygningen af EUD. Herefter følger en oversigt over hovedtal for hele Region Nordjylland sammenlignet med situationen på landsplan. Dernæst rummer rapporten et afsnit for hver af de 11 kommuner i Region Nordjylland. Sidst i rapporten vil situationen for hver af de 12 erhvervsuddannelsesindgange blive belyst. SOSU Nord har andre vilkår end de andre erhvervsskoler omkring blandt andet optagelse, og derfor har SOSU Nord et selvstændigt afsnit i rapporten. BEGREBSAFKLARING STRUKTUREN PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE Der er tre måder at gennemføre en erhvervsuddannelse på: 1) Skoleadgangsvejen Skole (grundforløb) Hovedforløb (skole og praktik) 2) Praktikadgangsvejen I virksomheden Variabel ofte 3-6 mdr. Skole (grundforløb) normalt 20 uger Hovedforløb (skole og praktik) 3) Ny mesterlære I virksomhed i 1 år evt. supplerende skoleundervisning Hovedforløb (Skole og praktisk = evt. manglende elementer fra grundforløb) Senest ved afslutningen af sit grundforløb skal eleven have en uddannelsesaftale med en virksomhed, dvs. en praktikplads. Der kan være tale om en lang uddannelsesaftale, som dækker hele hovedforløbet, eller en kort uddannelsesaftale, som mindst skal dække én praktik- og én skoleperiode. Særligt for SOSU-uddannelserne er det, at det er muligt at søge ind på et hovedforløb uden at gennemgå grundforløbet først. Anden relevant uddannelse eller erhvervserfaring kan således formelt kvalificere til optagelse på hovedforløbet uden om grundforløbet. Alle elever på SOSU-uddannelserne går skoleadgangsvejen enten på grundforløb eller hovedforløb. Praktikadgangsvejen og ny mesterlære kaldes under ét for praktikadgangsvejen og er udtryk for, at eleven allerede har en aftale med en virksomhed inden starten af sin uddannelse. Det vil oftest være en stor fordel for eleven, der på den måde får løn under hele uddannelsen, ligesom en tidlig tilknytning til en virksomhed også er en vigtig fastholdelsesfaktor. 2

