Opstandne Herre og frelser mød mig midt i livet og tag mig til dig i evighed. AMEN

Transkript

1 2. påskedag 2014, Hurup og Agger Johs. 20, 1-18 Opstandne Herre og frelser mød mig midt i livet og tag mig til dig i evighed. AMEN Når vi sidder i præsteværelset i præstegården og taler sammen om den barnedåb, de unge forældre skal komme til om 10 dage, så standser vi tit ved, at det i grunden er bemærkelsesværdigt, at det, som den tømrer sagde for 1984 år siden til 11 mænd på en bakketop i Galilæa i det der land langt inde bag ved Middelhavet, betyder, at nu kommer de med deres lille barn og vil have det døbt. Der er faktisk aldrig nogle af de mange dåbsforældre gennem 35 år, der har givet en helt kontant og logisk begrundelse for, at barnet skal døbes. Det skal det bare! For sådan er det nu engang! Barnets skal være et gudsbarn! Måske kommer vi tættest på noget, der kan forklare deres ønske, når vi kommer så langt som til at tale om, at barnet får syndernes forladelse og evigt liv. Evigt liv! Det ved vi ikke, hvad er. Men det er i hvert fald noget med Jesus. 1

2 Det er noget med, at selvom han blev korsfæstet, så opstod han fra de døde. Og når vort barn skal døbes, at er det noget med, at det skal gå barnet, som det gik for Jesus opstandelse og evigt liv! Henne ved døbefonten lyder der nogle ord, som kommer fra evigheden og gør tiden mere meningsfyldt. Barnets navn bliver sagt lige op i den levende Guds ansigt. Den levende Gud, som lod sin søn opstå og fare til himmels. Den levende Gud skal styrke barnet til det evige liv. Det er den Jesus, der sagde til Martha: Jeg er opstandelse og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør! Den opstandne har livet det liv, som vi skal leve, om vi end dør! Det forstår vi ikke. Der er ikke nogen logik eller kontant forklaring på det. Men vi er i den grad optaget af det, at slet ikke kan slippe det. Vi tror det uden at have set den opstandne. Vi tror, at Han lever, at Han er hos Gud, at han møder os her, når hans kærlighed slår igennem verdens hårdhed og ondskab. Vi ser Ham ikke. Det er ikke med øjnene, at vi styrkes i troen. 2

3 Påskemorgen kom to disciple ud til en tom grav. De så ikke den opstandne, men ud af intet kom troen. Han lever. Han er opstået. Maria blev mødt af engle derude, som spurgte, hvorfor hun græder. Jesus var der også. Men det var ikke ved at se, at hun troede. Det var, da han sagde hendes navn, at hun troede på den opstandne. Maria!, sagde han. Rabbuni Mester!, svarede hun. Og siden er fortællingen om den opstandne Herre og frelser løbet gennem verden. Fra menneske til menneske. Fra generation til generation. Maria troede den opstandne. Peter og disciplene troede den opstandne. Paulus blev standset af den opstandne. Efter et par hundrede år fandt kejseren tro på den opstandne. Troen på Ham, der er opstandelse og livet, har ikke kunnet standses. Den, som tror på mig, skal leve, om han end dør! Vi gribes af ordet og følger ordet. Min bedstemor troede det. Min far og mor troede det. Jeg tror det. Og jeg tror, at mine børn tror det. 3

4 Vi kan ikke slippe det med Jesus Kristus, den opstandne frelser. Der er ingen logik eller kontant forklaring. Det er blot livgivende. Og det er så godt, at det ikke er den korsfæstede, det handler om. Det handler om den opstandne. For han giver sig til kende i livet. Han er der, hvor vi lever og arbejder, har hjemme. Han er der, hvor skriften udlægges, og hjertet brænder, så vi føler, at vi kender ham selv. Den opstandne er der, hvor Han nævner vor vort navn ved døbefonten. Han er der, hvor han giver sig selv til os som brød og vin ved nadverbordet. Han er der, hvor vi standses og hører Ham sige: Nej, ikke hadets og hævnens vej, men kærlighedens og tilgivelsens vej! Den opstandne er her, når vi giver vore døde i den levende Guds hænder og hører ham sige: Jeg er opstandelse og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør! Ved døbefonten og ved nadverbordet er den opstandne her og giver os livet. Påskemorgen begyndte en livsfortælling om den opstandne, der har forvandlet mennesker i hele verden. Ikke i hjernen, men i hjertet. 4

5 Vi forstår det ikke. Men vi tror det: Den opstandne hvisker det til os på vejen: Jeg er opstandelse og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør! AMEN 5