Gårdrapport Grundbeskrivelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gårdrapport Grundbeskrivelse"

Transkript

1 Gårdrapport 00121

2 Indholdsfortegnelse Gårdrapport Grundbeskrivelse...2 Arrondering... 2 Ejendommens størrelse... 2 Næringsstofbalance Sædskifte...2 Sædskifteprincip... 2 Afgrødefordeling... 2 Gødskning... 3 Gødning til rådighed... 3 Håndtering af husdyrgødning... 4 Fordeling af husdyrgødning... 4 Gødskningsstrategi... 4 N-min målinger i sædskiftet hos Fordeling af bedriftens kvælstofoverskud på tabsposter og ændring i jordpuljen... 6 Ukrudtskontrol... 7 Frøukrudt... 7 Rodukrudt... 7 Efterafgrøder... 7 Jordbearbejdning... 8 Fodring... 8 Målsætning og praksis... 8 Afgræsning... 9 Økonomiske resultater Anbefalinger og vurderinger for ejendommen...12 Vurdering af markdriften Sædskiftet Afgrødevalg og udbytter Ukrudtskontrol Anvendelse af efterafgrøder Gødskning Anvendelse af græsmarker Jordbearbejdning Forsyning med næringsstofferne N, P, K Samlet vurdering

3 Gårdrapport Grundbeskrivelse Arrondering I forhold til ejendommens besætning er ejendommen utroligt velarronderet, der er således ca. 110 ha, som køerne kan afgræsse. Ejendommens størrelse Ejendommen er historisk set en stor gård, hvilket også kan ses på den gode arrondering. Arealet har været stabilt igennem hele perioden, omkring de 225 ha. Antallet af køer er steget fra 85 til køer. Staldtype: dybstrøelse med spalter. Tabel 1: Antal ha og årskøer i perioden Antal ha 226,0 225,6 228,8 228,8 228,8 Antal årskøer Antal DE Næringsstofbalance Tabel 2: Næringsstofbalance på henholdsvis stald-, mark- og bedriftsniveau for Næringsstofbalancer kg N kg P kg K Staldbalance Markbalance Bedriftsbalance ,2 2059,2 1830, Bedriftsbalance / ha Sædskifte Sædskifteprincip På ejendommen kører et basis sædskifte bestående af to års kløvergræs efterfulgt af vårsæd, så vintersæd og til sidst vårsæd med nyt udlæg af kløvergræs. Ud fra dette sædskifte indpasses så kartofler, majs, vinterraps og alm. rajgræs til frø. Der er således ikke plads til alle afgrøder hvert år, men tankerne er koncentreret omkring disse afgrøder. Afgrødefordeling 2

4 Tabel 3: Afgrødefordeling Afgrøde Ha Pct Kl. græs, a ,6 2, Kl. græs, s+a 26,8 70,5 104, Kl. græs / lucerne, s. 12,9 1, Vårbyg / havre 6, Havre 9,4 9,9 14, Ærter - 12, Vinterhvede 26,1 27,4 9, Grønrug - 2,7 12,3-1 5 Byg/ært Vinterraps 7 9,9 7, Helsæd byg/ært 36,9 33, Silomajs Rug 6-14,2 3-6 Vedv. græs 17,6 21,6 26, Kartofler 5, Juletræer 3,5 3,5 3, Rødkløver, frø 2, Vårhvede - 2,8 9,3-1 4 Alm. rajgræs, frø 7,6 7,5 12, Helsæd vinterhvede 5, Brak 13,3 11, Græs i alt 92, ,3 40,91 37,59 58,26 I alt 225,6 228, Inden kvægbesætningen blev udvidet, var der god plads i sædskiftet til at lave salgsafgrøder som frøgræs, kartofler og korn på kontrakt. Nu dyrkes der lidt mere grovfoder, men der er stadigvæk nogle salgsafgrøder. Vårbyg i renbestand til modenhed er prøvet en gang, det gik rigtigt dårligt da afgrøden druknede i ukrudt selvom den blev både gødet og ukrudtsharvet. I stedet foretrækkes blandsæd, havre og vinterhvede. Gødskning Gødning til rådighed Tabel 4: Gødning til rådighed, henholdsvis egen og indkøbt. Gødningstype Kg kvælstof i alt Kvæggylle Dybstrøelse, kvæg Svinegylle, indkøbt Total

