Titel. Undertitel (evt.)

Transkript

1 Titel Undertitel (evt.)

2 Titel (præcis samme som forside) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: eksempel 1.0 Versionsdato: mm.dd.åååå Format: eksempel PDF Udgivet af Sundhedsstyrelsen, (mm og åååå). Elektronisk ISBN: Indhent elektronisk ISBN nummer fra Sundhedsstyrelsens Kommunikationscenter 2 / 25

3 Indhold 0 Indledning Formål Afgrænsning af patientgruppe Målgruppe/brugere Emneafgrænsning Patientperspektivet Juridiske forhold 6 1 [Skriv emnet for spørgsmålet, f.eks. Social færdighedstræning ] Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling Evidensprofil 9 2 Referenceliste 10 3 Bilag 11 Bilag 1: Baggrund (max 1 side) 12 Bilag 2: Implementering (max 2 sider) 13 Bilag 3: Monitorering (max 1 side) 15 Bilag 4: Opdatering og videre forskning (max 1 side) 16 Bilag 5: Beskrivelse af anvendt metode (max 1 side) 17 Bilag 6: Fokuserede spørgsmål 18 Bilag 7: Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer 19 Bilag 8: Søgebeskrivelser og evidensvurderinger 22 Bilag 9: Arbejdsgruppen og referencegruppen 23 Bilag 10: Forkortelser og begreber 25 3 / 25

4 EVIDENSENS KVALITET DE FIRE NIVEAUER Den anvendte graduering af evidensens kvalitet og anbefalingsstyrke baserer sig på GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation). For yderligere beskrivelse se bilag 7 (indsæt link). Høj () Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt. Moderat ( ) Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes. Lav ( ) Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt Meget lav ( ) Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis være væsentligt anderledes end den estimerede effekt. ANBEFALINGENS STYRKE Stærk anbefaling for Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling for, når de samlede fordele ved interventionen vurderes at være klart større end ulemperne. Svag/betinget anbefaling for Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling for interventionen, når vi vurderer, at fordelene ved interventionen er større end ulemperne, eller den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved interventionen, samtidig med at det vurderes, at skadevirkningerne er få eller fraværende. Anvendes også, når det vurderes, at patienters præferencer varierer. Svag/betinget anbefaling imod Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling imod interventionen, når vi vurderer, at ulemperne ved interventionen er større end fordelene, men hvor dette ikke er underbygget af stærk evidens. Vi anvender også denne anbefaling, hvor der er stærk evidens for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelig at afgøre. Anvendes også, når det vurderes, at patienters præferencer varierer. Stærk anbefaling imod Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling imod, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede ulemper ved interventionen er klart større end fordelene. Vi vil også anvende en stærk anbefaling imod, når gennemgangen af evidensen viser, at en intervention med stor sikkerhed er nyttesløs. God praksis God praksis, som bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje. Anbefalingen kan være enten for eller imod interventionen. En anbefaling om god praksis anvendes, når der ikke foreligger relevant evidens. Derfor er denne type anbefaling svagere end de evidensbaserede anbefalinger, uanset om de er stærke eller svage. 4 / 25

5 Centrale budskaber Identisk med NKR quick guide. De centrale budskaber, dvs. de anbefalinger, der udspringer af hvert af de fokuserede spørgsmål, listes op med tilhørende bokse indeholdende med de relevante symboler for styrken af anbefalingen. Vi publicerer alle nationale kliniske retningslinjer sammen med en quick guide. Den giver et overblik over retningslinjens væsentligste anbefalinger og evidensgraduering. Så vidt muligt er målet, at quick guiden fylder max 1 A4-side med tekst på begge sider. På længere sigt skal man kunne downloade vores quick guides via en applikation. Den vil blandt andet give brugerne den fordel, at den altid indeholder den nyeste udgave af en quick guide. 0 Indledning 0.1 Formål Formålet med de nationale kliniske retningslinjer er at sikre en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet, medvirke til hensigtsmæssige patientforløb og vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper samt prioritering i sundhedsvæsenet. Ovenstående suppleres med et par linjer om formålet med netop denne NKR. Såfremt der er behov for yderligere baggrundstekst, lægges dette i bilaget. 0.2 Afgrænsning af patientgruppe Overordnet definition af den kliniske retningslinjes patientgruppe. 0.3 Målgruppe/brugere Kort præcisering af målgruppen for den konkrete kliniske retningslinje. Eksempel: praktiserende læger, fysioterapeuter, reumatologer, anæstesi sygeplejersker, m.v. 0.4 Emneafgrænsning Den nationale kliniske retningslinje indeholder handlingsanvisninger for udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger ( punktnedslag i patientforløbet ). Disse problemstillinger er prioriteret af den faglige arbejdsgruppe som de områder, hvor det er vigtigst at få afklaret evidensen. De nationale kliniske retningslinjer beskæftiger sig således med udvalgte dele af forebyggelses-, udrednings-, behandlings- og rehabiliteringsindsatser [tilpasses den enkelte retningslinje]. 5 / 25

