Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Hørsholm Kommune Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Louise Høg Stilling: Sundhedschef Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Annie Stenby Stilling:Uddannelsessygeplejerske Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Alle kliniske vejledere er kompetente sygeplejersker, der har minimum 1/6 diplomuddannelse; klinisk vejledermodullet. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: I Hørsholm Kommune har den uddannelsesansvarlige og de kliniske vejledere et tæt samarbejde om de studerendes forløb. Her er ikke koordinerende klinisk vejleder. Den koordinerende funktion varetages dels af den uddannelses ansvarlige, dels af den enkelte kliniske vejleder. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Der afsættes tilstrækkelig og nødvendig tid til planlægning af det kliniske forløb. Det skønnes at der bruges ca. 1 time i gennemsnit, men det kan variere. Samarbejdet med den tilknyttede underviser foregår oftest når den studerende er til stede. Planlægning af dato for afholdelse af eksamen og fastlagt studieaktivitet koordineres med tilknyttet underviser og den uddannelses ansvarlige. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Det skønnes at der bruges omkring 6 timer pr studerende. Er der behov for mere tid kan det efterkommes. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: De kliniske vejledere kan uddelegere undervisningen til andre kompetente sygeplejersker. Det drejer sig om sygeplejersker med bred viden og stor faglig erfaring indenfor primærsektoren. Flere sygeplejersker har særlig viden omkring områder indenfor sygeplejen, for eksempel palliation, sårbehandling, og forløbsprogrammer for kronisk syge. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 De kliniske vejledere er ansvarlige for at planlægge den daglige kliniske undervisning, deltage i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, inddrage studieplanen, følge op på porte folio - inklusive medicinhåndtering. I Hørsholm er det er den kliniske vejleder der varetager opgaverne omkring den interne prøve. Der er sparring og samarbejde med de øvrige kliniske vejledere og den uddannelsesansvarlige. Der afholdes fælles undervisning for de studerende i medicinhåndtering i Hillerød kommune. Den uddannelsesansvarlige i Hillerød Kommune har sendt specificeret undervisningsmateriale til Koordinationsenheden med henblik på en fælles Godkendelse af undervisningsprogrammet. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Der samarbejdes med mange forskellige personalegrupper i primærsektor indenfor pleje, trænings- og behandlingsområdet for eksempel social- og sundhedshjælpere og assistenter, ergo- og fysioterapeuter, akutfunktion, praktiserende læger, speciallæger, demenskonsulent, distriktspsykiatri, personale på sygehusene og sundhedsplejen. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Patienterne har ofte en kombination af sundhedsmæssige problemstillinger f. eks. kredsløbsforstyrrelser, respirationsproblemer, ernæringsproblemer, sårbehandling, misbrugerproblemer eller terminalpleje. Den enkelte patients situation kan være meget kompleks, fordi der ofte foreligger en kombination af sundhedsmæssige problemstillinger. Der kan være tale om for eksempel både arvelige, aldersbetingede, livsstils- eller misbrugerrelaterede sygdomme, men i primær sektor kan man også møde mange andre typer patienter. Sygeplejen bliver oftest udført i patientens eget hjem, men der er også mulighed for at få udført sin behandling på Kommunens sygeplejeklinik og derved undgå ventetid i eget hjem REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen, er der mulighed for at tilegne sig de kundskaber og kompetencer, der kun kan læres i klinisk praksis. Læringen planlægges så der er progression i forløbet. Den studerende starter med at observere og vil efterhånden kunne udføre selvstændige sygeplejeopgaver. Sideløbende arbejdes der med den teoretiske viden. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der tilbydes daglig vejledning både i forbindelse med udførelse af det kliniske arbejde (før og under opgaveløsning) og efterfølgende i form af refleksion, enten med de andre studerende eller individuelt. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) 3