5 Tabel 5: Kg total N til rådighed pr. ha (korrigeret for eksport/import af gødning). Total N pr. ha i gens Tabel 6: Besætningens tid på græs i perioden Husdyr Procent tid af året på græs køer stude 0 6 mdr stude 6 mdr opdræt 0 6 mdr opdræt 6 mdr Håndtering af husdyrgødning Normalt slangeudlægges gyllen I særlige tilfælde nedfældes gyllen, f.eks. i majs og afgræsningsmarker Gyllen køres helst ud i gråvejr og regnvejr Dybstrøelsen ligger i markstak Dybstrøelsen nedpløjes straks i forbindelse med udbringningen Fordeling af husdyrgødning Normalt gødes afgræsningsmarkerne ikke Om efter året gives der gylle til: o nyt udlæg af frøgræs o efter høst af frøgræs o afgræsningsmarker, der overgår til slæt, for at undgå kaliummangel Svinegylle bruges primært til frøgræs, vinterraps og vinterhvede Dybstrøelse bruges til: o havre o bygært o samt en smule til engene Gødskningsstrategi Svinegyllen giver en sikkerhed for, at der ikke mangler gødning til de mange salgsafgrøder, så kvaliteten altid er tilfredsstillende. Ellers tilstræbes det, at alle afgrøder får gødning, undtagen de rene afgræsningsmarker. Selv en del af de vedvarende græsningsarealer gødes med lidt dybstrøelse, når de er farbare. 4

6 N-min målinger i sædskiftet hos Tabel 7. N-min målinger i udvalgte marker og afgrøder i perioden , Marknr År Forfrugt Afgrøde Efterafgrøde Kg total-n kg/ha i Kg N-min, kg/ha husdyrgødning cm cm Kløvergræs Havre Vinterhvede hkg/ha Havre Vinterhvede 55 hkg/ha Stubharvet Kløvergræs Havre Vinterhvede hkg/ha Kløvergræs Kløvergræs (2. års) (0-75) Vinterhvede + Markært Vinterrug 0 69 kvikbekæmpelse 33 hkg/ha Helsæd Kløvergræs afgræsset Helsæd Rajgræs til frø Havre Vinterhvede Kvikbekæmp hkg/ha Kløvergræs Kløvergræs (2. års) Vårbyg m. rajgr. Helsæd, byg-ært 5674 fe/ha Kløvergræs?? a.e./ha Der er udtaget 10 N-min prøver i november i 6 marker over årene I begge år er der høstet et højt udbytte i havre efter kløvergræs, og der er efterfølgende etableret vinterhvede. I november er der målt et højt N-min på hhv. 76 og 116 kg N-min pr. ha i de to år. N-min værdierne viser, at vinterhveden ikke kan optage det kvælstof, der mineraliseres efter høst af havre. Mineraliseringen fremmes desuden af jordbehandlingen forud for såning af hveden. Endelige er gødningsniveauet til havre rigelig højt, forfrugten taget i betragtning. Hvis der i stedet for vinterhvede, var anvendt rajgræs som efterafgrøde, er det ikke givet, at N- min ville være væsentligt lavere, da efterafgrøden ville have svært ved at etablere sig i den kraftige havreafgrøde. I vinterhvede er der høstet et højt udbytte og N-min efter vinterhvede og kvikbekæmpelse er på 49 og 87 kg N pr. ha i de to år. Der har været et stort gødningsinput til afgrøden og kvikbekæmpelsen om efteråret fremme kvælstofomsætningen. At N-min i virkeligheden ikke er større kan skyldes, at der både i havre og hvede er høstet et højt udbytte, samt at en ikke ubetydelig mængde kvælstof kan være udvasket. I 2. års kløvergræs er der målt et moderat N-min niveau i november, med det højeste niveau i 2001, hvor der dog kun er målt til 75 cm. 5

