Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:

Transkript

1 Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail: Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar fra alle elever på skolen Kommune: Halsnæs Kommune Skole: Ølsted Skole Antal svar: 127 Klasse: Spørgsmålene for klasse Det rare 1. Har du været tryg i timerne? 2. Har du været tryg i frikvartererne? 3. Har du haft det rart i klassen? 4. Har du haft det rart i frikvartererne? 5. Har du følt dig frisk i timerne (ikke sulten, ikke træt osv.)? 6. Er du blevet mobbet? 7. Har du været bange for at blive mobbet? Det engagerede 8. Har du haft lyst til at lære i timerne? 9. Har timerne været spændende? 10. Hvis du har kedet dig i timerne, har du så hurtigt kunnet gøre noget? 11. Hvis noget har været for svært i timerne, har du så hurtigt kunnet gøre noget? 12. Har du fået ros, når du har fortjent det? 13. Har du kunnet koncentrere dig i timerne? 14. Har du haft det sjovt i frikvartererne? Det meningsfulde 15. Har du glædet dig til noget, der skulle ske i timerne? 16. Har du troet på, at du kunne finde ud af det, du skulle i timerne? 17. Har du kunnet bruge det, du har lært i timerne (f.eks. derhjemme eller i fritiden)? 18. Har I elever været gode til at holde jeres aftaler? Undervisningsformen 19. Har du kunnet lære godt, når læreren underviste hele klassen samtidig? 20. Har du kunnet lære godt, når du arbejdede i gruppe? 21. Har du kunnet lære godt, når du arbejdede i par? 22. Har du kunnet lære godt, når du arbejdede alene?

2 . Side 2 af 5

3 Spørgsmålene for klasse Det rare 1. Har du været tryg i undervisningen? 2. Har du været tryg i frikvartererne? 3. Har der været en god stemning i klassen? 4. Har der været en god stemning i frikvartererne? 5. Har du oplevet skolen som et fysisk behageligt sted at være? 6. Har du oplevet skolen som et fysisk smukt sted at være? 7. Har du oplevet at have god energi i undervisningen (ikke sulten, ikke utilpas osv.) 8. Har I haft et godt kammeratskab i klassen? 9. Er du blevet mobbet? 10. Har du været bange for at blive mobbet? Det engagerede 11. Har du haft lyst til at lære i undervisningen? 12. Har du været engageret i undervisningen? 13. Har du haft gode muligheder for at vælge i undervisningen? 14. Har du haft godt medspil (støtte) i undervisningen? 15. Har du haft godt modspil (udfordring) i undervisningen? 16. Har undervisningen været spændende? 17. Har du været god til at hjælpe med at gøre undervisningen spændende? 18. Har læreren sat gode mål for undervisningen? 19. Har du været god til at sætte mål for dig selv i undervisningen? 20. Har jeres regler virket godt i undervisningen? 21. Hvis du har kedet dig i undervisningen, har du så hurtigt kunnet gøre noget? 22. Hvis undervisningen har været for svær, har du så hurtigt kunnet gøre noget? 23. Har du fået ros, når du har fortjent det? 24. Har du været koncentreret i undervisningen? 25. Har du haft det sjovt i frikvartererne? Det meningsfulde 26. Har du været optimistisk i undervisningen? 27. Har du glædet dig til noget i undervisningen? 28. Har du troet på, at du kunne finde ud af det, du skulle i undervisningen? 29. Har du kunnet bruge det, du har lært i undervisningen (f.eks. derhjemme eller i fritiden)? 30. Har du og dine kammerater overholdt jeres aftaler? 31. Har du oplevet, at du og dine kammerater, respekterer hinanden? 32. Har du oplevet gensidig anerkendelse i skolen? Undervisningsformen 33. Har du kunnet lære godt, når læreren underviste hele klassen samtidig? 34. Har du kunnet lære godt, når du arbejdede i gruppe? 35. Har du kunnet lære godt, når du arbejdede i par? 36. Har du kunnet lære godt, når du arbejdede alene? 37. Har du nået det, du skulle, i undervisningen? 38. Har du nået det, du ville, i undervisningen? 39. Har du været tilfreds med dit udbytte af undervisningen? 40. Har du været tilfreds med din indsats i undervisningen? Side 3 af 5

