Gårdrapport Grundbeskrivelse

Transkript

1 Gårdrapport 00121

2 Indholdsfortegnelse Gårdrapport Grundbeskrivelse...2 Arrondering... 2 Ejendommens størrelse... 2 Næringsstofbalance Sædskifte...2 Sædskifteprincip... 2 Afgrødefordeling... 2 Gødskning... 3 Gødning til rådighed... 3 Håndtering af husdyrgødning... 4 Fordeling af husdyrgødning... 4 Gødskningsstrategi... 4 N-min målinger i sædskiftet hos Fordeling af bedriftens kvælstofoverskud på tabsposter og ændring i jordpuljen... 6 Ukrudtskontrol... 7 Frøukrudt... 7 Rodukrudt... 7 Efterafgrøder... 7 Jordbearbejdning... 8 Fodring... 8 Målsætning og praksis... 8 Afgræsning... 9 Økonomiske resultater Anbefalinger og vurderinger for ejendommen...12 Vurdering af markdriften Sædskiftet Afgrødevalg og udbytter Ukrudtskontrol Anvendelse af efterafgrøder Gødskning Anvendelse af græsmarker Jordbearbejdning Forsyning med næringsstofferne N, P, K Samlet vurdering

3 Gårdrapport Grundbeskrivelse Arrondering I forhold til ejendommens besætning er ejendommen utroligt velarronderet, der er således ca. 110 ha, som køerne kan afgræsse. Ejendommens størrelse Ejendommen er historisk set en stor gård, hvilket også kan ses på den gode arrondering. Arealet har været stabilt igennem hele perioden, omkring de 225 ha. Antallet af køer er steget fra 85 til køer. Staldtype: dybstrøelse med spalter. Tabel 1: Antal ha og årskøer i perioden Antal ha 226,0 225,6 228,8 228,8 228,8 Antal årskøer Antal DE Næringsstofbalance Tabel 2: Næringsstofbalance på henholdsvis stald-, mark- og bedriftsniveau for Næringsstofbalancer kg N kg P kg K Staldbalance Markbalance Bedriftsbalance ,2 2059,2 1830, Bedriftsbalance / ha Sædskifte Sædskifteprincip På ejendommen kører et basis sædskifte bestående af to års kløvergræs efterfulgt af vårsæd, så vintersæd og til sidst vårsæd med nyt udlæg af kløvergræs. Ud fra dette sædskifte indpasses så kartofler, majs, vinterraps og alm. rajgræs til frø. Der er således ikke plads til alle afgrøder hvert år, men tankerne er koncentreret omkring disse afgrøder. Afgrødefordeling 2

4 Tabel 3: Afgrødefordeling Afgrøde Ha Pct Kl. græs, a ,6 2, Kl. græs, s+a 26,8 70,5 104, Kl. græs / lucerne, s. 12,9 1, Vårbyg / havre 6, Havre 9,4 9,9 14, Ærter - 12, Vinterhvede 26,1 27,4 9, Grønrug - 2,7 12,3-1 5 Byg/ært Vinterraps 7 9,9 7, Helsæd byg/ært 36,9 33, Silomajs Rug 6-14,2 3-6 Vedv. græs 17,6 21,6 26, Kartofler 5, Juletræer 3,5 3,5 3, Rødkløver, frø 2, Vårhvede - 2,8 9,3-1 4 Alm. rajgræs, frø 7,6 7,5 12, Helsæd vinterhvede 5, Brak 13,3 11, Græs i alt 92, ,3 40,91 37,59 58,26 I alt 225,6 228, Inden kvægbesætningen blev udvidet, var der god plads i sædskiftet til at lave salgsafgrøder som frøgræs, kartofler og korn på kontrakt. Nu dyrkes der lidt mere grovfoder, men der er stadigvæk nogle salgsafgrøder. Vårbyg i renbestand til modenhed er prøvet en gang, det gik rigtigt dårligt da afgrøden druknede i ukrudt selvom den blev både gødet og ukrudtsharvet. I stedet foretrækkes blandsæd, havre og vinterhvede. Gødskning Gødning til rådighed Tabel 4: Gødning til rådighed, henholdsvis egen og indkøbt. Gødningstype Kg kvælstof i alt Kvæggylle Dybstrøelse, kvæg Svinegylle, indkøbt Total

