Kommunen og forsyningen som det ser ud i Århus:

Transkript

1

2 Kommunen og forsyningen som det ser ud i Århus: Forsyningen : Ejes af Aarhus Kommune, refererer ejermæssigt til Borgmesterens afdeling. Aarhus Vand A/S ca. 240 medarbejdere i alt fordelt på 5 afdelinger Plan og Projekt overordnet planlægning, saneringsplanlægning og projektstyring ca. 35 medarbejdere. Økonomiske nøgletal, virksomhedsplan 2011: Udgifter: 645,6 mio. kr. Indtægter: 590,4 mio. kr. Prisloft, vand: 14,89 kr./m3; Spildevand: 27,54 kr./m3 Den samlede faktiske vandpris: 48,51 kr./m3 Produktionsapparatet spildevand: 11 renseanlæg, ca km ledningsanlæg og ejendomme uden for de kloakerede områder Kommunen/myndigheden : Natur og Miljø ca. 105 medarbejdere i alt fordelt på 5 afdelinger. Vandmiljø og landbrug ca. 30 medarbejdere. Administrerer bl.a. spildevandsplanen. Økonomiske nøgletal, Virksomhedsplan 2011: Udgifter: 157,2 mio. kr. Indtægter: 27,1 mio. kr.

3 Planhierakiet i Århus Kommune Statslige interesser, landplandirektiver, landsplanredegørelse vand- og naturplaner, miljølovgivning m.fl. kommuneplan milj ø handlingsplan klimaplaner skovrejsningsplan cykelhandlingsplan naturkvalitetsplan klimavarmeplan spildevandsplan indk ø bspolitik lavenergibyggeri

4 Agenda i øvrigt: Spildevandsplanen - det formelle aspekt Spildevandsplanen mål og interesser Eksempel på et fælles værdigrundlag VandVison 2100 Udarbejdelse af en spildevandsplan i samarbejde Eksempler på øvrige samarbejder omkring planarbejdet Sammenfatning og perspektivering

5 Lovgrundlag indhold og ansvarsfordeling. Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse nr. 879 af lov om miljøbeskyttelse sætter rammerne for hvad planen skal indeholde, kommunen udarbejder planen og forsyningsselskaberne leverer oplysninger 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand. Planen skal indeholde oplysninger om 1) eksisterende og planlagte kloakeringsområder og renseforanstaltninger, 2) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at ophæve tilslutningsretten og -pligten helt eller delvist, 3) områder, hvor kommunalbestyrelsen er indstillet på at give en ejendom tilladelse til direkte tilslutning til spildevandsrenseforsyningsselskabet, 4) den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse, 5) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker nedsivning, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske afledning til nedsivningsanlæg, 6) eksisterende områder uden for kloakeringsområder, hvor der sker rensning svarende til et bestemt renseniveau, og planlagte områder uden for kloakeringsområder, hvor der skal ske rensning svarende til et bestemt renseniveau, 7) hvorvidt der er tale om et spildevandsforsyningsselskab omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, 8) afgrænsningen mellem de enkelte vandselskabers kloakeringsområder, og 9) efter hvilken tidsfølge projekterne forudsættes at være udarbejdet og anlæggene udført. Stk. 2. Den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter stk. 1. Stk. 3. Spildevandsplanen må ikke stride mod kommuneplanen3) og forudsætninger fastsat efter stk. 5. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om offentlighedens medvirken, tidsfrister og procedure herfor. Ministeren kan endvidere bestemme og fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen og administrationen af loven.

6 Lovgrundlag en uddybning af indholdet findes i Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 5. Kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen skal indeholde oplysninger som nævnt i lovens 32, stk. 1, nr. 1-7, samt fornødne kortbilag. Spildevandsplanen skal endvidere indeholde oplysninger om følgende: 1) Hvordan spildevandsplanen forholder sig til kommune- og vandplanen, samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand. 2) De eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte kloakoplande og angivelse af, om anlægget er privat eller offentligt ejet. 3) Hvordan spildevandet i øvrigt bortskaffes i kommunen, f. eks. ved udsprøjtning. 4) Hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering og de forventede udledte mængder af spildevand. 5) En renoveringsplan for de kommunale kloakker med målsætning og prioritering af renoveringen. Renoveringsplanen skal endvidere indeholde en tids- og økonomiplan for arbejdet. Den overordnede saneringsplan 6) Hvilke udgifter, der forventes at måtte afholdes ved etablering og drift af de offentlige anlæg samt anlæg etableret af kommunalbestyrelsen efter 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. 7) Hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen. 8) Hvilke ejendomme, der er tilsluttet det offentlige kloakfællesskab, og i hvilket omfang de er tilsluttet, jf. 11, stk. 3. Stk. 2. For planlagte områder udpeget i henhold til lovens 32, stk. 1, nr. 4, skal kommunalbestyrelsen i spildevandsplanen endvidere sandsynliggøre, at der kan ske nedsivning i de udpegede områder, herunder at geologiske og hydrogeologiske forhold ikke strider herimod, og at nedsivning i de udpegede områder ikke strider mod reglerne i bekendtgørelsens 29. Stk. 3. Forinden det i et spildevandsplanforslag anføres, at der etableres et fælles privat spildevandsanlæg, skal berørte bolig- og grundejere oprette et spildevandslav, der varetager anlæggets etablering, drift og vedligeholdelse. Udkast til lavets vedtægter skal foreligge samtidig med planforslagets offentliggørelse. De endelige vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme, når det fælles spildevandsanlæg er optaget i spildevandsplanen.

