Guide. til en kommunal folkeoplysningspolitik. De folkeoplysende organisationer
|
|
- Karla Nørgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Guide til en kommunal folkeoplysningspolitik De folkeoplysende organisationer September
2 Guide til en kommunal folkeoplysningspolitik Det er folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og det samfund, de lever i, så den enkelte ikke bare bliver en passiv tilskuer til tilværelsen, men en aktiv deltager. Folkeoplysningen bidrager bl.a. til demokrati og aktivt medborgerskab, sammenhængskraft, dannelse og myndiggørelse af borgerne. Det gør folkeoplysningen på mange måder. Det sker gennem det sociale samvær og mødet med andre mennesker, det sker gennem aktiv deltagelse i det bagvedliggende foreningsarbejde, det sker gennem fysisk aktivitet, det sker ved at tilegne sig en viden, færdighed eller ny indsigt gennem undervisning og debat, og det sker ved at dele egne erfaringer, viden og færdigheder med andre. I den nye folkeoplysningslov er fremme af demokrati og aktivt medborgerskab som noget nyt skrevet ind i formålet for både den folkeoplysende voksenundervisning ( 7), det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde ( 14), daghøjskoler ( 45a) og Folkeuniversitetet ( 46). Den nye folkeoplysningslov forpligter alle kommuner til at udforme en folkeoplysningspolitik ( 34) og til at have et udvalg til at varetage opgaver under loven ( 35). Som baggrund for at indføre denne forpligtelse i loven, skriver regeringen i lovforslagets bemærkninger: En række kommuner har allerede politikker eller strategier på området, og denne gode tendens ønskes udbredt til alle landets kommuner. Denne guide er udarbejdet af de landsdækkende folkeoplysende organisationer for at give inspiration til arbejdet i kommunerne med udviklingen af en folkeoplysningspolitik. Guiden beskriver lovkravene til folkeoplysningsudvalg og folkeoplysningspolitik og giver inspiration til arbejdet. Der citeres fra både lovtekst og fra lovbemærkningerne. Guidens fokus er indholdet i folkeoplysningspolitikken. Guiden giver inspiration til det overordnede formål med en folkeoplysningspolitik og til de seks områder som ifølge loven skal være indeholdt i den kommunale folkeoplysningspolitik. Under hvert punkt i guiden angives lovens krav, der gives eksempler på indholdet og der stilles nogle uddybende og supplerende spørgsmål som kan overvejes. Desuden henvises til konkrete eksempler fra eksisterende politik i kommunerne. Folkeoplysningspolitik ( 34) I lovbemærkningerne står der følgende om en kommunal folkeoplysningspolitik: Der skal være tale om en lokal politik, som formuleres ud fra lokale forhold. Politikken skal både kunne give foreninger og borgere indflydelse på og indsigt i, hvilke rammer der gælder for den folkeoplysende virksomhed i den pågældende kommune. Samtidig vil politikken kunne bidrage til en mere ensartet og stringent administration af tilskud m.v. i kommunen, når rammerne for arbejdet er tydeligt beskrevet. Det fremgår således ikke af loven, hvad der skal stå i de enkelte kommuners folkeoplysningspolitik, eller hvordan den skal udarbejdes. Loven nævner dog en række nærmere angivne emner, der som minimum skal berøres i politikken. Hvordan politikken nærmere udformes afhænger af de lokale forhold og besluttes af kommunalbestyrelsen. De pågældende emner skal indgå i politikken, som også kan indeholde andre emner end de nævnte. 2
