It A Hhx Undervisningsvejledning Januar 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "It A Hhx Undervisningsvejledning Januar 2008"

Transkript

1 It A Hhx Undervisningsvejledning Januar 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Der henvises generelt til vejledningerne for studieområdet del 1 og 2. Indholdsfortegnelse 1. IDENTITET OG FORMÅL Identitet Formål Overvejelser i forhold til identitet og formål 3 2. FAGETS MÅL OG FAGLIGE INDHOLD Faglige mål Kernestof og supplerende stof 7 3. TILRETTELÆGGELSE Didaktiske principper Arbejdsformer It Faglige samspil EVALUERING Løbende evaluering Elevens faglige niveau Personlige kvalifikationer Elevens faglige aktivitet Undervisningsprocessen Karakterskala 17 Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 1

2 4.2. Eksamen niveau A FORSLAG TIL UNDERVISNINGSFORLØB It som kulturteknik Undervisningsforløb: Databaser Dynamiske hjemmesider Programmering Objekt orienteret forløb Undervisningsforløb med udgangspunkt i anvendelse af et standardsystem FORSLAG TIL EKSAMENSSPØRGSMÅL Eksamensspørgsmål Eksamensspørgsmål Eksamensspørgsmål Eksamensspørgsmål Eksamensspørgsmål Eksamensspørgsmål 41 Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 2

3 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier og systemer samt færdigheder i udvikling, implementering og anvendelse af it i forhold til individ, erhverv og samfund. Faget beskæftiger sig med teknologier og systemer til behandling af data og formidling af information Formål Undervisningen skal fremme elevernes evne til at forholde sig reflekterende til den informationsteknologiske udvikling og betydning for individ, erhverv og samfund. Undervisningen skal endvidere fremme elevernes evne til at forholde sig analytisk til brug og misbrug af informationer og informationsteknologien. Undervisningen skal udvikle elevernes evne til at anvende fagets teori og metode i udvikling og løsning af informationsteknologiske problemstillinger i en virkelighedsnær og international kontekst Overvejelser i forhold til identitet og formål Fagets identitet og formål er styrende for den måde, hvorpå undervisningen og læringsforløbene bør tilrettelægges. På den ene side er der tale om et selvstændigt fag med en klar faglig profil med faglig bredde og dybde, på den anden side er faget med til at styrke elevernes evne til at anvende it i andre faglige sammenhænge som et redskab til informationssøgning, informationsbehandling, vidensopbygning, præsentation og formidling. Ordet it indgår mere end 100 gange i bekendtgørelsen, og it er specielt omtalt i alle fag. Derved sendes det klare signal, at der skal tænkes tværfagligt i forhold til læringsforløb. Samtlige fag har en gensidig forpligtelse til at indtænke brugen af it i forløbene på en konstruktiv og udbytterig måde. Specielt vil det i de studieretninger, hvor it indgår, være oplagt at tilrettelægge koordinerede forløb, hvor fagene tilsammen kan tilføre synergier i læringen. Undervisningsforløbene skal være præget af, at eleverne forstår helheden i anvendelsen af informationsteknologi. En blanding af fordybelse i udvalgte områder med henblik på at opnå forståelse af og indsigt i materien, kombineret med relevant anvendelse af den tilegnede viden, bør være bærende elementer i forløbene. It vil indgå i mange forløb fordi it er en af de drivende faktorer i den globale udvikling. De deraf følgende konsekvenser for vort samfund, virksomhederne og det enkelte menneske bør løbende analyseres og vurderes, og gøres til genstand for kritiske synsvinkler. Det er en væsentlig kvalifikation at styrke evnen til at søge relevant information og transformere den til relevant og brugbar viden gennem engagerede projektforløb. I forløbene vil eleverne skulle bevæge sig på både abstrakte og mere konkrete niveauer, ligesom strategiske, operative og taktiske niveauer skal indgå i opgaveløsningen. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 3

4 Det vil være godt og styrkende for det faglige niveau, og elevernes motivation i den daglige undervisning, altid at tage sigte på, at både proces og produkt er vigtige hver for sig. Det betyder, at der skal formuleres tydelige krav til slutproduktets kvalitet og dermed følger naturligt seriøse krav til processen og det dermed forbundne arbejde, både individuelt, i grupper og i klassen. Denne måde at arbejde på vil naturligt lægge vægten på, at udvikle og styrke evnen til at arbejde metodisk med problemer og udfordringer i en dynamisk og foranderlig verden. Evnen til at fordybe sig i komplekse problemstillinger og evnen til komme med løsninger på disse, vil naturligt tilgodese de overordnede krav til progression og dertil hørende faglig bredde og dybde i faget, og dermed skærpe fagets profil som et gymnasialt fag på højt niveau. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 4

5 2. Fagets mål og faglige indhold 2.1. Faglige mål Redegøre for it s betydning for individ, erhverv og samfund Eleven skal være i stand til at redegøre for de personlige kvalifikationer, der er en forudsætning for at leve i et samfund præget af it. Eleven skal også være i stand til at redegøre for betydningen af begreber som integration af forskellige teknologier, digitalisering, netborger og digital signatur. Eleven bør kunne redegøre for lovgivningen omkring persondataloven, e-handelsregler og copyright. Redegørelsen skal tage udgangspunkt i individet, erhvervene og samfundet og samspillet imellem dem. Anvende faglig viden til at organisere og vedligeholde digitale arbejdspladser i netværk Eleven skal, med udgangspunkt i en analyse af brugerens aktuelle behov, være i stand til at sammensætte og vedligeholde en digital arbejdsplads, herunder være i stand til at konfigurere og opdatere en computer. Eleven skal også i stand til at sammensætte computerens komponenter, således at computerens konfiguration svarer til de arbejdsopgaver, den skal anvendes til at løse, herunder netværksopgaver. I den sammenhæng bør eleven være i stand til at overveje, hvorledes data skal placeres og opbevares. Yderligere bør eleven være i stand til at overveje i hvilke situationer, der er behov for en server, og hvorledes LAN/WAN skal opbygges. Eleven skal have indsigt i fordelene og ulemperne ved forskellig software, herunder forskellige operativsystemer. Eleven skal have kendskab til lovgivningen omkring brug af software, herunder licensaftaler og arbejdsmiljølovgivningen. Strukturere data og anvende databaser på forskellige anvendelsesområder Eleven skal have kendskab til værktøjer og modeller, der benyttes til at beskrive og dokumentere opbygningen af en database. Heri indgår beskrivelser af skærmlayout, datadictionary, ER- og datastrukturdiagrammer. Til layout og præsentation af data kan benyttes XML. Normalisering indgår som en naturlig del af designforløbet. Eleven bør have kendskab til forskellige typer databaser, herunder objektorienterede og relationelle databaser, og fordele og ulemper ved brug af dem. Undervisningen skal give eleven en klar forståelse for brugbarheden af databaser i forhold til andre faglige discipliner, herunder markedsføring, regnskab, kommunikation etc. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 5

6 Programmere løsninger på enkle faglige problemstillinger Eleven skal være i stand til at udvikle funktionsduelige programmer på enkle problemstillinger. Der bør være et samarbejde med andre faglige discipliner i forbindelse med udvælgelse af problemstillinger. Programmet skal udvikles i et klassisk eller objektorienteret programmeringssprog. Det betyder, at eleven skal være i stand til, ved hjælp af klassiske eller objektorienterede værktøjer, at beskrive og udvikle et program. Eksempler på beskrivelsesværktøjer kan være use cases, interaktionsdiagrammer, klassediagrammer, state diagrammer og dataflowdiagrammer. Som eksempler på programmeringssprog kan nævnes Java, C++, ASP, Visual Basic. Anvende viden om udvikling og implementering af it-systemer til at planlægge og organisere projekter Eleven skal være i stand til at organisere et udviklingsforløb fra start til slut. Der skal lægges vægt på udarbejdelsen af en kravspecifikation, valg af udviklingsmodel (herunder fordele og ulemper ved de forskellige modeller) og test af det endelige system. Det kan være naturligt at inddrage nye udviklingsmodeller som extreme programming sammen med de tidligere modeller som fx vandfaldsmodellen. Eleven bør være i stand til at sammensætte en projektorganisation, som er i sammenhæng med projektet og den valgte udviklingsmodel. Anvende viden om it-værktøjer til at vurdere og udvikle forretningsprocesser Med udgangspunkt i en analyse af virksomhedens forretningsprocesser, og ved hjælp af værktøjer som værdikæde analyse (evt. Business Proces Reengineering), skal eleven være i stand til at vurdere og komme med forslag til udvikling af en virksomheds forretningsprocesser. Med udgangspunkt i elevens viden om it-værktøjer, og analysen af virksomhedens forretningsprocesser, skal eleven komme med forslag til implementering af systemer og filosofier, der understøtter virksomhedens strategi og forretningsprocesser. Filosofier der understøttes af it er for eksempel Supply Chain Management, Customer Relation Management og Enterprise Resource Management. Kortlægge it-sikkerhedsproblemer og opstille forskellige løsningsforslag Eleven skal med udgangspunkt i en analyse af it-systemer, være i stand til at fortage en risikovurdering og opstille konkrete forslag til forskellige sikkerhedsniveauer i en it sikkerhedspolitik. Sikkerhedspolitikken bør indeholde en vurdering og løsning af fysisk-, logisk- og kommunikationssikkerhed, datasikkerhed og organisatoriske forhold. Diskutere og skitsere it-strategiske løsninger og politikker i sammenhæng med en virksomheds udvikling og øvrige strategier Det betyder, at eleven skal være i stand til at skitsere en it-strategi, med udgangspunkt i virksomhedens overordnede strategi og andre delstrategier. It-strategien kan udarbejdes med udgangspunkt i en strategisk analyse af virksomhedens mål/strategi og de tilhørende Key Succes Factors. Med udgangspunkt i virksomhedens mål/strategi, Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 6