3 Skole (grundforløb) Praktikcenter (praktik- og skoleperioder) En særlig måde at færdiggøre en erhvervsuddannelse på er ved at blive optaget i et praktikcenter (tidligere skolepraktik). Hvis en elev ikke har en praktikplads, når grundforløbet er afsluttet, er der på en del uddannelser mulighed for at blive optaget i et praktikcenter, dvs. få praktikundervisning i erhvervsskolens regi. Meningen med praktikcentret er at tilbyde praktik, der er på højde med den praktiske erfaring, eleven får ved at være i en rigtig virksomhed. Så hurtigt som muligt skal eleven gerne have en virksomhedsaftale, og her er der forskellige muligheder: En kort aftale, der dækker én praktik- og én skoleperiode En delaftale, der skal ligge mellem to skoleperioder PRAKTIKPLADSBALANCEN I rapporten har vi indført et begreb, vi kalder praktikpladsbalancen. Denne balance angiver et forhold mellem antallet af søgende elever uden aftale i virksomhed eller aftale med et praktikcenter i forhold til den samlede population af unge (alle søgende + alle i en virksomhedsaftale). Alle antal opgøres på bestemt dato. Der er særlige opgørelsesmetoder for SOSU Nord, hvilket beskrives i selve afsnittet om SOSU Nord. Størrelsen af balancen udtrykkes i en procent, hvor en lille procent antyder god balance mellem antal søgende elever og antal igangværende aftaler. En stor procent betyder det omvendte. Der er dog grund til at fortolke praktikpladsbalancen med forsigtighed, da mange faktorer har indflydelse på dens størrelse. Ser vi på størrelsen som en brøk, ser den sådan ud: En restaftale, der dækker resten af elevens uddannelsestid Udlån af en elev i en kortere periode såkaldt virksomhedsforlagt undervisning. Praktikcentrets succes ses bl.a. ved, at mange elever får forskellige aftaler med virksomheder og så hurtigt som muligt en restaftale. balancetal Antal søgende uden praktikcenter x 100 Unge + unge i praktikcenter + søgende uden praktikcenter Brøken er påvirket af flere faktorer f.eks.: = Når der i det følgende tales om praktikaftaler, er der både tale om de lange uddannelsesaftaler, korte aftaler og restaftaler. RAPPORTENS OPBYGNING Rapporten dækker praktikpladsaktiviteten i perioden fra 1/ til 31/ , sammenlignet med året før. Endvidere sammenligner vi tal for aktiviteten målt på en bestemt dato primo november 2012 sammenlignet med aktiviteten primo november Der er altså periodetal og statustal. Et tal for f.eks. igangværende praktikaftaler pr. november 2013 opsummerer alle de elever, der har indgået forskellige aftaler inden dette tidspunkt, og som stadig er aktive på opgørelsestidspunktet. Når der tales om elever i det følgende, er det elever, der har bopælsadresse i Region Nordjylland eller i den enkelte kommune. En del af disse elever kan godt være i lære i virksomheder eller gå på skoler uden for regionen. Dette er der også lavet talstørrelser for. hvor mange af de søgende elever, der har reel mulighed for at starte i et praktikcenter, hvis de ikke kan få en aftale med en virksomhed. På nogle uddannelser er der kvoter, andre uddannelser har ingen praktikcentermulighed, mens afstanden til en skole med praktikcenter kan være en barriere for nogle elever. hvor mange elever, der overhovedet søger ind på en uddannelse. Har en uddannelse stor søgning, kommer der også mange praktikpladssøgende, hvis antallet af praktikpladser i regionen er nogenlunde konstant. Her er en større procent ikke udtryk for, at det er gået mindre godt med antallet af praktikpladser, men måske udtryk for at for mange elever har søgt ind. hvor mange elever, der vælger at melde sig som søgende i skolens administrative system. Det kan godt tænkes, at de senere års finanskrise gør, at flere elever vælger at sikre sig en kontakt fra deres erhvervs skole ved at blive registreret som søgende. Det kan også påvirke balancen, selvom der ikke er blevet færre aktive praktikpladser. Fokus er således ikke på de enkelte erhvervsskolers aktivitet, men på hvordan situationen er for de elever, der bor i de forskellige kommuner i regionen. 3

4 HOVEDTAL FOR PRAKTIKPLADSSITUATIONEN I REGION NORDJYLLAND I alle tal er antal aftaler på SOSU-skolerne fraregnet, pga. forskellige opgørelsesmetoder. Se de næste sider for en særlig opgørelse over SOSU-uddannelserne. PRAKTIKAFTALER Antal elever i gang med praktikaftale på bestemt tidspunkt i Region Nordjylland og i hele landet Antal nordjyske unge i gang med praktikaftaler på bestemt dato Antal unge i gang med praktikaftaler i hele landet 0 Antallet af nordjyske unge, der er i gang med en praktikaftale, er næsten konstant i nov. 13 sammenlignet med nov. 12. Elever bosiddende i Region Nordjylland udgør begge år 12,9 % af de samlede igangværende praktikaftaler. En del af de nordjyske elever er i praktikaftaler på virksomheder uden for Region Nordjylland. I nov. 13 udgør disse 353 elever eller 4,77 %. I nov. 12 udgør eleverne i praktik udenfor regionen 334 eller 4,47 % Antal elever startet i en periode sammenlignet med året før i Region Nordjylland og i hele landet / / / / Antal unge i Region Nordjylland startet i praktikaftale Antal unge i hele landet startet i praktikaftale På trods af en mindre tilbagegang på landsplan på ca. 500 praktikaftaler har der været en lille stigning i Region Nordjylland. Antallet af nordjyske elever, der er startet i en praktikaftale i perioden nov okt. 13, udgør 13,5 % af elever på landsplan. Andelen samme periode året før var 13,2 % 4