3 Som vi i de folkeoplysende organisationer ser det, er formålet med at udarbejde kommunale folkeoplysningspolitikker at sikre fremdrift og dynamik i folkeoplysningsarbejdet. En kommunal folkeoplysningspolitik skal medvirke til at fremme folkeoplysningens overordnede formål nemlig at fremme demokratisk medborgerskab; den skal sætte rammer og mål for det folkeoplysende arbejde og den skal sikre sammenhæng mellem folkeoplysningsaktiviteterne og andre politikområder og samarbejdet mellem folkeoplysningens mange aktører og grupper. I bemærkningerne til lovforslaget står der at Folkeoplysningspolitikken skal udvikles løbende og være et dynamisk redskab i forhold til at udvikle og understøtte aktiviteterne på folkeoplysningsområdet. En folkeoplysningspolitik vil kunne fremme demokratisk medborgerskab og samarbejdet mellem folkeoplysningens mange aktører og grupper. De folkeoplysende organisationer mener på den baggrund af folkeoplysningspolitikken må opfattes som et oplæg til en løbende dialog med folkeoplysningsudvalget og brugerne om udviklingen af folkeoplysningsområdet. Ifølge den nye folkeoplysningslov skal de kommunale folkeoplysningspolitikker omsættes i konkrete strategier og handleplaner. Det betyder, at målet er en konkret og forpligtende politik, men det står naturligvis enhver kommune frit for hvordan arbejdet med politik, strategi, handleplaner og ressourcer gennemføres og tilrettelægges. En typisk tilgang til en formulering af en politik kunne rumme følgende faser: Situationsanalyse: hvor kommer vi fra? Visionsformulering: hvor vil vi gerne hen? Målformulering: hvad vil vi nå? Strategiformulering: Hvordan vil vi nå det? Handleplaner: hvordan kan vi konkretisere og operationalisere strategien? De folkeoplysende organisationer anbefaler, at folkeoplysningsudvalget og brugerne inddrages så tidligt som muligt i formuleringen af folkeoplysningspolitikken. Hvad er det overordnede formål med folkeoplysningsarbejdet i kommunen? Hvordan kan folkeoplysningsarbejdet bidrage til de overordnede visioner og målsætninger for kommunen (Eks. sundhed, beskæftigelse, sammenhængskraft, frivillighed)? Hvilken rolle skal folkelysningsarbejdet i kommunen spille i fremtiden? Hvilken rolle skal henholdsvis det organiserede folkeoplysningsarbejde og de ikkeorganiserede aktiviteter spille i fremtiden? > Eksempler på overvejelser omkring folkeoplysningens formål og rolle 34 i loven indeholder seks områder, som folkeoplysningspolitikken som minimum skal indeholde. I det følgende gennemgås disse seks områder med angivelse af hvordan området defineres i lovbemærkningerne og derefter de folkeoplysende organisationers anbefalinger og uddybende spørgsmål til overvejelse. 3
4 1) Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde I lovbemærkningerne står der: Dette emne for folkeoplysningspolitikken vedrører de helt overordnede målsætninger for den folkeoplysende virksomhed i kommunen. Her er der plads til at beskrive kommunalbestyrelsens overordnede politik på området, langsigtede strategier og målsætninger. De folkeoplysende organisationer anbefaler, at der udarbejdes konkrete målsætninger, som står i naturligt forhold til kommunens ambitionsniveau på folkeoplysningsområdet og politikkens overordnede vision, strategi og handleplan. Formuleringen af konkrete målsætninger kan antage forskellig retning, eksempelvis: Antal eller andel af borgere som deltager i folkeoplysningsaktiviteter pr. år. Antal foreninger, aftenskoler, aktiviteter, arrangementer, hold, undervisningsforløb m.v. der udbydes og gennemføres pr. år. Sikring af bredde i foreningslivet, f.eks. med en målsætning om tilbud fra en større vifte af foreninger. Definition af særligt højt prioriterede aktiviteter eller indsatsområder. Konkrete målsætninger for disse særligt prioriterede aktiviteter og indsatsområder. Er der sammenhæng mellem de overordnede politiske intentioner og de konkrete mål for folkeoplysningsarbejdet? Hvilke typer af mål giver mest mening, retning og energi i folkeoplysningsarbejdet i kommu nen? > Eksempel på særlige indsatsområder > Eksempel på konkrete driftsmål 4
