DIA (Direktion og Koncernledelse den 5. oktober) Billeder ala sidste års DIA sættes ind

Transkript

1 DIA 2017 (Direktion og Koncernledelse den 5. oktober) Billeder ala sidste års DIA sættes ind

2 Indledning Direktionens ide-og arbejdsgrundlag (DIA) understøtter Byrådets politikker og politisk besluttede forandringer og udgives én gang årligt. DIA udstikker kursen for hele organisationens udvikling. Det sker ved at sætte rammen for de udviklingsmål, som kontrakt-og aftaleholdere skal udarbejde i deres kontrakter og aftaler for De tre innovationsspor DIA 2017 har fokus på tre overordnede, værdiprægede spor: Fremtidens Folkestyre vores relationer til folkestyret (Politikere og Borgerrepræsentation) Kommunen 3.o - Vores relationer til borgerne Det Fælles Vi vores relationer til hinanden De tre spor sætter på hver deres måde retning for indholdet i kontrakter og aftaler. Innovationssporene i DIA 2017 bygger videre på tidligere udgaver af DIA. Et spor er dog helt nyt: Det Fælles Vi. Et andet spor har fået et indholdsmæssigt twist og samtidig en ny overskrift: Fremtidens Folkestyre. Processen fra DIAs innovationsspor til udviklingsmål i kontrakter og aftaler Der skal skabes mest muligt rum for, at kontrakt-og aftaleholdere kan omsætte innovationssporene i meningsfulde mål. I DIA 2017 er innovationssporene først og fremmest tænkt som fælles pejlemærker ved formuleringen af de enkelte udviklingsmål. Aftale- og kontraktholdere arbejder med udvikling i faglige fællesskaber og hos sig selv. Udviklingsmålene i kontrakter og aftaler formuleres med udgangspunkt i den udviklingsindsats, som man prioriterer at have fokus på i det faglige fællesskab og hos den enkelte aftale- og kontraktholder. Prioriteringen tager sit udgangspunkt i arbejdet med lovgivningen, Byrådets politikker og forandringer samt DIA s innovationsspor. Det sidste betyder, at udviklingsmålene generelt skal afspejle den retning, som angives med de tre innovationsspor. Herudover vil formuleringen af de tre innovationsspor kunne indebære, at der skal laves konkrete og selvstændige udviklingsmål med sigte på opfyldelse af ambitionen bag DIA. Det sidste gælder aktuelt for mål vedrørende etablering af en bæredygtig arbejdskultur i Skanderborg Kommune. Rigtig meget af arbejdet fra innovationsspor til udviklingsmål foregår naturligt i faglige fællesskaber. Direktionen vil gerne fortsætte denne udvikling, så der formuleres udviklingsmål i faglige fællesskaber og i et godt samarbejde mellem kontraktholdere og fagsekretariater og stabe. Opfølgning på udviklingsmål Aftaler og kontrakter skal som sædvanligt være færdige inden årsskiftet. Vi gentager også nyskabelsen fra sidste år, nemlig besøg af en eller flere direktionsmedlemmer hos hver enkelt kontraktholder. På disse besøg vil vi gerne følge op på resultaterne af udviklingsarbejdet i Besøgene foregår i første kvartal af Vi forventer også, at der løbende foregår ledelsesmæssig opfølgning på målene hos kontrakt-og aftaleholderne og mellem kontraktholder og den ansvarlige fag/stabschef. God arbejdslyst med DIA og udviklingsmålene i kontrakter og aftaler. Skanderborg, uge 43, 2016 Lisbeth Binderup Annie Noes Frederik Gammelgaard

3 Indhold Indledning Fremtidens Folkestyre Kommunen Det Fælles Vi...6

4 1. Fremtidens Folkestyre Førhen kaldte vi spor 1, Fra Politik til Virkelighed. Betegnelsen viste, at udmøntningen af Byrådets politikker er en opgave, hvor vi er særligt ambitiøse. Det er vi stadig, og udmøntningen af nye politikker og politisk besluttede forandringer er stadig vigtig i dette års DIA. En del af skabelsen og understøttelsen af Fremtidens Folkestyre er at skabe en klar linje fra beslutning til virkelighed, hvor der er fokus på implementering og formidling af politiske beslutninger og politikker. Som sagt er det fortsat ambitionen at blive bedre til at omsætte politikker og forandringer til virkelighed. Vi skal også være bedre til at formidle resultater af politikker og forandringer. Det politiske arbejde handler om både at skabe og at vise resultater. Nogle gange ses resultaterne med det samme. Andre gange kan der gå rigtig mange år fra beslutning til enten realisering eller, til der kan ses en effekt. I begge tilfælde skal vi gøre os dygtigere til at formidle resultater og de gode fortællinger samt koble dem til de politiske beslutninger. Men der ligger noget mere i den nye betegnelse om Fremtidens Folkestyre: Skanderborg Byråd er ivrig for at udvikle og eksperimentere, når det gælder politiske arbejdsformer. Det skal vi understøtte, og vi skal kunne tilbyde politikerne dialog om den fortsatte udvikling. Derfor suppleres ambitionen om at være bedre til politikimplementering med ambitionen om at være bedre til betjening af politikere, der udvikler nye måder at arbejde på. Direktionen bakker op om politikernes udviklingsarbejde ud fra en vision om, at det også i fremtiden er attraktivt at stille op til valgene, og at tilliden mellem vælgerne og dem, de vælger, vokser. Et vigtigt indsatsområde herunder er retningen fra at være bestyrelsesmedlem til at blive borgerrepræsentant. De fleste borgerrepræsentanter vil helt naturligt have fokus på det mindre fællesskab, som de er i bestyrelsen for, fx skolen eller dagtilbuddet. Måske vil de endda føle sig i et modsætningsforhold til det større fællesskab, fx når der er knaphed på kommunale bevillinger. Formålet med dette fokus er, at borgerrepræsentanterne gennem deres daglige involvering i kommunens ledelse får bedre mulighed for at se sig selv som en del af det store fællesskab, som kommunen er, og blive aktive borgerrepræsentanter. Vi har allerede erfaringer - fx kontraktholdere, der får deres bestyrelser med på nytårskur og på borgermøder om budget eller kommuneplan. Sidste år prøvede vi som noget nyt at bede alle bestyrelser om at bidrage i den tidlige dialog om budgettet og handlekataloget. Fordi ambitionerne er høje har vi givet sporet det lidt prætentiøse navn, Fremtidens Folkestyre. Alt i alt handler sporet om vores, - de ansattes relation til lokalsamfundets politisk valgte ledelse. Vi lægger op til, at alle aftaler og kontrakter i deres udviklingsmål forholder sig til, hvordan politiske beslutninger implementeres, og hvordan resultaterne kan formidles, samt hvordan bevægelsen fra bestyrelsesmedlem til borgerrepræsentant kan styrkes.