7 Det laveste N-min niveau er målt i helsæd med udlæg af kløvergræs. Høst af dæksæd som helsæd giver udlægget/efterafgrøden bedre mulighed for at optage overskydende kvælstof om efteråret. Fordeling af bedriftens kvælstofoverskud på tabsposter og ændring i jordpuljen Til brug ved tolkning af kvælstofoverskuddet på bedriften er udarbejdet et værktøj til beregning af hvor stor en andel af kvælstofoverskuddet, der går til opbygning af jordpuljen, til udvaskning, ammoniakfordampning og denitrifikation, det være sig: Ammoniaktab fra stalde Ammoniaktab fra lagre Ammoniaktab fra udbragt husdyrgødning Ammoniaktab fra husdyrgødning afsat på græs Tab af kvælstof ved nitratudvaskning Tab af kvælstof ved denitrifikation Ændring i jordpuljen af kvælstof Det er en forudsætning at der er udarbejdet et næringsstofregnskab på bedriftsniveau. I beregningen er brugt: Ejendommens kvælstofoverskud fra det grønne regnskab Antal dage køer og opdræt går på græs Antal kg N, der udbringes hvornår og hvordan Hvor mange køer, der er i motionsfold, og hvor længe Jordtype, mængde tilført N i alt, og hvor stort et areal med kvælstofbindende afgrøder mm nedbør pr. år i perioden april - marts Antal ha med slætgræs og afgræsningsgræs Antal ha, der græsses efter 1. aug. Antal år efter omlægning til kvægbrug Tabel 8a. Grundoplysninger til beregninger af bedriftens kvælstofoverskud, fordelt på tabsposter Grundoplysninger Navn 121 Gårdnavn Adresse 1 (vejnavn og nr.) Adresse 2 (postnr og by) Regnskabsår (kalenderår) 2002 Dyrket areal i alt, ha 228,8 Antal DE i alt, DE 183,4 Bedriftens N-overskud, kg N i alt Bedriftens N-overskud, kg N pr. ha 93 Det er beregnet at N-overskuddet er på kg N, og at tabene skulle fordele sig som følger: 6

8 Tabel 8b. Skønnet fordeling af bedriftens kvælstofoverskud Skønnet fordeling af bedriftens N-overskud kg N i alt kg N pr. ha Ammoniaktab fra stalde Ammoniaktab fra husdyrgødningslagre Ammoniaktab fra udbragt husdyrgødning Ammoniaktab fra husdyrgødning afsat på græs Tab af kvælstof afsat i drivgange mv Nitratudvaskning Denitrifikation Ændring i jordpulje af N pga. driftsomlægninger Sum af tab og ændring i jordpulje Rest (N-overskud - sum af tab/ændring) Tabel 8c. Fordeling af tab, fra bedriftens kvælstofoverskud Fordeling af tab kg N pr. ha % Ammoniakfordampning i alt Tab af kvælstof afsat i drivgange mv. 1 1 Nitratudvaskning Denitrifikation Tab i alt Det ses at den vigtigste tabspost er udvaskning af N med ca. 49 kg N pr. ha. Ukrudtskontrol Frøukrudt Der er et utroligt højt ukrudtstryk på ejendommen, særligt kamille og korsblomstrede arter er der rigeligt af. Der ukrudtsbekæmpes efter behov. I dette tilfælde vil det sige i stort set alle andre afgrøder end grønkorn og kløvergræs. Vintersæden ukrudtsharves en gang i foråret, selvom den først er sået i sidste halvdel af oktober. I rækkeafgrøderne benyttes også ukrudtsbrænding og radrensning. Rodukrudt Der er kvik alle vegne, og historiske tidselkolonier, som ikke breder sig og derfor ikke udgør et problem. På grund af kvikken stubharves der meget på ejendommen, både efter helsæd og afgrøder til modenhed. Der stubharves primært forud for frøgræs, kartofler, vinterraps og i kornet efter behov. Efterafgrøder Tabel 9: Andel med efterafgrøder og kløvergræsudlæg i perioden ha pct. ha pct. ha pct. Andel med efterafgrøde 6 3 2,8 1 21,45 9,38 Andel med græs/kl. græs * 159,6 70,74 162,9 71,20 167,95 73,40 I alt 165,6 73,74 165,7 72,20 189,40 82,78 * Incl. frøgræsudlæg og gamle frøgræsmarker samt brakmarker, men eksklusive juletræer. 7