7 og de tilhørende KSF er, skitseres virksomhedens it-strategi, således at den understøtter og udvikler virksomhedens overordnede strategi. Med udgangspunkt i strategien tilrettelægges virksomhedens teknologi. Anvende viden om it til kommunikation i interaktive sammenhænge herunder vurdere visualiseringsæstetik og brugervenlighed Eleven skal kunne anvende kommunikationsværktøjer interaktivt og vurdere brugervenlighed ud fra gængse designregler, fx Microsofts standard for GUI design. Målet indebærer, at der fx kan arbejdes med: Retningslinjer for skærmdialog og dialogformer Standarder for skærmdialog Principper for visuelt design Forskellige teknikker til afprøvning af brugervenlighed Udarbejdelse af web sider Kernestof og supplerende stof Fagets kernestof er: it-infrastruktur og retsregler it-systemer herunder server, datatransmission og netværk databaser, modellering, systemintegration og datarepræsentation programmering og programmeringssprog, beskrivelsesværktøjer og testmetoder it-organisation, udvikling og styring it-værktøjer og it-systemer til optimering af forretningsprocesser logisk, fysisk og organisatorisk sikkerhed it-strategier og teknologiledelse kommunikationsværktøjer og modeller, design og visualisering Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til 15 % af den samlede uddannelsestid og skal vælges således, at det medvirker til opnåelse af de faglige mål, understøtter anvendelsen af it i tværfaglige sammenhænge, uddyber kernestoffet i forhold til studieretningen og viser de aktuelle udviklingstendenser inden for faget. Sammenhængen mellem fagets faglige mål og kernestof stof kan ses i nedenstående oversigt: Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 7

8 Mål Kernestof Kernestofområder Redegøre for it s betydning for individ, erhverv og samfund Anvende faglig viden til at organisere og vedligeholde digitale arbejdspladser i netværk Strukturere data og anvende databaser på forskellige anvendelsesområder Programmere løsninger på enkle faglige problemstillinger Anvende viden om udvikling og implementering af it-systemer til at planlægge og organisere projekter Anvende viden om it-værktøjer til at vurdere og udvikle forretningsprocesser Kortlægge it-sikkerhedsproblemer og opstille forskellige løsningsforslag Diskutere og skitsere itstrategiske løsninger og politikker i sammenhæng med en virksomheds udvikling og øvrige strategier Anvende viden om it til kommunikation i interaktive sammenhænge herunder vurdere visualiseringsæstetik og brugervenlighed Som eksempler på supplerende stof kan nævnes: It-infrastruktur og retsregler It-værktøjer og it-systemer til optimering af forretningsprocesser It-infrastruktur og retsregler. It-systemer herunder server, datatransmission og netværk Databaser, modellering, systemintegration og datapræsentation Programmering og programmeringssprog, beskrivelsesværktøjer og testmetoder It-organisation, udvikling og styring It-værktøjer og it-systemer til optimering af forretningsprocesser Logisk, fysisk og organisatorisk datasikkerhed It-strategi og teknologiledelse Kommunikationsværktøjer og modeller, design og visualisering Personlige kvalifikationer Integration af forskellige teknologier Digitalisering Netborger Digital signatur Software Hardware Operativsystemer Retsregler ER-diagrammer Normalisering Database typer Datastrukturdiagrammer Beskrivelsesværktøjer Objektorienteret programmering Kravspecifikation Udviklingsmodeller Testmetoder Organisationsmetoder CRM, SCM og CMS BPR ERM Værdikæder Sikkerhedspolitik Fysisk sikkerhed Kommunikationssikkerhed Datasikkerhed Organisatorisk sikkerhed Logisk sikkerhed Strategisk analyse Strategiske niveauer (strategisk, taktisk, operativt) Teknologiledelse Skærmdialog og dialogformer Brugervenlighedens formål Visuelt design Test af brugervenlighed Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 8

9 Deling af viden i en organisation Her kan arbejdes med nødvendigheden af videndeling i forhold til optimering af processer og en deraf følgende bedre konkurrenceevne. Implementering af et system til videndeling, hvor der arbejdes med den nyeste teknologi, fx MS Sharepoint-server. Systemet implementeres og testes i en relevant opgavesammenhæng. Operativsystemer Her kan arbejdes med alternative operativsystemer, fx Linux, hvor der etableres et Client/Servermiljø baseret på Linux og eventuelt andre programpakker, fx Star- Office. Analyser af fordele/ulemper kan foretages i forhold til mere dominerende systemer. Hjemmesider Her kan arbejdes med Mediator, Flash og lignende med henblik på at skabe liv på siderne, ligesom der kan optages videosekvenser til visning af fx emner til salg på en forretningsside (biler, huse, dyr mv.). Netværk til hjemmebrug eller til den lille virksomhed Her kan etableres små netværk (evt. trådløse netværk), Peer to Peer, arbejdes med deling af ressourcer uden egentlig server. Sikkerhed på trådløse netværk i private hjem kan analyseres og vurderes og etableres på et brugertilpasset niveau. Kommende/fremtidige teknologier Her kan arbejdes med kommende teknologier inden for lagringsmedier (bio, kvantemekanik mv.), teknologi i forbindelse med robotter, syntetisk tale, hjælp til handikappede mv. Web-kommunikation med andre digitale enheder Her kan arbejdes med opsætning og programmering af web-sider til andre digitale medier end den normale PC og skærm. Det kan dreje sig om speciel visning, hvis det er en PDA der går på hjemmesiden (Google gør det!), anvendelse af WAP over for mobiltelefoner, anvendelse af it teknologi til styring af analoge enheder (varme, el mv.) og lignende. "Quality of service i netværk Med nye switche, routere og lignende arbejdes med opsætning af trafikstyring, således at IP-telefoni, videokonferencer og andet får større prioritet end eksempelvis http-, ftp-, og smtp-trafik. Firewall Opsætning af eksempelvis en Microsoft ISA-server med implementering af regler Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 9

10 til styring af internettrafik. Her kan man arbejde med blokering af bestemte web-sider, lukning af unødvendige porte, logning af trafik mv. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 10

11 3. Tilrettelæggelse Undervisningen i faget skal fremme elevernes nysgerrighed og lærelyst gennem en kreativ og eksperimenterende tilgang til stoffet. Dette opnås ved en induktiv tilgang til fagets emneområder. I undervisningen skal eleverne erfare den positive synergieffekt, der fremkommer i et gensidigt samarbejde, hvor individuelle evner udnyttes i samspil med andre. Faget it kan være studieretningsfag i en studieretning eller valgfag på andet eller tredje år. Som studieretningsfag indgår faget på linje med de øvrige fag i studieretningen. Der er i faget adskillige muligheder for, at det kan være både katalyserende og understøttende i flere fag (se eksempler i afsnit 3.4). Som valgfag er mulighederne for at indgå i tværfaglige samarbejder af naturlige grunde færre. Der er dog gode muligheder for at finde tværfaglige samarbejdspartnere, hvis der i undervisningen benyttes en differentieret undervisningsplanlægning. Det er centralt, at eleven gennem undervisningen opnår en forståelse for sammenhængen mellem fagene, uanset hvilken studieretning eleven kommer fra. Dette opnås bedst gennem flerfagligt samarbejde Didaktiske principper Undervisningen i faget bør have en helhedsorienteret tilgang, både set i relation til andre fagområder og i sammenhængen med fagets forskellige faglige kerneområder. Den helhedsorienterede tilgang til fagets faglige kerneområder kan opnås ved en iterativ tilgang til planlægningen af undervisningen, således at fagets kernestof bearbejdes og udbygges efterhånden som eleverne arbejder med fagets andre kerneområder. Derved bliver fagets forskellige faglige discipliner knyttet sammen gennem hele forløbet. En anden del af den helhedsorienterede tilgang er sammenhængen med andre faglige discipliner. Dette aspekt er især vigtigt, når faget indgår som studieretningsfag, hvor der skal være et samspil med de andre faglige discipliner omkring anvendelse og implementering af it-løsninger. Eleven bør endvidere opnå en indsigt i, at it er centralt i forbindelse med opbygning af virksomhedens organisation og infrastruktur. Tanken bag denne struktur kan beskrives med følgende figur: Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 11

12 Pilene beskriver fagets mål i stikord, og retningen angiver fordybelse og niveau inden for de enkelte kompetencer. Pilene angiver dermed også den tidsmæssige udvikling. Cirklerne illustrerer undervisningsforløb som fx dem, der er beskrevet i denne vejledning. Ideelt set vil hvert forløb berøre alle faglige mål, men i praksis vil forløbene nok kun have berøringspunkter med 5-6 af målene. Set i forhold til fagets målbeskrivelse må man forvente, at undervisningsforløbende giver eleverne mulighed for at arbejde med stoffet flere gange og i et varieret og progressivt forløb. Figuren kan altså bruges til an angive undervisningens tilrettelæggelse, for eksempel: Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 12

