KVALITETSKONTRAKT FOR BRØNDBY KOMMUNE

Transkript

1 KVALITETSKONTRAKT FOR BRØNDBY KOMMUNE OPFØLGNINGSREDEGØRELSE September 2011 Bilag A 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Borgerservice... 5 Lokalplanlægning, natur og miljø... 7 Ældre... 9 Sundhed Handicap Beskæftigelse Børn og unge Dagtilbud Børn og unge Folkeskolen Børn og unge Udsatte børn og unge

3 Indledning Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at fastlægge det lokale serviceniveau på en række velfærdsområder, samtidig med at Kommunalbestyrelsen har til opgave at sikre, at kommunen overholder de lovgivningsmæssige rammer og arbejder indenfor de aftaler, som bliver indgået imellem Regeringen og Kommunernes Landsforening. Dette indebærer, at Kommunalbestyrelsen skal have en god og løbende dialog med borgerne om det lokale serviceniveau. For at styrke denne dialog skal kommunen udarbejde en kvalitetskontrakt med borgerne. Kontrakten skal indeholde få og klare målsætninger for hvert serviceområde i kommunen. Derved får kommunens borgere en klar information om, hvilket serviceniveau kommunen arbejder hen imod på de respektive serviceområder. Tillige får borgerne mulighed for at følge udviklingen gennem kommunalbestyrelsens årlige opfølgning på kvalitetskontrakten. Brøndby Kommunes første kvalitetskontrakt blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i juni sredegørelsen I den kommunale styrelseslovs 62 a, stk. 1, stilles krav om, at kommunalbestyrelsen hvert år, senest samtidig med vedtagelsen af årsbudgettet, skal fremlægge og godkende en redegørelse, som følger op på arbejdet med kommunens kvalitetskontrakt (opfølgningsredegørelse). I sredegørelse (nærværende dokument, bilag A) gøres der status over, hvordan det går eller er gået med at opfylde målsætningerne i Brøndby Kommunes kvalitetskontrakt. sredegørelsen er udarbejdet af fagpersoner i kommunens forvaltninger, og indeholder en kort status for hver enkelt målsætning i kvalitetskontrakten samt en karakter for målopfyldelsen (god, middel eller dårlig), og en redegørelse for hvordan kommunen fremover vil arbejde med området. Kvalitetskontrakt hvorfor? Allerede som led i finanslovsaftalen for 2008 blev det besluttet, at regeringen skulle arbejde videre med at implementere udarbejdelsen af kommunale kvalitetskontrakter. Kvalitetskontrakterne var en del af regeringens kvalitetsreform, og i februar 2009 blev kontrakterne vedtaget ved lov. en er, at kvalitetskontrakterne skal give borgerne en klar og tydelig information om, hvilket serviceniveau de kan forvente på de centrale kommunale serviceområder, samt hvordan kommunalbestyrelsen arbejder på at udvikle denne service. Loven pålægger kommunen årligt at følge op på målsætningerne i kvalitetskontrakten i en opfølgningsredegørelse senest i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet. Kommunens kvalitetskontrakt skal offentliggøres på netportalen Kvalitetskontrakten afløser i praksis den tidligere servicestrategi. Kvalitetskontrakt hvad? Hjørnestenen i kvalitetskontrakten er opstillingen af kvantificerbare målsætninger på samtlige af kommunens serviceområder. At loven stiller krav om, at målene skal være kvantificerbare, indebærer, at målene skal formuleres sådan, at opfyldelsen af dem kan vurderes konkret. Ikkemålbare kvalitative hensigtserklæringer ligger således ikke inden for lovens rammer. Udover kvantificerbare målsætninger udgøres kvalitetskontrakten af beskrivelser af, hvordan kommunen vil nå den enkelte målsætning. 3

