SELSKABSRET RETSGRUNDLAG MÅL

Transkript

1 SELSKABSRET Selv om der ikke findes en kodificeret europæisk selskabsret som sådan, er der gennem EU-lovgivning indført minimumsstandarder, der gælder for alle selskaber i hele Den Europæiske Union. To betydningsfulde retsakter, der vedtoges af Rådet i 2001, førte til skabelsen af et virkeligt»europæisk selskab«. Siden dets indførelse er der blevet registreret mindst 1800 sådanne selskaber. Medlemsstaterne fortsætter imidlertid med at følge deres nationale selskabslovgivning, som af og til bliver ændret for at sikre overensstemmelse med EU-direktiver og -forordninger. En moderne og effektiv selskabsret og ramme omkring selskabsledelse rettet mod europæiske virksomheder, investorer og ansatte forbedrer erhvervsklimaet i EU. RETSGRUNDLAG Artikel 49 og 50, stk. 1 og stk. 2, litra g, TEUF; artikel 54, stk. 2, TEUF; artikel 114, 115 og 352 TEUF. MÅL De vigtigste mål med harmoniseringen af selskabsretten er at fremme virkeliggørelsen af etableringsretten(afsnit IV, kapitel 2, TEUF) og at implementere den grundlæggende ret, der er fastslagt i artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, nemlig friheden til at drive virksomhed inden for de i chartrets artikel 17 fastsatte grænser (ejendomsret). (1.1.6) Artikel 49, andet afsnit, TEUF, sikrer rettet til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed, bl.a. selskaber eller firmaer. Formålet med EU-regler på dette område er at gøre det muligt at oprette virksomheder overalt i EU (fri bevægelighed) yde aktionærer og andre parter med en særlig interesse i selskaber beskyttelse, gøre virksomhederne mere effektive og konkurrencedygtige og tilskynde virksomheder, der er etableret i forskellige EU-stater, til at samarbejde på tværs af grænserne. Eftersom det indre marked indebærer oprettelse af selskaber på europæisk plan, bør selskaberne kunne drive virksomhed i hele Unionen inden for en ensartet lovramme, hvilket vil føre til, at virkningerne af de mange forskellige nationale retssystemer bortfalder. Harmoniseringen af europæisk selskabsret omfatter beskyttelse af aktionærernes interesser, aktieselskabers kapital, overtagelsestilbud, offentlighed vedrørende filialer, fusioner og spaltninger, minimumsregler for enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar samt finansiel rapportering og regnskabsaflæggelse og sigter mod at give offentligheden lettere og hurtigere adgang til selskabsoplysninger og samtidig forenkle offentlighedskravene til selskaberne. Det omfatter også forskellige europæiske retlige former såsom det europæiske selskab (SE), den europæiske økonomiske firmagruppe (EØFG) og det europæiske andelsselskab (SCE). Emneblade om Den Europæiske Union