13 Grøn: Orange: Lyseblå: Blå: Rød: Gul: Turkis: undervisningsforløbet It som kulturteknik undervisningsforløb om grundlæggende webdesign, html og brugervenlighed undervisningsforløbet: Databaser undervisningsforløbet Anvendelse af standardsystem undervisningsforløbet Programmering med et klassisk programmeringssprog undervisningsforløbet Objekt orienteret forløb eksamensprojekt Man kan omvendt benytte modellen til at følge et bestemt fagligt mål. Hvordan kan vi i undervisningen styrke elevens kompetence inden for hvert delmål? Hvis vi ser på pilen/målet programmering kunne overvejelserne være: I første forløb får eleverne et generelt overblik over programmer/programmering. En differentieringsmulighed er at arbejde med Windows Host Scripting. Derefter giver arbejdet med HTML eleverne en forståelse for den disciplin og præcision, der er nødvendig for at kunne programmere. Der kan eventuelt differentieres med javascript. Arbejdet med databaser giver et indblik i data og datatyper, og det er væsentligt i programmering. Man kan evt. arbejde med makroer eller VBA. Implementering af et standardsystem som Navision i en virksomhed, har ikke umiddelbart noget med programmering at gøre. Men eksempelvis vil udformningen af en faktura (design) alligevel give en forståelse af data, præcision og design. Det er ikke læreplanens formål at uddanne programmører, men at give eleverne en indsigt i emnet og et grundlag for valg af uddannelse. Man vil tilsvarende kunne følge de andre faglige delmål og vurdere om målene er dækket med det valgte forløb af uddannelsen. Undervisningen kan, i forhold til ovenstående figur, tilrettelægges med udgangspunkt i undervisningsforløb, som indeholder en kombination af faglige emner, hvor eleven får mulighed for at gå i dybden med et fagligt kerneområde, og temaer, hvor de enkelte faglige kerneområder bindes sammen i undervisningsforløbet. Undervisning baseret på cases fremmer elevernes nysgerrighed og lærelyst gennem en kreativ og eksperimenterende tilgang til stoffet. Undervisningen kan bestå af et eller flere undervisningsforløb, der tilsammen dækker alle fagets faglige mål. Undervisningsforløbene skal understøtte elevernes evne til at analyser en given problemstilling og ud fra problemstillingen vælge modeller og faglig viden til løsning af problemet. Det er vigtigt, at eleverne oplever den positive synergieffekt, der opstår i et gensidigt samarbejde, hvor individuelle evner udnyttes i samarbejde med andre. Det kan fx være i forbindelse med udvikling af en hjemmeside, hvor den faglige disciplin design af brugergrænseflade, og den mere tekniske disciplin programmering kombineres. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 13

14 3.2. Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med variation og progression i valget af undervisningsformer. Undervisningsforløbet bør således begynde med øvelser ud fra konkrete og afgrænsede opgaver, der i forløbet udbygges med stadig mere komplicerede opgaver og cases. Der bør veksles mellem oplæg, gennemgang i hold/klasser, overbliksskabende forløb, eksperimenter, øvelser, projekter, selvstudier, gruppearbejde, individuelle opgaver mv. Det er væsentligt at have fokus på, at såvel proces som produkt er vigtige hver for sig, og at ingen af de 2 elementer kan stå alene. Ved cases bør man holde sig for øje, at jo mere disse er forankrede i virkeligheden, jo bedre vil de kunne motivere eleverne. Eleverne kan næppe forventes på egen hånd at kunne beskrive en virksomhed i så præcise termer, at den kan danne baggrund for et kvalificeret casearbejde og dermed give et projekt, der kan udfordre eleverne passende i forhold til faglig bredde og dybde. Derfor bør man som lærer ved brug af cases, hvor elever selv finder en virksomhed, sikre sig at grundlaget for casearbejdet, og dermed beskrivelsen af virksomheden, er i en så tilpas detaljeret og præcis grad, at eleverne vil have en reel mulig for at opnå succes med arbejdet. Virksomhedsbesøg, gæstelærere, besøg på messer mv. vil, hvis disse er forberedte og tænkt ind i forløbet, være særdeles motiverende for elevernes arbejde og læring. I medierne er der til stadighed relevante temaer og emner til behandling, der ofte umiddelbart kan tjene som inspiration i forløbene især DR har ofte fokus på it i forhold til individ, virksomhed og samfund. En videooptagelse med disse udsendelser kan tilføre en givtig vinkel på et emne eller tema. På udstyrssiden kan det på nogle skoler være vanskeligt at få kontinuerlig adgang til pc ere og servere, hvor man over en længere periode kan bevare opsætning, programmer og data. Her kan et sæt bærbare pc ere være nyttige. Ligeledes kan udfaset udstyr tjene som basis for mere tekniske eksperimenter så som installation af hardware, software, periferiudstyr, netværk ol. Undervisningsforløbet afsluttes med et gruppeprojekt, hvor elevernes evne til at sammenkoble fagets faglige områder demonstreres. Selve projektet består af et informationsteknologisk produkt og en rapport It Fagets primære genstandsområde er informationsteknologien. Faget skal derfor gennemføres med udstrakt brug af it-værktøjer til eksperimenter, afprøvning og udarbejdelse af dokumentation. Det er i den sammenhæng meget vigtigt at eleverne har adgang til pc ere (evt. bærbare) som ikke indgår i det normale netværk på skolen. Derved er der mulighed for at lave forløb, hvor eleverne bygger pc ere op fra bunden, forbinder dem i netværk, tilslutter netværksprintere, opretter servere og hvad der ellers kan forekomme i en normal installation med netværk. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 14

15 Derfor skal eleverne også have adgang til cd er med den nødvendige software (operativsystem, officeprogrammer, serversoftware og drivere). Det anbefales, at man anskaffer sig evalueringsversioner af softwaren. Undervisningen kan bygges op omkring en hjemmeside eller en kommunikationsplatform som Blackboard, Fronter eller lignende Faglige samspil Når faget indgår som studieretningsfag, har det et samspil med andre fag omkring anvendelsen og implementeringen af it-løsninger. Endvidere indgår faget i samspil med samfundsvidenskabelige fag i forbindelse med problemstillinger omkring teknologiudvikling og it-politiske forhold. Undervisningen skaber en naturlig sammenhæng til andre fagområder, herunder inviteres til flerfagligt samarbejde, der skaber en helhedsforståelse af en virksomheds funktionsmåde og behov for brug af it. Hvis faget indgår som studieretningsfag sammen med fx afsætning A, kan der med stor fordel laves undervisningsforløb, hvor informationsteknologi arbejder med databaser, og afsætning arbejder med databasemarkedsføring. Eleverne får derved mulighed for, både at arbejde med opbygning/strukturering af databaser i it faget, og brugen af databasen til markedsføring. Indgår faget i en studieretning med virksomhedsøkonomi vil et oplagt emne være økonomistyringssystemer, hvor informationsteknologi kan se på fordele og ulemper ved økonomistyringssystemer eller lidt bredere standardrammesystemer. Mere teknisk kan der arbejdes med overvejelser i forbindelse med opsætning af systemerne, eller hvordan data fx organiseres. I en studieretning med matematik kan man sammen planlægge forløb, hvor der i matematik fx arbejdes med vektorregning eller anden grads ligninger og i informationsteknologi A udvikles programmer, der kan foretage beregninger af disse. Som valgfag, hvor eleverne må forventes at komme fra flere studieretninger, er billedet mere kalejdoskopisk. Men hvis man i god tid undersøger spredningen på studieretninger, vil der givetvis tegne sig et mønster, der gør det muligt at finde samarbejdspartnere for grupper af elever, som har rod i den samme studieretning, og differentiere forløbene ud fra mulige samarbejdspartnere. En anden mulighed er at man i gruppesammensætningen ved projektarbejde sikrer, at eleverne kan berige hinanden i kraft af deres forskelligartede studieretningskompetencer. Kombinationsmulighederne er mange, og for nogle lærere vil det især første gang give en fornemmelse af, at man burde være født som blæksprutte. Men når først samarbejdsmønstrene er etableret og afprøvet, er vejen banet. Der er fx gode muligheder for dette i forbindelse med fx programmering, hvor eleverne kan vælge programmeringsopgaver fra deres respektive studieretninger. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 15

16 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Grundlaget for den løbende evaluering er de faglige mål. Gennem individuel vejledning og brug af test opnår eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, herunder inddrages aktiviteter som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Undervisningen skal løbende evalueres med henblik på en fortsat justering af undervisningsforløbets tilrettelæggelse. Formålet med den løbende interne evaluering er at justere undervisningen og gøre den bedre. Det anbefales at man efter hvert forløb, emnekredse eller temaer stopper op et øjeblik og ser tilbage på processen og udbyttet heraf. Eleven får herved indflydelse på undervisningens tilrettelæggelse, hvilket kan styrke elevaktivitet, motivation og ansvarlighed. Evalueringen kan tage udgangspunkt i undervisningen (faglighed, pædagogik, engagement, forvaltning af lærerrollen), elevernes indsats (udbytte, arbejdsvaner, forudsætninger mm.), arbejdsformerne, stoffet/emnet, valg af cases (ud af huset aktiviteter, sværhedsgrad, relevans og sammenhæng med anden undervisning) samt arbejdsklimaet i klassen. Under og ved afslutningen af et undervisningsforløb kan læreren indsamle information om elevernes forståelse af begreberne fx gennem samtale, casebehandling, prøver eller lignende. For at bevare overblikket er det nyttigt at foretage en opsamling af evalueringernes konklusioner. Læreren bør ligeledes foretage individuelle elevsamtaler, som kan indgå i det samlede evalueringsgrundlag. På grundlag af evalueringen får læreren bedre mulighed for at tilpasse undervisningens form og indhold til den enkelte klasse. Det er i denne forbindelse vigtigt, at eleverne lærer at øve både selvkritik og konstruktiv kritik, så læreren åbent kan bruge evalueringen i sin planlægning af undervisningen. Den løbende evaluering kan foretages ud fra flere vinkler i sammenhæng med skolens evalueringsplan: elevens faglige niveau elevens personlige kvalifikationer undervisningsprocessen Elevens faglige niveau Elevens faglige niveau bedømmes løbende i forhold til fagets mål. Den løbende evaluering kan foretages ved prøver i klassen, skriftlig og mundtlig fremlæggelse i klassen, interviews eller gennem personlige samtaler med eleven Personlige kvalifikationer Ud over de faglige kvalifikationer bør elevens personlige kvalifikationer også indgå. Som eksempel kan nævnes: samarbejdsevne og -vilje Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 16