4 Kommunalbestyrelsen kan selv fastlægge, hvilke og hvor mange mål der opstilles i kvalitetskontrakten. Ligeledes kan tidshorisonten variere fra målsætning til målsætning, efter hvad der vurderes som realistisk og relevant på det enkelte område. Kvalitetskontrakten er således et dynamisk redskab, som løbende skal kunne tilpasses f.eks. nye lokalpolitiske beslutninger og/eller ændrede forudsætninger. Det er dog, som allerede nævnt, et krav, at kommunen årligt følger op på målsætningerne i kvalitetskontrakten, jf. ovenstående. Dette er samtidig en naturlig lejlighed til at revidere eksisterende målsætninger samt opdatere eller udskifte udløbne målsætninger m.v. De opstillede målsætninger skal være udtryk for indsatsområder, som har særlig politisk prioritet i den tidsperiode, som er afsat til at nå målet. Det er således ikke hensigten, at kvalitetskontrakten skal udgøre et katalog over samtlige politiske mål i kommunen. Det er dog, som allerede nævnt, et krav, at der skal opstilles målsætninger for hvert serviceområde i kommunen. Serviceområderne kan defineres som følger: Borgerservice Lokalplanlægning, natur og miljø Ældre Sundhed Handicap Beskæftigelse og det sociale område Børn og unge Dagtilbud Børn og unge Folkeskolen Børn og unge Udsatte børn og unge Det vigtigt, at kvalitetskontrakten er kort og overskuelig, således at borgeren hurtigt kan danne sig et indtryk af kvalitetsudviklingen i kommunen og ikke mindst får mulighed for at vurdere, hvordan målopfyldelsen forløber. Det skal pointeres, at kvalitetskontrakten ikke fastlægger rettigheder for kommunens borgere. Kvalitetskontrakten er udelukkende et politisk styringsværktøj. 4

5 Borgerservice Politisk Administrativt Økonomiudvalget Centralforvaltningen (Borgerservice) Ventetider At reducere ventetiderne ved strakshenvendelser til Borgerservice med 50 % inden 31. december 2010 Der har været foretaget gennemgang af alle de borgerrelaterede opgaver, som er egnet til at samle og frontekspedere. Der har blandt personalet været igangsat en oplæringsproces på tværs af de mange faglige opgaver. Der udover har der i Borgerservice været meget stor udskiftning af personalet i forbindelse med pensionering. Oplæringsprocessen, som skulle klæde personalet på til at kunne klare flere og til sidst alle fagområder har taget længere tid end forventet, bl.a. på grund af personaleudskiftningen. Dette har betydet, at processen først har været klar pr. 1. september Der arbejdes videre omkring dokumentation for kortere ventetid fra nummersystemet, og målsætningen revideres, således at tidsfristen udsættes til september Middel idet opgaven omkring flytning af opgaverne er gennemført, men dokumentation mangler. Der arbejdes videre med fokus på ventetiderne for borgerne og de statiske resultater fra Qmatic. Til brug for sammenligninger vil der blive anvendt data fra en fortsætter i Kvalitetskontrakten, jf. Nye/reviderede målsætninger (Bilag B). Selvbetjening At 10 % af de telefoniske henvendelser vil blive klaret og afsluttet allerede ved omstillingsbordet inden udgangen af 2010 At den digitale selvbetjening øges med 10 % inden udgangen af

6 At mindst 75 % af de personlige henvendelser med nummertildeling klares af borgeren selv dvs. enten ved udskrivning af nummer til personlig betjening eller ved anden information på Qmaticstanderen. De telefoniske henvendelser registreres pt. i et manuelt system ud fra bl.a. fagområder. Der har været prioriteret personale til omstillingsbordet, således at det har været muligt med en bemanding på 2 personer. Der er sket oplæring af flere personaler til omstillingsbordet. Da det er borgerservicepersonalet, som tillige har frontbetjening, sker der automatisk en afslutning af basale forespørgsler omkring bl.a. pas, kørekort og sundhedskort. Telefonerne viderestilles derfor ikke, men afsluttes første gang hvilket giver en bedre service overfor borgerne. Der er sat fokus på digital selvbetjening omkring sundhedskort. Der udsendes ikke længere girokort til brug for bl.a. lægeskift. I stedet henvises til selvbetjeningsløsningen på kommunens hjemmeside. Middel idet de statistiske dokumentationer mangler. Der er skiftet nummersystem midt i 2010, hvorfor der sættes fokus på dataene vedr en fortsætter i Kvalitetskontrakten, jf. Nye/reviderede målsætninger (Bilag B). 6