9 Efterafgrøder har haft og har lav prioritet De sidste år er der kommet lidt mere fokus på efterafgrøder Der satses i stedet på frøgræs og kløvergræs, samt udlæg af disse Vintersæd og kvikbekæmpelse gør efterafgrøder næsten umulige Tabel 10: Forfrugt, dæksæd, efterafgrøde og udbytte i henholdsvis dæksæd og efterafgrøde. Olieræddike Alm. sildig rajgræs Kløvergræs FE pr. ha Forfrugt Dæksæd Udbytte dæksæd hkg pr. ha Mark X 644 Triticale rug 68, X - rødkløver vårhvede 46, X kløvergræs vårhvede 9-2 X 1046 vårhvede bygært helsæd X 549 vinterhvede bygært helsæd X 549 vinterhvede bygært t. modenhed 46,5 Jordbearbejdning Kløvergræsmarkerne bliver ikke stubharvet i forbindelse med omlægningen af disse Alle marker forårspløjes undtagen forud for vintersæd Der stubharves meget mod kvik, særligt før frøgræs og kartofler Fodring Målsætning og praksis Kvier og stude afgræsser mest muligt græs gennem efteråret, da det er den billigste måde at høste græsset på. Tidligere er der lavet en del grønpiller. Da fabrikken nu er lukket, forventes det, at indkøbe den nødvendige mængde grønpiller. Der er en høj grad af selvforsyning for ejendommen, generelt. 8

10 Tabel 11: Foderniveau, fodereffektivitet og ydelse for køerne i perioden FE pr. årsko Foderudnyttelse EKM pr. årsko, kg Afgræsning Køerne afgræsser i småfolde dag og nat. Hvis majsproduktionen bliver en succes overvejes det, at gå over til dagafgræsning. Afgræsningen starter tættest på stalden og breder sig så til marker, der ligger længst væk sidst på sæsonen. Der afgræsses indtil omkring 1. november med køerne kvier og stude afgræsser i længere tid. De store stude kan faktisk gå ind og ud, som det passer dem hele vinteren og finde lidt græs. 9

11 Tabel 12: Udbytte og anvendelse for kløvergræsmarkerne i Mark nr * Hektar 11,0 15,3 9,9 5,7 4,3 6,2 11,0 6,9 1,9 Årgang Anvendelse sssa aaaaa sa aaaaa sa a sss aaaaa ss FE pr. ha * Lucerne med græs S= slæt A= afgræsning Tabel 13: Udbytte og anvendelse for kløvergræsmarkerne i Mark nr * Hektar 12,0 15,3 6,6 13,7 5,7 4,3 6,2 10,9 6,8 1,9 Årgang Anvendelse saa asaaa saaaa saaaa aaaaa saaaa saaaa saaaa aaaaa sss FE pr. ha * Lucerne med græs S= slæt A= afgræsning Tabel 14: Udbytte og anvendelse for kløvergræsmarkerne i Mark nr Hektar 15,0 5,0 6,6 13,7 4,3 6,2 9,7 5,7 6,8 Årgang Anvendelse sa a ssa ssa ssa saaaa sss sss sss FE pr. ha S= slæt A= afgræsning 10

12 Tabel 15: Udbytter i korn, helsæd og grønafgrøder i Mark Afgrøde Udbytte Afgrøde Udbytte Afgrøde Udbytte nr vinterhvede 55 hkg/ha kartofler 250 hkg/ha vinterhvede 55 hkg/ha bygært hels fe/ha 2-0 vinterhvede 67 hkg/ha ært 33 ton/ha grønrug 1755 fe/ha 3-0 vinterhvede 60 hkg/ha bygært hels fe/ha rajgræs, frø 356 kg/ha 4-0 bygært hels fe/ha majs 2910 fe/ha bygært hels fe/ha kartofler 123 hkg/ha bygært hels fe/ha vårhvede 48,5 hkg/ha majs 6216 fe/ha 7-0 vi.-hvede hel fe/ha bygært hels fe/ha rajgræs, frø 1400 kg/ha rajgræs, frø 940 hkg/ha vinterraps 640 kg/ha 9-2 rødkløver frø 282 kg/ha vårhvede 46 hkg/ha bygært hels fe/ha havre 60 hkg/ha vinterhvede 47 hkg/ha 11-1 havre 66 hkg/ha vinterhvede 55 hkg/ha bygært mod. 46,5 hkg/ha havre 25,6 hkg/ha 21-0 bygært hels fe/ha vinterraps 1855 kg/ha rug 72 hkg/ha 22-1 rug 68 hkg/ha bygært hels fe/ha vinterraps 2625 fe/ha vinterhvede 55 fe/ha Udgået 24-0 vinterraps 2625 fe/ha vinterhvede 55 fe/ha bygært hels fe/ha havre 25,6 hkg/ha 27-0 lucerne - lucerne - havre 25,6 hkg/ha De tomme felter i tabellen, er de år hvor der har været kløvergræs i marken. Økonomiske resultater Tabel 16: Værdien af markbruget og hvad der er tilbage til ejeren og forrentning af jorden i perioden År Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivning Maskinforrentning 6 % Resultat af primær drift, kr./ha