6 0.5 Patientperspektivet De for retningslinjen relevante patientforeninger har været repræsenteret i den nedsatte referencegruppe, og de har haft mulighed for at afgive høringssvar til udkastet til den færdige retningslinje. Se medlemmerne af referencegruppen i bilag 10(indsæt link). 0.6 Juridiske forhold Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab. Nationale kliniske retningslinjer kan bruges af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og god klinisk sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer. De nationale kliniske retningslinjer er offentligt tilgængelige, og patienter kan også orientere sig i retningslinjerne. Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. Der er ingen garanti for et succesfuldt behandlingsresultat, selvom sundhedspersoner følger anbefalingerne. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke være at foretrække, fordi den passer bedre til patientens situation. Sundhedspersoner skal generelt inddrage patienten, når de vælger behandling. 6 / 25

7 1 [Skriv emnet for spørgsmålet, f.eks. Social færdighedstræning ] 1.1 Fokuseret spørgsmål 1 En kort beskrivelse af spørgsmålet på simpel form. 1.2 Anbefaling Samlet anbefaling med tilhørende anbefalingsstyrke. Styrken står som det første: [anbefaling] [Evidens niveau eks. ( )] 1.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser Her kan arbejdsgruppen uddybe og nuancere anbefalingen. Skal man fx gøre sig særlige overvejelser ved bestemte subpopulationer? 1.4 Baggrund for valg af spørgsmål En kort beskrivelse af, hvorfor arbejdsgruppen mener dette spørgsmål er relevant at stille. Hvad ved vi, hvad mangler vi viden om? Derfor spørger vi om 1.5 Litteratur Kort præsentation af den litteratur, der bl.a. er baggrund for udformningen af anbefalingen. For et givent fokuseret spørgsmål vil det være relevant at skrive f.eks.: Evidensgrundlaget for det fokuserede spørgsmål er et systematisk review (ref) hvorfra der blev brugt x randomiserede forsøg (ref) disse blev suppleret med x randomiserede forsøg (ref) fra en opdateret søgning. Evidensgrundlaget er således x antal randomiserede forsøg publicerede i x antal artikler (ref). Flow charts findes på sst.dk. (Indsæt link). Eller: Evidensgrundlaget for besvarelsen af det fokuserede spørgsmål består af x randomiserede studier (ref). X randomiserede studier (ref) er fra en systematisk oversigtsartikel (ref). Vi foretog en opdaterende litteratursøgning og fandt x randomiserede studier (ref). Flow charts findes på sst.dk. (Indsæt link). 1.6 Gennemgang af evidensen En kort, sammenfattet gennemgang af de fundne resultater. Kort beskrivelse af de inkluderede studier: de inkluderede populationer og interventioner (særligt vigtigt ved ikke-medicinske interventioner), er der grunde til ikke at tillægge deres resultater alt for stor betydning (fx lille population, kort opfølgningstid, risiko for bias, mv.), etc. Desuden angives 1. Kvaliteten af evidensen for de kritiske outcome, 2. Hvor stor effekten af interventionen var for disse outcome og 3. Om nogle kritiske outcome ikke blev belyst i de inkluderede studier. 7 / 25