5 Tabel 5: Kg total N til rådighed pr. ha (korrigeret for eksport/import af gødning). Total N pr. ha i gens Tabel 6: Besætningens tid på græs i perioden Husdyr Procent tid af året på græs køer stude 0 6 mdr stude 6 mdr opdræt 0 6 mdr opdræt 6 mdr Håndtering af husdyrgødning Normalt slangeudlægges gyllen I særlige tilfælde nedfældes gyllen, f.eks. i majs og afgræsningsmarker Gyllen køres helst ud i gråvejr og regnvejr Dybstrøelsen ligger i markstak Dybstrøelsen nedpløjes straks i forbindelse med udbringningen Fordeling af husdyrgødning Normalt gødes afgræsningsmarkerne ikke Om efter året gives der gylle til: o nyt udlæg af frøgræs o efter høst af frøgræs o afgræsningsmarker, der overgår til slæt, for at undgå kaliummangel Svinegylle bruges primært til frøgræs, vinterraps og vinterhvede Dybstrøelse bruges til: o havre o bygært o samt en smule til engene Gødskningsstrategi Svinegyllen giver en sikkerhed for, at der ikke mangler gødning til de mange salgsafgrøder, så kvaliteten altid er tilfredsstillende. Ellers tilstræbes det, at alle afgrøder får gødning, undtagen de rene afgræsningsmarker. Selv en del af de vedvarende græsningsarealer gødes med lidt dybstrøelse, når de er farbare. 4

6 N-min målinger i sædskiftet hos Tabel 7. N-min målinger i udvalgte marker og afgrøder i perioden , Marknr År Forfrugt Afgrøde Efterafgrøde Kg total-n kg/ha i Kg N-min, kg/ha husdyrgødning cm cm Kløvergræs Havre Vinterhvede hkg/ha Havre Vinterhvede 55 hkg/ha Stubharvet Kløvergræs Havre Vinterhvede hkg/ha Kløvergræs Kløvergræs (2. års) (0-75) Vinterhvede + Markært Vinterrug 0 69 kvikbekæmpelse 33 hkg/ha Helsæd Kløvergræs afgræsset Helsæd Rajgræs til frø Havre Vinterhvede Kvikbekæmp hkg/ha Kløvergræs Kløvergræs (2. års) Vårbyg m. rajgr. Helsæd, byg-ært 5674 fe/ha Kløvergræs?? a.e./ha Der er udtaget 10 N-min prøver i november i 6 marker over årene I begge år er der høstet et højt udbytte i havre efter kløvergræs, og der er efterfølgende etableret vinterhvede. I november er der målt et højt N-min på hhv. 76 og 116 kg N-min pr. ha i de to år. N-min værdierne viser, at vinterhveden ikke kan optage det kvælstof, der mineraliseres efter høst af havre. Mineraliseringen fremmes desuden af jordbehandlingen forud for såning af hveden. Endelige er gødningsniveauet til havre rigelig højt, forfrugten taget i betragtning. Hvis der i stedet for vinterhvede, var anvendt rajgræs som efterafgrøde, er det ikke givet, at N- min ville være væsentligt lavere, da efterafgrøden ville have svært ved at etablere sig i den kraftige havreafgrøde. I vinterhvede er der høstet et højt udbytte og N-min efter vinterhvede og kvikbekæmpelse er på 49 og 87 kg N pr. ha i de to år. Der har været et stort gødningsinput til afgrøden og kvikbekæmpelsen om efteråret fremme kvælstofomsætningen. At N-min i virkeligheden ikke er større kan skyldes, at der både i havre og hvede er høstet et højt udbytte, samt at en ikke ubetydelig mængde kvælstof kan være udvasket. I 2. års kløvergræs er der målt et moderat N-min niveau i november, med det højeste niveau i 2001, hvor der dog kun er målt til 75 cm. 5