5 ANTAL SØGENDE ELEVER Elever på erhvervsuddannelserne bliver typisk søgende, når de nærmer sig afslutningen af deres grundforløb, og stadig ikke har fået en praktikplads. En del af de søgende starter i skolepraktik i et praktikcenter. Disse elever er dog stadig søgende med henblik på at få en praktikplads i en virksomhed. Vi deler herunder de søgende op i disse to katagorier. Søgende elever i Region Nordjylland nov. 13 Søgende elever i Region Nordjylland nov Antal søgende nordjyske unge i gang på et praktikcenter Antal øvrige søgende nordjyske unge Antal søgende nordjyske unge i gang på et praktikcenter Antal øvrige søgende nordjyske unge Samlet antal søgende 1660 Samlet antal søgende 1424 PRAKTIKPLADSBALANCEN Antal søgende uden praktikcenter i forhold det samlede antal elever Praktikbalancen nov sammenlignet med året før 9,5% 10,1% 9,1% 9,2% 9,3% 9,4% 9,5% 9,6% 9,7% 9,8% 9,9% 1 10,1% 10,2% Praktikpladsbalancen er blevet forværret en smule, da der er kommet ca. 230 flere søgende elever. Kun en del af disse har haft mulighed for at starte praktikplads i et praktikcenter. Da antallet af igangværende aftaler samtidig er faldet en smule fra nov. 12 til nov. 13, giver det en lille stigning i praktikpladsbalancen. PRAKTIKCENTRENE Hovedtal for elever i Region Nordjyllands praktikcentre (tidligere skolepraktikafdelinger) Det aktuelle år Året før - okt. 13 Nov okt. 12 Antal nordjyske unge startet i et praktikcenter (skolepraktik) i perioden Antal delaftaler i praktikcentrene Antal restaftaler efter undervisning i praktikcenter i perioden Antal aftaler om virksomhedsforlagt undervisning i praktikcentrene Som det ses, har over 250 flere nordjyske elever lavet aftale med et praktikcenter det seneste år, sammenlignet med året før. For at se på om centrene formår at få eleverne ud i rigtige praktikaftaler, måles på antallet af de forskellige aftaletyper, der kan laves med elever fra praktikcentrene. Antal restaftaler: aftaler med en virksomhed for resten af elevens uddannelsestid. Der er lavet næsten 100 flere aftaler af denne slags. Antal delaftaler: lønnede aftaler med en virksomhed i en kortere periode. Der er ligeledes lavet ca. 100 flere delaftaler. Antal aftaler om virksomhedsforlagt undervisning: ulønnede aftaler hvor eleven er maksimalt tre måneder i en virksomhed. Disse aftaler er steget med næsten 350. Konklusionen er, at eleverne, der optages i et praktikcenter for at få en del af deres praktikperiode dér, i høj grad får mulighed for at komme i kortere eller længere virksomhedsforløb, og mange ender med en aftale, der varer deres uddannelsestid ud. 5

6 KONKLUSION PÅ HOVEDTALLENE Praktikpladssituationen i Region Nordjylland er meget stabil, når man sammenligner år 2012 med Der har været en lille fremgang i antal elever, der har startet aftale med en virksomhed i perioden, mens tallet på landsplan er gået en smule tilbage. Ca nordjyske unge er startet i praktik i perioden 31/ / Samlet er ca nordjyske elever i gang med en praktikaftale i en virksomhed primo november Antallet af søgende elever er steget med ca. 230, når man sammenligner november 2013 med november Heldigvis har en stor del af eleverne haft mulighed for at få aftale med et praktikcenter, så den reelle stigning i antal søgende uden hverken virksomhed eller praktikcenter kun er 75. Det er positivt, at flere og flere elever vælger muligheden for praktik i et praktikcenter. Al erfaring viser, at disse elever hurtigt kommer ud i virksomheder, hvilket tallene for aktiviteten i centrene også viser. Det lykkes i høj grad at få elever i praktikcentrene ud i kortere eller længere aftaler med henblik på, at de kan tage resten af deres uddannelse i en rigtig virksomhed. På grund af det stigende antal søgende elever er den samlede praktikpladsbalance i Region Nordjylland blevet forværret en smule fra 9,5 % i november 2012 til 10,1 % i november SOSU NORD Særligt for SOSU Nord, set ift. de andre erhvervsskoler der deltager i projektet, er den institutionsfordelte dimensionering - en del af trepartsaftalen, der gælder frem til og med 2015 og fastlægger hvor mange elev pladser hver kommune som minimum skal oprette på et år. Kommunerne er forpligtede til så vidt muligt at leve op til deres dimensionering. neden stående tal skal naturligvis ses i lyset af dimensioneringen. Nedenstående tal skal ses i lyset af den institutionsfordelte dimensionering. Antal elever i gang med uddannelsesaftale på et bestemt tidspunkt sammenlignet med året før, SOSU Nord Igangværende pr. 1/ Igangværende pr. 1/ Tabellen viser antal elever samlet på SOSU Nord, der er i gang med en uddannelsesaftale på 2 forskellige statustidspunkter Antal optagne elever sammenlignet med året før, SOSU Nord 1132 Antal optagne elever Antal optagne elever 2012 Tabellen viser hvor mange elever, der er startet i en given periode på SOSU Nord, sammenlignet med året før. 6