7 Lokalplanlægning, natur og miljø Politisk Administrativt Teknik og Miljøudvalget Teknisk Forvaltning Byggesagsbehandling At alle byggesager, der ikke kræver dispensation, behandles inden for 8 uger fra 1. januar Langt de fleste sager håndteres inden for 3 uger. Enkelte sager tager længere tid end 8 uger. Årsagen til, at nogle sager er længere tid undervejs, er for langt de fleste sagers vedkommende, at sagen kræver dispensation, så forvaltningen skal ud i nabohøring og evt. politisk behandling. God Forvaltningen fortsætter arbejdet med løbende forbedringer via tavlemøder, og arbejder for digitalisering af byggesager. Klima og CO 2 reduktion At reducere CO 2 udledningen fra hele kommunen med 20 % inden 2020 At reducere CO 2 udledningen fra kommunen som virksomhed med 25 % inden 2020 Beregningsgrundlaget for CO 2 udledningen fra hele kommunen er under revision. kendes derfor ikke. CO 2 udledningen fra kommunen som virksomhed er reduceret med 11 % siden 2007, og målet forventes opnået. Middel 7

8 Reduktion af CO 2 udledning for hele kommunen: Revidere beregningsgrundlaget i forbindelse med udarbejdelse af varme og energiplan: I forbindelse med ny varme og energiplan undersøges muligheder for at konvertere flere områder fra naturgas til fjernvarme. Stille krav til lavenergibebyggelse (Norm 2015), hvor det er muligt for byomdannelsesområder: Via dialog påvirke bygherrer til bæredygtigt byggeri. Arbejde for at styrke brugen af kollektiv trafik. Forbedre cykelmuligheder. Reduktion af CO 2 udledning fra kommunen som virksomhed: Energirenovere kommunale ejendomme fra for 47 mio. jf. beslutning i Økonomiudvalget juni Projekterne er inden for disse kategorier: Varmeanlæg, belysning, CTS styring, varmepumper, ventilation, vandanlæg, solvarme, klimaskærm. 8

9 Ældre Politisk Administrativt Social og Sundhedsudvalget Social og Sundhedsforvaltningen Service i Hjælpemiddelteamet At mindst 85 % af borgerne medio 2011 er tilfredse eller meget tilfredse med den service, som Hjælpemiddelteamet yder Målet er endnu ikke opnået men undersøgelsen pågår aktuelt, og der forventes et resultat senest Der gennemføres en brugerundersøgelse med fokus på visitationen af hjælpemidler. Brugerundersøgelsen rettes mod den oplevede kvalitet i den service, som Hjælpemiddelteamet yder til borgerne. Med andre ord er fokus på kvaliteten i den service, der ydes af Hjælpemiddelteamet og ikke på kvaliteten af de ydelser, som leveres af Hjemmeplejen. Brugerundersøgelsen gennemføres i øjeblikket, og resultatet forventes senest Service i Visitationsteamet At mindst 85 % af borgerne medio 2011 er tilfredse eller meget tilfredse med den service, som Visitationsteamet yder Målet er endnu ikke opnået men undersøgelsen pågår aktuelt, og der forventes et resultat senest

