Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Arresødal Hospice Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Lisbet Due Madsen Stilling: Hospiceleder eller Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Lone Nørgaard Holst Stilling:Souschef Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Den klinisk vejleder har modulet til kliniske vejleder svarende til 1/6 diplomuddannelse. Souschef har en fuld diplomuddannelse inden for professionspraksis og er ved at tage en Master i Uddannelse og Læring En anden sygeplejerske påbegynder klinisk vejlederuddannelsen 1/6 diplom fra efteråret Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har ansvar for at varetage den eksterne kontakt med uddannelsesinstitutionerne, samt opgaver på tværs af hospicerne i Region Hovedstaden. Hun varetager overordnede undervisningsopgaver, og træder til ved opgaver der angår generelle uddannelses- og læringsmæssige forhold. Der er tæt samarbejde og supervision med den kliniske vejleder ligesom den kliniske vejleder også mødes med den kliniske vejleder for den psykomotoriske uddannelse i vejleder cafe 2 gange pr semester. Da det er en lille enhed, træder hospicelederen (har en cand.cur.) også til i det omfang det måtte være nødvendigt. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Den kliniske vejleder er ansat på 32 timer og dækker funktionen på hospice og uddelegerer arbejdsopgaver til relevante kollegaer. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Der er mulighed for daglig vejledning, fælles refleksioner og undervisning, både med den kliniske vejleder og de øvrige sygeplejersker på hospice. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: På hospice er der kun ansat sygeplejersker, de fleste med lang erfaring, år. Kun 2 sygeplejersker har under 10 års erfaring. Over halvdelen af sygeplejerskerne har forskellige former for uddannelser efter grunduddannelsen, halvdelen har 1-2 moduler på diplomniveau indenfor den palliative felt eller andre relevante moduler på diplomniveau. 2 sygeplejerske har en fuld diplomuddannelse i professionspraksis og 1 sygeplejerske har en cand.cur. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den kliniske vejleder varetager de pædagogiske opgaver omkring de studerende og har ansvar for at de øvrige pædagogiske tilbud varetages af kvalificerede og kompetente kollegaer. Den kliniske vejleder er ansvarlig for tilrettelæggelse og niveau i den daglige vejledning. Den uddannelsesansvarlige og den kliniske vejleder har samarbejde flere gange ugentligt om fastlæggelse af studieaktiviteter mm. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Det tværfaglige kollegiale fællesskab vægtes højt, så alles kompetencer om at løse opgaven med den bedst mulige lindring til mennesker med livstruende sygdomme udnyttes bedst mulig. Der lægges stor vægt på opmærksomhed og anerkendelse af den enkelte medarbejder, så de får muligheder for at udvikle palliativ indsats af høj kvalitet. Der er daglige konferencer med tilstedeværelse af læge, sygeplejersker psykomotorisk terapeut, sekretærer, ledelse, serviceassistenter. Der er dagligt kontakt med pedelfunktionen og køkkenet. Der er en ugentlig præstefunktion varetaget af de omkringliggende sognes præster, og disse kan altid tilkaldes ved behov. En gruppe frivillige løser mange praktiske opgaver og indgår som en del af hospicefunktionen. I den daglige pleje er der udelukkende ansat sygeplejersker. Hospice modtager patienter fra såvel primær som sekundær sektor og den studerende vil typisk skulle indgå i det tværsektorielle samarbejde, der hvor dette er relevant. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Arresødal Hospice har plads til 12 uhelbredeligt syge mennesker og deres familier. Dertil har hospice et Udgående Team, der er i kontakt med 30 uhelbredeligt syge mennesker i eget hjem. Den lindrende indsats har som udgangspunkt det formål at støtte og imødekomme den syges ønsker, så den sidste levetid bliver så god som mulig. De allerfleste patienter har en cancerlidelse og har inden indlæggelse her været igennem et langvarigt behandlingsforløb for deres cancersygdom. Af andre patientgrupper modtages mennesker med livstruende tilstande i den sidste fase af deres sygdom, ex: KOL, ALS, Nyrelidelser. Relevante læringssituationer kunne være modtagelse af ny patient og dennes familie, at prioritere, planlægge, udføre og evaluere grundlæggende sygepleje. Desuden kunne det være at dokumentere den planlagte og gennemførte pleje. En typisk situation på hospice: En mand på 65 år har været indlagt på hospice i 3 dage. Han har en uhelbredelig cancer i bugspytkirtlen. Han er meget tynd og afkræftet og har i løbet af meget kort tid tabt 15 kilo. Ægtefællen