2 RESULTATER A. Fælles minimumsforpligtelser Finanskrisen, der startede i 2008, har kastet lys over visse ledelsesmæssige mangler i europæiske børsnoterede selskaber. Disse mangler vedrører forskellige ledelsesmæssige aktører: direktører, aktionærer (institutionelle investorer og kapitalforvaltere) og stedfortrædende rådgiver. Det er kun et begrænset antal af de centrale aspekter af selskabsledelse, der er blevet harmoniseret på EU-plan, især gennem direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber. 1. Stiftelse af selskaber Rådets første direktiv 68/151/CEE af 9. marts 1968, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/58/EF af 15. juli 2003, sigter mod at give offentligheden lettere og hurtigere adgang til oplysninger om selskaber og forenkler samtidig oplysningskravene til selskaberne. Rådets andet direktiv (77/91/EØF af 13. december 1976) vedrører kun aktieselskaber. Oprettelsen af sådanne selskaber kræver et minimumsbeløb i autoriseret kapital som sikkerhed for kreditorer og modvægt til aktionærernes begrænsede ansvar. Der er også fastsat minimumsregler for indholdet af aktieselskabers stiftelsesdokument. Rådets direktiv 77/91/EØF blev ændret ved direktiv 2006/68/EF med det formål at forenkle reglerne for stiftelse af aktieselskaber samt for bevarelse af og ændringer i deres kapital. 2. Selskabernes virksomhed Det første direktiv regulerer spørgsmålet om gyldigheden af selskabers forpligtelser over for tredjeparter, der handler i god tro, et emne, der, hvis der ses bort fra Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (2009/102/EF af 16. september 1989) om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar, hidtil kun er omfattet af forslag. Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 (ændret ved direktiv 2003/123/EF) om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater indfører skatteregler, som er neutrale fra et konkurrencemæssigt synspunkt for koncerner med selskaber i forskellige medlemsstater. Det afskaffer dobbeltbeskatning af overskud i form af dividende, som udbetales af et datterselskab i én medlemsstat til et moderselskab i en anden medlemsstat. En nyere lovgivning vedrørende beskatning vedtoges med Rådets direktiv 2008/7/EF af 12. februar 2008 om kapitaltilførselsafgifter. 3. Omstrukturering af selskaber Der blev gjort bestræbelser på at give aktionærer og tredjeparter samme sikkerhed under omstrukturering med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/35/EU af 5. april 2011 (som ophæver Rådets tredje direktiv 78/855/EØF af 9. oktober 1978) om fusioner af aktieselskaber og Rådets sjette direktiv af 17. december 1982 om spaltning af aktieselskaber (82/891/EØF). Sidstnævnte blev ændret ved direktiv 2007/63/EF for så vidt angår kravet om udarbejdelse ved en uafhængig sagkyndig af en beretning i forbindelse med en fusion eller spaltning af aktieselskaber og ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/109/ EF (delvist ophævet ved direktiv 2012/30/EU) med henblik på at forenkle rapporteringsog dokumentationskrav i forbindelse med fusion eller spaltning af selskaber. Endvidere er det hensigten med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud at fastlægge minimumsretningslinjer for gennemførelsen af tilbud om overtagelse af kapitalandele i selskaber, der er underlagt lovgivningen i medlemsstater, hvor nogle eller samtlige af disse kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked. Det såkaldte gennemsigtighedsdirektiv (2004/109/EF) fastsatte indberetningstærskler for opkøbere, Emneblade om Den Europæiske Union

3 når de når en vis interesse i et børsnoteret selskab. Indberetningskravene i de oprindelige bestemmelser var imidlertid mangelfulde: Besiddelse af visse finansielle instrumenter, der kan anvendes til at erhverve økonomiske interesser i børsnoterede selskaber uden at købe aktier, var ikke omfattet af direktivets bestemmelser om offentliggørelse. For at afhjælpe manglerne i indberetningskravene stiller det reviderede gennemsigtighedsdirektiv krav om offentliggørelse af betydelig besiddelse af alle finansielle instrumenter, der kan anvendes til erhvervelse af økonomiske interesser i børsnoterede selskaber, og som har samme virkning som besiddelse af aktier. 4. Garantier for selskabernes finansielle forhold For at sikre, at oplysningerne i regnskabsdokumenter er ensartede i alle medlemsstaterne, kræver fjerde, syvende og ottende direktiv (78/660/EØF af 25. juli 1978, 83/349/EØF af 13. juni 1983 og 84/253/EØF af 10. april 1984), at selskabernes regnskaber (årsregnskaberne, de konsoliderede regnskaber og autorisationen af de personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaberne) skal give et retvisende billede af det pågældende selskabs formue, finansielle forhold og resultat. Med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder harmoniseres de finansielle oplysninger, som præsenteres af børsnoterede selskaber, for at beskytte investorerne. Direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber ændrer direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og ophæver direktiv 84/253/EØF. Det tager sigte på at øge troværdigheden i selskabernes regnskaber ved at opstille mindstekrav til den lovpligtige revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/49/EF af 18. juni 2009 (der også ændrer direktiv 83/349/EØF) forenkler det økonomiske miljø og især mikrovirksomhedernes pligt til at give finansielle oplysninger for at forbedre deres konkurrencedygtighed og frigøre deres vækstpotentiale. REGLER FOR SELSKABER MED EN EU-DIMENSION A. Fjernelse af hindringer for selskabernes udvikling på europæisk plan For at undgå, at selskabers grænseoverskridende aktiviteter kommer i konflikt med forskelle i de nationale lovgivninger på det selskabsretlige område, er der vedtaget retsakter, som skal lette gennemførelsen af grænseoverskridende fusioner og grænseoverskridende udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber. Spørgsmålet om grænseoverskridende flytning af selskabers vedtægtsmæssige hjemsted er endnu ikke løst, og Kommissionen afholdt en offentlig høring om dette spørgsmål fra januar til april Grænseoverskridende fusioner Direktiv 2005/56/EF om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar har til formål at lette grænseoverskridende fusioner af kapitalselskaber. Direktivet etablerer en enkel ramme, som gør det muligt at undgå likvidation af det erhvervede selskab, og anvendes ved fusioner af kapitalselskaber, der er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende i Unionen, hvis mindst to af dem henhører under forskellige medlemsstaters lovgivning. Direktivet gælder for alle kapitalselskaber med undtagelse af selskaber for kollektive investeringer i værdipapirer. 2. Grænseoverskridende udøvelse af visse aktionærrettigheder Direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber fjerner de vigtigste hindringer for grænseoverskridende afstemning i børsnoterede Emneblade om Den Europæiske Union