4 Det forventes, at den studerende tager udgangspunkt i den individuelle studieplan, og benytter portefolio samt læser relevant litteratur med henblik på at forholde sig reflekterende til egen (og andres) sygeplejehandlinger. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): De studerende deltager i de daglige arbejdsrutiner herunder mono- og tværfaglige drøftelser om borgernes tilstand og (livs)situation. Der er planlagt undervisning og refleksionsøvelser for de studerende. Den tætte daglige kontakt med klinisk vejleder eller anden sygeplejerske, ses som væsentligt i den kliniske undervisning, idet der er kontinuerlig mulighed for vejledning og refleksion. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): I 2015 starter et kompetenceudviklingsprojekt for sygeplejerskerne i Kommunen. Derudover videreudvikles projekterne Tidlig opsporing, Triagering, Aktiv hverdag. Der arbejdes løbende på udvikling af sundhedsfaglige Procedurer i Kommunen. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Der vil være gode muligheder for at komme i dybden med modul 11 s læringsudbytte, hvor Sygepleje Kompleks klinisk virksomhed er i centrum. Den enkelte patients situation er ofte kompleks, fordi der kan foreligge en kombination af sundhedsmæssige problemstillinger, som kan være kroniske eller akutte. Der kan f.eks. være tale om arvelige, aldersbetingede og livsstilsrelaterede sygdomme. Det kan dreje sig om f.eks. diabetes, kredsløbsproblemer, KOL, infektioner, sårpleje, demens, terminal pleje og behandling, samt borgere med misbrugsrelaterede problemstillinger. Den studerende indgår i de daglige arbejdsrutiner, men med et klart og meget tydeligt fokus på at lære og udvikle sig fagligt. Det vil ske gennem faglig dialog og refleksion over planlagt og udført klinisk praksis. I løbet af perioden forventes den studerende selvstændigt at kunne identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere og justere sygepleje til udvalgte borgere med komplekse, akutte og kroniske lidelser. I Hørsholm Kommune arbejdes der med Sygeplejefaglig udredning. Udredningen indeholder en beskrivelse af borgerens situation med henblik på de problemer og behov, som i den aktuelle situation skal behandles med en sygeplejeindsats. Der tages udgangspunkt i de 12 sygeplejefaglige problemområder, som Sundhedsstyrelsen har formuleret, og de faglige beskrivelser af indsatserne er beskrevet med udgangspunkt i Sundhedsloven. Det drejer sig om følgende områder: Aktivitet, Ernæring, Hud og slimhinder (herunder sår), Kommunikation, Psykosociale forhold, Respiration og cirkulation, Seksualitet, Smerte og sanseindtryk, Søvn og hvile, Viden og udvikling, Udskillelse af affaldsstoffer, samt medicinhåndtering. Hvert punkt er nøje beskrevet i Kommunens indsatskatalog. I starten af perioden modtager den studerende kontinuerlig vejledning, men vil efterhånden selvstændigt udføre konkrete udvalgte sygeplejehandlinger. Der vil være mulighed for længerevarende borgerforløb, hvor den studerende kan fordybe sig og derved øve færdigheder i praksisfeltet. Det kan dreje sig om handlinger relateret til det fysiske og fysiologiske område, for eksempel smertebehandling, ernæringsproblematikker, faldrisiko, væskebalance og respirationsmæssige problemstillinger. Der vil være mulighed for, at identificere og reflektere over etiske dilemmaer, for eksempel magtanvendelse, borgernes selvbestemmelse, omsorgssvigt, omsorgspligt, palliativ pleje og livsforlængende behandling. Under hele forløbet dokumenteres den udførte sygepleje i den elektroniske borgerjournal. Her vil den studerende få erfaring med den dokumentationspraksis som Sundhedsafdelingen benytter. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 4

5 Omdrejningspunktet er Kommunens kvalitetsstandarder og de sygeplejefaglige indsatser. Det forventes at den studerende benytter et tydeligt fagsprog i forbindelse med videregivelse af observationer, informationer og tiltag i plejen. Det er vigtigt at være opmærksom på at anvende et fagligt sprog, som er tilpasset modtageren. I Hørsholm Kommune arbejdes der med hverdagsrehabilitering, forebyggelse og sundhedsfremme under betegnelsen Aktiv Hverdag. Der er gode muligheder for at træne pædagogiske kompetencer gennem samtaler med borgere og det øvrige personale i forbindelse med vejledning, undervisning og oplæring. Derudover forventes det, i det omfang det er muligt, at borgerne oplæres og vejledes med henblik på at blive i stand til selv at løse konkrete sygeplejeopgaver. For eksempel kan nogle borgere oplæres i at dryppe deres egne øjne, eller tage insulin. På den måde bør en sundhedspædagogisk indsats indtænkes i ethvert forløb. Samarbejde med andre