10 Der gennemføres en brugerundersøgelse med fokus på visitation af praktisk hjælp og personlig pleje. Brugerundersøgelsen rettes mod den oplevede kvalitet i den service, som Visitationsteamet yder til borgerne. Med andre ord er fokus på kvaliteten i den service, der ydes af Visitationsteamet og ikke på kvaliteten af de ydelser, som leveres af Hjemmeplejen. Brugerundersøgelsen gennemføres i øjeblikket, og der forventes et resultat senest Demens At alle godkendte borgere inden 1. januar 2011 bliver besøgt og vurderet af en demenskonsulent, når der er behov for dette i forhold til eventuel placering på demensafsnit. Alle borgere, som er godkendt til en plejebolig i Brøndby Kommune og hos hvem, visitator eller plejepersonale har vurderet, at der muligvis vil være behov for en plejebolig i et demensafsnit, er blevet vurderet af en demenskonsulent. God Proceduren vil fremadrettet være således, at visitator henvender sig til demenskonsulenten med henblik på vurdering af om borgeren, som er godkendt til en plejebolig, vurderes at have et behov for en plejebolig i et demensafsnit. Udgår som målsætning i Kvalitetskontrakten. Faglig kvalitet i Hjemmeplejen At alle medarbejdere har egen kompetenceprofil inden 31. december 2010 At alle nyansatte medarbejdere har egen kompetenceprofil efter 3 måneders ansættelse Alle fastansatte medarbejdere indenfor plejen i Hjemmeplejen har været til en individuel kompetencesamtale. Der er lavet kompetenceprofil og lagt plan for kompetenceudvikling for hver enkelt. Alle nyansatte medarbejdere indenfor plejen i Hjemmeplejen har været til en individuel kompetencesamtale indenfor de 3 første måneders ansættelse. Der er lavet kompetenceprofil og lagt plan for kompetenceudvikling for den enkelte medarbejder. 10

11 God en er opfyldt. Der arbejdes dog videre med kompetenceprofil og plan for hver enkelt medarbejder. Udgår som målsætning i Kvalitetskontrakten. 11

12 Sundhed Politisk Administrativt Social og Sundhedsudvalget Social og Sundhedsforvaltningen Caries hos småbørn At mindst 80 % af de 5årige børn i Brøndby Kommune skal være uden huller i medio 2012 Den planlagte handleplan er iværksat og fungerer tilfredsstillende. God Der er fokus på, at den skitserede handleplan følges nøje. Tandplejen har en realistisk forventning om, at denne indsats på sigt vil føre til målopfyldelse. Men det skal fremhæves, at resultaterne af indsatsen ikke kan måles på kort sigt. Tandplejen kan således ikke fremvise synlige resultater af indsatsen efter blot 1 år. Caries i 12årstænderne At mindst 60 % af de 12årige børn skal være uden huller i de blivende tænder i medio 2012 Den planlagte handleplan er iværksat og fungerer tilfredsstillende God Der er fokus på, at den skitserede handleplan følges nøje. Tandplejen har en realistisk forventning om, at denne indsats på sigt vil føre til målopfyldelse. Men det skal fremhæves, at resultaterne af indsatsen ikke kan måles på kort sigt. Tandplejen kan således ikke fremvise synlige resultater af indsatsen efter blot 1 år. 12

13 Uhensigtsmæssige indlæggelser af KOLpatienter At undgå 10 unødige indlæggelser/skadestuebesøg for KOLpatienter årligt udad de borgere, der har kontakt med kommunens KOLsygeplejerske, inden 1. juli 2011 På baggrund af optegnelser over besøg i 2008 anslår KOLsygeplejersken, at hun ved 12 besøg, har kunnet undgå at en borger er blevet indlagt. Dette tal er selvfølgelig fremkommet på baggrund af en subjektiv vurdering. Social og Sundhedsforvaltningen anslår, at KOLsygeplejersken inden for de seneste 9 mdr. har forhindret 5 unødige indlæggelser. Der er således variation i tallene, men målet om at undgå 10 unødige indlæggelser/skadestuebesøg for KOLpatienter årligt, mener Social og Sundhedsforvaltningen stadig er realistisk, og fastholder derfor dette. Social og Sundhedsforvaltningen afventer vurdering af målopnåelse til Fremadrettet vil der være fokus på samarbejdet mellem kommune, praktiserende læger, speciallæger og Hvidovre samt Glostrup Hospital. Ligeledes vil Social og Sundhedsforvaltningen arbejde videre på, at styrke kendskabet til KOLsygeplejerskens kompetencer. Selvvurderet helbred hos kronisk syge At 10 % af deltagerne på KOL og diabetesholdene et år efter deltagelse har opnået en bedring af selvvurderet helbred. Dette undersøges senest 1. juli Kendes endnu ikke. 13