4 selskaber, der har deres hovedsæde i en medlemsstat, ved at indføre særlige krav for visse aktionærrettigheder i forbindelse med generalforsamlingen. B. EU-statutter 1. Formål At give selskaber, der ønsker at udføre virksomhed eller etablere sig hinsides de nationale grænser, mulighed for at henhøre under én og samme lovgivning i stedet for flere nationale lovgivninger på samme tid. 2. Det europæiske selskab Efter en lang periode, hvor sagen var kørt fast (30 års forhandlinger), vedtog Rådet de to retsakter, som var nødvendige for etablering af et europæisk selskab, nemlig forordning (EF) nr. 2157/2001 om statut for det europæiske selskab og direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statutten for det europæiske selskab for så vidt angår medarbejderindflydelse. Forordning (EF) nr. 2157/2001 giver mulighed for, at der på Unionens område kan stiftes selskaber i form af europæiske aktieselskaber, som på latin kaldes»societas Europaea«(SE). SE-selskabet gør det muligt at operere på EU-plan og samtidig være underlagt EU-lovgivningen, som er direkte gældende i alle medlemsstater. Virksomheder i mindst to medlemsstater har nu flere muligheder, hvis de ønsker at etablere sig som et SE-selskab: fusion, etablering af et holdingselskab, stiftelse af et datterselskab eller omdannelse til SE-selskab. SE-selskabet skal være et aktieselskab. For at sikre, at sådanne selskaber har en fornuftig størrelse, skal den tegnede kapital være på mindst EUR. Med direktiv 2001/86/EF sigtes der mod at sikre, at stiftelse af et SE-selskab ikke medfører, at eksisterende praksis for medarbejderindflydelse i de selskaber, der deltager i stiftelsen af et SE-selskab, fortabes eller indskrænkes. Hvis og når der består ret til medbestemmelse i et eller flere selskaber, som stifter et SE-selskab, overføres denne ret til SE-selskabet, når dette er stiftet, medmindre parterne bestemmer andet i det»særlige forhandlingsorgan«, som bringer medarbejderrepræsentanter fra alle de involverede selskaber sammen. 3. Det europæiske andelsselskab Forordning (EF) nr. 1435/2003 om statut for det europæiske andelsselskab(sce) skaber et reelt fælles retsgrundlag for det europæiske andelsselskab. Forordningen gør det muligt for personer, som har bopæl i forskellige medlemsstater, eller juridiske enheder, som er etableret under forskellige medlemsstaters lovgivning, at etablere et SCE-selskab. Med en minimumskapital på EUR kan disse nye SCE-selskaber agere på hele det indre marked som én enkelt juridisk person og med ét regelsæt og én struktur. De kan udvide og omstrukturere deres grænseoverskridende aktiviteter uden at skulle etablere et netværk af datterselskaber, som koster både tid og penge. Desuden kan andelsselskaber i flere forskellige medlemsstater nu fusionere i et SCE-selskab. Endelig kan et nationalt andelsselskab med aktiviteter i en anden medlemsstat end den, hvori det har sit hovedkontor, omdannes til et europæisk andelsselskab uden først at skulle opløses. Direktiv 2003/72/EF af 22. juli 2003 supplerer denne statut for så vidt angår medarbejderindflydelse i SCE-selskabet for at sikre, at etablering af et SCE-selskab ikke medfører, at eksisterende praksis for medarbejderindflydelse i de selskaber, der deltager i stiftelsen af et SCE-selskab, fortabes eller indskrænkes. Emneblade om Den Europæiske Union