13 Anbefalinger og vurderinger for ejendommen Ejendommens egen besætning udgør kun 0,66 DE/ha. Dette vil under normale omstændigheder give en negativ fosfor- og kaliumbalance. At dette ikke er tilfældet, skyldes følgende: En stor import af svinegylle Dybstrøelse udgør en stigende andel af husdyrgødningen fra besætningen Overskuddet af kvælstof er faldet endskønt besætningen, og importen af svinegylle er steget. I 2002 var kvælstofoverskuddet svarende til gennemsnittet af de seks undersøgte ejendomme. Nedenstående driftsmæssige forhold er med til at reducere tabet af næringsstoffer til omgivelserne, og fastholde en god forsyning til afgrøderne: En høj andel af markerne er med kløvergræs eller efterafgrøder om efteråret/vinteren En god arrondering, der giver mulighed for en jævn fordeling af gødning og afgræsning med besætningen Tabel 17: Sammenligning af næringsstofbalancen (overskud af N, P og K) for bedrifterne pr. ha i perioden Bedriftsbalance pr. ha N P K N P K N P K Gennemsnit Tabel 18: Sammenligning af bedrifternes kvælstofoverskud fordelt på tabsposter og ændring i jordpuljen Tabsposter samt ændring i jordpulje, kg N pr. ha 2002 Ammoniakfordampning Tab af N i drivgange m.v. Nitratudvask ning Denitrifikatio n Ændring i jordpulje Gennemsnit 16,

14 Vurdering af markdriften Sædskiftet Her er tale om en kvægbrugsejendom, hvor stort set hele ejendommen kan afgræsses, så basis er kløvergræsmarker, der får lov at ligge et til tre år. Til gengæld er der væsentligt større areal, end der er behov for til grovfoderproduktion. Det giver plads til at dyrke korn og andre salgsafgrøder, hvilket betyder at der i dette sædskifte er mulighed for at miste flere næringsstoffer, end hvis der altid var græs på marken. Det betyder alt andet lige også, at ukrudt og rodukrudt nemmere kan etablere sig på ejendommen. Det synes dog ikke at være et problem endnu, hvilket formodentlig skyldes en god kombination af ukrudtsharvning, stubharvning og høst af grovfoder på de arealer, hvor ukrudtet nemmest bliver et problem. Afgrødevalg og udbytter Vårbyg er forsøgt uden succes, da byggen blev overgroet med ukrudt, selvom der både blev ukrudtsharvet og tilført gødning. I stedet satses på de under økologiske forhold mere velegnede afgrøder, som havre, rug og blandsæd, samt til dels vinterhvede og triticale. Disse er alle afgrøder, der giver et godt udbytte på ejendommen selvom vintersæd i visse år ikke giver mere end vårsæd. Umiddelbart kan det virke som om, at variationen i frugtbarhed indenfor de enkelte afgrøder varierer mere end variationen mellem år. Hvis dette er korrekt bør det i højere grad overvejes hvilke afgrøder, der sås på de enkelte marker. Det samme billede ses for de lidt mere specielle afgrøder, som majs, vinterraps, kartofler og alm. rajgræs til frø. Ukrudtskontrol Ukrudtet klares ved ukrudtsharvning, stubharvning, sen såning af vintersæd og valg af konkurrencestærke arter i det omfang det er muligt. Så selvom der er meget tokimbladet ukrudt, primært kamille og korsblomstrede arter, samt en masse kvik, opleves ukrudtet ikke som et problem. Tidsler findes i spredte kolonier, hvorfra de ikke breder sig, så de er endnu ikke noget problem. Der stubharves meget imod kvik forud for kartofler, frøgræs og majs, samt efter behov i øvrigt. Det betyder, at der punktvis i sædskiftet foretages meget jordbearbejdning om efteråret, hvor jorden ikke er plantedækket om vinteren. Anvendelse af efterafgrøder Kløvergræs og nyt udlæg tæller i denne forbindelse ikke som en efterafgrøde, men de tjener samme funktion i relation til opsamling af kvælstof om efteråret. Brugen af efterafgrøder på ejendommen er yderst begrænset, men de forsøges placeret hvor forfrugten har været kløvergræs eller hvor der er brugt dybstrøelse eller en kombination af begge dele. Der er prøvet både med alm. sildig rajgræs, kløvergræs og olieræddike som efterafgrøde. Tilvæksten i græsserne om efteråret har været normale, men ikke på noget højt niveau. Olieræddike kan sammen med andre korsblomstrede arter være et godt alternativ, hvis de sås rettidigt særligt på en ejendom som denne, hvor uønskede planter af græs og kløver kan give problemer i dyrkningen af frøgræs og rødkløver til frø. Som helhed virker området som et sted, hvor der er behov for yderligere fokusering på muligheden for at anvende efterafgrøder, med det hensyn der nu en gang skal tages til kvikbekæmpelse og vintersæd. Minisommerbrak og mindre vintersæd kunne overvejes, ligeledes er der marker, som ikke er dækket af en efterafgrøde vinteren efter, at kløvergræsset 13