7 Det laveste N-min niveau er målt i helsæd med udlæg af kløvergræs. Høst af dæksæd som helsæd giver udlægget/efterafgrøden bedre mulighed for at optage overskydende kvælstof om efteråret. Fordeling af bedriftens kvælstofoverskud på tabsposter og ændring i jordpuljen Til brug ved tolkning af kvælstofoverskuddet på bedriften er udarbejdet et værktøj til beregning af hvor stor en andel af kvælstofoverskuddet, der går til opbygning af jordpuljen, til udvaskning, ammoniakfordampning og denitrifikation, det være sig: Ammoniaktab fra stalde Ammoniaktab fra lagre Ammoniaktab fra udbragt husdyrgødning Ammoniaktab fra husdyrgødning afsat på græs Tab af kvælstof ved nitratudvaskning Tab af kvælstof ved denitrifikation Ændring i jordpuljen af kvælstof Det er en forudsætning at der er udarbejdet et næringsstofregnskab på bedriftsniveau. I beregningen er brugt: Ejendommens kvælstofoverskud fra det grønne regnskab Antal dage køer og opdræt går på græs Antal kg N, der udbringes hvornår og hvordan Hvor mange køer, der er i motionsfold, og hvor længe Jordtype, mængde tilført N i alt, og hvor stort et areal med kvælstofbindende afgrøder mm nedbør pr. år i perioden april - marts Antal ha med slætgræs og afgræsningsgræs Antal ha, der græsses efter 1. aug. Antal år efter omlægning til kvægbrug Tabel 8a. Grundoplysninger til beregninger af bedriftens kvælstofoverskud, fordelt på tabsposter Grundoplysninger Navn 121 Gårdnavn Adresse 1 (vejnavn og nr.) Adresse 2 (postnr og by) Regnskabsår (kalenderår) 2002 Dyrket areal i alt, ha 228,8 Antal DE i alt, DE 183,4 Bedriftens N-overskud, kg N i alt Bedriftens N-overskud, kg N pr. ha 93 Det er beregnet at N-overskuddet er på kg N, og at tabene skulle fordele sig som følger: 6

8 Tabel 8b. Skønnet fordeling af bedriftens kvælstofoverskud Skønnet fordeling af bedriftens N-overskud kg N i alt kg N pr. ha Ammoniaktab fra stalde Ammoniaktab fra husdyrgødningslagre Ammoniaktab fra udbragt husdyrgødning Ammoniaktab fra husdyrgødning afsat på græs Tab af kvælstof afsat i drivgange mv Nitratudvaskning Denitrifikation Ændring i jordpulje af N pga. driftsomlægninger Sum af tab og ændring i jordpulje Rest (N-overskud - sum af tab/ændring) Tabel 8c. Fordeling af tab, fra bedriftens kvælstofoverskud Fordeling af tab kg N pr. ha % Ammoniakfordampning i alt Tab af kvælstof afsat i drivgange mv. 1 1 Nitratudvaskning Denitrifikation Tab i alt Det ses at den vigtigste tabspost er udvaskning af N med ca. 49 kg N pr. ha. Ukrudtskontrol Frøukrudt Der er et utroligt højt ukrudtstryk på ejendommen, særligt kamille og korsblomstrede arter er der rigeligt af. Der ukrudtsbekæmpes efter behov. I dette tilfælde vil det sige i stort set alle andre afgrøder end grønkorn og kløvergræs. Vintersæden ukrudtsharves en gang i foråret, selvom den først er sået i sidste halvdel af oktober. I rækkeafgrøderne benyttes også ukrudtsbrænding og radrensning. Rodukrudt Der er kvik alle vegne, og historiske tidselkolonier, som ikke breder sig og derfor ikke udgør et problem. På grund af kvikken stubharves der meget på ejendommen, både efter helsæd og afgrøder til modenhed. Der stubharves primært forud for frøgræs, kartofler, vinterraps og i kornet efter behov. Efterafgrøder Tabel 9: Andel med efterafgrøder og kløvergræsudlæg i perioden ha pct. ha pct. ha pct. Andel med efterafgrøde 6 3 2,8 1 21,45 9,38 Andel med græs/kl. græs * 159,6 70,74 162,9 71,20 167,95 73,40 I alt 165,6 73,74 165,7 72,20 189,40 82,78 * Incl. frøgræsudlæg og gamle frøgræsmarker samt brakmarker, men eksklusive juletræer. 7