5 4. Europæisk økonomisk firmagruppe (EØFG) Den europæiske økonomiske firmagruppe, som har rets- og handleevne, er underlagt forordning (EØF) nr. 2137/85 og giver selskaber i en medlemsstat mulighed for at samarbejde om et fælles mål (f.eks. med det formål at lette eller udvikle medlemmernes økonomiske aktiviteter, men ikke at opnå økonomisk gevinst for sig selv) med selskaber eller fysiske personer i andre medlemsstater, idet fortjenesten deles mellem medlemmerne. Gruppens virksomhed må kun være af medvirkende karakter i forhold til medlemmernes økonomiske aktiviteter. En EØFG må ikke udbyde sine værdipapirer til offentligheden. 5. Enkeltmandsselskab med begrænset ansvar Den 10. april 2014 forelagde Kommissionen et forslag (COM(2014)0212) til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar (Societas Unius Personae). Formålet med dette forslag er at gøre det lettere at oprette enkeltmandsselskaber i EU på tværs af grænserne. PROJEKTER Den 8. februar 2012 forelagde Kommissionen forslag til Rådets forordning om statutten for den europæiske almennyttige fond,»fundatio Europaea«(FE). Kommissionens handlingsplan for selskabsret og virksomhedsledelse, der vedtoges i december 2012, skitserer en række initiativer, som vil kunne hjælpe med at skabe en moderne lovramme for virksomhederne og give aktionærer mulighed for at spille en mere aktiv rolle og derved føre til mere bæredygtige selskaber. Som svar på Kommissionens meddelelse om en ny EU-strategi for virksomhedernes sociale ansvar vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om emnet i februar Den 10. april 2014 forelagde Kommissionen et forslag om ændring af direktivet om aktionærers rettigheder med henblik på at afhjælpe ledelsesmæssige mangler i forbindelse med selskabers og deres bestyrelsers, aktionærers, mellemmænds og stedfortrædende rådgiveres optræden. EUROPA-PARLAMENTETS ROLLE Europa-Parlamentet har formået at få en række af sine ændringsforslag optaget i lovgivningen. Det har kraftigt forsvaret medarbejdernes deltagelse i selskaberne. Desuden har Parlamentet lagt vægt på nødvendigheden af at fremskynde udviklingen af nye europæiske selskabsformer for at fremme virksomhedernes grænseoverskridende aktiviteter. I februar 2007 anmodede det derfor Kommissionen om at fremsætte et forslag om det europæiske private selskab, der er afpasset efter SMV'ernes behov, og forberede en ændring af reglerne i statutten for det europæiske selskab for at forenkle bestemmelserne om stiftelse af sådanne selskaber. Efter Kommissionens tilbagetrækning af de to forslag til forordning om den europæiske forening og om det europæiske gensidige selskab opfordrede Parlamentet desuden Kommissionen til at fremsætte nye forslag på området. Det opfordrede ligeledes til fastlæggelse af en passende retlig ramme for fonde og foreninger. I sin beslutning af 14. juni 2012 om fremtiden for europæisk selskabsret mente Parlamentet, at der er et stort potentiale for EU-selskabsformer som supplement til de eksisterende selskabsformer i henhold til national ret, som bør udvikles og fremmes yderligere, og det opfordrede Kommissionen til, med henblik på at opfylde SMV'ernes særlige behov, at gøre en ekstra indsats for at få vedtaget statutten for det europæiske private selskab (SPE). Parlamentets beslutning af 14. marts 2013 om statut for det europæiske gensidige selskab indeholdt henstillinger til Kommissionen om statut for det europæiske gensidige selskab. Emneblade om Den Europæiske Union

6 Endelig har Parlamentet ved flere lejligheder opfordret til, at der udarbejdes et forslag om flytning af det vedtægtsmæssige hjemsted til en anden medlemsstat. For nylig har det udtrykt tilfredshed med forfølgelsen af målet om at skære ned på den administrative byrde for europæiske selskaber. Udo Bux 06/2015 Emneblade om Den Europæiske Union