5 2) Rammer for den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde, herunder de fysiske rammer I lovbemærkningerne står der: Dette punkt er afgørende for de tilskudsregler, som kommunalbestyrelsen har hjemmel til at fastsætte om aktivitetstilskud [ ] De regler, der fastsættes om tilskud vil således skulle fastsættes inden for de rammer, som udstikkes i folkoplysningspolitikken under dette punkt. De folkeoplysende organisationer anbefaler at punktet opfattes bredere end rammer for aktivitetstilskudsregler. De helt overordnede rammer for tilskud, lokaleanvisninger og understøttelse af folkeoplysningsarbejdet angives i Folkeoplysningsloven. Inden for disse rammer, kan hver enkelt kommune definere ressourcer og rammer mere præcist. Det gælder eksempelvis: Samlet budget for folkeoplysningsområdet. Specifikke retningslinjer for tilskud til aktiviteter, lokaler og særligt prioriterede indsatser. Tilgængelige fysiske rammer i form af lokaler, anlæg og faciliteter. Planer for udvikling og sikring af tidssvarende og gode fysiske rammer, der passer til de aktiviteter der ønskes. Hvordan understøttes kommunens mål for folkeoplysningsarbejdet bedst i forhold til økono miske tilskud og tilgængelige fysiske rammer? Hvor højt ønsker kommunen at prioritere ekstra tilskud og særlige midler? Hvilke mål gælder for den kommunale administration af folkeoplysningsarbejdet? Er der selvbetjeningsmuligheder? Er det tilstrækkeligt let at få adgang til lokaler? Hvordan og med hvem fremmes udvikling af fremtidens fysiske rammer for folkeoplysnings arbejdet? Er de nuværende lokaler tidssvarende og fremmende for folkeoplysningsarbej det? Hvilke lokaler og anlæg står til rådighed for folkeoplysningsarbejdet? Kan flere og nye lo kaler og faciliteter med fordel inddrages? (Eks. gymnasier, universiteter, højskoler, eftersko ler el.lign.). Hvordan kan den fysiske planlægning i kommunen tænkes sammen med folkeoplysnings politikken, f.eks. i forhold til udendørs faciliteter til bevægelse, naturlegepladser, samlings steder mv.? Hvordan kan kommunen bidrage til at flere borgere bliver aktive i foreninger mv., f.eks. gennem øget anerkendelse af den frivillige indsats og dokumentation af de kompetencer der opnås? Hvordan kan det undgås, at lokaletilskudsbestemmelserne får en negativ konsekvens for foreningerne, alene fordi foreningen får flere medlemmer over 25 år? > Eksempel på sammentænkning af folkeoplysning og lokalplaner > Eksempel på hvordan engagement i folkeoplysning kan være attraktivt 5
6 3) Samspil og sammenhæng mellem den støtteberettigede folkeoplysningsvirksomhed og selvorganiserede grupper og aktiviteter, herunder for så vidt angår de økonomiske rammer for det folkeoplysende udviklingsarbejde I lovbemærkningerne står der: Med den nye udviklingspulje ( 6, stk. 1, nr. 3) er der åbnet for nye målgrupper for den folkeoplysende virksomhed, idet der med oprettelsen af en kommunal pulje skal kunne gives tilskud til udviklingsarbejde i forbindelse med organiseringsformer, initiativer, foreninger eller projekter med et folkeoplysende sigte altså aktiviteter, der ikke nødvendigvis falder inden for den traditionelle opfattelse af folkeoplysende virksomhed og dermed ikke får tilskud efter andre regler i folkeoplysningsloven. Det kan under dette emne f.eks. beskrives, hvilke målgrupper man ønsker at nå ved at give tilskud til udviklingsarbejde, hvordan dette udviklingsarbejde spiller sammen med den øvrige folkeoplysende aktivitet i kommunen, og/eller overordnede tilskudsbetingelser i forhold til [udviklingspuljen]. Hver kommune skal altså afsætte midler til en pulje som understøtter udviklingsarbejde i forbindelse med organiseringsformer, nye initiativer eller projekter. Udviklingspuljen skal understøtte såvel aktiviteter der foregår i etablerede foreninger som aktiviteter, der foregår i selvorganiserede grupper. Målet er at involvere nye grupper i folkeoplysningsarbejdet. Det er de folkeoplysende organisationers opfattelse, at puljen bør være en opprioritering i forhold til den indsats der gøres i dag. Den kommunale folkeoplysningspolitik skal: Definere udviklingspuljens størrelse, kriterier for at modtage støtte samt principper for prioriteringer. Sætte rammer for samspillet mellem etablerede folkeoplysende foreninger og selvorganiserede grupper. Definere hvorledes selvorganiserede grupper får adgang til udviklingsmidler og evt. kan inddrages i de eksisterende foreninger. Er der særlige områder, hvor kommunen ønsker udviklingsarbejde igangsat? Hvordan kan selvorganiserede grupper hjælpes til at udvikle sig til foreninger? > Eksempel på retningslinier for forsøgspulje 6