14 14

15 Handicap Politisk Administrativt Social og Sundhedsudvalget Social og Sundhedsforvaltningen Økonomiske styringsværktøjer på det specialiserede handicapområde At der udarbejdes kvalitetsstandarder i forbindelse med visitering af diverse tilbud inden 1. juli 2011 Kvalitetsstandarderne foreligger til politisk godkendelse på Kommunalbestyrelsens møde i oktober. God Kvalitetsstandarderne vil løbende blive videreudviklet og tilrettet i forbindelse med ændringer i lovgivning og praksis. Udgår som selvstændig målsætning i Kvalitetskontrakten. Handleplaner for borgerne i det specialiserede handicapområde At der udarbejdes handleplaner for borgerne, jf. de nye kvalitetsstandarder, inden 31. december 2011 Arbejdet er påbegyndt og der er handleplan i næsten alle sager med store foranstaltninger efter servicelovens. I mindre sager er der handleplan i ca. halvdelen. Middel Indsatsen fortsættes i den kommende periode. 15

16 Beskæftigelse Politisk Administrativt Beskæftigelsesudvalget Social og Sundhedsforvaltningen (Jobcenter Brøndby) Sygedagpenge At andelen af aktive sygedagpengesager med en varighed på over 26 uger reduceres med 6 % inden 31. december 2010 Brøndby havde en meget positiv udvikling i antallet af langvarige sygedagpengesager i de sidste måneder af 2010, hvor den tidligere uafbrudte stigning blev afløst af et betydeligt fald. Dette fald blev ultimo 2010 på hele 25 %, så målet om et fald i antallet af langvarige sygedagpengesager blev opfyldt. Det store fald i antallet af langvarige sygedagpengesager har medført, at Brøndby med udgangen af 2010 har et større fald end både Østdanmark og hele landet for første gang i hele perioden. Den positive udvikling på sygedagpengeområdet i Brøndby er fortsat i 1. kvartal 2011, hvor antallet af sygedagpengemodtagere i hele perioden er mindre end i 2010, dette gælder ikke mindst antallet af langvarige sygedagpengesager. God Jobcentret kan ikke direkte påvirke antallet af påbegyndte sygedagpengeforløb, men ved hjælp af opfølgningssamtaler og arbejdsevneafklaring kan man arbejde aktivt i forhold til at nedbringe varigheden af det enkelte forløb. Indsatsen vil bestå af flere sideløbende elementer. Overordnet skal der sikres de nødvendige ressourcer i forhold til opgaven, og der skal satses på hurtig opfølgning og aktivering for at afklare de sygemeldtes fremtidige arbejdsevne så tidligt som muligt. Jobcentrets sygedagpengeenhed har udviklet en række nye aktive tilbud, der skal bidrage til, at der kan tilbydes aktivitet under sygemelding og benyttes delvise raskmeldinger i større omfang. I efteråret 2010 implementerede Jobcentret endvidere en ny handleplan for organisering og afslutning af langvarige sygedagpengeforløb, hvilket betragtes som en væsentlig årsag til den gode udvikling. Det forventes, at handleplanen fortsat vil blive opretholdt med mulighed for justeringer i forhold til den aktuelle situation og borgersammensætning. Udgår som målsætning i Kvalitetskontrakten. 16