9 Efterafgrøder har haft og har lav prioritet De sidste år er der kommet lidt mere fokus på efterafgrøder Der satses i stedet på frøgræs og kløvergræs, samt udlæg af disse Vintersæd og kvikbekæmpelse gør efterafgrøder næsten umulige Tabel 10: Forfrugt, dæksæd, efterafgrøde og udbytte i henholdsvis dæksæd og efterafgrøde. Olieræddike Alm. sildig rajgræs Kløvergræs FE pr. ha Forfrugt Dæksæd Udbytte dæksæd hkg pr. ha Mark X 644 Triticale rug 68, X - rødkløver vårhvede 46, X kløvergræs vårhvede 9-2 X 1046 vårhvede bygært helsæd X 549 vinterhvede bygært helsæd X 549 vinterhvede bygært t. modenhed 46,5 Jordbearbejdning Kløvergræsmarkerne bliver ikke stubharvet i forbindelse med omlægningen af disse Alle marker forårspløjes undtagen forud for vintersæd Der stubharves meget mod kvik, særligt før frøgræs og kartofler Fodring Målsætning og praksis Kvier og stude afgræsser mest muligt græs gennem efteråret, da det er den billigste måde at høste græsset på. Tidligere er der lavet en del grønpiller. Da fabrikken nu er lukket, forventes det, at indkøbe den nødvendige mængde grønpiller. Der er en høj grad af selvforsyning for ejendommen, generelt. 8

10 Tabel 11: Foderniveau, fodereffektivitet og ydelse for køerne i perioden FE pr. årsko Foderudnyttelse EKM pr. årsko, kg Afgræsning Køerne afgræsser i småfolde dag og nat. Hvis majsproduktionen bliver en succes overvejes det, at gå over til dagafgræsning. Afgræsningen starter tættest på stalden og breder sig så til marker, der ligger længst væk sidst på sæsonen. Der afgræsses indtil omkring 1. november med køerne kvier og stude afgræsser i længere tid. De store stude kan faktisk gå ind og ud, som det passer dem hele vinteren og finde lidt græs. 9

11 Tabel 12: Udbytte og anvendelse for kløvergræsmarkerne i Mark nr * Hektar 11,0 15,3 9,9 5,7 4,3 6,2 11,0 6,9 1,9 Årgang Anvendelse sssa aaaaa sa aaaaa sa a sss aaaaa ss FE pr. ha * Lucerne med græs S= slæt A= afgræsning Tabel 13: Udbytte og anvendelse for kløvergræsmarkerne i Mark nr * Hektar 12,0 15,3 6,6 13,7 5,7 4,3 6,2 10,9 6,8 1,9 Årgang Anvendelse saa asaaa saaaa saaaa aaaaa saaaa saaaa saaaa aaaaa sss FE pr. ha * Lucerne med græs S= slæt A= afgræsning Tabel 14: Udbytte og anvendelse for kløvergræsmarkerne i Mark nr Hektar 15,0 5,0 6,6 13,7 4,3 6,2 9,7 5,7 6,8 Årgang Anvendelse sa a ssa ssa ssa saaaa sss sss sss FE pr. ha S= slæt A= afgræsning 10

12 Tabel 15: Udbytter i korn, helsæd og grønafgrøder i Mark Afgrøde Udbytte Afgrøde Udbytte Afgrøde Udbytte nr vinterhvede 55 hkg/ha kartofler 250 hkg/ha vinterhvede 55 hkg/ha bygært hels fe/ha 2-0 vinterhvede 67 hkg/ha ært 33 ton/ha grønrug 1755 fe/ha 3-0 vinterhvede 60 hkg/ha bygært hels fe/ha rajgræs, frø 356 kg/ha 4-0 bygært hels fe/ha majs 2910 fe/ha bygært hels fe/ha kartofler 123 hkg/ha bygært hels fe/ha vårhvede 48,5 hkg/ha majs 6216 fe/ha 7-0 vi.-hvede hel fe/ha bygært hels fe/ha rajgræs, frø 1400 kg/ha rajgræs, frø 940 hkg/ha vinterraps 640 kg/ha 9-2 rødkløver frø 282 kg/ha vårhvede 46 hkg/ha bygært hels fe/ha havre 60 hkg/ha vinterhvede 47 hkg/ha 11-1 havre 66 hkg/ha vinterhvede 55 hkg/ha bygært mod. 46,5 hkg/ha havre 25,6 hkg/ha 21-0 bygært hels fe/ha vinterraps 1855 kg/ha rug 72 hkg/ha 22-1 rug 68 hkg/ha bygært hels fe/ha vinterraps 2625 fe/ha vinterhvede 55 fe/ha Udgået 24-0 vinterraps 2625 fe/ha vinterhvede 55 fe/ha bygært hels fe/ha havre 25,6 hkg/ha 27-0 lucerne - lucerne - havre 25,6 hkg/ha De tomme felter i tabellen, er de år hvor der har været kløvergræs i marken. Økonomiske resultater Tabel 16: Værdien af markbruget og hvad der er tilbage til ejeren og forrentning af jorden i perioden År Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivning Maskinforrentning 6 % Resultat af primær drift, kr./ha