17 fleksibilitet selvstændighed kreativitet omverdensforståelse og indlevelses evne evne til at håndtere kritiske situationer kvalitetsbevidsthed ordenssans Dette kan dels gøres ved at iagttage den enkelte elev, dels i lærerteamet Elevens faglige aktivitet Dette evalueringsgrundlag skal sikre, at relevant hjælp over for eleven kan iværksættes så tidligt, at det ikke får uheldige konsekvenser for den enkelte elev. Under dette punkt hører: engagement mødedisciplin personlige problemer Undervisningsprocessen Foruden det elevrelaterede grundlag skal undervisningsprocessen også vurderes. Det bør løbende vurderes, om de anvendte undervisningsmidler, læremidler og undervisningsformer er rigtige i forhold til de elevrelaterede mål. Dette skal gøres af den enkelte faglærer og kan endvidere diskuteres i et forum, hvor studieretningens lærere deltager. Metoder til at foretage den løbende procesorienterede evaluering kan være: spørgeskemaer evalueringsskemaer klassemøder Karakterskala Fra 1. august 2006 er 7-trinsskalaen trådt i kraft i hele gymnasiesektoren for de elever, der er omfattet af gymnasiereformen og dermed også for faget It A. Hovedprincipperne og den generelle brug af 7-trinsskalaen er nærmere uddybet på ministeriets hjemmeside, hvor der også er vejledende fagbeskrivelser af de enkelte niveauer. I den løbende evaluering vil det være naturligt at benytte 7-trinsskalen, for på den måde at klargøre, hvilke krav der stilles til de forskellige niveauer. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 17

18 4.2. Eksamen niveau A Eksaminanderne arbejder i grupper på op til fire personer med et projekt inden for rammerne af et projektoplæg stillet af skolen. Projektbeskrivelsen skal godkendes af skolen. Projektet består af et produkt og en rapport. Rapporten skal beskrive udviklingen af det færdige produkt. Projektet skal foreligge senest en uge før eksamensperiodens begyndelse. Projektet har et omfang svarende til 40 timers arbejde pr. gruppemedlem. Rapporten må højst have et omfang af 20 sider pr. gruppemedlem. Eleven skal, inden en uge før eksamensudtrækkets offentliggørelse, aflevere sit eksamensprojekt i form af produkt og rapport. Skolen skal sikre, at eleven efter afleveringen ikke har mulighed for at ændre i projektet. Hvis projektet afleveres på skolens server, må eksaminanden højst have læserettigheder til det afleverede. Samme regel gælder naturligvis, hvis eksterne serverfaciliteter anvendes. Hvis skolen ikke stiller serverplads til rådighed for eleven, vil det være et fornuftigt krav at produktet og rapporten også bliver afleveret på diskette eller cd-rom. Eksaminator skal også, fx gennem projektoplægget, sikre sig tilstrækkelig information, så produktet også kan testes. Det kan være database- eller serveroplysninger, som forudsætter at produktet kan afprøves. Som produkt i projektet kan blandt mange muligheder peges på følgende: Dynamisk web-sted med underliggende database Database gjort funktionel med makroer, VBA og formularer mv.). Program, der er udviklet i C++ eller lignende Eksekverbart spil It-strategi for virksomhed. Bør gå så dybt som til IM-strategien, så det præcis fremgår, hvordan og hvornår virksomheden skal implementere it-strategien Implementering af standardsystem Undervisningsbeskrivelse Fagets kernestof samt supplerende stof udgør grundlaget for eksamen. Det fremgår af uddannelsesbekendtgørelsens 111, at hver lærer ved afslutningen af et skoleår skal udarbejde en undervisningsbeskrivelse. Af undervisningsbeskrivelsen skal det fremgå, hvilke undervisningsforløb der har været gennemført på det enkelte hold eller i den enkelte klasse, herunder anføres oplysninger om benyttet undervisningsmateriale, litteratur mv. Undervisningsbeskrivelserne skal sikre et entydigt eksaminationsgrundlag. Rammerne for udformningen af undervisningsbeskrivelserne fastlægges i samarbejde med eleverne på holdet eller i klassen. Ved udarbejdelsen af undervisningsbeskrivelsen benyttes undervisningsministeriets skabelon. Der kan vælges mellem to prøveformer ved den mundtlige eksamen. 1. Mundtlig prøve på grundlag af projekt og et eksamensspørgsmål 2. Mundtlig prøve på grundlag af projekt. Ved den første eksamensform gives 30 minutters forberedelsestid, mens der ikke gives forberedelsestid ved mulighed nr. 2. Under eksaminationen må eksaminanden benytte sig af alle hjælpemidler. It udstyr skal være uden omverdenskontakt i forberedelsestiden. Fælles for begge prøveformer er, at rapporten, i overensstemmelse med skolens eksamensplan, sendes til censor. Denne godkender rapporterne, og skal sammen med eksaminator bedømme rappor- Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 18

19 terne. Inden den mundtlige prøve drøfter eksaminator og censor, hvilke af projektets problemstillinger eksaminanden skal uddybe. Ved valg af den første prøveform udarbejder eksaminator eksamensspørgsmål. Disse sendes i god tid sammen med rapporterne til censor, der skal godkende spørgsmålene. For begge prøveformer er eksaminationstiden inklusiv votering 30 minutter pr. eksaminand. Alle hjælpemidler må være til rådighed under hele eksaminationen, herunder noter fra forberedelsestiden. It-udstyr skal være uden omverdenskontakt i forberedelsestiden. Under eksaminationen skal eleven have sit projekt og en forberedt præsentation af projektet til rådighed. Eksaminanden bør medbringe eget udstyr til at understøtte sin fremlæggelse. Det kan være produktet på en bærbar computer, eller en multimediepræsentation. Eksaminationen er todelt. Første del består af eksaminandens præsentation af projektet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eleven fremlægger først et selvvalgt emne på 5-7 minutter der tager udgangspunkt i projektet. Det vil i den forbindelse være en fordel, hvis eleven inden eksamen har udformet en digital præsentation af sit projekt eller lignende. Eksamenslokalet skal være udstyret med en pc og andet udstyr der er nødvendigt ved præsentation af produktet. Det vil også være nyttigt hvis der er en projektor eller en flerskærmsløsning til rådighed. Anden del former sig afhængig af valg af prøveform som: 1. en samtale mellem eksaminand og eksaminator om emner inden for projektet, set i relation til fagets kernestof og supplerende stof, samt eksaminandens besvarelse af eksamensspørgsmålet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Eller: 2. en samtale mellem eksaminand og eksaminator om emner inden for projektet, set i relation til fagets kernestof og supplerende stof. Når man spørger ind til projektet, er det en god idé at tage udgangspunkt i noget af det eksaminanden allerede har berørt i præsentationen. Det gælder om at fordybe sig i emnet og derudover trække linjer til beslægtede emner inden for pensum. Set i lyset af internettets muligheder for at finde it-løsninger, skal det fremgå klart, hvilke dele af produktet eleven selv har fremstillet, og hvornår der er tale om andres arbejde, eller en viderebearbejdning af dette. Oprindelsen skal fremgå af rapporten, og eleven skal kunne dokumentere, hvordan det er konstrueret og anvendes. I tvivlstilfælde kan man bede eleven om at ændre en lille smule på funktionaliteten af den valgte løsning. Det kan også være afklarende at spørge om hvordan løsningen er blevet udviklet hvad er eleven begyndt med at løse, og hvordan er opbygningen ellers sket. Det kan også give et godt billede af elevens evner, at få oplyst hvilke problemer, der har været i udviklingen af produktet. Censor kan inddrages i eksaminationen. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 19

20 Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af projektet og eksaminandens mundtlige præstation. Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål. Eksaminanden skal herunder kunne: strukturere og formidle fagligt stof formulere faglig argumentation demonstrere it-færdigheder diskutere og vurdere it-problemstillinger med anvendelse af fagets teori og metode i en virkelighedsnær kontekst. I bedømmelsen af præsentation lægges vægt på faglighed, relevant præsentationsteknik og en klar velstruktureret gennemgang. Præsentationen skal være præget af stor selvstændighed, da der er tale om et område, som eleven har arbejdet dybere med. Et væsentligt bedømmelseskriterium for rapporten og den mundtlige eksamination er elevens evne til at kunne argumentere teoretisk for analyseresultatet og det færdige produkt. Rapporten skal bygge på et grundlag, der er analytisk og vurderende. Produktet skal altid vedlægges rapporten (evt. som et link hvis det drejer sig om en hjemmeside) og er en del af bedømmelsesgrundlaget. Der lægges her vægt på, at produktet er færdigt og fungerende. Det er med andre ord ikke nok med en prototype, der mangler funktionalitet. Eksamen gennemføres som en individuel mundtlig eksamen, selvom eleven har været med i et gruppeprojekt. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 20

