Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Transkript

1 Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden , mens der i er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter baseret på Der er ikke foretaget korrektioner af B , selvom der er vedtaget tillægsbevillinger siden vedtagelsen af B Prognosen viser derfor ikke det bedste bud på det ajourførte budget for 2011 eller det forventede budgetforslag for Det har heller ikke været hensigten. Hensigten er derimod at vise en prognose over betydningen af den forventede befolkningsudvikling i Aarhus Kommune og de merindtægter og merudgifter, den alt andet lige resulterer i. Hensigten er også at vurdere, om der er et økonomisk råderum frem til 2030, når der er taget højde for merudgifter på områder med budgetmodeller samt ikke-styrbare områder. Borgmesterens Afdeling Rådhuset 8000 Aarhus C Sagsnummer M0/2011/01817 Sagsbehandler Anne Knudsen Telefon Direkte telefon Telefax E-post post@ba.aarhus.dk E-post direkte ak@aarhus.dk Der er således først og fremmest tale om en fremskrivning af udgifter og indtægter i 2014 med den forventede udvikling i befolkningen fordelt på aldersgrupper. Alt andet er således som udgangspunkt holdt uændret, med mindre andet er oplyst i det følgende. En undtagelse er balancetilskuddet, der forudsættes fastlagt ud fra den aftalte vækst i kommunernes serviceudgifter. Det er beskrevet nærmere nedenfor. Der er taget udgangspunkt i B , hvor der efter de forudsatte besparelser var balance i økonomien. I fremskrivningen er det derfor implicit forudsat, at der træffes de nødvendige beslutninger, således at balancen i økonomien opretholdes i denne budgetperiode. Befolkningsfremskrivning

2 Der er anvendt Aarhus Kommunes egen befolkningsfremskrivning for årene frem til 2014 den befolkningsfremskrivning som ligger til grund for budgetperioden med udgangspunkt i befolkningstallet pr. 1. juli For årene er anvendt Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for Aarhus Kommune med udgangspunkt pr. 1. januar For årene er der foretaget en udjævning/tilpasning af befolkningsudviklingen mellem de 2 forskellige befolkningsfremskrivninger inden for aldersklasserne år. Antallet af 0-5 årige, 6-15 årige, årige og 80 årige og derover samt det totale folketal er nogenlunde ens i Aarhus Kommunes befolkningsfremskrivning med udgangspunkt 1. juli 2010 og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning med udgangspunkt 1. januar For aldersklassen år forventer Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning et større befolkningstal end Aarhus Kommunes egen befolkningsfremskrivning, mens det modsatte gør sig gældende for aldersklassen år. For aldersklassen år nærmer de 2 fremskrivninger sig dog hinanden i slutningen af 2020 erne. For aldersklassen år er der nogenlunde overensstemmelse mellem de 2 befolkningsfremskrivninger frem til primo 2020 erne, hvorefter Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning i slutningen af 2020 erne forventer et mindre befolkningstal end Aarhus Kommunes egen befolkningsfremskrivning for de årige. Når der er valgt Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for Aarhus Kommune for årene , er det bl.a. pga. af beregningen af de generelle tilskud, som udregnes pba. 1. januar befolkningstallene for både Aarhus Kommune og hele landet. Det skal bemærkes, at de to fremskrivninger ikke afviger væsentligt fra hinanden set i forhold til den usikkerhed, der altid vil være ved en befolkningsfremskrivning over ca. 20 år. Et beregnet befolkningstal på indbyggere opnås i de to modeller i henholdsvis 2030 og Drift Service Generelt Prognosen viser de forventede økonomiske effekter af befolkningsudviklingen på både udgifts- og indtægtsside. Der er ikke taget højde for den begrænsning, der må forventes at være på væksten i kommuner- Side 2 af 7