13 Anbefalinger og vurderinger for ejendommen Ejendommens egen besætning udgør kun 0,66 DE/ha. Dette vil under normale omstændigheder give en negativ fosfor- og kaliumbalance. At dette ikke er tilfældet, skyldes følgende: En stor import af svinegylle Dybstrøelse udgør en stigende andel af husdyrgødningen fra besætningen Overskuddet af kvælstof er faldet endskønt besætningen, og importen af svinegylle er steget. I 2002 var kvælstofoverskuddet svarende til gennemsnittet af de seks undersøgte ejendomme. Nedenstående driftsmæssige forhold er med til at reducere tabet af næringsstoffer til omgivelserne, og fastholde en god forsyning til afgrøderne: En høj andel af markerne er med kløvergræs eller efterafgrøder om efteråret/vinteren En god arrondering, der giver mulighed for en jævn fordeling af gødning og afgræsning med besætningen Tabel 17: Sammenligning af næringsstofbalancen (overskud af N, P og K) for bedrifterne pr. ha i perioden Bedriftsbalance pr. ha N P K N P K N P K Gennemsnit Tabel 18: Sammenligning af bedrifternes kvælstofoverskud fordelt på tabsposter og ændring i jordpuljen Tabsposter samt ændring i jordpulje, kg N pr. ha 2002 Ammoniakfordampning Tab af N i drivgange m.v. Nitratudvask ning Denitrifikatio n Ændring i jordpulje Gennemsnit 16,