8 Eksempel: De inkluderede studier var [indsæt design] studier. Interventionen bestod af Populationer var Der blev fundet klinisk relevant/ikke klinisk relevant effekt på de/t kritiske outcome [indsæt outcome] til fordel for [indsæt navn på interventionen/kontrolgruppen] (ref). Der blev ikke fundet evidens vedrørende det/de kritiske outcome [indsæt outcome]. Kvaliteten af de kritiske outcomes var samlet set [indsæt evidensniveauet], da [indsæt hovedårsager til ned- eller opgradering]. Der sås tilsvarende effekt [eller indsæt beskrivelse af hvad de vigtige outcome viste, hvis de adskilte sig fra de kritiske] på de vigtige outcomes [indsæt outcome]. 1.7 Arbejdsgruppens overvejelser Hovedlinjerne i arbejdsgruppens overvejelser omkring, hvordan man endte på netop denne anbefaling, indsættes i nedenstående tabel. Der er således ikke tale om en uddybning af anbefalingen, men om argumenterne, der dannede baggrund for anbefalingerne. Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Patientpræferencer Andre overvejelser Angiv helt kort den samlede kvalitet af evidensen = niveauet for det af de kritiske outcomes, som har lavest kvalitet. Hvad var de mest markante gavnlige og skadelige effekter? Her bør man som udgangspunkt udelukkende fremhæve de outcomes, der har haft betydning for anbefalingens udfald. Her beskrives hvorvidt det vurderes, om der er præferencefølsomhed hos patienterne: Vil de fleste patienter sandsynligvis foretrække denne intervention, eller vil der typisk være stor variation i deres præferencer? Eksempelvis behov for store anskaffelser. Denne række slettes, såfremt der ingen andre overvejelser er. 1.8 Rationale for anbefaling Afvejning af de forskellige argumenter, der ledte til anbefalingen. Skal gøre beslutningsprocessen gennemskuelig: Hvilke outcome valgte arbejdsgruppen at lægge vægt på, var særlige patientpræferencer afgørende for anbefalingen, etc. altså: Hvad var tungen på vægtskålen? Uddyb også hvis der for eksempel blev givet en svag anbefaling selvom der var høj tiltro til evidensen, men den fundne effekter var små og der blev vurderet at der var præferencefølsomhed. Det gælder selvfølgelig også omvendt hvis der blev givet en stærk anbefaling i tilfælde med lav tiltro til evidensen, men hvor alt pegede i den rigtige retning og der ikke var præferencefølsomhed. 8 / 25

9 Eksempel: Der blev i formuleringen af anbefalingen lagt vægt på at [interventionen]havde effekt på/ ingen effekt havde på [indsæt outcome]. Der var /Der var ingen rapporterede skadevirkninger, og der var en forventning om, at de fleste [population], vil tag/ ikke vil tage imod tilbud om [intervention]. Kvaliteten af evidensen var meget lav/lav/moderat/høj. 1.9 Evidensprofil NKR Eksempel PICO 1 Kaffe eller te til studerende Population: Studerende Intervention: Kaffe Sammenligning: Te Outcome (Tidsramme) Antal dumpet (Failed their exam) (Endt behandling) Tissepauser pr dag (Pee breaks pr day) (Endt behandling) Livskvalitet (Quality of life) (Endt behandling) Absolut effekt* (95% CI) Te Kaffe Forskel med kaffe 184 per per 1000 (108 to 174) 47 færre per 1000 (76 færre til 10 færre) 3.5 stk 5 stk MD 1.5 (1.38 flere til 1.62 flere) SMD 0.11 (0.03 færre til 0.26 mere) Relativ effekt 95% CI RR 0.75 (0.59 til 0.95) Lavere værdi =bedre Højere værdi =bedre Antal deltagere (studier) Evidensniveau (GRADE) 4929 (23) 2-24 LAV 1303 (1) 2 LAV 1015 (6) 2-7 LAV Kommentarer Kritisk outcome. Risiko for bias og inkonsistente resultater Vigtigt outcome. Kun et ublindet studie Vigtigt outcome. Risiko for bias og upræcist estimat *Den absolutte effekt i kontrolgruppen er baseret på den gennemsnitlige effekt i de inkluderede studier medmindre andet er angivet i kommentarfeltet. Den absolutte effekt i interventionsgruppen samt forskellen er baseret på den relative effekt og den absolutte risiko i kontrolgruppen. CI: Konfidensinterval; RR: Relativ risiko, MD: Gennemsnitlig forskel, SMD: Standardiserede gennemsnitlige forskelle GRADE evidensniveauer: Høj: Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt. Moderat: Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes. Lav: Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt Meget lav: Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis være væsentligt anderledes end den estimerede effekt. 9 / 25