7 4) Samspil mellem den folkeoplysende virksomhed og øvrige politikområder, herunder muligheder for indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver I lovbemærkningerne står der: Under dette emne kan det beskrives, hvordan den folkeoplysende virksomhed i den pågældende kommune skal fungere i samspil med kommunens øvrige politikker som f.eks. kulturpolitik, handicappolitik, sundhedspolitik, integrationspolitik og politik for socialt udsatte. Det er hensigten, at der herved skabes bedre mulighed for, at de forskellige områder kan supplere hinanden frem for at overlappe med hinanden. [ ] kommunalbestyrelsen [kan] beslutte at yde tilskud til indgåelse af partnerskaber om løsning af konkrete opgaver. Det bør på den baggrund også angives i folkeoplysningspolitikken, hvis kommunalbestyrelsen har til hensigt at inddrage de folkeoplysende aktører i løsningen af konkrete opgaver ved indgåelse af partnerskaber. Der kan således i folkeoplysningspolitikken lægges en overordnet strategi for kommunalbestyrelsens intentioner på dette område. De folkeoplysende organisationer anbefaler at dette punkt beskrives så bredt, som det er angivet i overskriften ved at indeholde følgende: Beskrivelse af hvordan folkeoplysningsarbejdet står i forhold til andre politikområder. Målet er at sikre, at det folkeoplysende arbejde inddrages og involveres i alle relevante sammen hænge. Det gælder eksempelvis: Folkeoplysningspolitikkens sammenhæng med øvrige politikområder som eksempelvis kultur, fritid, beskæftigelse, uddannelse, sundhed og fore byggelse, integration og handicap. Folkeoplysningsarbejdets konkrete samspil med andre aktører og institutioner, herunder skoler og daginstitutioner. Partnerskaber mellem foreninger/oplysningsforbund/daghøjskoler og kommune/kommunale institutioner omkring særlige indsatsområder. De folkeoplysende organisationer gør opmærksom på, at finansieringen af partnerskaber, der indebærer, at folkeoplysningen løser opgaver på andre af kommunens politikområder ikke kan finansieres af folkeoplysningsmidler, men må finansieres af midler på de pågældende områder. Er der særlige indsatsområder, som med fordel kan varetages af folkeoplysende forenin ger? Nu eller i fremtiden? Er der særlige områder, hvor lovens muligheder for at fravige kravet om deltagerbetaling samt kravet om åbne hold, med fordel kan bruges? Er der opgaveområder hvor kommunen ønsker at etablere særlige samarbejder og partner skaber med foreninger? På hvilke præmisser kan dette foregå? Hvordan kan kommunen styrke brugen af realkompetencevurderinger? > Eksempel om realkompetence > Ideer til dialog på tværs af fagområder forvaltning 7
8 5) Afgrænsning af aktiviteter indenfor den folkeoplysende virksomhed i forhold til andre tilgrænsende aktiviteter I lovbemærkningerne står der: Under dette emne kan det angives, hvilke opgaver kommunalbestyrelsen forventer eller ønsker, at de folkeoplysende aktører skal løfte, i forhold til de tilgrænsende aktiviteter, som allerede udbydes af f.eks. kommercielle udbydere, biblioteker og uddannelsesinstitutioner. Det er hensigten, at det skal beskrives, hvordan de forskellige områder kan supplere hinanden frem for at konkurrere med hinanden f.eks. hvordan man undgår konkurrence mellem et kommercielt fitnesscenter og de aktiviteter, der udbydes på aftenskoler eller i foreninger med kommunalt tilskud. Folkeoplysningsarbejdet grænser op til en række andre aktivitetsområder, hvorfor spørgsmål om afgrænsning og tilgrænsning er væsentlige. På nogle områder pågår undersøgelser på nationalt plan, på andre områder skal fastsættes kommunale grænseflader. Det gælder særligt: Forholdet mellem folkeoplysende foreninger og kommercielle aktører som eksempelvis fitnesscentre. Forholdet mellem den folkeoplysende