kommer hver dag og er til stor støtte for patienten. Da den studerende kommer ind på stuen har patienten lige kastet op. Ægtefællen står bekymret ved siden af sin mand. På sengebordet står et tomt glas vand og den studerende vurderer, at patienten har kastet vand op. Den studerende tilkalder en sygeplejerske og sammen vasker og lejrer de patienten og tilbyder på ny patienten noget at drikke, hvilket han afslår, da han blot vil have ro, fordi han er så træt. Ægtefællen går ud sammen med den studerende og sygeplejersken og begynder at græde. Den studerende og sygeplejersken taler med hende om hendes mands tilstand og om den samlede livssituation. Efterfølgende skrives sygeplejejournal og forløbet danner baggrund for en evaluerende samtale mellem studerende og sygeplejerske. 3

4 REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Modulet begynder med den indledende studiesamtale, hvor gensidige forventninger afstemmes. Der udarbejdes en individuel studieplan for modulet. I de første uger ligger fokusområderne fast, derefter tilpasses områderne aktuelt efter hvad der arbejdes med og hvad der er interesse for. Studieplanen fungerer som en logbog, hvor den studerende beskriver hvordan fokusområderne er blevet belyst og hvilke studiemetoder og litteratur der er brugt. Den studerende skal være indstillet på, at det tager tid at udvikle færdigheder og mod, selvstændigt at identificere patientens behov og opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygeplejen. Det er realistisk, at den studerende kan gøre dette til enkelte patienter i tæt samarbejde med den kliniske vejleder. Eksempler på komplekse situationer - Pleje og behandling af patienter med akutte og kroniske smerter - Plejen af patienter med angst, delir, dyspnoe, kvalme, opk. ileus og andre symptomer - Omsorg for patienter i de sidste levedøgn - Modtagelse og udskrivelse af patient - Kommunikation med og støtte til pårørende Den studerende får mulighed for at træne identificering af patienters behov for sygepleje, opstille mål, udøve, evaluere og dokumentere kliniske problemstillinger. Den studerende kommer til at udføre palliativ indsats sammen med både den kliniske vejleder/ eller en anden sygeplejerske og være en del af en kontaktpersonordning med egne patienter. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den kliniske vejleder og den studerende har dagligt samarbejde med mulighed for refleksion, drøftelse og sparring. Hvis den kliniske vejleder ikke er til stede samarbejder den studerende med en anden sygeplejerske. Den studerende har mulighed for at reflektere over kompleks pleje- og behandlingsforløb. De har mulighed for indgående at reflektere over sygeplejefaglige problemstillinger og forskellige oplevelser af livssituation og lidelse og de har mulighed for at sammenholde særlige livssituationer med behov for specifikke sygeplejeinterventioner. Det sker løbende gennem kontinuerlig vejledning i arbejdet omkring patienter og det sker gennem fastlaget refleksionsfora både på hospice i forbindelse med relevante emner og med studerende (også på tværs af hospicer i Region Hovedstaden) og uddannelsesansvarlige om mere generelle emner. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) De studerende vejledes til at inddrage og begrunde sygplejeinterventioner med praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Da den palliative indsats er baseret på et patientnært individuelt fokus med inddragelse af kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer og på baggrund af relevant udviklings- og forskningsarbejde vejledes den studerende i at inddrage og observere, identificere og agere ud fra denne kontekst. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den/de studerende indgår i de daglige rutiner, samt i lærende fora med det daglige personale gennem diverse konferencer og faglige fora og møder. Desuden vil de studerende mødes med andre studerende på tværs af hospicer i Regionen til oplæg og træning af kliniske færdigheder. Den tætte kontakt til den kliniske vejleder anses som væsentlig i den kliniske undervisning og prioriteres højt. Vi har gode erfaringer med at bevæge os i et læringsmiljø. Den studerende står for et Fagligt Forum, med et relevant tema, som den studerende er optaget af og ønsker at bidrage med til fælles læring. Den kliniske vejleder orienterer løbende om hvad den studerende har/skal have fokus på i forhold til den 4