14 Vurdering af markdriften Sædskiftet Her er tale om en kvægbrugsejendom, hvor stort set hele ejendommen kan afgræsses, så basis er kløvergræsmarker, der får lov at ligge et til tre år. Til gengæld er der væsentligt større areal, end der er behov for til grovfoderproduktion. Det giver plads til at dyrke korn og andre salgsafgrøder, hvilket betyder at der i dette sædskifte er mulighed for at miste flere næringsstoffer, end hvis der altid var græs på marken. Det betyder alt andet lige også, at ukrudt og rodukrudt nemmere kan etablere sig på ejendommen. Det synes dog ikke at være et problem endnu, hvilket formodentlig skyldes en god kombination af ukrudtsharvning, stubharvning og høst af grovfoder på de arealer, hvor ukrudtet nemmest bliver et problem. Afgrødevalg og udbytter Vårbyg er forsøgt uden succes, da byggen blev overgroet med ukrudt, selvom der både blev ukrudtsharvet og tilført gødning. I stedet satses på de under økologiske forhold mere velegnede afgrøder, som havre, rug og blandsæd, samt til dels vinterhvede og triticale. Disse er alle afgrøder, der giver et godt udbytte på ejendommen selvom vintersæd i visse år ikke giver mere end vårsæd. Umiddelbart kan det virke som om, at variationen i frugtbarhed indenfor de enkelte afgrøder varierer mere end variationen mellem år. Hvis dette er korrekt bør det i højere grad overvejes hvilke afgrøder, der sås på de enkelte marker. Det samme billede ses for de lidt mere specielle afgrøder, som majs, vinterraps, kartofler og alm. rajgræs til frø. Ukrudtskontrol Ukrudtet klares ved ukrudtsharvning, stubharvning, sen såning af vintersæd og valg af konkurrencestærke arter i det omfang det er muligt. Så selvom der er meget tokimbladet ukrudt, primært kamille og korsblomstrede arter, samt en masse kvik, opleves ukrudtet ikke som et problem. Tidsler findes i spredte kolonier, hvorfra de ikke breder sig, så de er endnu ikke noget problem. Der stubharves meget imod kvik forud for kartofler, frøgræs og majs, samt efter behov i øvrigt. Det betyder, at der punktvis i sædskiftet foretages meget jordbearbejdning om efteråret, hvor jorden ikke er plantedækket om vinteren. Anvendelse af efterafgrøder Kløvergræs og nyt udlæg tæller i denne forbindelse ikke som en efterafgrøde, men de tjener samme funktion i relation til opsamling af kvælstof om efteråret. Brugen af efterafgrøder på ejendommen er yderst begrænset, men de forsøges placeret hvor forfrugten har været kløvergræs eller hvor der er brugt dybstrøelse eller en kombination af begge dele. Der er prøvet både med alm. sildig rajgræs, kløvergræs og olieræddike som efterafgrøde. Tilvæksten i græsserne om efteråret har været normale, men ikke på noget højt niveau. Olieræddike kan sammen med andre korsblomstrede arter være et godt alternativ, hvis de sås rettidigt særligt på en ejendom som denne, hvor uønskede planter af græs og kløver kan give problemer i dyrkningen af frøgræs og rødkløver til frø. Som helhed virker området som et sted, hvor der er behov for yderligere fokusering på muligheden for at anvende efterafgrøder, med det hensyn der nu en gang skal tages til kvikbekæmpelse og vintersæd. Minisommerbrak og mindre vintersæd kunne overvejes, ligeledes er der marker, som ikke er dækket af en efterafgrøde vinteren efter, at kløvergræsset 13

15 er pløjet. En mulighed kunne være at lave minisommerbrak på f.eks. en tredje års kløvergræsmark, hvor græsproduktionen er minimal midt sommer. Kvikken kunne så bekæmpes på det bedst egnede tidspunkt, og f.eks. foderraps kunne så sås rettidigt. Det ville give tre fordele: Optimal bekæmpelse af rodukrudt Opsamling af næringsstoffer så næste års mark ikke behøver gødning Godt foder til evt. stude og kvier i løbet af efteråret Gødskning Gødningsniveauet på ejendommen er steget meget fra 2001 til 2002, tidligere var niveauet på ca. 90 kg N/ha i gennemsnit af markerne, men fra og med 2002 er der benyttet ca. 140 kg N/ha i gennemsnit. Svinegyllen bruges primært som en nem og sikker gødning til afgrøderne frøgræs, vinterhvede og vinterraps. Dette er også de afgrøder, hvor kvæggylle af forskellige praktiske årsager ikke er optimal at benytte. Afgræsningsmarker får typisk ikke gylle, men ellers tilstræbes det at alle marker får gødning. Husdyrgødning bruges også for at tilgodese andre behov end ren kvælstofgødning, f.eks. bidrager den dybstrøelse, der køres ud i engen midt sommer næppe med nogen væsentlig græsproduktion, men sammensætningen af græsser er formodentlig lidt anderledes end hvis der ingen gødning blev benyttet. Gylle til udlæg af frøgræs, kløvergræs og græsmarker efter høst af frø, er med til at sikre en bedre overvintring, i modsætning til hvis kaliumniveauet i marken er for lavt. Ligeledes må det også primært være gødskning med fosfor og kalium, der er hovedargumentet når havre efter kløvergræs tildeles gødning. Det er værd at overveje om det nuværende høje gødningsniveau, med 140 kg N/ha. I beregningen indgår marker, som har karakter af vedvarende græs, som ikke tildeles store mængder gødning. Kan en ændret gødskningsstrategi og anderledes fordeling af gødningen praktiseres og samtidig fastholde højere udbytter? Anvendelse af græsmarker Køerne afgræsser i småfolde, på den måde at antallet af folde udvides igennem sommeren som behovet opstår. Der startes således med afgræsning tættest på ejendommen. Strategien med småfolde er god, da den i teorien skulle give det højeste udbytte i græsmarken, men for at få det optimale ud af foldene skal der skiftes imellem afgræsning og slæt, således at køerne bliver tilbudt mest muligt frisk græs og afsætningen af husdyrgødning ikke bliver så koncentreret. Køerne afgræsser dag og nat helt frem til først i november, mens kvierne og studene afgræsser så længe der er noget græs. En kortere afgræsningssæson og en bedre vekslen mellem slæt og afgræsning, ville give mulighed for at gødske bedre om foråret hvor væksten er størst, hvilket ville resultere i nogle bedre udbytter, som er ønskeligt på nogle marker. Jordbearbejdning Der foretages intens stubharvning om efteråret mod kvik i de marker, hvor kvik er uønsket i de følgende års afgrøder, hvilket øger risikoen for udvaskning fra disse marker. Alt jorden forårspløjes undtagen forud for vintersæd. I forbindelse med omlægning af kløvergræsmarkerne foretages der ingen form for stubbearbejdning forud for pløjningen. 14