7 Afviste kvalificerede ansøgere på et bestemt tidspunkt, sammenlignet med året før, SOSU Nord Afviste formelt kvalificerede ansøgere 2012 Afviste formelt kvalificerede ansøgere SSH SSA PAU I alt Tabellen viser, hvor mange ansøgere, der er formelt kvalificerede, men ikke er blevet optaget på hovedforløbet for hhv og 2013, opdelt på uddannelse. Det tal kan sammenlignes med antal søgende på de andre nordjyske erhvervsskoler, dog med det forbehold, at vi kun ved, at de pågældende ansøgere til SOSU Nord har søgt én gang og ikke, om de stadig er reelt søgende. Balance: Alle uddannelser 2012, SOSU Nord Balance: Alle uddannelser 2013, SOSU Nord Optagne 11% Optagne 8% Afviste formelt kvalificerede ansøgere 43% Afviste formelt kvalificerede ansøgere 43% Andet (ikke formelt kvalificerede ansøgere, sagt nej tak til plads o.a.) 46% Andet (ikke formelt kvalificerede ansøgere, sagt nej tak til plads o.a.) 49% Tabellerne Balancetal for hhv og 2012 viser procentfordelingen for, hvor mange ud af den samlede ansøgerskare, der er hhv. optaget eller afvist, fordi de, om end formelt kvalificerede, ikke er blandt de bedst egnede til de antal pladser, der er. Denne gruppe er altså kvalificerede, men mangler en praktikplads. Yderligere er der en gruppe, der er afvist, fordi de ikke er formelt kvalificerede. 7

8 Ansøgere, optagne og afviste pr. kommune (ønsket ansættelsessted) Status 2012 % 2013 % Aalborg Optagne % % Afviste kval. Ansøgere % % Andet % 86 9% Ansøgere i alt % % Frederikshavn Optagne % % Afviste kval. Ansøgere % % Andet 30 10% 11 4% Ansøgere i alt % % Brønderslev Optagne 64 50% 63 47% Afviste kval. Ansøgere 55 43% 59 44% Andet 8 6% 13 10% Ansøgere i alt % % Vesthimmerland Optagne 44 40% 44 56% Afviste kval. Ansøgere 47 43% 27 34% Andet 18 17% 8 10% Ansøgere i alt % % Jammerbugt Optagne 69 44% 70 50% Afviste kval. Ansøgere 70 45% 61 44% Andet 18 11% 9 6% Ansøgere i alt % % Rebild Optagne 77 62% 65 65% Afviste kval. Ansøgere 33 26% 24 24% Andet 15 12% 11 11% Ansøgere i alt % % Hjørring Optagne % % Afviste kval. Ansøgere % % Andet 36 11% 28 10% Ansøgere i alt % % Mariagerfjord Optagne 58 34% 51 34% Afviste kval. Ansøgere 96 56% 92 61% Andet 16 9% 9 6% Ansøgere i alt % % Læsø Optagne 4 80% 5 71% Afviste kval. Ansøgere 1 20% 1 14% Andet 0 0% 1 14% Ansøgere i alt 5 100% 7 100% Regionen Optagne % % Afviste kval. Ansøgere 41 15% % Andet 34 12% 23 6% Ansøgere i alt % % Private virksomheder Optagne 18 64% 31 74% Afviste kval. Ansøgere 3 11% 4 10% Andet 7 25% 7 17% Ansøgere i alt % % Tabellen er en uddybning af ovenstående balancetal, fordelt på ansættelsessted (hvad eleven ønsker som 1. prioritet). Kommune i denne sammenhæng er altså ikke elevens bopæl, men elevens ansættelseskommune (hvad eleven ønsker). Pr. kommune vises hvor mange elever, der er optaget i perioden, med betegnelsen optagne. Afviste kvalificerede ansøgere er andel, der har ansøgt om optagelse til det pågældende ansættelsessted som 1. prioritet og er formelt kvalificerede, men ikke har fået plads på hovedforløbet. Andet dækker over afviste ansøgere, der ikke er formelt kvalificerede, har trukket deres ansøgning, sagt nej tak til plads o.a. Samlet set viser tabellen altså pr. ansættelsessted balancen mellem hvor mange der søger, hvor mange der optages og hvor mange der afvises for alle uddannelser samlet. Det er dog en status på optagelsestidspunktet og viser ikke eventuelle bevægelser hen over uddannelsesforløbene (frafald, enkelte tilkomne elever o.a.). 8