10 2 Referenceliste Angivelse af referencer efter Vancouver-systemet. Angiv hver kilde med et nummer og nummerer kilderne fortløbende. Sundhedsstyrelsen anvender referencehåndteringsprogrammet RefWorks. 10 / 25

11 3 Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Bilag 10: Bilag 11: Baggrund Implementering Monitorering Opdatering og videre forskning Beskrivelse af anvendt metode Fokuserede spørgsmål på PICO-form Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer Søgestrategi, inkl. flow chart Evidensvurderinger Arbejdsgruppen og referencegruppen Forkortelser og begreber [OBS: Indsæt link til disse bilag relevante steder i retningslinjen] 11 / 25

12 Bilag 1: Baggrund (max 1 side) Kort beskrivelse af baggrunden for at udarbejde den kliniske retningslinje. Herunder forekomst, udviklingen i sygdommen/lidelsen, eventuel mortalitetsgrad, sociale og økonomiske effekter for den sygdomsramte, nuværende udrednings- og behandlingsindsats samt organiseringen heraf. Det skal fremgå klart, hvorfor emnet/afgrænsningen er valgt. Kort beskrivelse af den forventede effekt af at implementere retningslinjens anbefalinger i praksis. 12 / 25

13 Bilag 2: Implementering (max 2 sider) Nedenstående tekst tilpasses den enkelte retningslinje. Dette afsnit beskriver, hvilke aktører (organisationer, faggrupper, myndigheder), der har et medansvar for at sikre udbredelsen af kendskabet til samt anvendelse af retningslinjens anbefalinger hos det sundhedsfaglige personale, der i den kliniske praksis møder [patientgruppen] og skal tage stilling til [diagnostik, udredning, behandling, rehabilitering] af denne patientgruppe. Afsnittet indeholder desuden arbejdsgruppens forslag til de konkrete aktiviteter, som de pågældende aktører kan iværksætte for at understøtte implementeringen. Regionerne og regionernes sygehuse spiller en vigtig rolle i at understøtte implementeringen af den nationale kliniske retningslinje gennem formidling af retningslinjens indhold og ved at understøtte retningslinjens anvendelse i praksis. For at understøtte retningslinjens anvendelse lokalt er det hensigtsmæssigt, at den nationale kliniske retningslinje samstemmes med eller integreres i de forløbsbeskrivelser, instrukser og vejledninger, som allerede anvendes her. Regionerne bør således sikre, at de anbefalinger, som må være relevante for specialiserede afdelinger på sygehusniveau, indarbejdes i instrukser og vejledninger i den pågældende region. For almen praksis indebærer det, at anbefalinger fra den nationale kliniske retningslinje indarbejdes i regionernes forløbsbeskrivelser for [XX hvis sådanne eksisterer]. Således vil de evidensbaserede relevante anbefalinger indgå i de patientvejledninger, som alment praktiserende læger allerede anvender, og som forholder sig til organisering i øvrigt i den pågældende region. Forløbsbeskrivelserne kan med fordel indeholde et link til den fulde nationale kliniske retningslinje. Herudover kan der med fordel indsættes et link til den nationale kliniske retningslinje i lægehåndbogen. Regionernes praksiskonsulenter kan desuden have en rolle i at tage stilling til den konkrete implementering. De faglige selskaber er en vigtig aktør i at udbrede kendskabet til retningslinjen. Sundhedsstyrelsen foreslår således, at den nationale kliniske retningslinje omtales på de relevante faglige selskabers hjemmeside, evt. med orientering om, hvad den indebærer for det pågældende speciale og med et link til den fulde version af retningslinjen. Sundhedsstyrelsen foreslår ligeledes, at retningslinjen præsenteres på årsmøder i regi af de faglige selskaber og på lægedage. Information kan også formidles via medlemsblade og elektroniske nyhedsbreve. Sundhedsstyrelsen foreslår desuden, at retningslinjens indhold formidles til patienterne, og at relevante patientforeninger kan spille en rolle heri. Implementering af national klinisk retningslinje for XX er som udgangspunkt et regionalt ansvar. Dog ønsker Sundhedsstyrelsen at understøtte implementeringen. I foråret 2014 publicerede Sundhedsstyrelsen således en værktøjskasse med konkrete redskaber til implementering. Den er tilgængelig som et elektronisk opslagsværk på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Værktøjskassen bygger på evidensen for effekten af interventioner, og den er tænkt som en hjælp til lederen eller projektlederen, der lokalt skal arbejde med implementering af forandringer af et vist omfang. Foruden den fulde retningslinje udgives en quick guide. Quick guiden er en kort version på 1-2 A4-ark. Den gengiver alene retningslinjens anbefalinger og evt. centrale budska- 13 / 25