7 Typisk indhold i en spildevandsplan - 1: En beskrivende del bl.a. - vandløb og målsætninger - hvorledes det eksisterende kloakanlæg er udformet - - hvorledes nye områder i.h.t. kommuneplanen kloakeres - hvorledes kloaksystemet saneres og vedligeholdes - udledte regn- og spildevandsmængder fra renseanlæg og kloakoplande

8 Typisk indhold i en spildevandsplan - 2: En tids- og økonomiplan med definerede projekter: En spildevandsplan: Er kommunens politisk vedtagne tids- og investeringsplan på spildevandsområdet Er. evt. suppleret med en langsigtet økonomisk analyse. Danner ofte grundlag for takstfastsættelsen Kommunens juridiske grundlag for afgrænsning af kloakoplande og kloakeringsprincipper Beskriver tilstanden af det eksisterende kloakanlæg Definerer offentlig og privat kloakanlæg

9 Den typiske sagsgang i Århus Kommune ved udarbejdelse af en spildevandsplan Et forslag til spildevandsplanen udarbejdes et samarbejde mellem Natur og Miljø/Aarhus Vand A/S Planen sendes op gennem embedsmandssystemet : Ledelsessekretariatet ved Mag.2, den tekniske direktør, Borgmesterens afdeling, til godkendelse i Magistraten og så til byrådet (evt. har den først været en tur forbi teknisk udvalg) Planen offentliggøres i 8 uger Kommunen modtager og behandler klager/indsigelser og kommentarer fra borgere, interesseorganisationer etc. Den endelige plan med forslag til hvorledes indsigelserne skal besvares sendes atter til byrådet. Planen henvises fra byrådet til teknisk udvalg (sker næsten altid når der indsigelser til den udarbejdede plan) Efter behandling sendes planen atter til Byrådet til endelig godkendelse. - DET TAGER LANG AT FÅ UDARBEJDET OG GODKENDT EN SPILDEVANDSPLAN :-)

10 Spildevandsplanen er ikke juridisk bindende som sådan.. men indgår i Aarhus Vands ejerstrategi: 2. Målsætning 2.1 Århus Kommunes målsætninger for Århus Vand A/S er: at Vandselskabet drives på et bæredygtigt grundlag, der tager hensyn til nuværende og fremtidige generationer. at Vandselskabet sikrer en stabil og en prismæssig konkurrencedygtig leverance af vand og transport og behandling af spildevand. at Vandselskabet via klimatilpasning af afløbssystemet skal sikre, at det lever op til Århus Kommunes servicemål for opstuvninger, jf. spildevandsplanen. at Vandselskabet inddrager og implementerer kommunens planstategier og visioner i egen planlægning. at Vandselskabet gennem aktivt og konstruktivt samarbejde med Århus Kommune medvirker til at sikre den størst mulige tværgående synergieffekt til gavn for borgerne. at Vandselskabet medvirker til at sikre opfyldelsen af byrådets målsætninger for hele vand-kredsløbet, herunder Århus Bugt, søerne, vandløbet og grundvandet i Århus Kommune. at Vandselskabet arbejder for, at der skabes naturlige løsninger samt styrkelse af vandkreds-løbet. at Vandselskabet medvirker til at sikre, at drikkevandsforsyningen fortsat baseres på rent, urenset grundvand. Spildevandsplanen følges op af udledningstilladelser og tilslutningstilladelser der danner egentligt juridisk grundlag

11 Spildevandsplanen mål og interesser Der kan være forskellige interesser at tilgodese Forskelle i interesser og mål er blevet tydeliggjort med vandreformen Eks: Spildevandsplan , myndighed og drift i samme organisation => relativt let at blive enige om mål og interesser Spildevandsplan , efter kommunalreform selvstændige myndigheds- og driftsafdelinger => forskellige kulturer => nye roller => forskellige rammer: Miljømålslov og vandplaner, vandsektorlov og benchmarking, uklarhed over hvad der kan henregnes under begrebet miljø og servicemål