5 individuelle studieplan. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der er løbende fokus på optimering af den palliative indsats, ligesom Arresødal Hospice indgår i arbejdet i DMCG-PAL (se Der arbejdes konkret med implementering af kliniske retningslinjer via DMCG Pall, som er til daglig/ugentlig drøftelse og refleksion. Det arbejdes i foråret 2015 med et kvalitetsudviklingsprojekt om pårørende, støttet at Trygfonden, så PÅRØRENDE er omdrejningspunkt og satsningsområde på Arresødal hospice i 2015 igennem undervisningssamtaler, refleksion og læring Der afholdes undervisningsseancer 4-6 gange pr semester for hele personalegruppen og Fagligt Forum hver 14 dag med et aktuelt fagligt tema. Arresødal Hospice indgår i DOMUS projektet på tværs af Region Hovedstaden og indgår i Sundhedsfagligt Råd vedr. Palliativ Indsats. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: De studerende vejledes til at inddrage og begrunde sygplejeinterventioner med praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Da den palliative indsats er baseret på et patientnært individuelt fokus med inddragelse af kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer og på baggrund af relevant udviklings- og forskningsarbejde vejledes den studerende i at inddrage og observere, identificere og agere ud fra denne kontekst. Den studerende får mulighed for at træne identificering af patienters behov for sygepleje, opstille mål, udøve, evaluere og dokumentere kliniske problemstillinger. Den studerende kommer til at udføre palliativ indsats sammen med både den kliniske vejleder/ eller en anden sygeplejerske og være en del af en kontaktpersonordning med egne patienter. På hospice arbejdes der konkret med smerte vurdering, lejring og opgaver ved dødsfald. Den studerende træner og anvender kliniske metoder til at indhente, vurdere, dokumenter og evaluere på disse data. Den studerende knyttes til udvalgte patienter og øver sig både i samarbejde med patienter, familier og hele den tværfaglige personalegruppe. Der er rig mulighed for at træne basale sygeplejehandlinger, som sengebad, måling af relevante værdier sår og forbindsskift, og anden instrumentel sygepleje mm. Desuden vil der være fokus på grundlæggende hygiejniske principper efter gældende retningslinjer. Der er også mulighed for oplæring i kompleks palliativ indsats. Den studerende udvælger sammen med sin vejleder en situation hos en patient, fx medicinadministration om morgenen. Den studerende udfører medicinadministrationen til en patient og skal kunne beherske medicinadministration (lovgivning, retningslinjer, dispensering, administration, identificering af pt mm ) og argumentere for begrundelsen for at pt. få den pågældende medicin herunder virkning, bivirkning og interaktioner. Dertil kommer at den studerende skal kunne vejlede patienten i forhold til givne medicin. De studerende har mulighed for at arbejde med subcutan medicinering og væskeindgift og ligeledes Iv medicinering og iv-infusion i det omfang det benyttes til patienterne. Den kliniske vejleder attesterer på dokumentationsblanketten for modul 11, at den studerende har gennemført den fastlagte studieaktivitet. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Der tages udgangspunkt i de fastlagte kriterier for det pågældende modul og den studieaktivitet den studerende skal arbejde med ud fra LOGBOG I MEDICINHÅNDTERING. Den studerende administrerer medicin til de patienter, den studerende varetager plejen af den pågældende dag. Den studerende administrerer peroral og subcutan medicin samt cremer. Den daglige administration af medicin udføres under vejledning af den kliniske vejleder eller anden sygeplejerske den studerende følges med den pågældende dag. Den studerende reflekterer sammen med den kliniske vejleder/anden sygeplejerske over hvilken medicin den pågældende patient skal have, ud fra farmakologi, virkning, bivirkning, aktion/interaktion. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : I forhold til EU-direktiverne for opnåelse af medicinske og kirurgisk sygepleje kan de studerende her opnå kompetencer inden for begge specialer. Langt de fleste læringstilbud retter sig mod medicinske opgaver, men der tilrettelægges også kirurgiske forløb vedrørende sårobservation og pleje. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Alle studerende evaluerer forløb. Disse data danner grundlag for fremadrettede uddannelsesopgaver. De studerende opfordres til at evaluere via uddannelsesinstitutioners elektroniske evalueringstiltag, desuden indgår evaluering som et naturligt element ved alle studiesamtaler. De kliniske vejledere fra hospicerne mødes hvert halve år og gennemgår evalueringsdata og planlægger fremtidig uddannelsesplanlægning. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Lisbet Due Madsen, Hospiceleder, Lone Nørgaard Holst, Souschef og Lone Ellerød Andersen, klinisk vejledert Titel (er): adresse (r): info@arresoedal-hospice.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 6