21 5. Forslag til undervisningsforløb I det følgende vil der blive givet eksempler på forskellige paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Listen, der omfatter overlappende temaer, er ment som et idekatalog til videre bearbejdelse, alt afhængigt af i hvilken studieretning faget er en del af. For hvert undervisningsforløb skitseres formål, mål, ide og forslag til tidsmæssigt forbrug, samt en mulig placering i forløbet. I selve forløbet præsenteres de forskellige aktiviteter med referencer til indhold, undervisningsform, mulig differentiering, undervisningsmidler, teori og kernestof. Samtidig gives der forslag til tværfaglige muligheder og forslag til supplerende stof, hvor det er muligt It som kulturteknik Forudsætninger At eleverne behersker basal brug af en pc og kender de grundlæggende elementer af en Office pakke. Desuden er det nødvendigt, at skolens it afdeling er behjælpelig med at skabe forudsætningerne for, at dette kan blive en induktiv og eksperimenterende tilgang til emnet. Formål Mål Idé Tid Forløbet skal med hovedvægten lagt på praktisk arbejde give eleverne en dybere og bredere forståelse af, hvad en pc og kan bruges til. Det vil være oplagt at benytte elevernes forskellige forudsætninger til at eksperimentere og differentiere. At sætte eleverne i stand til selvstændigt og på et højt niveau at forstå, installere, håndtere og vedligeholde deres egen arbejdsplads, herunder at kunne udnytte netværk og servere til løsning af relevante opgaver. At eleverne selv kan installere pc ere og programmer. At de har mulighed for at koble dem på netværk (herunder internettet). I forskellige scenarier udforskes muligheder og problemer, herunder sikkerhed. Afhængig af mulighederne kan andre elektroniske arbejdspladser (PDA, tynde klienter, Mac) og for eksempel servere inddrages. 35 timer Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Klargør en pc Indhold: Start forfra. Installation af Windows XP. Navngivning mm. Undervisningsform: Workshop Diff: Installation af en Linux PC Undervisningsmidler: read me, cd er mm. Mål/kernestof: It s betydning for individ, erhverv og samfund. It-systemer It-værktøjer. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 21

22 Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Systemsoftware Indhold: Typer og funktioner. Historie. Undervisningsform: Klasseundervisning Diff: demo af Mac og Linux Undervisningsmidler: artikler, bøger. Brug netværk Lav en begrebsdatabase Beskriv din PC Beskyt din PC Installere programmer Anskaffelse Indhold: Map drev og printere. Læs mail på en postserver. Undervisningsform: Opgaver/workshop Diff: prøv det samme i en peer2peer opsætning. Undervisningsmidler: bøger og link. Indhold: Lav en database, hvor klassen registrerer og beskrive de begreber, der mødes i faget. Undervisningsform: Opgaver/workshop Diff: sværhedsgrad Undervisningsmidler: manualer. Indhold: Specielt hardware. Lav en PowerPoint præsentation af din arbejdsplads. Undervisningsform: Opgave Diff: lav evt. en hjemmeside eller beskriv andet end en pc. Undervisningsmidler: Pc en. Indhold: Datasikkerhed og beskyttelse. Antivirus, hackning, patching mm. Personligt certifikat. Undervisningsform: Klasseundervisning og øvelser. Indhold: Installation af Office og andre relevante programmer. Hvor gemmes opsætningen? Undervisningsform: Workshop. Indhold: Vælg din elektroniske arbejdsplads, hvis du er: skoleelev studerende elev i en virksomhed Undervisningsform: Projekt. Mål/kernestof: Overblik over itsystemer og værktøjer. Suppl. stof: specialfunktioner, fx media programmer, zip mm. Tværfaglig: samtidshistorie Mål/kernestof: Vedligeholde digitale arbejdspladser i netværk. it-infrastruktur. Mål/kernestof: It-værktøjer Databaser Datasikkerhed Netværk og it-infrastruktur (samme db) Mål/kernestof: Organisere og vedligeholde arbejdspladser. Visualisering. Mål/kernestof: Logisk, fysisk og organisatorisk datasikkerhed. Kortlægge it-sikkerhedsproblemer. Mål/kernestof: Organisere og vedligeholde digitale arbejdspladser. It-værktøjer. Beskrivelse af software. Mål/kernestof: It-organisation. Kravspecifikation. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 22

23 5.2. Undervisningsforløb: Databaser Forudsætninger: Ingen ud over basale it-færdigheder Formål: Mål: Ide: Tid: I et længerevarende forløb at lære eleven hvordan man arbejder med relationelle databaser. Heri indgår også opbygning af viden om, hvordan man strukturerer data i relationelle databaser, samt mulighederne for automatisering af arbejdsprocesser i forbindelse med databasen. At eleven beskæftiger sig med normalisering af data, og arbejder med en database i detaljer. Heri indgår modulerne tabeller, forespørgsler, formularer, rapporter og makroer. Ved at lade eleven arbejde med en database skabes forståelse af nødvendigheden i strukturering af data, samt aspekter omkring behandling af data. Kan med fordel gennemføres i 1. semester Forventet forbrug: 30 timer Tag udgangspunkt i en case eleverne kan forholde sig til. Det kan være sportsforeninger, et busselskab, videoudlejning, salg af musik og film eller lignende. Herunder vises en plan med progression der med fordel kan benyttes omkring indlæringen af databaseteorien og nært beslægtede emner. Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Opbyg tabeller (max 2) Importer data Indhold: Datatyper, Validering, Relationer. Undervisningsform: Øvelser. Differentiering: Opslag i tabeller, inputmasker. Undervisningsmidler: Bøger og noter. Indhold: Kommaseparerede filer, dataoverførsel Undervisningsform: Øvelser. Undervisningsmidler: Bøger og noter. Strukturering af data Mål/Kernestof: Strukturere data og anvende databaser på forskellige anvendelsesområder. Databaser, datarepræsentation. Strukturering af data Mål/Kernestof: Strukturere data og anvende databaser på forskellige anvendelsesområder. Databaser, systemintegration, datarepræsentation. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 23

24 Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Gennemføre forskellige forespørgsler Udvidelse af databasen og normalisering Indhold: SQL og andre forespørgselsredskaber. Undervisningsform: Klasseundervisning, Workshop efterfulgt af øvelser. Undervisningsmidler: Bøger og noter. Indhold: Ny situation kræver flere data i databasen (og dermed flere tabeller). Derefter indlæres normalisering. Undervisningsform: Klasseundervisning, workshop, øvelser. Undervisningsmidler: Bøger og noter. SQL, Relationer. Mål/Kernestof: Strukturere data og anvende databaser på forskellige anvendelsesområder. Databaser, datarepræsentation. Normalisering. Mål/Kernestof: Strukturere data og anvende databaser på forskellige anvendelsesområder. Databaser, modellering, datarepræsentation. Sikkerhedsproblemer omkring databaser Analyse af mulige arbejdsrutiner Regler for opbygning af skærmbilleder Indhold: Logisk datasikkerhed, backup, datavalidering Undervisningsform: Klasseundervisning, workshop. Undervisningsmidler: Bøger og noter. Indhold: Analysemetoder, dataflow-diagrammer. Undervisningsform: Klasseundervisning, workshop, øvelser. Undervisningsmidler: Bøger og noter. Indhold: Design, gestaltlove, visualiseringsæstetik, grafik, farver. Undervisningsform: Klasseundervisning, workshop, øvelser Undervisningsmidler: Bøger og noter. Server, backup, datavalidering. Sikring mod utilsigtet brug af data. Mål/Kernestof: Kortlægge itsikkerhedsproblemer og opstille forskellige løsningsforslag. Logisk, fysisk og organisatorisk datasikkerhed. Analysemetoder, dataflowdiagrammer. Mål/Kernestof: It-værktøjer til vurdering og udvikling af forretningsprocesser. It-værktøjer og it-systemer til optimering af arbejdsprocessen. Gestaltlove, Farvelære, Grafik Mål/Kernestof: Kommunikationsværktøjer og modeller, design og visualisering. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 24

25 Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Opbygning af formularer Opbygning af rapporter Brugervenlighed Indhold: Design, gestaltlove, visualiseringsæstetik, grafik, farver, analyse af arbejdsprocesser. Undervisningsform: Øvelser. Undervisningsmidler: Bøger og noter. Indhold: Design, gestaltlove, visualiseringsæstetik, grafik, farver, analyse af arbejdsprocesser. Undervisningsform: Øvelser. Undervisningsmidler: Bøger og noter. Indhold: Brugervenlighed som begreb, design, gestaltlove, visualiseringsæstetik, grafik, farver, analyse af arbejdsprocesser. Undervisningsform: Klasseundervisning, workshop, øvelser Undervisningsmidler: Bøger og noter. Gestaltlove, farvelære, grafik, analysemetoder, dataflowdiagrammer. Mål/Kernestof: Kommunikationsværktøjer og modeller, design og visualisering. It-værktøjer og it-systemer til optimering af arbejdsprocessen It-værktøjer til vurdering og udvikling af forretningsprocesser. Gestaltlove, farvelære, grafik, analysemetoder. Dataflowdiagrammer. Mål/Kernestof: Kommunikationsværktøjer og modeller, design og visualisering. It-værktøjer og it-systemer til optimering af arbejdsprocessen. It-værktøjer til vurdering og udvikling af forretningsprocesser. Brugervenlighedsteorier, Gestaltlove, Farvelære, Grafik, Analysemetoder, Dataflowdiagrammer. Mål/Kernestof: Kommunikationsværktøjer og modeller, design og visualisering. It-værktøjer og it-systemer til optimering af arbejdsprocessen. It-værktøjer til vurdering og udvikling af forretningsprocesser. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 25