17 Børn og unge Dagtilbud Politisk Administrativt Børneudvalget Børneforvaltningen Inkluderende lærings og udviklingsmiljøer for børn i dagtilbud At samtlige dagtilbud inden 1. januar 2012 beskriver, hvordan inklusion er en fælles opgave for personale, bestyrelse og forældre, og herunder hvordan det kommer til udtryk i det pædagogiske arbejde På dagtilbudsledermødet i september 2011 er der gennemført en selvevaluering med henblik på at udarbejde en status over målopfyldelse samt skabe rum for videndeling og refleksion mellem lederne af de enkelte dagtilbud. Selvevalueringen viser, at dagtilbudslederne har taget et bredt afsæt for inklusionstemaet gennem en processuel tilgang, hvor der via dialog søges at skabe ejerskab til det enkelte dagtilbuds mål og udviklingsretning. Dette er eksempelvis gjort gennem kompetenceudvikling af personale, temadrøftelser på personalemøder og forældremøder samt inddragelse af forældrebestyrelser gennem eksempelvis læreplansarbejde, udarbejdelse af en inklusionspolitik mv. God Selvevalueringen viste, at alle dagtilbud er godt i gang med mangeartede initiativer og gav et blik om en samlede erkendelse af at være rigtig langt i processen. Dette vurderes på baggrund af det brede dialogiske afsæt der er taget i inklusionstemaet med henblik på at skabe organisatorisk læring og innovation. Der vil ske opfølgning i forhold til beskrivelse af inklusion i dagtilbuddet, som skal fremgå af institutionsprofilen senest 1. januar Sammenkobling af den pædagogiske læreplan og børnemiljøvurderingen 17

18 At det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der arbejdes med børnemiljøet som en integreret del af det pædagogiske arbejde på de enkelte dagtilbuds læreplan og sammenkobling med børnemiljøvurderingen er taget op i forbindelse med det kommunale tilsyn på samtlige dagtilbud i 1. halvår af Børnemiljøvurdering fjernes som selvstændigt punkt på institutionens hjemmeside i Der vil ske opfølgning via institutionernes hjemmeside primo

19 Børn og unge Folkeskolen Politisk Administrativt Børneudvalget Børneforvaltningen er ved eksamen i 9. klasse At hæve gennemsnitskaraktererne i de bundne skriftlige og mundtlige prøvefag med 0,5 karakterpoint ved prøverne i maj/juni 2012 i forhold til afgangsprøverne i Der er endnu ikke gjort status på målopfyldelsen, idet data først kendes medio Fravær hos skoleelever At reducere antallet af fraværsdage pr. elev i kategorierne sygdom, ulovlige forsømmelser og lovlige forsømmelser. Der sættes særligt fokus på de ulovlige forsømmelser, hvor målet er et fald på 10 % i perioden fra 2010 til Der er endnu ikke gjort status på målopfyldelsen, idet data først kendes medio

20 Børn og unge Udsatte børn og unge Politisk Administrativt Børneudvalget Børneforvaltningen Familiebehandling At Familiehuset gennemfører hjemmehos opgaver hos tre familier i 2010 Der er gennemført 8 hjemmehos opgaver i God Generelt har udbyttet af indsatsen været god de ekstra besøg i forhold til målet skal ses i lyset af at effekten i disse tilfælde har været vurderet højere ved hjemmehos besøg end ved familiebehandling i Familiehuset. Det har dog haft den virkning, at der til behandling i Familiehuset er blevet længere ventetid. Indsatsen med hjemmehos opgaver vil fortsætte i 2012, dog i en afvejning af den almindelige indsats i forhold til familiebehandling i Familiehuset. Udgår som målsætning i Kvalitetskontrakten. Døgnanbringelser af børn og unge At antallet af anbringelser af børn og unge skal være nedbragt med 10 inden 31. december 2011 Der er endnu ikke opgjort status på målopfyldelsen, idet at data først kendes ultimo

21 21