9 DE ENKELTE KOMMUNER I REGION NORDJYLLAND (FRAREGNET SOSU-TAL) Praktikpladser Thisted Kommune pr. 1/ ,2% 2,5% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% 599 Elever fra Thisted Kommune startet i praktikpladser THISTED Af de 599 elever i gang 1/11 13 i Thisted er 79 i lære på virksomheder udenfor kommunen. Det svarer til 13,1 %. Praktikpladsbalancen er forværret, da antallet af søgende elever med hverken praktikplads eller næsten er tredoblet pr. nov. 13 i forhold til nov. 12. Antal elever startet i praktikplads er næsten konstant i perioden sml. med samme periode året før. Praktikpladser Morsø Kommune pr. 1/ ,5% 1,8% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% 317 Elever fra Morsø Kommune startet i praktikpladser MORSØ Af de 317 elever i gang 1/11 13 i Morsø, er 113 i lære på virksomheder udenfor kommunen. Det svarer til 35,6 % Praktikpladsbalancen er forværret, da antallet af søgende elever med hverken praktikplads eller næsten er firedoblet pr. nov. 13 i forhold til nov. 12. Antal elever startet i praktikplads er dog steget ca. 15 % i perioden sml. med samme periode året før. Praktikpladser Aalborg Kommune pr. 1/ ,2% 12,8% 11,8% 12,0% 12,2% 12,4% 12,6% 12,8% 13,0% 2461 Elever fra Aalborg Kommune startet i praktikpladser AALBORG Af de 2461 elever i gang 1/11 13 i Aalborg er 553 i lære på virksomheder udenfor kommunen. Det svarer til 22,5%. Praktikpladsbalancen er forbedret, især fordi en større del af de søgende elever har fået nov. 13 i forhold til nov. 12. Antal elever startet i praktikplads er næsten konstant i perioden sml. med samme periode året før. 9

10 Balance: Frederikshavn Kommune 1/ ,3% 9,5% 9,2% 9,3% 9,4% 9,5% 9,6% 765 Elever fra Frederikshavn Kommune startet i praktikpladser FREDERIKSHAVN Af de 765 elever i gang 1/11 13 i Frederikshavn, er 143 i lære på virksomheder udenfor kommunen. Det svarer til 18,6 %. Praktikpladsbalancen er forbedret en smule, da de fleste parametre er nogenlunde konstante pr. nov. 13 i forhold til nov. 12. Antal elever startet i praktikplads er faldet ca. 8 % i perioden sml. med samme periode året før. Balance: Brønderslev Kommune 1/ ,2% 10,5% 11,1% 10,4% 10,6% 10,8% 11% 11,2% 427 Elever fra Brønderslev Kommune startet i praktikpladser BRØNDERSLEV Af de 427 elever i gang 1/11 13 i Brønderslev, er 247 i lære på virksomheder udenfor kommunen. Det svarer til 57,8 %. Praktikpladsbalancen er forbedret, da antallet af elever i gang med en praktikplads er stedet ca. 3 % eller pr. nov. 13 i forhold til nov. 12. Antal elever startet i praktikplads er steget ca. 10 % i perioden sml. med samme periode året før. Balance: Vesthimmerland Kommune 1/ ,8% 8,4% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% Elever fra Vesthimmerland Kommune startet i praktikpladser VESTHIMMERLAND Af de 565 elever i gang 1/11 13 i Vesthimmerland, er 148 i lære på virksomheder udenfor kommunen. Det svarer til 26,2 %. Praktikpladsbalancen er forværret, da antallet af søgende elever med hverken praktikplads eller næsten er fordoblet pr. nov. 13 i forhold til nov. 12. Antal elever startet i praktikplads er faldet ca. 7 % i perioden nov okt. 13 sml. med samme periode året før. 10