26 Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Automatisering af rutiner med makroer For den dygtige elev der er hurtig færdig Indhold: Makrobegrebet, Programmering, Analyse af arbejdsprocesser. Undervisningsform: Workshop, øvelser. Undervisningsmidler: Bøger og noter. Indhold: Web-sider, brugervenlighed, gestaltlove, programmering. Undervisningsform: Workshop. Differentiering: Udvid øvelser mv. med muligheden for at Web-enable en database. Opstilling af fasemodel til udvikling og implementering af Web-baseret løsning. Opbygning af hjemmeside med mulighed for opslag i database (ASP, PHP eller lignende). Opbyg administrativ hjemmeside der kan ajourføre databasen via web-sider. Undervisningsmidler: Bøger og noter. Programmering, Analyse af arbejdsprocesser. Mål/Kernestof: Kommunikationsværktøjer og modeller, design og visualisering. It-værktøjer og it-systemer til optimering af arbejdsprocessen It-værktøjer til vurdering og udvikling af forretningsprocesser. Systemudvikling, Programmering, Brugervenlighed. Mål/Kernestof: Kommunikationsværktøjer og modeller, design og visualisering. It-værktøjer og it-systemer til optimering af arbejdsprocessen It-værktøjer til vurdering og udvikling af forretningsprocesser Dynamiske hjemmesider Forudsætninger Formål Mål - at eleverne har opnået kendskab til konstruktion at statiske websider (HTML/XHTML) - at eleverne har arbejdet med databaser, især relationer og views/forespørgsler - at eleverne evt. har mødt simple programmeringsstrukturer (variable, løkker og betingelser) I et længerevarende forløb at arbejde med konstruktion af dynamiske hjemmesider, der bygger på en database og et serverscript sprog. Værktøjerne kan være fx PHP eller ASP, der anvender en database lavet i fx mysql eller Access. Eksemplet her bygger på HTML og ASP (VBscript) At eleverne beskæftiger sig systemkonstruktion i detaljer og herved opnår en forståelse af data og detaljers samspil med de større linjer i et it-system og ud- Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 26

27 viklingen af det Idé Tid Ved at give et eksempel på samspillet mellem databaser (Access) og HTML der viser de grundlæggende databasefunktioner opret, ret, slet og list poster, at skabe grundlaget for at arbejde med dynamiske websider i forskellige cases/projekter 30 timer Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Indhold: Serverbaseret scriptsprog kræver afvikling af.asp siderne på en webserver. Windows XP kan bruges. Undervisningsform: Workshop, evt. i grupper Diff: I stedet for Microsoft IIS kan nogle fx installere en Apache server. Undervisningsmidler: Link Klargør klasselokalet Lav din egen hjemmeside Eksempel på anvendelse af database på en hjemmeside Lav en hjemmeside, der beskriver en virksomheds produkter Perspektivering Indhold: Udskift webserverens standardside med din egen. Lav link til klassens andre hjemmesider Undervisningsform: Øvelse Diff: Ambitionsniveau og design. Indhold: Opret fx en medlemstabel i en forening. Gem den på webserveren. Lav.asp sider, der udfører de grundlæggende databasefunktioner. Undervisningsform: Oversigts skabende forløb/klasseundervisning Diff: Alternative anvendelser af kombinationen ASP/HTML Undervisningsmidler: bøger og link. Indhold: Der skal oprettes en database med en produkttabel, der præsenteres på en webside. Undervisningsform: Øvelse. Diff: Medtag et billede af produktet. Udvid siden og databasen til at vise en opdeling af produkterne i kategorier. Undervisningsmidler: manualer. Indhold: Hvad har vi lavet indtil nu og hvad skal vi overveje i den sammenhæng. Undervisningsform: Klasseunder- Webserver, netværk og internettet, installation af programmer Mål/kernestof: Digitale arbejdspladser i netværk, it infrastruktur Repetition af HTML og link. Mål/kernestof: Forståelse af en webserver. Server site scripting, SQL, simple programstrukturer, ASP, Vbscript, dialogprincipper. Mål/kernestof: Anvende databaser, enkel programmering. Mål/kernestof Programmering og data forståelse Samspil mellem HTML og ASP. Datasikkerhed Persondataloven Mål/kernestof: It s betydning for indi- Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 27

28 visning. vid og erhverv. Kortlægge it-sikkerhedsproblemer Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Lav en hjemmeside med nyheder Projekt: lav Indhold: Eleverne overvejer struktur og design af en sådan side. På basis af dette laves siden Undervisningsform: Case Indhold: Udarbejd forslag til denne hjemmeside og lav en prototype. Dokumenter arbejdet Undervisningsform: Projekt Diff.: Ambitionsniveau E/R diagram Normalisering Forespørgsler Evt. SQL Mål/kernestof: Programmering, database Fasemodel Projektorganisation Navigationsdiagrammer Brugervenlighed Mål/kernestof: Forståelse for analyse, kravspecifikation 5.4. Programmering Der er medtaget eksempler på både klassisk og objektorienteret programmering. Normalt vil man vælge én af de to tilgangsvinkler. Forudsætninger Formål Mål Idé Tid At eleverne er bekendt med html og begrebet en webserver. At introducere eleverne til et simpelt programmeringssprog, der er let at håndtere på en almindelig Windows PC. At eleverne kan skrive enkle programmer, der kan afvikles på nettet. I et undervisningsforløb, der skifter mellem teori/instruktion og øvelser, at lære eleverne grundlæggende elementer af VBscript. Valget af VBscript skyldes, at det naturligt hører sammen med andre forløb i uddannelsen og at det er gratis og nemt at gå til. 20 timer Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Gør pc en klar Indhold: Eksemplerne kan enten køres som en.vbs fil eller som en.asp fil. Valget her er.asp, og det kræver en installeret webserver. Test med et lille program (fx datafunktioner) Undervisningsform: Workshop. Webserver, HTML koder Mål/kernestof: it-infrastruktur, digitale arbejdspladser. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 28

29 Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Indhold: En gennemgang af forskellige programmeringssprog og en be- Type af sprog, oversat/fortolket skrivelse af udviklingen Mål/kernestof: Programmering, itsystemer. Undervisningsform: Klasseundervisning Undervisningsmidler: artikler, bøger eller noter. Programmeringssprog Variable Beregninger Indbyggede funktioner Betingelser Indhold: Introduktion til de grundlæggende datatyper og syntaksen i VBscript Undervisningsform: Klasseundervisning/øvelser Diff: det er i forløbet oplagt at differentier ved de øvelser, der skal laves Undervisningsmidler: noter. Indhold: gennemgå operatorer og beregninger Undervisningsform: Klasseundervisning/øvelser Diff: fx heltalsdivision og moduls. Indhold: introduktion til begrebet funktioner og eksempler, fx funktioner til at arbejde med tekststrenge Diff: flere funktioner. Indhold: introduktion til if..then..else og logiske operatorer. Diff.: fx select case strukturer. Datatyper, variable Mål/kernestof: Programmering, strukturere data operatorer Mål/kernestof: programmering Tværfaglig: det kunne være oplagt med eksempler fra matematik eller virksomhedsøkonomi. Funktioner Mål/kernestof: programmering. Betingelser og logiske operatorer Mål/kernestof: Programmering Løkker Procedurer og funktioner Indhold: forskellige strukturer til at gentage sætninger, fx for..next og do while Diff.: der er mange måder at gøre dette på! Indhold: definition af egne funktioner og procedurer. Tværfaglig: virksomhedsøkonomi og hvis sætningen i Excel. gentagelser Mål/kernestof: programmering. begreberne procedurer, funktioner og parametre Mål/kernestof: programmering. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 29

30 Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Inddata Indhold: hvordan html forms kan bruges til at indtaste data til et VBscript program. Request/response ved internetforespørgsler, variabler. Opsamling Indhold: enkle opgaver, der kombinerer de gennemgåede elementer af VBscript. Undervisningsform: opgaver og/eller cases. Mål/kernestof: it-infrastruktur. Mål/kernestof: programmering Tværfaglig: opgaverne kan hentes fra de andre fag, fx i studieretningen Objekt orienteret forløb Forudsætninger: Formål: Mål: Ide: Tid: Som udgangspunkt skal eleverne ikke have nogen forudsætninger. Eleverne kan dog godt tidligere have arbejdet med simpel programmering eller beskrivelsesværktøjer, der gør at forløbet blot vil blive reduceret tidsmæssigt i de pågældende faser. At eleven får et basalt kendskab til udviklingsværktøjer og programmering i et objektorienteret udviklingsmiljø. At eleven bliver introduceret til og beskæftiger sig med simple objektorienterede beskrivelsesværktøjer og programmering. Eleven skal med udgangspunkt i en simpel programmeringsopgave (fx en andengradsligning) introduceres til objektorienteret programmering og udvikling. Ca. 40 timer Aktivitet Indhold mv. Mål/kernestof Indhold: It- & forretningsstrategi Undervisningsform: Klasseundervisning/workshop Undervisningsmidler: Noter, oplæg. Systemudvikling hvad er det? Strategi, forståelse for sammenhængen mellem it og virksomheden Mål/kernestof: Redegør for it s betydning for individ, erhverv og samfund Anvend viden om it-værktøjer til at vurdere og udvikle forretningsprocesser Diskuter og skitsere it-strategiske løsninger og politikker i sammenhæng med en virksomheds udvikling og øvrige strategier Tværfaglig: Afsætning, virksomhedsøkonomi. Aktivitet Indhold mv. Mål/kernestof Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 30