14 ber, med angivelse af evidensgraduering og anbefalingens styrke. Herudover er en applikation til smartphones og tablets, hvorfra man kan tilgå de nationale kliniske retningslinjer, under udvikling. 14 / 25

15 Bilag 3: Monitorering (max 1 side) Monitorering med feedback baseret på data (herunder indikatormålinger) har på det generelle plan vist sig at have gunstig effekt på graden af implementering. Derfor bør arbejdsgruppen opstille en eller flere indikatorer, som efter retningslinjens udarbejdelse kan anvendes til løbende at følge med i, hvorvidt retningslinjens anbefalinger følges i praksis og/eller har den forventede effekt. Proces- og effektindikatorer Arbejdsgruppen skal identificere egnede proces- og effektindikatorer, der kan monitorere udbredelse og anvendelse af den kliniske retningslinje. Procesindikatorer anvendes til at monitorere, om regioner/kommuner implementerer/efterlever anbefalingerne i praksis. Eksempelvis udvikling i brugen af en anbefalet behandlingsmetode. Effektindikatorer skal monitorere effekten af den kliniske retningslinjes implementering. Arbejdsgruppen bør her tænke i både kortsigtede (fx andel af patienter som bliver genindlagt) og langsigtede effekter (hvor mange overlever). Datakilder Arbejdsgruppen kan anbefale brug af data fra fx Landspatientregisteret, Lægemiddelregisteret, Sygesikringsregisteret og fra de kliniske databaser. 15 / 25

16 Bilag 4: Opdatering og videre forskning (max 1 side) Opdatering Som udgangspunkt bør retningslinjen opdateres [3] år efter udgivelsesdato, med mindre ny evidens eller den teknologiske udvikling på området tilsiger andet. Arbejdsgruppen skal tage eksplicit stilling til, om der er særlige forhold på området, der gør, at retningslinjen bør opdateres med et andet interval. Videre forskning Angiv delområder med manglende evidens, som kan udgøre et fremtidigt forskningsfelt. 16 / 25

17 Bilag 5: Beskrivelse af anvendt metode (max 1 side) For en uddybet beskrivelse af metoden henvises til Sundhedsstyrelsens NKR metodehåndbog version 2.0. Metodehåndbogen kan tilgås her.[indsæt link]. Hvis man i den pågældende retningslinje har afveget fra den udstukne metode, beskrives afvigelserne her. 17 / 25

18 Bilag 6: Fokuserede spørgsmål For en uddybet beskrivelse af de spørgsmål, denne kliniske retningslinje besvarer se venligst dokumentet vedr. fokuserede spørgsmål her [indsæt link]. Indsæt link til dokumentet med de fokuserede spørgsmål. Sørg for at dokumentet er opdateret og at alle ændringer fra de oprindeligt godkendte spørgsmål fremgår tydeligt. 18 / 25

19 Bilag 7: Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer Ved evidens vælges en af de første fire typer af anbefalinger. Er der ikke fundet evidens vælges i stedet en god praksis anbefaling. De fire typer af anbefalinger til evidensbaserede anbefalinger En anbefaling kan enten være for eller imod en given intervention. En anbefaling kan enten være stærk eller svag/betinget. Der er således følgende fire typer af anbefalinger: Stærk anbefaling for Ordlyd: Giv/brug/anvend Sundhedsstyrelsen giver en stærk anbefaling for, når der er pålidelig evidens, der viser, at de samlede fordele ved interventionen er klart større end ulemperne. Følgende vil trække i retning af en stærk anbefaling for: Høj eller moderat tiltro til de estimerede effekter. Stor gavnlig effekt og ingen eller få skadevirkninger. Patienternes værdier og præferencer er velkendte og ensartet til fordel for interventionen. Implikationer: De fleste patienter vurderes at ønske interventionen. Langt de fleste klinikere vil tilbyde interventionen. Svag/betinget anbefaling for Ordlyd: Overvej at Sundhedsstyrelsen giver en svag/betinget anbefaling for intervention en, når det vurderes, at fordelene ved interventionen er marginalt større end ulemperne, eller den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved en eksisterende praksis, samtidig med at skadevirkningerne er få eller fraværende. Følgende vil trække i retning af en svag/betinget anbefaling for: Lav eller meget lav tiltro til de estimerede effekter. Balancen mellem gavnlige og skadelige virkninger ikke er entydig. Patienternes præferencer og værdier vurderes at variere væsentligt, eller de er ukendte. Implikationer: De fleste patienter vurderes at ønske interventionen, men nogen vil afstå. 19 / 25

20 Klinikeren vil skulle bistå patienten med at træffe en beslutning, der passer til patientens værdier og præferencer. Svag/betinget anbefaling imod Ordlyd: Anvend kun efter nøje overvejelse, da den gavnlige effekt er usikker og/eller lille, og der er dokumenterede skadevirkninger såsom Sundhedsstyrelsen giver en svag/betinget anbefaling imod interventionen, når ulemperne ved interventionen vurderes at være større end fordelene, men hvor man ikke har høj tiltro til de estimerede effekter. Den svage/betingede anbefaling imod, anvendes også hvor der er stærk evidens for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelig at afgøre. Følgende vil trække i retning af en svag anbefaling imod: Lav eller meget lav tiltro til de estimerede effekter. Balancen mellem gavnlige og skadelige virkninger ikke er entydig. Skadevirkningerne vurderes at være marginalt større end den gavnlige effekt. Patienternes præferencer og værdier vurderes at variere væsentligt, eller de er ukendte. Implikationer: De fleste patienter vurderes at ville afstå fra interventionen, men nogen vil ønske den. Klinikeren vil skulle bistå patienten med at træffe en beslutning, der passer til patientens værdier og præferencer. Stærk anbefaling imod Ordlyd: Giv ikke/brug ikke/anvend ikke/undlad at Sundhedsstyrelsen giver en stærk anbefaling imod, når der er der er høj tiltro til, der viser, at de samlede ulemper er klart større end fordelene. Det samme gælder, hvis der er stor tiltro til, at en intervention er nyttesløs. Følgende vil trække i retning af en stærk anbefaling imod: Høj eller moderat tiltro til de estimerede effekter. Der er stor tiltro til, at interventionen ikke gavner, eller at den gavnlige effekt er lille. Der er stor tiltro til, at interventionen har betydelige skadevirkninger. Patienternes værdier og præferencer er velkendte og ensartede imod interventionen. Implikationer: De fleste patienter vurderes ikke at ville ønske interventionen. 20 / 25

21 Klinikeren vil meget sjældent tilbyde interventionen For yderligere beskrivelse af de forskellige evidensbaserede anbefalinger se venligst: De to typer af anbefalinger til god praksis anbefalinger God praksis For: Det er god praksis at Imod: Det er ikke god praksis at Det er ikke god praksis rutinemæssigt at Det er god praksis at undlade at Det er god praksis at undlade rutinemæssigt at God praksis, som bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje. Anbefalingen kan være enten for eller imod interventionen. En anbefaling om god praksis anvendes, når der ikke foreligger relevant evidens. Derfor er denne type anbefaling svagere end de evidensbaserede anbefalinger, uanset om de er stærke eller svage. 21 / 25

22 Bilag 8: Søgebeskrivelser og evidensvurderinger Søgebeskrivelser samt evidensvurderinger er offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Søgebeskrivelser kan tilgås her [indsæt link] AGREE-vurderinger kan tilgås her [indsæt link] AMSTAR-vurderinger kan tilgås her [indsæt link] RevMan-filer med risiko for bias-vurderinger og meta-analyser samt beskrivelse af in- og eksluderede studier kan tilgås her [indsæt link]. Flowcharts kan tilgås her [indsæt link] Om nødvendigt kan der desuden linkes til narrative analyser etc. 22 / 25

23 Bilag 9: Arbejdsgruppen og referencegruppen Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen vedr. NKR for XX består af følgende personer: [Listes i alfabetisk rækkefølge. Akademiske titler fremgår ikke] Hvis intern formand: Fornavn efternavn (formand), funktion, Sundhedsstyrelsen Hvis ekstern formand: Fornavn, efternavn (formand), udpeget af Sundhedsstyrelsen, funktion, arbejdssted Fornavn efternavn, udpeget af XX, funktion, arbejdssted Fornavn efterhavn, udpeget af XX, funktion, arbejdssted Etc. Eksempel: Lars Vedel Kessing (formand), professor, overlæge, Psykiatrisk Center København, udpeget af Sundhedsstyrelsen [hvis ekstern formand] Ole Andersen (formand), overlæge, Sundhedsstyrelsen [hvis intern formand] Erik Roj Larsen, udpeget af Dansk Psykiatrisk Selskab, overlæge, Ambulatorium for Mani og Depression, Aarhus Universitetshospital Gitte Hausmann, udpeget af Dansk Psykiatrisk Selskab, praktiserende speciallæge i psykiatri, Aarhus Fagkonsulenten indsæt navn her som en del af sekretariatet, jf. nedenfor, været overordnet ansvarlig for litteraturgennemgangen og for at udarbejde udkast til retningslinjen til drøftelse i arbejdsgruppen. Habilitetsforhold En person, der virker inden for det offentlige, og som har en personlig interesse i udfaldet af en konkret sag, må ikke deltage i behandlingen af denne sag. Hvis en person er inhabil, er der risiko for, at han eller hun ikke er uvildig ved vurderingen af en sag. Der foreligger habilitetserklæringer for alle arbejdsgruppemedlemmer. Habilitetserklæringerne kan tilgås her [indsæt link]. Beskriv eventuelle økonomiske eller andre personlige interessekonflikter, f.eks. akademiske, blandt arbejdsgruppens medlemmer, og hvordan I håndterer dem. Målsætningen er gennemsigtighed. Referencegruppen Referencegruppen er udpeget af regioner, kommuner, patientforeninger og andre relevante interessenter på området, og dens opgave har bestået i at kommentere på afgrænsningen af og det faglige indhold i retningslinjen. Referencegruppen vedr. NKR for XX består af følgende personer: 23 / 25

24 [Listes i alfabetisk rækkefølge. Akademiske titler fremgår ikke] Eksempel Hvis intern formand: Fornavn efternavn (formand), funktion, Sundhedsstyrelsen Hvis ekstern formand: Fornavn, efternavn (formand), udpeget af Sundhedsstyrelsen, funktion, arbejdssted Fornavn, efternavn, udpeget af XX, funktion, arbejdssted Fornavn, efternavn, udpeget af XX, funktion, arbejdssted Etc. Sekretariat Lars Vedel Kessing (formand), professor, overlæge, Psykiatrisk Center København, udpeget af Sundhedsstyrelsen [hvis ekstern formand] Ole Andersen (formand), overlæge, Sundhedsstyrelsen [hvis intern formand] Anders Meinert Pedersen, udpeget af Danske Regioner, lægefaglig direktør, Psykiatrien i Region Syddanmark Helle Petersen, udpeget af KL, socialoverlæge, Københavns Kommune Karen Margrete Nielsen, udpeget af og formand i DepressionsForeningen Lærke Steenberg Smith, udpeget af og fuldmægtig i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sekretariatet for begge grupper: [Listes i alfabetisk rækkefølge] Fornavn efternavn (projektleder), funktion, Sundhedsstyrelsen Fornavn efternavn, funktion, Sundhedsstyrelsen Fornavn efternavn, fagkonsulent, Sundhedsstyrelsen Fornavn efternavn, metodekonsulent, Sundhedsstyrelsen Fornavn efternavn, søgespecialist, Sundhedsstyrelsen Etc. Peer review og offentlig høring Den nationale kliniske retningslinje for XX har forud for udgivelsen været i høring blandt følgende høringsparter: Oplistning af høringsparter Retningslinjen er desuden i samme periode peer reviewet af: Navn, funktion, ansættelsessted Navn, funktion, ansættelsessted 24 / 25

25 Bilag 10: Forkortelser og begreber Liste over forkortelser og begreber er offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, og kan tilgås her [indsæt link]. 25 / 25