voksenundervisning og eksempelvis biblioteker, VUC og andre voksenundervisningstilbud. I hvilken udstrækning ønsker kommunen at opfordre til øget samarbejde mellem f.eks. af tenskoler og offentlige tilbud fra biblioteker, VUC mv.? Hvordan sikres vilkårene for de foreningsbaserede aktiviteter i forhold til de kommercielle? De folkeoplysende organisationer understreger vigtigheden af det foreningsbårne, altså at udviklingen af foreningerne foregår på et demokratisk nonprofitgrundlag med henblik på at styrke og udvikle de fællesskaber, som fortsat er foreningslivets primære kerneværdi. Kommunernes tilskud på området er således bundet op på organiseringsformen, ikke på aktiviteten. > Forslag om afgrænsning til kommerciel virksomhed > Gode råd om samarbejde mellem folkeoplysningen og bibliotekerne 8
9 6) Omfanget og karakteren af brugerinddragelsen af den folkeoplysende virksomhed i kommunen, jf. 35, stk. 1 35, stk. 1 i folkeoplysningsloven siger, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at inddrage den folkeoplysende virksomhed i kommunen og at det skal ske gennem det udvalg, som 35, stk. 2 forpligter kommunen til at nedsætte. De fleste kommuner har allerede et folkeoplysningsudvalg, der varetager området. Selvom den nye lov stiller krav om at der oprettes et udvalg, giver den stor fleksibilitet i forhold til hvordan udvalget sammensættes og arbejder. F.eks. er der ingen begrænsninger i forhold til at oprette underudvalg og arbejdsgrupper under udvalget. Det står også frit hvad man vil kalde udvalget. Det behøver således ikke hedde Folkeoplysningsudvalg, men de folkeoplysende organisationer anbefaler det navn da det er det mest dækkende for området. Eneste krav til sammensætningen er, at udvalget har repræsentation for den virksomhed, der kan få tilskud efter kapitel 3 ( 35, stk. 2), dvs. de foreninger som allerede får tilskud eller lokaler under loven og de, som ikke får, men lever op til kriterierne for at kunne få tilskud eller lokaler. De folkeoplysende organisationer anbefaler at der sigtes efter så bred en repræsentation som muligt, men inden for lovens område. Det anbefales også at overveje hvordan de foreninger, der ikke bliver repræsenteret direkte i udvalget kan inddrages. Der bør være en strategi for at nå ud til alle berørte foreninger i kommunen. Kommunalbestyrelsen er ifølge loven ( 35, stk. 1) forpligtet til at inddrage udvalget i alle sammenhænge af generel betydning for den folkeoplysende virksomhed, herunder 1) folkeoplysningspolitikken, 2) kommunens budget for området og 3) kommunens regler for tilskud til folkeoplysning. > Eksempler på sammensætning af folkeoplysningsudvalg 9
10 Afslutning Det er ønsket fra de folkeoplysende organisationers side, at denne guide kan være en hjælp og inspiration til at udvikle kommunale folkeoplysningspolitikker, som tager højde for lokale forhold og spiller sammen med kommunens øvrige politik. Vi stiller os gerne til rådighed med yderligere inspiration, forslag, dokumentation mv. og vi formidler også gerne de gode eksempler blandt kommunerne. Derfor modtager vi gerne de færdige folkeoplysningspolitikker når de er klar i de enkelte kommuner, så vi kan præsentere dem på Kontaktoplysninger for hver af de landsdækkende folkeoplysende organisationer findes på næste side: 10
11 Voksenundervisning Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Dansk Oplysnings Forbund (DOF) LOF s Landsorganisation lof@lof.dk AOF Danmark aof@aof-danmark.dk NETOP netværk for oplysning info@netoplysning.dk Fritid & Samfund fritid@fritid-samfund.dk FOF info@fof.dk Idræt Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) info@dgi.dk Danmarks Idræts- Forbund (DIF) dif@dif.dk Dansk Firmaidrætsforbund kontakt@firmaidraet.dk Unge Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) duf@duf.dk 11
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereMålsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...
Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...