31 Systemudviklingsprocessen Objektorienteret udviklingsmiljø Mål/kernestof: Programmering og programmeringssprog Beskrivelsesværktøjer Intro til simpel objektorienteret programmering Opsamling Indhold: Udviklingsmodeller, beskrivelsesværktøjer og kravspecifikation. Undervisningsform: Øvelse/oplæg Undervisningsmidler: noter/links/øvelser. Indhold: Objekter, klasser. Undervisningsform: Øvelser/oplæg Indhold: Beskrivelsesværktøjer. Med udgangspunkt i en mindre programmeringsopgave vælges udviklingsmodel og opgaven beskrives ved hjælp af beskrivelsesværktøjerne Undervisningsform: Øvelser/oplæg Diff.: Sværhedsgraden af opgaven kan varieres alt efter elevernes niveau Undervisningsmidler: Case/øvelser. Indhold: Programmering og programmeringssprog Opgaven programmeres. Undervisningsform: Øvelser workshops Diff.: Sværhedsgraden af opgaven kan varieres alt efter elevernes niveau. Indhold: krav, programmering, test Undervisningsform: Øvelser/oplæg. Udviklingsmodeller, organisering af udviklingsprocessen Mål/kernestof: Anvende viden om udvikling og implementering af it-systemer til at planlægge og organiser projekter. Beskrivelsesværktøjer (funktionalitet (fx usecase) struktur (klasse og state modeller)) Mål/kernestof: Beskrivelsesværktøjer Tværfaglig: Matematik, virksomhedsøkonomi. Simpel programmering Mål/kernestof: Programmering og programmeringssprog. Programmerer løsninger på enkle faglige problemstillinger. Tværfaglig: Matematik, virksomhedsøkonomi. kravspecifikation, programmering og test Mål/kernestof: Anvend viden om it-værktøjer til at vurdere og udvikle forretningsprocesser. Anvende viden om it-værktøjer til at vurdere og udvikle forretningsprocesser Undervisningsforløb med udgangspunkt i anvendelse af et standardsystem Forudsætninger: Systemet kan fx være Navision Axapta, som de fleste erhvervsskoler har adgang til gennem HFU. Dette system vil på de fleste skoler være permanent installeret, og der vil være rutiner for adgang til systemet, oprettelse, vedligehold og udvikling af modeller, samt rutiner for håndtering af sikkerhed. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 31

32 Det vil være muligt at anvende andre systemer til formålet. Her skal den enkelte lærer i samarbejde med skolens systemadministration sikre, at eleverne over et længere forløb kontinuerligt kan have adgang til systemet, og de data der arbejdes med. På en del skoler vil eleverne næppe i praksis umiddelbart kunne opnå adgang til at foretage egentlig installation af programmer, idet dette vil kollidere med centralt valgte politikker for brugerrettigheder til skolens udstyr. En praktisk løsning kan være et sæt bærbare pc-ere, som eleverne over en længere projektperiode kan bevare intakte med de anvendte programmer og data. Formål: Mål: Idé: At give eleverne indsigt i og viden om de forhold, der er af betydning for, at implementering af et standardsystem i en virksomhed eller institution bliver en succes, og derved kan være med til at optimere værdikæden, således at virksomhedens konkurrenceevne sikres i en globaliseret verden. Gennem projektforløbet anvendes og udbygges den faglige viden og kompetence, eleverne har tilegnet sig, eller skal tilegne sig gennem læringsforløb. Rammerne for undervisningsforløbet kan være, at eleverne skal etablere en prototype af et integreret it-system til en virksomhed/institution. Systemet skal dække centrale behov i forbindelse med indkøb, salg, evt. produktion og det dertil hørende flow. Det vil være oplagt at implementere en web-brugergrænseflade til brug for kunder. Der bør forud for forløbet etableres et samarbejde med elevernes lærere i afsætning og erhvervsøkonomi. I afsætning vil det være specielt omkring virksomhedens valg af parametre, og i erhvervsøkonomi vil det være håndtering og vurdering af centrale elementer i de økonomiske og finansielle forhold, herunder også analyser af data. Eleverne bør selv være med til at finde en passende virksomhed/institution. Det kan være en butik, der også sælger til kunder via web, en handelsvirksomhed der importerer varer og sælger en gros til detailhandlen, en virksomhed der formidler ferieboliger, en hundekennel, en idrætsklub eller anden relevant virksomhed, der egner sig til forløbet. Tid: Ca. 30 timer, - placeret sidst i forløbet. Forløbet vil være en blanding af repetition/anvendelse og indlæring af kernestof, afprøvning af muligheder i systemet og tilegnelse af ny viden gennem udforskning af systemets funktionalitet. I undervisningsforløbet vil de skitserede faser have overlappende områder. Gentagelser vil, inden for rimelighedens grænser, og til et vist niveau, være med til at styrke forståelsen og læringsprocessen. Følgende stofområder kan inddrages i case-forløbet, hvor målene nås gennem arbejdet med kernestof og supplerende stof: Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 32

33 Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Etablering af arbejdsgrupper, valg af virksomhed og formulering af opgaven. It-infrastruktur Indhold: I samarbejde med eleverne vælges passende grupper og relevant virksomhed. Undervisningsform: Oplæg, gruppearbejde og klassedrøftelser Undervisningsmidler: Casematerialer. Kernestof: Organisationsmetoder Planlægning Personlige kvalifikationer Tværfaglige muligheder: Her skal indtænkes samarbejde med andre fag, fx afsætning, erhvervsøkonomi, sprogfag. Analyse af virksomhedens behov. Indhold: Her arbejdes bredt med virksomhedens strategiske position med fokus på at kortlægge kerneprocesserne. Undervisningsform: Klaseundervisning Undervisningsmidler: Noter, artikler, bøger. It-værktøjer og it-systemer Strategi Strukturering af data Databaser Systemintegration Kernestof: It-strategi og teknologiledelse Beskrivelsesværktøjer Værdikæder Analysemetoder Udvikling af forretningsprocesser SCM, CRM, ERM, ERP Strategisk analyse Netborger Digitalisering Tværfaglige muligheder: Analyser af kundesegmenter, markedsføringsstrategier, brug af handlingsparametre. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 33

34 Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. På baggrund af analyserne udarbejdes kravspecifikation Indhold: It-infrastruktur, server, netværk datatransmission. Logisk, fysisk og organisatorisk sikkerhed Undervisningsform: Klasseundervisning, oplæg, øvelser, elevfremlæggelser. Undervisningsmidler: Noter, artikler, bøger. Analysemetoder Dataflow Client/server Backup Sikkerhed Kernestof: SW, HW, OS Alle former for sikkerhed Analyse og vurdering af standardsystemer I praksis kan det begrænse sig til det for skolen aktuelle system Indhold: Databaser Systemintegration Web Undervisningsform: Klasseundervisning, oplæg, øvelser, elevfremlæggelser Undervisningsmidler: Noter, artikler, bøger. ER-diagrammer Normalisering Database-typer Kernestof: HW SW Sikkerhed Valg af det system, der bedst matcher de stillede krav Implementering af den valgte løsning. Der skal etableres passende mængde data vedrørende leverandører, varer, priser, kunder og medarbejdere der sikrer, at et realistisk forløb med tilhørende valide tests kan gennemføres. Indhold: Retsregler Undervisningsform: Klasseundervisning, oplæg, øvelser, elevfremlæggelser Undervisningsmidler: Noter, artikler, bøger. Indhold: Integration af forskellige teknologier Undervisningsform: Klasseundervisning, oplæg, øvelser, elevfremlæggelser Undervisningsmidler: Noter, artikler, bøger. Værdikæder Kernestof: Optimering af forretningsprocesser HTML, XML, Tværfagligt samarbejde med specielt fagene afsætning og erhvervsøkonomi. Kernestof: Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 34

35 Aktivitet Indhold mv. Mål/Kernestof mv. Test og evaluering af løsningen Indhold: Testmetoder Undervisningsmidler: Noter, artikler, bøger Gestaltlove, farvelære, grafik, test af brugervenlighed Regnskabsanalyser Sammenligning og evaluering af den etablerede og testede løsning med løsningerne fra andre forløb (database-forløbet, web-forløbet) Undervisningsform: Klasseundervisning, oplæg, øvelser, elevfremlæggelser. Indhold: Teknologiledelse, web-design, databaser, CMS Undervisningsform: Klasseundervisning, oplæg, øvelser, elevfremlæggelser. Undervisningsmidler: Noter, artikler, bøger. Kernestof: Gestaltlove, farvelære, grafik, test af brugervenlighed Teori/kernestof: Stort set alt teori og kernestof kan anvendes her alt efter tid og der kan evt. differentieres på eleverne, således at de der kan klare udfordringerne kommer igennem mest teori. Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 35