faggrupper i egen sektor eller tværsektorielt, er vigtigt, for at sikre kontinuitet i pleje og behandlingsforløb. Det sker ved, at den studerende får mulighed for at planlægge og koordinere sygeplejen til den enkelte borger. Der er mulighed for at øve sig i at lede og uddelegere sygeplejeopgaver til de andre medarbejdere i distriktet, under hensyntagen til den enkeltes ansvars- og kompetenceområde. Dette sker i henhold til Kommunens delegerings procedure, som tager udgangspunkt i det sygeplejefaglige indsatskatalog, hvor det fremgår hvilke kompetencer der er nødvendige for at løse en opgave. I hjemmeplejedistrikterne og på plejehjemmene er der planlagte møder, hvor der er mulighed for at drøfte borgernes tilstand og følge op på de delegerede opgaver. Til møderne deltager såvel mono- som tværfagligt personale. Den studerende forventes at kunne analysere konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser. Den studerende skal kunne redegøre for og reflektere over metoder, standarder og procedure der anvendes i sygeplejen, samt tilegne sig forskningsbaseret viden. Den studerende skal kunne argumentere for sine vurderinger og interventioner ud fra borgerens problemstillinger samt inddrage forsknings og evidensbaseret viden hertil. I Hørsholm Kommune arbejdes med at implementere forløbsprogrammer indenfor kronisk sygdom. På nuværende tidspunkt er der forløbsprogrammer for KOL, diabetes, demens, hjertekarsygdom og lænderyglidelser samt cancer. Desuden har Kommunen fokus på at undgå forebyggelige indlæggelser. Dette gøres via projekt Triagering, hvor borgere med ændret habitualtilstand får øget opmærksomhed og en målrettet indsats. Derudover arbejdes der fortsat med Indsatskataloget til sygeplejefaglige opgaver, hvor procedurer og arbejdsgange beskrives. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Der vil være rig mulighed for at opøve og beherske medicinadministration efter de givne retningslinjer og med udgangspunkt i Statusarket i den studerendes medicin-logbog. Arbejdet med systematisk oplæring i medicinhåndtering fortsættes. Den sygeplejestuderende har mulighed for at opnå viden, færdigheder og kompetence inden for medicineringsprocessen og får opgaver i relation til medicindispensering -og administration hos udvalgte borgere, som er i overensstemmelse med læringsudbyttet. Den sygeplejestuderende udfører medicindispensering -og administration på sygeplejerskens ansvar og har desuden selv et ansvar. Den sygeplejestuderende vil typisk have fokus på flere hovedgrupper. Af medicinadministration kan nævnes dosispakket og doseret medicin, injektioner, medicin i subkutane kanyler, inhalationer, medicinske plastre, salver/cremer, vagitorier og suppositorier. Herudover vil den studerende få mulighed for at oplære andre faggrupper i medicinadministration og samarbejde med praktiserende læger, apotek og hospital i forbindelse med udskrivelse. Den studerende reflekterer sammen med den kliniske vejleder over særlige forhold, der gør sig gældende hos den enkelte borger set i forhold til den medicinske patient generelt. Der vil under hele forløbet være fokus på utilsigtede hændelser og dokumentation. Der gives ikke IV-medicin. For at imødekomme læringsudbyttet omkring iv-medicin på modul 11 er kommunerne i Region Hovedstaden Nord gået sammen om en temadag for modul 11 studerende i medicinhåndtering. Denne dag vil de studerende blandt andet arbejde med iv og iv-medicin på iv-arm. Dagen afholdes i Hillerød Kommune, hvor den uddannelsesansvarlige har udarbejdet en projektbeskrivelse som er godkendt i Koordinationsenheden, Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 5

6 En stor del af de borgere der modtager sygepleje i primær sektor har kroniske sygdomme, som ofte er relateret til medicinske specialer og geriatri. Der modtages patienter fra kirurgiske specialafdelinger, men der er ikke mulighed for akut kirurgisk sygepleje. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Dels evaluerer de studerende deres forløb sidst i klinikken, og dels opfordres de studerende til at evaluere via skolens elektroniske evalueringstiltag. Svarene fra de studerende danner udgangspunkt for drøftelser blandt de kliniske vejledere og uddannelsessygeplejersken vedr. eventuelle forbedringer og fremadrettet planlægning af klinikophold. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Annie Stenby Titel (er): Uddannelsessygeplejerske adresse (r): ANST@horsholm.dk Tlf.: / Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 6