Læs mereNy folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011
Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012 Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 Ny folkeoplysningslov med virkning fra 1. august 2011
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereLemvig Kommunes Foreningsportal
Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereNorddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik
Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-
Læs mereFolkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune
Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og en forudsætning for kommunens udvikling
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereLyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik
Lyst til at gøre en forskel Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik 2012-2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Folkeoplysning i Vesthimmerlands Kommune... 5 Vision... 6 Folkeoplysningsloven
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereFolkeoplysningspolitik
2 Folkeoplysningspolitik Indholdsfortegnelse Mangfoldighed, Fællesskab og Medbestemmelse Vision 4 Samspil med øvrige politikområder 4 Afgrænsning i forhold til konkurrerende aktiviteter 5 Målsætning og
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereVISION Svendborg Kommune vil:
FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund
Læs mereFolkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012
Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 - tillæg til Idræts- og Fritidspolitikken á 2008 0. Indledning Greve Kommunes eksisterende folkeoplysningspolitik er beskrevet i Idræts- og Fritidspolitikken fra
Læs mereNotat. Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011
Notat Ny Folkeoplysningspolitik Sag: 18.14.00-P22-1-11 Evald Bundgård Iversen Plan og kultur 30-08-2011 Afsættet for dette notat er, at Folketinget har vedtaget en ny Folkeoplysningslov der træder i kraft
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereFORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.
FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,
Læs mereDRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune
Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,
Læs mereFolkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til
Folkeoplysningspolitik Dragør Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik. 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken. 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs mereFMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.
Ny Folkeoplysningspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune Denne tekst er baseret på input fra opstartsmøder i en arbejdsgruppe under Folkeoplysningsudvalget i 2015. Arbejdsgruppen blev sat i bero pga. manglende
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab. Det er kommunernes rolle
Læs mereHolbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik
Holbæk Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold Forord... s. 4 1. Vores vision med folkeoplysningspolitiken. s. 5 2. Borgerne og det folkeoplysende arbejde.. s. 7 3. Rammer... s. 9 4. Udviklingspuljen...
Læs mereSLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1
SLAGELSE KOMMUNE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab.
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Folkeoplysningspolitik i Struer Kommune Efter Folkeoplysningslovens 34 vedtager og offentliggør
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune
Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.
Læs mereSOLRØD KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK - I SOLRØD KOMMUNE
SOLRØD KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK - I SOLRØD KOMMUNE FORORD Byrådet præsenterer her en samlet folkeoplysningspolitik for Solrød Kommune. Folkeoplysningspolitikken beskriver den overordnede ramme for
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2017-2020 Baggrund Folkeoplysningspolitikken er en lokal politik, der formuleres ud fra de faktiske kommunale forhold, og som skal bidrage til at sikre dynamik og fremdrift på folkeoplysningsområdet
Læs mereFolkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik 2013-2017 Politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. 1 Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over
Læs mereFRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE
FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE 2018-2022 INDHOLDSFORTEGN ELSE Forord 3 Formål 4 Vision 5 Rammer 6 Handicappede 7 Voksenundervisning 8 Foreningsarbejde 9 Rådigheds-
Læs mereUdkast til ny Folkeoplysningspolitik
Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Gældende fra 1. januar 2012 Indhold Indledning 3 Forord 4 Vision og målsætninger 5 Frivillige foreninger og klubber 6 Voksenundervisningen 7 Fysiske rammer 8 Tilskud 9 Brugerindflydelse