15 er pløjet. En mulighed kunne være at lave minisommerbrak på f.eks. en tredje års kløvergræsmark, hvor græsproduktionen er minimal midt sommer. Kvikken kunne så bekæmpes på det bedst egnede tidspunkt, og f.eks. foderraps kunne så sås rettidigt. Det ville give tre fordele: Optimal bekæmpelse af rodukrudt Opsamling af næringsstoffer så næste års mark ikke behøver gødning Godt foder til evt. stude og kvier i løbet af efteråret Gødskning Gødningsniveauet på ejendommen er steget meget fra 2001 til 2002, tidligere var niveauet på ca. 90 kg N/ha i gennemsnit af markerne, men fra og med 2002 er der benyttet ca. 140 kg N/ha i gennemsnit. Svinegyllen bruges primært som en nem og sikker gødning til afgrøderne frøgræs, vinterhvede og vinterraps. Dette er også de afgrøder, hvor kvæggylle af forskellige praktiske årsager ikke er optimal at benytte. Afgræsningsmarker får typisk ikke gylle, men ellers tilstræbes det at alle marker får gødning. Husdyrgødning bruges også for at tilgodese andre behov end ren kvælstofgødning, f.eks. bidrager den dybstrøelse, der køres ud i engen midt sommer næppe med nogen væsentlig græsproduktion, men sammensætningen af græsser er formodentlig lidt anderledes end hvis der ingen gødning blev benyttet. Gylle til udlæg af frøgræs, kløvergræs og græsmarker efter høst af frø, er med til at sikre en bedre overvintring, i modsætning til hvis kaliumniveauet i marken er for lavt. Ligeledes må det også primært være gødskning med fosfor og kalium, der er hovedargumentet når havre efter kløvergræs tildeles gødning. Det er værd at overveje om det nuværende høje gødningsniveau, med 140 kg N/ha. I beregningen indgår marker, som har karakter af vedvarende græs, som ikke tildeles store mængder gødning. Kan en ændret gødskningsstrategi og anderledes fordeling af gødningen praktiseres og samtidig fastholde højere udbytter? Anvendelse af græsmarker Køerne afgræsser i småfolde, på den måde at antallet af folde udvides igennem sommeren som behovet opstår. Der startes således med afgræsning tættest på ejendommen. Strategien med småfolde er god, da den i teorien skulle give det højeste udbytte i græsmarken, men for at få det optimale ud af foldene skal der skiftes imellem afgræsning og slæt, således at køerne bliver tilbudt mest muligt frisk græs og afsætningen af husdyrgødning ikke bliver så koncentreret. Køerne afgræsser dag og nat helt frem til først i november, mens kvierne og studene afgræsser så længe der er noget græs. En kortere afgræsningssæson og en bedre vekslen mellem slæt og afgræsning, ville give mulighed for at gødske bedre om foråret hvor væksten er størst, hvilket ville resultere i nogle bedre udbytter, som er ønskeligt på nogle marker. Jordbearbejdning Der foretages intens stubharvning om efteråret mod kvik i de marker, hvor kvik er uønsket i de følgende års afgrøder, hvilket øger risikoen for udvaskning fra disse marker. Alt jorden forårspløjes undtagen forud for vintersæd. I forbindelse med omlægning af kløvergræsmarkerne foretages der ingen form for stubbearbejdning forud for pløjningen. 14