12 VandVision2100 et fælles visionsprojekt hvor der formuleres langsigtede mål og strategier Et samarbejdsprojekt mellem Natur og Miljø, Aarhus Vand A/S samt Plan og Byggeri Hoveddrivere for igangsættelsen af projektet i 2008 er forskellige generelle og lokale udfordringer for vandkredsløbet Generelle udfordringer: Klimaændringer, hvilket bl.a. forventes at medføre øget og mere intens nedbør, øget grundvandsdannelse, større vandløbsafstrømning og højere vandstand i havet. Der er ikke formuleret fælles og langsigtede mål for vandkredsløbet i de eksisterende plan- og lovgrundlag, og det på trods af, at der f.eks. planlægges for og udføres anlæg med over 100 års levetid. Vand Vision 2100 er et bud på en samlet vision for hele vandkredsløbet og dermed et forslag til en fælles og langsigtet overligger i forhold til sektorplanlægningen inden for vandkredsløbet. Lokale udfordringer og muligheder i Århus Kommune: Bæredygtighed i vandkredsløbet og miljøet er i sig selv en udfordring i en storby som Århus med godt indbyggere. I år 2030 forventes indbyggertallet at være forøget med ca indbyggere samtidig med der forventes ca flere arbejdspladser og ca flere studerende. Det vil skabe et forøget pres på vandkredsløbet, naturen og de rekreative områder. Sammen med det voksende indbyggertal ændres arealanvendelsen væsentligt bl.a. etableres helt nye byer og mere skov og natur. Det giver mulighed for at planlægge en bæredygtig og helhedsorienteret forvaltning af vandkredsløbet lige fra byernes spæde start. Ligeledes kan nye rekreative arealer og skove udlægges og placeres til fordel for grundvandsbeskyttelsen og grundvandsdannelsen, sådan som det også er foreslået i Forslag til Kommuneplan Århus Byråd har i 2009 godkendt VandVision 2100 som fælles værdigrundlag på vandområdet

13 Et fælles scenarie- og strategiarbejde har mange fordele: Fokus på fælles interesser fælles overligger Respekt for forskelligheder Kendskab til andres fagområder Legaliserer at der diskuteres utraditionelle løsninger Overblik Bedre baggrund for at afveje interesser

14 .mål og delvisioner i VandVision 2100 realiseres via strategier, planer og handlinger

15 Strategier fra Vandvision 2100 i spildevandsplanen - 1 Separeringsstrategi: Fra strategi Til realisering i spildevandsplanen

16 Strategier fra Vandvision 2100 i spildevandsplanen - 2 LAR-strategi Fra strategi Til realisering i spildevandsplanen Spildevandsplanen suppleres med et LAR-katalog

17 Strategier fra Vandvision 2100 i spildevandsplanen - 1 Strategi for udbygning af nye byområder/nye byer Fra strategi Til realisering i spildevandsplanen:

18 Spildevandsplanen bør ikke altid stå alene.. brug kommuneplanen.den har flere læsere..

19 Proces ved udarbejdelse af en spildevandsplan Spildevandsplan Fælles udarbejdet projektbeskrivelse og tidsplan Nedsættelse af underarbejdsgrupper (på tværs af forsyning og myndighed) Ansvar for aflevering af delelementer til spildevandsplanen er fordelt mellem kommune og myndighed ex. har forsyningen varetaget saneringsplan og klimatilpasning Inddragelse af rådgivere i nødvendigt omfang. Natur og Miljø ( kommunen ) er i sidste ende ansvarlige for Spildevandsplanens udformning og godkendelse Spildevandsplan står for døren Startworkshop afklaring af mål og interesser fælles og forskellige..

20 Samarbejde og synergi er en løbende proces Sanering af kloakanlæg afgrænsede områder hvor der kan ske udtrædelse af spildevandsplane for regnvand og i stedet arbejdes ned nedsivning eller grønne/blå rekreative løsninger på egen grund. Sker via et tillæg i spildevandsplanen Samarbejde omkring lokalplan- eller kommuneplanudtalelser eks. NYE ved Elev. Fælles definition af krav til bygherre via lokalplaner eller kommuneplantillæg.

21 Sammenfatning og perspektivering Spildevandsplanen er et vigtigt værktøj til at binde kommunens og forsynings arbejde, mål og interesser sammen Godkendelsesproceduren sikrer at beslutningstagerne fås i tale Borgernes mening høres Det løbende, uformelle samarbejde på tværs uvurderligt Visioner skal villes på alle niveauer i organisationen. Ting kan hurtigt ændre sig fremadrettet er forsyningsgrænser og kommunegrænser næppe sammenfaldende Rollerne kan også hurtigt ændres jf. eksempelvis regeringsgrundlaget forsyninger som vandforvaltere obligatoriske klimatilpasningsplaner

22 Tak for opmærksomheden