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK BRØNDERSLEV KOMMUNE
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK BRØNDERSLEV KOMMUNE Målsætning for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksenundervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Brønderslev Kommune har som målsætning
Læs mereNy folkeoplysningspolitik. DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011
Ny folkeoplysningspolitik DUF-konference: Morgendagens foreningsliv - 6. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 I kraft 1. august 2011 Bevirker at der skal arbejdes med en række konsekvenser
Læs mereForslag. Lov om ændring af folkeoplysningsloven
2010/1 LSV 207 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Undervisningsmin., Uddannelsesstyrelsen, j.nr. 053.38J.261 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den
Læs mereKultur- og fritidspolitik
Præsentation Kai Raun, Kultur og Fritidschef Allerød Kommune fra 1986 Kultur, idræt og fritid SSP Formand Fritidssamrådet i Danmark Næstformand Fritid og Samfund Program Kultur- og fritidspolitik er midlet/rammen
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mereET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE
ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE Folkeoplysning i Gentofte Kommune 2012 2016 FORORD Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde
Læs mereUndervisningsministeriet Fredag den 8. april 2011
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet liz.nymann.lausten@udst.dk Fredag den 8. april 2011 Dansk Folkeoplysnings Samråds høringssvar til forslag til Lov om ændring
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Lolland Kommune
Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune 2015-2025 2 Folkeoplysningspolitik - Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Forord Heino Knudsen, formand for Fritids- og Kulturudvalget 4 Forord Finn Andersen,
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Idémøde Idéer til handleplan, som har til formål at styrke og udvikle de folkeoplysende aktiviteter. Udarbejdet på idémøde den 1. november 2011. Deltagere: Medlemmer fra foreninger og aftenskoler Idéer
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs mereDFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning
Læs mereIndsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet
Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Formålet med skemaet er at indsamle detaljerede oplysninger om tilskud, aktiviteter og deltagere i den folkeoplysende voksenundervisning og det
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereUdkast til revideret Folkeoplysningspolitik
Udkast til revideret Folkeoplysningspolitik KULTUR OG FRITID 17. januar 2019 Målsætning Frederikssund Kommune understøtter foreningslivet, som dækker kommunen bredt såvel facilitetsmæssigt og økonomisk
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs merePartnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud
Partnerskaber mellem foreningslivet og kommunen om løsning af konkrete opgaver Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud INDHOLD Frivillighedspolitikken rammer og vilkår.. 3 Partnerskaber mellem foreningslivet
Læs mereLovforslaget sammenholdt med gældende lov
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet,
Læs mereFolkeoplysningspolitikken som redskab. Fritidssamrådets Konference 25. okt. 2018
Folkeoplysningspolitikken som redskab Fritidssamrådets Konference 25. okt. 2018 www.foreningsudviklerne.dk Kommune X Hvad er formålet? Opfylde lovkrav De voksne i Byrådet og ledelsen sætter scenen Afstemme
Læs merePartnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver
Partnerskaber mellem foreningslivet og kommunen om løsning af konkrete opgaver Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud 17.01.2018 INDHOLD Frivillighedspolitikken rammer og vilkår.. 3 Partnerskaber
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereFolkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.
Indhold Forord... 3 Visioner og målsætninger for området... 4 Rammer for folkeoplysning i Hillerød Kommune... 4 Økonomiske rammer... 4 Udviklingspuljen... 4 Voksenundervisning... 4 Frivilligt foreningsarbejde...
Læs mereFolkeoplysningspolitikken forslag til emner/temaer til mulig/e handlinger til det videre arbejde med folkeoplysningspolitikken
Folkeoplysningspolitikken forslag til emner/temaer til mulig/e handlinger til det videre arbejde med folkeoplysningspolitikken Formålet med politikken er at sætte rammer og mål for folkeoplysningen og
Læs mereByrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.
Analyse af fremtidig organisering af Folkeoplysningsområdet. Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.