4 Handleplan Ovenstående undersøgelse danner baggrund for en handleplan med fokus på indsatser til forbedring af skolens undervisningsmiljø. Elevernes trivsel på Ølsted Skole er i centrum og det betyder, at man fra skolens side er meget opmærksom på, hvordan eleverne har det, når de er her. Det gælder både de elever, der har det vanskeligt, men også de der gerne vil udfordres yderligere. På baggrund af trivselsundersøgelsen kan vi konstatere, at der ikke er sket forringelser af elevernes oplevede undervisningsmiljø og få områder scorer meget lavt, dvs. i den røde ende, i undersøgelsen. Samlet set tyder dette på, at eleverne generelt trives på skolen. Der er imidlertid også enkelte besvarelser, som næsten udelukkende falder i den dårlige og middelgode ende. Dette tyder på, at der stadig er steder, hvor trivslen kan blive væsentligt bedre. Af disse skiller især skolens fysiske rammer samt elevernes engagement i undervisningen sig ud. På baggrund af den seneste undervisningsmiljøundersøgelse skal der i det følgende redegøres for nye tiltag, som er tilføjet tidligere vedtagne handlingsplan samt justeringer af disse tiltag. Fokus på adfærd og mobning I skoleåret 2009/10 er der fortsat fokus på adfærd for at forbedre både fagligheden og hverdagen på Ølsted Skole. Man inddrager stadig, gennem et seddelsystem, den enkelte elev i dennes egen adfærd. Får eleven tre sedler for dårlig opførsel indkaldes elevens forældre til en samtale på skolen, så man sammen kan finde en løsning. De seneste års fokus på adfærd har haft en mærkbar, positiv effekt på elevernes adfærd og sprogbrug. Initiativer til bekæmpelse af mobning er ligeledes stadig i højsædet. Således arbejder skolen videre på tidligere mobbeprojekter og anvender en række af de redskaber, som blev udviklet i forbindelse med projektets første fase. Her skal nævnes eksempelvis brug af mobberiddere og mobbekonsulenter. Der arbejdes desuden på udformningen af en revideret handleplan, der specifikt omhandler forebyggelse af mobning. Familieklasse Skolen har i foråret 2009 oprettet en familieklasse, som skal være et tilbud til de elever, der har svært ved at indordne sig i de almindelige hverdagsrammer. Tilbuddet består af fire ugentlige lektioner, hvor børnene er i skole sammen med deres forældre. Her skal forældrene være ansvarlige for deres barns adfærd og med sparring og vejledning fra skolens familieklassekonsulenter, undervise barnet. Det samlede forløb varer tolv uger og gennemføres i samarbejde med barnets faste lærere. Skolens forhold tillader, at man kan tilbyde op til 6 elever og deres forældre at deltage i familieklassen samtidig. Familieklassen har 160 støttepædagogtimer tilknyttet. Lærer-pædagog samarbejde Målet med lærer-pædagogsamarbejdet er at sikre det enkelte barn den bedste skolestart og at give optimale vilkår for læring, udvikling og trivsel ved at skabe sammenhæng i barnets dagligdag. På Ølsted Skole er skolepædagogtimerne fordelt med 140 lektioner pr. klasse om året. Skolepædagogen følger som udgangspunkt klassen fra 0. til 3. klassetrin. På nuværende tidspunkt skabes sammenhængen mellem SFO ens pædagogiske læreplaner og skolens årsplaner i samarbejdet mellem lærer og pædagog. Den viden, som pædagogen bringer med sig fra det daglige arbejde med læreplaner i SFO en, kobles til klasselærerens årsplan i teamsamarbejdet omkring klassen, når lærer og pædagog planlægger arbejdet i teamet. Hvis et barn mistrives i skolen eller SFO en vægtes det højt, at bekymringen deles, så der bliver mulighed for at observere, hvordan barnet trives i skolen som helhed. Som et nyt tiltag har SFO en udviklet et system, hvor der anvendes en indkrydsningsseddel i forbindelse med de små klassers overgang fra skole til SFO. Denne udfyldes af klassens lærer i sidste lektion ligesom gule sedler kan bruges til at notere særlige bemærkninger om enkelte børn. Indkrydsningssedlen erstatter det tidligere system, hvor klassepædagogerne ved dagens afslutning gik rundt i klasserne og krydsede eleverne af. Med det nye system bevares den tætte kontakt mellem skole og SFO samt muligheden for at over- Side 4 af 5

5 levere vigtige beskeder om børnene. Intentionen bag det nye system er, at skabe en roligere overgang fra skole til SFO. Specialcenter Den specialpædagogiske bistand er prioriteret højt på Ølsted Skole. I specialcenteret afgøres alle henvendelser, og dette sker hurtigst muligt. Vi har på skolen en procedure for, hvordan man skal handle, når der er elever, der har indlærings-, adfærds- eller trivselsproblemer. Proceduren omfatter også hele grupper eller klasser. Til specialcentermøder deltager hele teamet omkring det enkelte barn, da dette giver mulighed for et mere nuanceret billede af barnet. Renovering og udbygning Undersøgelsen peger stadig på at mange elever ikke oplever skolens indretning som smuk eller behagelig. Dette er desværre en naturlig konsekvens af, at den planlagte udbygning og renovering af skolen måtte aflyses grundet manglende ressourcer i kommunen. Skolen er fra 1942 og er gennem årene blevet udbygget af flere omgange. Tidens tand har imidlertid sat sit præg på skolen, og flere steder er den godt slidt. Med udgangspunkt i de udarbejdede pædagogiske kravspecifikationer var det planen at en udbygning og renovering skulle gøre skolen til at rart sted at være, med varierende muligheder for undervisning og arbejde. Den aflyste ombygning betyder, at skolen nu har et stort efterslæb idet ellers nødvendige renoveringer i forventningen om en snarlig ombygning blev udsat. Lektiecafé Skolen har i samarbejde med SFO, Juniorklub og Ungdomsklub sikret sig at der er muligheder for at eleverne kan lave deres lektier i fritidsordningen. SFO en tilbyder lektiecafé hver onsdag fra i Rottehullet Juniorklubben tilbyder siddemuligheder med ro til lektiearbejde. For udskolingen finansierer Ungdomsskolen en lektiecafé tirsdage og onsdage fra Her er i øvrigt tilknyttet to af skolens faste tilkaldevikarer, som kender både skole og elever, hvilket derfor bidrager til at skabe en naturlig sammenhæng mellem skole og fritid. Udskolingens lektiecafé holder til i ungdomsklubben. Elevråd Det er planen at elevrådet skal inddrages mere i arbejdet med at forbedre skolens undervisningsmiljø. Elevrådet kan på den måde være med til at skabe større opbakning omkring selve undersøgelsen blandt eleverne. Det vil derfor blive foreslået elevrådet at trivsel gøres til et fast punkt på dagsordenen ved elevrådsmøder. Side 5 af 5