16 Forsyning med næringsstofferne N, P, K Med den nuværende import af konventionel svinegylle er der ingen problemer med forsyningen af plantenæringsstoffer. Hvis importen bliver afskaffet, vil der stadigvæk være et overskud af kvælstof. Det vil i højere grad være i form af fikseret kvælstof fra kløvergræsmarkerne, hvilket betyder, at afgrødevalget skulle sammensættes anderledes, og i højere grad baseres på organisk kvælstof i dybstrøelse. Til gengæld må der forventes et underskud i fosfor og kaliumbalancen til dels på baggrund af de beregninger, der er udført i forbindelse med DJF rapport nr. 12 fra 1999, samt den kendsgerning, at der hvert år er behov for at sælge en del afgrøder. Samlet vurdering Ejendommens stærke sider er følgende: En særdeles god arrondering, der muliggør en god vekslen mellem slæt og afgræsning Besætningens begrænsede størrelse i forhold til arealet gør det muligt at producere salgsafgrøder, der kan udnytte kvælstoffet fra kløvergræsmarkerne Gyllenedfældning benyttes, på oplagte steder i markplanen Der er mulighed for en høj grad af selvforsyning med foder til besætningen Ejendommens svage sider er følgende: Der køres gødning ud på årstider, hvor udnyttelsen ikke er optimal For at skaffe plads til vintersæd, kartofler og frøgræs, er en del marker ikke ordentligt plantedækket den første vinter efter ompløjning af kløvergræs Der stubharves meget om efteråret i marker med et stort udvaskningspotentiale Køerne går meget og relativt længe på græs om efteråret Næringsstofhusholdningen på ejendommen kunne forbedres hvis: Der ikke blev udbragt gødning om efteråret Importen af gylle blev reduceret Arealet med nedfældning af gylle øges Udbyttet i majs blev lidt højere og mere stabilt Markerne, der stubharves og dyrkes med vintersæd, kommer minimum to år efter kløvergræs Der indføres minisommerbrak mod rodukrudt og bruges efterafgrøder, der kan opsamle mere kvælstof om efteråret Køernes afgræsningstid blev begrænset, specielt efter 1. august Gødning kun behøver at blive tildelt med fokus på kvælstofforsyningen Der blev fokus på at opnå stabile udbytter på ejendommen Øget tildeling af kvælstof i gylle til kløvergræsmarken, så kløverprocenten ikke bliver for høj Ovenstående forslag er ting, der er nemme at tage hensyn til som landmand, men hvorvidt de vil påvirke den aktuelle økonomi i den ene eller anden retning, vil kræve nøjere beregninger og kendskab til de aktuelle forhold på ejendommen. På ejendommen er der stor fokus på produktionen af lidt svære afgrøder indenfor økologisk planteavl. Når disse så ikke lykkes godt nok, som det er tilfældet ind imellem, er der brugt 15

17 mange ressourcer på at dyrke afgrøden. Der er tilført store mængder husdyrgødning, og når udbyttet så svigter, går det ud over økonomien på to måder: Der er det direkte tab i den enkelte afgrøde, men derudover sætter landmanden også penge til i de marker, der ikke har fået optimal gødskning og pasning på bekostning af de marker, der virkelig skulle yde noget. 16

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Det økonomiske økosædskifte

Det økonomiske økosædskifte Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Forenklet jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Regler for jordbearbejdning