16 Forsyning med næringsstofferne N, P, K Med den nuværende import af konventionel svinegylle er der ingen problemer med forsyningen af plantenæringsstoffer. Hvis importen bliver afskaffet, vil der stadigvæk være et overskud af kvælstof. Det vil i højere grad være i form af fikseret kvælstof fra kløvergræsmarkerne, hvilket betyder, at afgrødevalget skulle sammensættes anderledes, og i højere grad baseres på organisk kvælstof i dybstrøelse. Til gengæld må der forventes et underskud i fosfor og kaliumbalancen til dels på baggrund af de beregninger, der er udført i forbindelse med DJF rapport nr. 12 fra 1999, samt den kendsgerning, at der hvert år er behov for at sælge en del afgrøder. Samlet vurdering Ejendommens stærke sider er følgende: En særdeles god arrondering, der muliggør en god vekslen mellem slæt og afgræsning Besætningens begrænsede størrelse i forhold til arealet gør det muligt at producere salgsafgrøder, der kan udnytte kvælstoffet fra kløvergræsmarkerne Gyllenedfældning benyttes, på oplagte steder i markplanen Der er mulighed for en høj grad af selvforsyning med foder til besætningen Ejendommens svage sider er følgende: Der køres gødning ud på årstider, hvor udnyttelsen ikke er optimal For at skaffe plads til vintersæd, kartofler og frøgræs, er en del marker ikke ordentligt plantedækket den første vinter efter ompløjning af kløvergræs Der stubharves meget om efteråret i marker med et stort udvaskningspotentiale Køerne går meget og relativt længe på græs om efteråret Næringsstofhusholdningen på ejendommen kunne forbedres hvis: Der ikke blev udbragt gødning om efteråret Importen af gylle blev reduceret Arealet med nedfældning af gylle øges Udbyttet i majs blev lidt højere og mere stabilt Markerne, der stubharves og dyrkes med vintersæd, kommer minimum to år efter kløvergræs Der indføres minisommerbrak mod rodukrudt og bruges efterafgrøder, der kan opsamle mere kvælstof om efteråret Køernes afgræsningstid blev begrænset, specielt efter 1. august Gødning kun behøver at blive tildelt med fokus på kvælstofforsyningen Der blev fokus på at opnå stabile udbytter på ejendommen Øget tildeling af kvælstof i gylle til kløvergræsmarken, så kløverprocenten ikke bliver for høj Ovenstående forslag er ting, der er nemme at tage hensyn til som landmand, men hvorvidt de vil påvirke den aktuelle økonomi i den ene eller anden retning, vil kræve nøjere beregninger og kendskab til de aktuelle forhold på ejendommen. På ejendommen er der stor fokus på produktionen af lidt svære afgrøder indenfor økologisk planteavl. Når disse så ikke lykkes godt nok, som det er tilfældet ind imellem, er der brugt 15

17 mange ressourcer på at dyrke afgrøden. Der er tilført store mængder husdyrgødning, og når udbyttet så svigter, går det ud over økonomien på to måder: Der er det direkte tab i den enkelte afgrøde, men derudover sætter landmanden også penge til i de marker, der ikke har fået optimal gødskning og pasning på bekostning af de marker, der virkelig skulle yde noget. 16