Læs mereFolkeoplysningsstrategi
Kultur og Fritid Folkeoplysningsstrategi 2013-2017 Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 18.14.00-P22-2-11 Ref.: Maria Grønhøj Bisgaard
Læs mereIndsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet 2019
Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet 2019 Formålet med skemaet er at indsamle detaljerede oplysninger om tilskud, aktiviteter og deltagere i den folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 136 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU samrådsspørgsmål Ø-AB
Læs merePolitik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder at:
Mariagerfjord Kommune Levende mennesker levende foreninger Forslag til ny politik på folkeoplysningsområdet Endeligt forslag fra arbejdsgruppen 27.09.2012 Politik Arbejdsgruppens bemærkninger Det betyder
Læs mereFORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN
Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017
Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Forslag til revideret Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed
Læs mereUdkast af 30.03.11 til Forslag
Udkast af 30.03.11 til Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (Demokratisk
Læs mereHandlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik
SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-
Læs mereUndersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker
Undersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker Steffen Hartje Lene Holm Delrapport 1 1 Titel Undersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker Delrapport 1 Forfattere Steffen Hartje Lene Holm
Læs merekøbenhavns kommunes Folkeoplysningspolitik
københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FORORD TIL GULDBORGSUND KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGS- POLITIK Danmark bliver kaldt foreningernes land. Og vi er overbeviste om, at det folkeoplysende foreningsliv og det fællesskab,
Læs mere1. Budgetbemærkninger - Fritids og Kulturudvalg
NOTAT ØDC Økonomistyring 17-08- 1. bemærkninger - Fritids og Kulturudvalg -21 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af tre politikområder: Fritid Kultur Integrationspulje Fritid Politikområdet
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35
Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. Ansvarligt udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Sammendrag Til bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. er der i budget
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs mereReferat Folkeoplysningsudvalget torsdag den 25. august 2011
Referat torsdag den 25. august 2011 Kl. 18:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden...1 2. FOU - Orientering...2 3. FOU - Afregninger og statistik for den folkeoplysende
Læs mereFrivillighedspolitikken
Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats
Læs mereåbent møde for Folkeoplysningsudvalgets møde den 28. februar 2012 kl. 17:00 i Løgstør 214
åbent møde for Folkeoplysningsudvalgets møde den 28. februar 2012 kl. 17:00 i Løgstør 214 Indholdsfortegnelse 001. Orientering - Orienteringer fra administrationen 3 002. Folkeoplysningspolitik - udkast
Læs mereFællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Læs mereFritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune
Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune FORMÅL At udarbejde forslag til revision af Kolding
Læs mereUndersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker Steffen Hartje
Undersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker Steffen Hartje Fritid & Samfund 2 3 4 5 Titel Undersøgelse af de kommunale folkeoplysningspolitikker Hovedrapport omfattende delundersøgelserne 1,
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereHandlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.
Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet
Læs mereNorddjurs Fritidsråd REFERAT
Norddjurs Fritidsråd REFERAT Sted: Ørum Aktiv Center Skolebakken 43, 8586 Ørum Dato: Mandag den 23. januar 2017 Start kl.: 16:30 Slut kl.: 18:30 Medlemmer: Fraværende: Kai Hansen Tove Højlund Mogens Buhl
Læs mereIdræts- og fritidspolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED
Idræts- og fritidspolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Idræts- og fritidspolitik 2017-2020... 4 Det gode foreningsliv... 7 Frivillige... 9 Det aktive ungdomsliv...11
Læs mereStart- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud
Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud INDHOLD Frivillighedspolitikken rammer og vilkår.. 3 Start- og udviklingspuljen. 4 Formål.. 4 Hvad gives
Læs mereFortolkninger til folkeoplysningsloven
Lederhåndbog side 2.3.1 Fortolkninger til folkeoplysningsloven Følgeskrivelse til folkeoplysningsbekendtgørelsen Uddrag af Undervisningsministeriets følgeskrivelse til BEK nr. 990 af 03/11/2000 Generelt
Læs mereFremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag. til
Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt
Læs mereSilkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012
Silkeborg Kommunes Idræts-, Fritids- og Folkeoplysningspolitik 2012 Forord Idræts- og fritidspolitikkens tilblivelse bygger på tematiserede åbne dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes
Læs mereVision. Målsætninger. Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen
Folkeoplysningspolitik 2013-2016 Målsætninger Frederikshavn Kommune ønsker, at folkeoplysningen er: Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber,
Læs mereNotat. Udkast til en Folkeoplysningspolitik. Kultur & Fritidscenter. 1. Forord. 17. september 2012
Kultur & Fritidscenter Notat 17. september 2012 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Folkeoplysningspolitik - udkast sep 20 FOLU - klj Udkast til
Læs mere2009/1 LSF 9 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag.
2009/1 LSF 9 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 030.80D.121 Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren
Læs mereAftenskolen i folkeoplysningspolitikken en relation i krise? Steffen Hartje Fritid&Samfund 2016 maj måned
Aftenskolen i folkeoplysningspolitikken en relation i krise? Steffen Hartje Fritid&Samfund 2016 maj måned Fritid&Samfund Parap lyorganisation 35.2 udvalg, landsorganisationer, foreninger, aftenskoler m.fl.
Læs mere