11 Balance: Jammerbugt Kommune 1/ ,8% 8,0% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% 1 12,0% 434 Elever fra Jammerbugt Kommune startet i praktikpladser JAMMERBUGT Af de 434 elever i gang 1/11 13 i Jammerbugt, er 187 i lære på virksomheder udenfor kommunen. Det svarer til 43,1 %. Praktikpladsbalancen er forværret, da antallet af søgende elever med hverken praktikplads eller er steget ca. 40 % pr. nov. 13 i forhold til nov. 12. Antal elever startet i praktikplads er steget 10 % i perioden sml. med samme periode året før. Balance: Rebild Kommune 1/ ,4% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% 9,5% Elever fra Rebild Kommune startet i praktikpladser REBILD Af de 295 elever i gang 1/11 13 i Rebild, er 180 i lære på virksomheder udenfor kommunen. Det svarer til 61 %. Praktikpladsbalancen er forværret, da antallet af søgende elever med hverken praktikplads eller er steget ca. 50 % pr. nov. 13 i forhold til nov. 12. Antal elever startet i praktikplads er næsten konstant i perioden sml. med samme periode året før. Balance: Hjørring Kommune 1/ ,8% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% 1 12,0% 12,8% 14,0% 917 Elever fra Hjørring Kommune startet i praktikpladser HJØRRING Af de 917 elever i gang 1/11 13 i Hjørring, er 192 i lære på virksomheder udenfor kommunen. Det svarer til 20,9 %. Praktikpladsbalancen er forbedret, da antallet af søgende elever med hverken praktikplads eller er faldet ca. 20 % pr. nov. 13 i forhold til nov. 12. Antal elever startet i praktikplads er desuden steget lidt i perioden nov okt. 13 sml. med samme periode året før. 11

12 Balance: Mariagerfjord Kommune 1/ ,2% 7,8% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% Elever fra Mariagerfjord Kommune startet i praktikpladser MARIAGERFJORD Af de 594 elever i gang 1/11 13 i Mariagerfjord, er 235 i lære på virksomheder udenfor kommunen. Det svarer til 39,6 %. Praktikpladsbalancen er forværret, da antallet af søgende elever med hverken praktikplads eller er steget ca. 50 % pr. nov. 13 i forhold til nov. 12. Antal elever startet i praktikplads er næsten konstant i perioden nov okt. 13 sml. med samme periode året før. Balance: Læsø Kommune 1/ ,6% 2,0% 4,0% 6,0% 8,0% 1 12,0% 13,3% 14,0% Elever fra Læsø Kommune startet i praktikpladser LÆSØ Af de 17 elever i gang 1/11 13 i Læsø, er 7 i lære på virksomheder udenfor kommunen. Det svarer til 41 %. Praktikpladsbalancen er forbedret, da antallet af søgende elever med hverken praktikplads eller er halveret pr. nov. 13 i forhold til nov. 12. Antal elever startet i praktikplads er næsten fordoblet sml. med samme periode året før. Balance: hele regionen 1/ ,1% 9,5% 9,2% 9,4% 9,6% 9,8% 1 10,2% 7391 Elever fra hele regionen startet i praktikpladser HELE REGIONEN Af de 7391 elever i gang 1/11 13 i Region Nordjylland er 353 i lære på virksomheder udenfor regionen. Det svarer til 4,8 %