5 2. Kommunen 3.0 Innovationssporet Kommunen 3.0 går igen fra tidligere år. Innovationssporet handler om vores selvforståelse som kommune og dermed om den position, vi som ansatte indtager i relation til borgerne. Innovationssporet får dermed også stor betydning for definitionen af vores kernefaglighed og vores kerneopgaver. Pointen er, at den fagprofessionelle medarbejders opgave er at hjælpe den enkelte og fællesskabet til at finde egne resurser, til at være aktiv og tage ansvar og derigennem til at mestre livet. Hvad Kommunen 3.0 mere specifikt kræver af den enkelte leder og medarbejder fremgår af lederprofilerne i vores ledelsesgrundlag. Virkeliggørelse af Kommunen 3.0 er et langsigtet mål, idet der er lang vej fra spirende interesse, til personlig faglig udvikling og videre til ændring af de automatiske reaktionsmønstre i den daglige praksis. Det handler således om, hvordan Kommunen 3.0 omsættes i tilgang til daglige opgaver, og hvordan den enkeltes faglighed kan udvikles i dette perspektiv. Med innovationssporet Kommunen 3.o lægger vi op til, at alle aftale- og kontraktholdere fortsat bidrager aktivt i omstillingen til og udviklingen af Kommunen 3.0, og at det afspejles i udviklingsmålene.

6 3. Det Fælles Vi Det Fælles Vi er et nyt innovationsspor. Det handler om at udvikle og styrke det større fællesskab mellem vi ansatte og de enheder, vi arbejder i. Udgangspunktet er, at vi bliver bedre til at løse vores opgaver, hvis vi angriber dem i fællesskab og hjælper hinanden med at løfte ansvaret. Det Fælles Vi sigter også efter en bæredygtig arbejdskultur i Skanderborg Kommune. Et styrket fællesskab betyder meget for den enkelte medarbejders oplevelse af sit arbejde som forudsigeligt og håndterbart og dermed øges medarbejdernes trivsel på arbejdspladsen. Innovationssporet er dermed vigtigt i forhold til at fastholde Skanderborg Kommune som en attraktiv arbejdsplads. Det Fælles Vi er en betegnelse, vi indtil nu har brugt i forbindelse med udviklingen af administrationen frem mod flytningen til Fælleden. Vi synes, at ambitionerne egner sig til at brede ud over hele organisationen. Det gælder også følgende opfordring: Hav tillid, skab relationer, del resurser, tænk nyt. Hvis alle efterkommer opfordringen, er vi sikre på, at vi hurtigt vil blive endnu bedre til at løse vores opgaver og til at sikre god trivsel på vores arbejdsplads. Innovationssporet sætter lys på faglige fællesskaber og troen på, at vi - ved at have tillid, skabe relationer, dele resurser og tænke nyt - bliver bedre, mere effektive og også mere innovative i vores opgaveløsning. For eksempel er det fortsat en vigtig opgave at effektivisere. Her indebærer innovationssporet, at der lægges større vægt på, at vi i fællesskab leder efter og planlægger nye måder at arbejde på. Vi skal altså i effektiviseringsindsatsen have større fokus på helheder og sammenhænge i de ofte komplekse opgaver, som vi løser. Og vi skal sikre, at effektivisering bliver tilrettelagt i de relevante faglige fællesskaber og sådan, at opgaveløsningen samlet forbliver forudsigelig og håndterbar for de enkelte medarbejdere. Et andet eksempel er skabelsen af en fælles økonomifunktion, som førts og fremmest bygger på en ambition om at styrke det faglige fællesskab i hele organisationen og at sikre helhed og sammenhæng i løsningen af økonomiopgaverne. Innovationssporet sigter efter, at denne tænkning skal bredes ud til kontraktholderne i forhold til udviklingen af nye faglige fællesskaber i opgaveløsningen. Med dette spor lægges der op til, at alle aftale- og kontraktholdere skal udarbejde udviklingsmål i forhold til at skabe en bæredygtig arbejdskultur gennem arbejde med opfordringen til at have tillid, skabe relationer, dele resurser og tænke nyt. Det forudsættes også, at udviklingsmålene i forhold til den konkrete opgaveløsning, effektivisering og innovation afspejler ambitionen om Det Fælles Vi.