36 6. Forslag til eksamensspørgsmål Hvis skolen vælger mulighed 1 mundtlig prøve på grundlag af projekt og eksamensspørgsmål, skal spørgsmålene udarbejdes af eksaminator og godkendes af censor. I det følgende gives en række eksempler på spørgsmål Eksamensspørgsmål 1. Beskriv det viste diagram. 2. Hvad sker der i databasen, når salgsassistenten i virksomheden modtager en ordre? Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 36

37 6.2. Eksamensspørgsmål 1. Beskriv datastrukturen på den webserver, hvor ovenstående.asp side ligger. 2. Forklar linje 7 og Hvilke data må databasen nyheder.mdb som minimum indeholde? Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 37

38 6.3. Eksamensspørgsmål Artiklen er gengivet med tilladelse fra bladet ComON november Hvilke elementer bør indgå i en virksomheds sikkerhedspolitik? 2. Hvad er Windows XP, og hvilke funktioner tilfører det pc en? 3. Hvorfor har internettet betydning for sikkerheden ved brug af en pc? 4. Hvilke andre forhold skal en virksomhed overveje i forbindelse med sikkerhed? Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 38

39 6.4. Eksamensspørgsmål Hhx-bekendtgørelsen, juni 2007 bilag 18 It A 39

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

It B Hhx Undervisningsvejledning Januar 2008

It B Hhx Undervisningsvejledning Januar 2008 It B Hhx Undervisningsvejledning Januar 2008 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Informationsteknologi niveau

Læs mere

Vejledning / Råd og vink. Hhx-bekendtgørelsen IT B. Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014

Vejledning / Råd og vink. Hhx-bekendtgørelsen IT B. Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Vejledning / Råd og vink Hhx-bekendtgørelsen IT B Undervisningsministeriet Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 IT B hhx Vejledning / Råd og vink Kontoret for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser,

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Informatik B hhx, august 2017

Informatik B hhx, august 2017 Bilag 35 Informatik B hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Informatik er et almendannende og studieforberedende it-fag. Faget tager udgangspunkt i virkelighedsnære arbejdsprocesser og

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2018 Institution Det Blå Gymnasium, Tønder Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Informations Teknologi

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 10/11

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx IT B Michael Ebbesen Schmidt STU-ITBhh1314-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2014 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX IT niveau B Helle Strøm

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Innovation B valgfag, juni 2010

Innovation B valgfag, juni 2010 Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017 Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af

Læs mere

Læreplaner Høringsforslag Informationsteknologi C [forsøgsfag] 1. Identitet og formål 1. Identitet og formål

Læreplaner Høringsforslag Informationsteknologi C [forsøgsfag] 1. Identitet og formål 1. Identitet og formål Læreplaner 2013-2017 2013 Høringsforslag 2017 Informationsteknologi C [forsøgsfag] Informatik C 1. Identitet og formål 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion

Læs mere

Organisation C. 1. Fagets rolle

Organisation C. 1. Fagets rolle Organisation C 1. Fagets rolle Organisation omfatter viden om organisatoriske strukturer og processer, herunder ledelse i organisationer. Faget giver viden om ledelsens og de ansattes muligheder for at

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Erhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse

Erhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse Erhvervscase, hhx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Tønder Handelsgymnasium HHX IT A Helena Nattestad

Læs mere

Undervisningsvejledning for Informationsteknologi C Citater fra læreplanen er gengivet i kursiv

Undervisningsvejledning for Informationsteknologi C Citater fra læreplanen er gengivet i kursiv Undervisningsvejledning for Informationsteknologi C Citater fra læreplanen er gengivet i kursiv 1. Fagets rolle Informationsteknologi C er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske

Læs mere

Helena Nattestad Kjærbæk august-januar, Lars Laursen marts-juni. Sociale medier - Kommunikation og netetikette. Grundlæggende database, SQL og PHP

Helena Nattestad Kjærbæk august-januar, Lars Laursen marts-juni. Sociale medier - Kommunikation og netetikette. Grundlæggende database, SQL og PHP Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2018-juni 2019 Institution Tønder Handelsskole Uddannelse EUX Fag og niveau Mediefag C Lærer(e) Helena

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet

Studieplan for HHA , studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes

Læs mere

Fagbilag Omsorg og Sundhed

Fagbilag Omsorg og Sundhed Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-

Læs mere

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen

Innovation C. HH 3. år. Grenaa Handelsskole. J. P. Josiassensvej Grenaa 2008/2009. Jan Clausen J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2008/2009 Jan Clausen Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........4 Struktur på faget innovation C.6 Evaluering 8 Kilder...8 2 Indledning Hvorfor priorieteres

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion

Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion Fagbilag Musisk og kunstnerisk produktion 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema relaterer sig til kunstnerisk produktion og dertil beslægtede fagområder. Uanset om det drejer sig om scenekunst,

Læs mere

Fagbilag Miljø og genbrug

Fagbilag Miljø og genbrug Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset

Læs mere

Anden del af prøven er en individuel prøve med fokus på (simple) matematisk ræsonnementer og (simpel) bevisførelse.

Anden del af prøven er en individuel prøve med fokus på (simple) matematisk ræsonnementer og (simpel) bevisførelse. Nye Mundtlige Prøver Gruppedelprøver i matematik på C- og B-niveau Læreplanernes formulering om de mundtlige prøver Der afholdes en todelt mundtlig prøve. Første del af prøven er en problemorienteret prøve

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Informationsteknologi B. Undervisningsbeskrivelse Informationsteknologi B

Undervisningsbeskrivelse Informationsteknologi B. Undervisningsbeskrivelse Informationsteknologi B Undervisningsbeskrivelse Informationsteknologi B Termin August 2017 Juni 2018 Institution Next - Ballerup Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Eksamen Materialer EUX Merkantil Studieforberedende år Informationsteknologi

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Kontoruddannelse med specialer Uddannelsestid Merkantile uddannelser: 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler

Læs mere

Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g

Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g hhx-uddannelsen 2017-2018 Evalueringsstrategi og eksamensplan - for elever i 1.g Indhold Intern evalueringsstrategi... 3 1. Evaluering af den enkelte elev... 3 Faglige kompetencer... 3 Almene og personlige

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til jordbrug, skovbrug og fiskeri. Der arbejdes

Læs mere

Teknologi B htx, august 2017

Teknologi B htx, august 2017 Bilag 81 Teknologi B htx, august 2017 1 Identitet og formål 1.1 Identitet Faget teknologi omhandler sammenhængene mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger i et nationalt og globalt

Læs mere

Afsætning A Læringsmål og indhold

Afsætning A Læringsmål og indhold Afsætning A - 2018 1. Fagets rolle Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse. Faget beskæftiger sig med virksomhedens forhold til den nationale

Læs mere

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015. HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Linie Global markedsføring, januar 2013 juni 2015 HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Generel introduktion Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C Studieretningsforløbet består af

Læs mere

Innovation C Valghold

Innovation C Valghold 1 Innovation C Valghold HH 3. år Videndjurs (Grenaa Handelsskole) J. P. Josiassensvej 44 8500 Grenaa 2013 Jan Clausen 2 Indledning... 3 Eksamensprojekt innovation C.........5 Struktur på faget innovation

Læs mere

Kontoruddannelse med specialer

Kontoruddannelse med specialer Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Kontoruddannelse med specialer Uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at

Læs mere

Fagbilag Service og transport

Fagbilag Service og transport Fagbilag Service og transport 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til service og transport, herunder søfart mv. Der arbejdes

Læs mere

Fagbilag Kommunikation og medier

Fagbilag Kommunikation og medier Fagbilag Kommunikation og medier 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder og fagområder indenfor kommunikation og medier. Der arbejdes med et eksemplarisk

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet Nyhedsbrev om studieområdet på htx Tema: Prøven i studieområdet Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen April 2011 1 Hvorfor dette nyhedsbrev? I juni 2010 kom der som bekendt en ny læreplan for studieområdet.

Læs mere

Teknologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, august 2018

Teknologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, august 2018 Bilag eux 8 Teknologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, august 2018 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Faget teknologi omhandler sammenhængene mellem teknologiske løsninger og

Læs mere

Erhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2019

Erhvervscase, hhx. Vejledning. Indholdsfortegnelse. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2019 Erhvervscase, hhx Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasiekontoret, marts 2019 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver anbefalinger vedrørende

Læs mere

Faglig udvikling i praksis

Faglig udvikling i praksis Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne

Læs mere

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19 Mandag den 26. november, kl.11.50 12.30, i auditoriet: Skolen informerer 2hf om KS-eksamen, og eleverne får udleveret denne skrivelse. KS-eksamen

Læs mere

Hjælp til SO-prøven 2014

Hjælp til SO-prøven 2014 BILAG Hjælp til SO-prøven 2014 Prøveform og PowerPoint OM PRØVEN SO står for StudieOmrådet og dækker over alt det, man skal kunne som studerende, som ikke hører til et bestemt fag. Studieområdet skal gøre

Læs mere

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Kontoruddannelsen med speciale Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle

Samfundsfag C. 1. Fagets rolle Samfundsfag C 1. Fagets rolle Samfundsfag handler om grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Eux Informationsteknologi

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...

Læs mere

Klare MÅL. Dansk F/E

Klare MÅL. Dansk F/E Klare MÅL Dansk F/E Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på E-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:

Læs mere

Samfundsfag A stx, august 2017

Samfundsfag A stx, august 2017 Bilag 125 Samfundsfag A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Jan-juni 2016 Institution UCH/ Handelsskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Business IT B Lars

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Klare MÅL. Dansk D/C

Klare MÅL. Dansk D/C Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere