DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. august /05281 VEJBELYSNING PÅ PRIVAT FÆLLESVEJ Vejdirektoratet har behandlet klagen fra klager over Kommunens afgørelse af 22. maj 2012 vedrørende betaling for vejbelysning på den private fællesvej S vej. Vores afgørelse Kommunes beslutning af 22. maj 2012 om at overdrage ansvaret og betalingen for vejbelysningen på de private fællesveje, er lovlig. Den del af kommunens afgørelse af 22. maj 2012, der omhandler udgiftsfordeling for betaling for vejbelysning på de private fællesveje, er ulovlig. En uddybning af vores afgørelse følger nedenfor. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til? Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 1, her privatvejsloven 2. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 7, stk. 1. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Privatvejslovens regler om vejbelysning og udgiftsfordeling Kommunens afgørelse har hjemmel i den tidligere privatvejslov, da kommunens sagsbehandling blev påbegyndt før ikrafttræden af den nye lov den 1. januar Vedligeholdelse og istandsættelse Det er ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, som skal holde vejen i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Det fremgår af privatvejslovens 57, stk. 1. Kommunen kan bestemme, at en privat fællesvej i by eller bymæssigt område skal holdes belyst af ejerne af de ejendomme, der grænser til vejen. Den kan også bestemme, at en eksisterende vejbelysning skal forbedres (istandsættes), og at den selv står for belysningen, men for grundejernes regning. Det fremgår af privatvejslovens 45, stk. 1 og 2. 1 Vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven og vintervedligeholdelsesloven 2 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. maj 2008 Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 2 af 5 Udgifterne til nyanlæg, forbedring og drift af vejbelysningen fordeles efter reglerne om samlede arbejder. Det fremgår af privatvejslovens 45, stk. 3. Udgiftsfordelingen til et samlet arbejde I forbindelse med istandsættelse af en privat fællesvej som et samlet arbejde skal kommunen fordele udgifterne efter reglerne i vejbidragslovens Udgifterne fordeles blandt ejerne af de ejendomme, som grænser til den del af vejen, der istandsættes og som har vejret til vejen. Det fremgår af privatvejslovens 62, stk. 1. Kommunen skal fordele vejbidraget mellem grundejerne på grundlag af: 1) ejendommens facade mod vejen, 2) størrelsen af ejendommens arealer, og 3) måden, hvorpå ejendommen benyttes eller forventes at blive benyttet, eller ejendomsværdien, jf. vejbidragslovens 11, stk. 1. Hvis en ejendom ikke er ansat til ejendomsværdi, skal benyttelsesmåden anvendes. Det første kriterium, facadelængden, skal indgå i fordelingen med en faktor på mindst 10 %, mens de to øvrige kriterier hver skal indgå med en faktor på mindst 25 %. Fordelingen af de resterende 40 % mellem de ovennævnte, lovbundne kriterier afhænger af kommunens skøn, jf. vejbidragslovens 11, stk. 2. Ejere af ejendomme, der grænser til anden vej end de veje, der er omfattet af kendelsen, har krav på et passende reduceret bidrag. Dette gælder dog ikke, hvis ejeren er fritaget for at skulle bidrage til den anden vej efter bestemmelsen i vejbidragslovens 6, stk. 1. Dette fremgår af vejbidragslovens 11, stk. 5. Kommunen kan fordele udgifterne til vejens istandsættelse i henhold til en aftale herom, fx fastsat i servitutter, vedtægter for grundejerforeninger eller lignende. Men kommunen har ikke pligt til at anvende en sådan aftalt fordeling. Det fremgår af privatvejslovens 62, stk. 1, 3. punktum. Hvis der blandt grundejerne ikke er enighed om, hvem der har vejret, skal kommunen henvise grundejerne til at indbringe dette spørgsmål for domstolene. Herefter skal kommunen fordele udgifterne mellem ejerne af samtlige de ejendomme, som grænser til den private fællesvej efter i vejbidragsloven. Det fremgår af privatvejslovens 62, stk. 2. Privatvejslovens land- og byregler Bestemmelserne i privatvejslovens afsnit I, III og IV anvendes i områder, der er byzone, jf. planloven 4. Det fremgår af lovens 13, stk Lov om grundejerbidrag til offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 16. september Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 med senere ændringer. Loven administreres af Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

3 3 af 5 Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at reglerne i privatvejslovens afsnit I, III og IV om private fællesveje i byer og bymæssige områder skal finde anvendelse i andre stedligt afgrænsede områder. Det fremgår af lovens 13, stk. 2. I områder, der ikke er omfattet af stk. 1 og 2, finder reglerne i afsnit I, II og IV anvendelse, jf. lovens 13, stk. 3. Beslutninger efter stk. 2 er først gyldige, når de på vejmyndighedens foranledning har været offentligt bekendtgjort i stedlige blade efter vejmyndighedens bestemmelse i henhold til privatvejslovens 13, stk. 5. Baggrund for sagen Det fremgår af sagen, at S vej er en privat fællesvej. Kommunen har i udtalelse af 4. juli 2012 oplyst, at kommuneplanens grænse for nuværende og fremtidigt byområde er fastlagt midt i S vej. Den sydlige side af S vej er derfor omfattet af 13- beslutning af 11. december 2006 om, at private fællesveje der er beliggende i områder, som i kommuneplanen er udlagt til nuværende og fremtidigt byområde skal administreres efter privatvejslovens byregler (Afsnit I, III og IV). Den nordlige side af vejen administreres efter privatvejslovens landregler (Afsnit II). Det fremgår af sagen, at Kommunen i brev af 17. november 2011 har varslet kommunens beslutning om, at grundejerne langs sydsiden af S vej skal betale for vejbelysningen på den private fællesvej S vej. Kommunen har i brev af 22. maj 2012 truffet afgørelse om betaling for vejbelysning på de private fællesveje i kommunen. Kommunen har henvist til privatvejslovens 45, stk Vores vurdering Beslutning om at overdrage ansvaret for vejbelysning Kommunen har med hjemmel i privatvejslovens 45, stk. 1 besluttet, at de tilgrænsende grundejere med vejret skal holde den sydlige del af den private fællesvej S vej belyst. Kommunen har partshørt grundejerne over denne beslutning i brev af 17. november Kommunen har besluttet, at kommunen vil udføre belysningen for grundejernes regning, jf. privatvejslovens 45, stk. 2. Kommunen har i sin afgørelse af 22. maj 2012 oplyst, at det er besluttet, at de private fællesveje fortsat skal være belyst på det niveau der er tilfældet nu. Det er efter kommunens skøn et niveau, der efter en konkret vurdering er afpasset den lokale færdsel til og fra ejendommene på vejen, bebyggelsens karakter og i sidste ende de ressourcemæssige muligheder. Vi mener derfor, at kommunen beslutning efter privatvejslovens 45, stk. 1 og 2 er begrundet i lovlige hensyn, og at kommunens skøn ligger inden for lovens rammer.

4 4 af 5 Vi mener, at begrundelsen overholder kravene i forvaltningslovens Udgiftsfordelingen og inddragelse af tilgrænsende grundejere på den nordlige side af S vej Det fremgår af Kommunens 13-beslutning af 11. december 2006, at private fællesveje, der er beliggende i områder, som i kommuneplanen er udlagt til nuværende og fremtidigt byområde, skal administreres efter privatvejslovens byregler (Afsnit I, III og IV). Vi mener ikke, at man kan udvide anvendelsesområdet for 13-beslutningen til at omfatte områder, som ikke i den gældende kommuneplan er udlagt til nuværende og fremtidigt byområde, selvom andre områder på grund af samfundsudviklingen har fået denne karakter. Vi mener derfor ikke, at Kommunen kan administrere den nordlige del af S vej efter byreglerne, med mindre kommunen træffer en beslutning om dette efter 3, stk. 2 i den nye privatvejslov. Vi har i af 12. juli 2012 bedt Kommunen om at oplyse, hvorfor kommunen ikke har inddraget de tilgrænsende grundejere på den nordlige side af S vej i fordelingen af udgifterne til vejbelysning. Kommunen har i af 30. juli 2012 oplyst, at Kommunen har været af den helt klare opfattelse, at der ikke er hjemmel i landreglerne til at træffe beslutning om belysning, og kommunen har derfor ikke konkret forholdt sig til, om nordsiden af vejen er i god og forsvarlig stand rent belysningsmæssigt. Vejdirektoratet har bl.a. i brev af 20. oktober 1999 til den tidligere Kommune udtalt, at en kommune kan kræve belysning på en privat fællesvej på landet som del af vejens istandsættelse og vedligeholdelse med hjemmel i privatvejlovens 16, jf. 15. Dette forudsætter imidlertid, at vejbelysningen etableres af færdselssikkerhedsmæssige hensyn ( ) Se vedlagte kopi af brevet. Vejdirektoratet er af den klare opfattelse, at hverken den tidligere eller den gældende privatvejslov er til hinder for, at en vejbestyrelse træffer beslutning om, at en privat fællesvej, der administreres efter landreglerne, skal holdes belyst, hvis dette er nødvendigt for, at vejen er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Det fremgår af kommunens afgørelse af 22. maj 2012, at S vej efter kommunens skøn skal holdes belyst på et niveau, der efter en konkret vurdering er afpasset den lokale færdsel til og fra ejendommene på vejen. Vi mener derfor, at Kommunen burde have inddraget ejendommene langs nordsiden af S vej i fordelingen af udgifterne til vejbelysning. Det beror efter vores vurdering på en retlig vildfarelse fra kommunens side, at dette ikke er sket. Vi mener derfor, at udgiftsfordelingen allerede af den grund er ulovlig. Vi skal derfor bede Kommune om at trække udgiftsfordelingen tilbage og udarbejde en ny, lovlig udgiftsfordeling, hvor de tilgrænsende ejendomme langs nordsiden af S vej er inddraget. Opgørelsen af udgifterne til vejbelysning

5 5 af 5 Kommunen kan efter privatvejslovens 45, stk. 2 bestemme, at vejbelysningen skal udføres ved kommunens foranstaltning, men for grundejernes regning. De udgifter, der kan opkræves af grundejerne, er alene de dokumenterbare udgifter til vejbelysning på vejen. Kommunen har i sin afgørelse af 22. maj 2012 til grundejerne oplyst følgende: Udgiften til belysning er i Kommunen beregnet til 503 kr./lampe pr. år for Prisen er eksklusiv moms. Beløbet er et gennemsnit for samtlige lamper i Kommunen, både på offentlige og private veje. Ældre belysningsanlæg vil reelt have en højere pris, mens nye moderne anlæg reelt vil have en lavere pris. Prisen vil kunne ændre sig fra år til år i takt med ændrede elpriser og udskiftning af ældre belysningsanlæg. Det er ikke i overensstemmelse med privatvejsloven, at der opkræves en betaling på baggrund af rene gennemsnitsberegninger af strømforbruget og vedligeholdelsesomkostningerne for al vejbelysningen i Kommunen. Kommunen skal fordele udgifterne til belysningen efter reglerne om samlede arbejder i privatvejsloven. Samlet arbejde skal forstås, som det samlede arbejde for hver enkelt privat fællesvej, eller private fællesveje der indgår i en færdselsmæssig enhed. Udgifterne til vejbelysning skal derfor udregnes for det konkrete samlede arbejde, det vil sige for den eller de omfattede private fællesveje. I modsat fald vil der ikke blive taget højde for, at der på de forskellige private fællesveje kan være forskel på belysningsanlæggets stand, energiforbrug m.v. Flere private fællesveje kan behandles som samlede arbejder, hvis disse udgør en færdselsmæssig enhed. Det fremgår af privatvejslovens 57, stk. 4. Det forudsætter, at de private fællesveje rent faktisk udgør en færdselsmæssig enhed. Men da de private fællesveje normalt altid vil være adskilt af offentlige veje, og da kommunen ikke kan pålægge grundejerne på de private fællesveje udgifterne til vejbelysningen på kommunevejene, vil det normalt ikke være muligt at anse samtlige private fællesveje i kommunen som én færdselsmæssig enhed. Vi mener derfor ikke, at kommunen kan administrere belysningen på samtlige private fællesveje efter en metode, der alene er baseret på gennemsnitlige beregninger for udgifterne til vejbelysning på alle de offentlige veje og private fællesveje i kommunen. Konklusion Vi mener på den baggrund, at den del af jeres afgørelse af 22. maj 2012 der vedrører udgiftsfordelingen er ulovlig. Vi skal derfor bede kommunen om at trække udgiftsfordelingen tilbage, og træffe nye, lovlige afgørelser.