13 PRAKTIKPLADSSITUATIONEN PÅ DE ENKELTE EUD-INDGANGE (FRAREGNET SOSU-TAL) Antal elever igang fordelt på de 12 EUD-indgange hele Region Nordjylland nov. 13 sml. med nov Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og IT Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik De mest markante tilbagegange har været på bygge og anlæg, merkantil, bygnings- og brugerservice samt dyr, planter og natur med 3-5 % færre elever der er i gang nov. 13 i forhold til nov. 12. De største fremgange er på mad til mennesker samt transport og logistik, hvor en del flere elever er i gang på disse indgange nov. 13 i forhold til nov Antal søgende elever igang på et praktikcenter fordelt på de 12 EUD-indgange hele Region Nordjylland nov. 13 sml. med nov Transport og logistik Sundhed, omsorg og pædagogik Strøm, styring og IT Produktion og udvikling Merkantil Medieproduktion Mad til mennesker Krop og stil Dyr, planter og natur Bygnings- og brugerservice Bygge og anlæg Bil, fly og andre transportmidler På næsten alle indgange har der været en stigning i antal elever der er i gang på et praktikcenter. Det betyder, at nordjyske unge i høj grad vælger muligheden for at komme godt i gang med deres hovedforløb, selvom de ikke har en praktikaftale lige efter grundforløbet. Erfaringen er, at eleverne efter en kortere periode i praktikcentret kommer ud i rigtige virksomheder i kortere eller længere forløb Antal søgende elever uden praktikplads eller aftale på et praktikcenter, fordelt på de 12 EUD-indgange hele Region Nordjylland nov. 13 sml. med nov Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg 6 3 Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur 4 4 Krop og stil Mad til mennesker 12 6 Medieproduktion 297 Merkantil Produktion og udvikling Strøm, styring og IT Sundhed, omsorg og pædagogik 9 19 Transport og logistik Her er stigningen især på den merkantile indgang og på strøm, styring og it. På begge indgange er der uddannelser med begrænset optag for elever til et praktikcenter. Selvom der er flere søgende i 2013, kan de altså ikke opsuges af praktikcentret, men må vente på en evt. praktikmulighed i en virksomhed. Skolerne arbejder naturligvis med disse unge. 13

14 Praktikpladsbalancen på de 12 EUD-indgange hele Region Nordjylland nov. 13 sml. med nov ,0% Bil, fly og andre transportmidler 2 15,0% 1 11,9% 8,7% 8,4% 8,0% Bygge og anlæg 11,9% 13,1% 5,0% 2,9% 1,4% Bygnings- og brugerservice 4,9% 4,1% Dyr, planter og natur Krop og stil Mad til mennesker Forsættes 1,8% 1,8% 10,7% 6,2% Merkantil Medieproduktion 12,8% 10,8% 5,3% 6,5% Produktion og udvikling 2 12,7% Strøm, styring og IT 13,3% 21,6% Sundhed, omsorg og pædagogik 7,5% 3,0%Transport og logistik 10,1% 9,4% Alle 12 indgange samlet 25,0% 2 15,0% 1 5,0% TAL DER TALER SÅDAN HAR VI GJORT Grundlæggende er datamaterialet til rapporten Tal der taler hentet fra LIS praktikpladsstatistikkens Ledelses InformationsSystem. LIS præsenterer data fra skolernes registreringer af praktikpladsforhold i det administrative system EASY-P. Til Tal der taler er der hovedsageligt anvendt tre søgninger: Søgende elevers praktikønsker i EASY-P. Her har eleverne angivet første prioritetsønsker til deres praktikplads. De fleste søgende elever har afsluttet deres grundforløb, nogle er optaget i skolepraktik i et praktikcenter, mens andre er søgende uden tilknytning til en erhvervsskole. Der er søgt på postnummerintervaller svarende til regionens 11 kommuner. Igangværende praktikforhold, fordelt på typer af praktikforhold og uddannelser. Der er tale om igangværende forhold på en bestemt dato. De praktikforhold, der er talt med i vores opgørelser, er: ordinær uddannelsesaftale, hvor eleven går enten ad skolevejen eller ad praktikvejen restuddannelsesforhold efter skolepraktik ordinære kombinationsaftaler korte aftaler praktik i udlandet (PIU) Der er søgt på postnummerintervaller svarende til regionens 11 kommuner. Registrerede praktikforhold fordelt på typer af praktikforhold og på uddannelser. Der er tale om aftaler, der er registreret i en bestemt periode, og siger noget om aktiviteten mellem virksomheder og elever. Tallene indeholder samme typer aftaler som nævnt ovenfor. Der er søgt på postnummerintervaller svarende til regionens 11 kommuner. Søgningerne er kombineret på forskellige måder for at få de mest relevante sammenstillinger til rapporten. 14

15 UDARBEJDET AF NORDJYSKE ERHVERVSSKOLER 15