Regler for jordbearbejdning Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Kom godt fra start som ny økolog Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark

Kom godt fra start som ny økolog Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark Kom godt fra start som ny økolog 02-10-2017 Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark Hvad sker der i stald og mark lige nu? 1. Udvikling i økologien 2. Økonomien i økologien 3. Markbrug sædskifter 4. Lidt

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

Demonstration af praktisk økologisk drift. Espehøjgaard af Jesper Hansen

Demonstration af praktisk økologisk drift. Espehøjgaard af Jesper Hansen Demonstration af praktisk økologisk drift. Vi har i 2003 startet et nyt projekt Demonstration af økologisk planteavl på tre fuldtidsbedrifter i Vestsjælland. Ønsket med projekteret er at fremvise praktisk

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

Økologimøde. 25. januar 2017

Økologimøde. 25. januar 2017 Økologimøde 25. januar 2017 Velkomst v/ Leif Hagelskjær Afdelingschef Planteavl Få nok ud af gødningen v/ Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Program Kort om gødningsreglerne Sædskifte Efterafgrøder

Læs mere

Oversigt over resultater i gårdrapporter

Oversigt over resultater i gårdrapporter Oversigt over resultater i gårdrapporter Projekt Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, 2007 Oversigt over økonomiske tab på de 10 deltagende bedrifter PLANTE Samlet tab kr./år Fald i Dækningsbidrag

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive

Læs mere

A3: Driftsmæssige reguleringer

A3: Driftsmæssige reguleringer Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.

Læs mere

øko PlanTeavl - sådan kan det gøres

øko PlanTeavl - sådan kan det gøres øko PlanTeavl - sådan kan det gøres Økologisk planteavl i praksis Projektet Oekoplanteavl.dk formidler inspiration og erfaringer omkring økologisk planteavl. Betingelserne for økologiske planteavlsbedrifter

Læs mere

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum

Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Aktiv brug af næringsstofbalancer af Anders Højlund Nielsen, Afd. for Jordbrugssystemer, DJF-Foulum Sammendrag Der er brug for fortsat udvikling af vor viden om omsætning og udnyttelse af kvælstof (N)

Læs mere

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *) Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 21 og anslåede priser for 211. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *) Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug har oftest en dårlig driftsøkonomi, og der er derfor behov for at

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte

Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Deltagere: Jens Bonderup Kjeldsen, Aarhus Universitet, Foulumgaard, Blichers Alle 20, 8830

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Optimal anvendelse af kvæggylle

Optimal anvendelse af kvæggylle Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et

Læs mere

Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4

Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Side 1 af 6 Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Landbrug Afklarende spørgsmål: 1. Revideret notat i forbindelse med bekendtgørelses- ændringen 1/8 2002 2. Hvordan

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år 24 Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 7 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år Året 29 Året 21 Ændring Jordtype: JB 1&3. uvandet Pris Kroner Pris Kroner Kr Pct Nettoudbytte 1,1 55 FE 1,3 715 1,3 715 I alt 79 79

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde

Ompløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder

Læs mere

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200

Læs mere

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,

Læs mere

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: 79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh Planteavl 2019 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh Program Planteavl 2018 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder 2 Regnskabstal Produktionsomfang

Læs mere

Optimering af nettoudbyttet

Optimering af nettoudbyttet Optimering af nettoudbyttet Karl Martin Schelde Terpsminde Placering Vest for højderyggen Jordtype: Primært JB 1-3 (få arealer med JB 4-5) + en del humusrige arealer Præsentation af bedrift Overtaget efter

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Planteavlen 2018 Planteavlschef Anders Smedemand Musse Kolding Herreds Landbrugsforening PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Hvad gør vi? Er der afgrøder, der skal ud af bedriften? og afgrøder, der skal ind på

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018

Læs mere

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons

Læs mere

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. 1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger

Læs mere

Prisforudsætninger for salgsafgrøder

Prisforudsætninger for salgsafgrøder Prisforudsætninger for salgsafgrøder Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige

Læs mere

Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater:

Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater: Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Når man gør noget i marken, så prøv også at gøre noget andet. Det kan ske i striber eller vinduer. Eksempler på gør-det-selvforsøg: Undersået

Læs mere

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for

Læs mere