3 nes serviceudgifter. Denne problemstilling behandles særskilt til sidst i notatet. Styrbare serviceudgifter Udgiftsområder, der er dækket af budgetmodeller, er fremskrevet med den forventede befolkningsudvikling og med uændrede efterspørgselsprocenter. De styrbare serviceudgifter forudsættes når der ses bort fra befolkningsmodellerne at være uændrede i hele perioden. Ikke-styrbare serviceudgifter Væksten i de ikke-styrbare serviceudgifter forudsættes at vokse i samme takt som i den foregående periode fra Der tages udgangspunkt i 2007, som er det første år efter strukturreformen. Der er foretaget en række korrektioner for lovændringer og andre forhold, der vurderes at have karakter af éngangsløft/-fald i udgifterne. Væksten i den nævnte periode kan herefter beregnes til 5,3 % årligt. De ikke-styrbare serviceudgifter i 2014 er fremskrevet til 2030 med denne vækst. Denne vækst skal ses i sammenhæng med fremskrivningen af balancetilskuddet og realvæksten i serviceudgifterne, som er beskrevet nedenfor. Udgifterne til tjenestemandspensioner er undtaget for fremskrivningen på 5,3 %. For disse udgifter er der lavet en særskilt prognose baseret på det faktiske antal tjenestemænd i AaK og deres aldersfordeling. Overførsler Der forudsættes et årligt tab på yderligere 20 mio. kr. hvert år baseret på de hidtidige erfaringer om kompensationen via budgetgaranti og balancetilskud. Samtlige overførsler er derudover fremskrevet med den forventede mervækst i Aarhus Kommunes befolkning i forhold til væksten i resten af landet (denne fremskrivning er samtidig foretaget på en stor del af indtægterne jf. nedenfor). Pris- og lønfremskrivning Hele prognosen er udarbejdet i faste priser i 2011-niveau. Der er forudsat ½ prisfremskrivning på varer og tjenesteydelser, konkret ved at indarbejde en besparelse. Side 3 af 7

4 Renter Nettorenteniveauet i 2014 forudsættes videreført uændret i hele perioden. Dermed er det implicit forudsat, at der bevares samme balance i økonomien som ultimo perioden Hvis det økonomiske råderum i perioden frem til 2030 ikke anvendes fuldt ud, vil det give øgede nettorenteindtægter i forhold til det forudsatte og modsat hvis der er underskud i perioden. Finansielle tilskud Udgiften i 2014 forudsættes videreført i hele perioden. Tilskud og udligning Indtægterne fra skatter og generelle tilskud forudsættes som udgangspunkt samlet set at vokse i takt med den realvækst i serviceudgifterne, der forventes fastlagt af regeringen eller aftalt i de årlige økonomiaftaler. Denne forudsætning er valgt, fordi det forventes, at regeringen fortsat vil anvende balancetilskuddet som den mekanisme, der giver kommunerne under ét finansiering til den aftalte realvækst i serviceudgifterne. Der er forudsat 0-vækst i rammen for serviceudgifterne frem til Herefter er der forudsat en realvækst på 0,6 % årligt frem til 2020 og 0,3 % fra 2020 til Den forudsatte realvækst er baseret på følgende: I Regeringens plan Reformpakken 2020 kontant sikring af Danmarks velfærd er der i forudsat en realvækst i de offentlige udgifter på det halve af realvæksten i den foregående periode, hvilket svarer til 0,8 % årligt. Når der kun er forudsat en vækst på 0,6 % årligt i prognosen, skyldes en antagelse om, at sundhedsområdet i lighed med tidligere år vil få en forholdsmæssigt større del af væksten. Fra 2020 og frem er der forudsat en realvækst på 0,3 % årligt, idet det antages at realvæksten vil være lavere i sidste del af perioden. I scenariet er der set bort fra, at en del af realvæksten vil blive anvendt til finansiering af nye initiativer/opgaver, som kompenseres via DUT-princippet. Denne del af væksten vil derfor ikke kunne anvendes til at imødegå et demografisk udgiftspres eller øgede forventninger til den kommunale service. Omvendt er det i 2020-planen forudsat, at der bliver gennemført effektiviseringer i kommunerne, der vil kunne bidrage med finansiering. Denne finansiering er der heller ikke taget højde for i prognosen. Side 4 af 7

5 Der er kun indregnet mer- og mindreindtægter fra generelle tilskud og udligning herudover, hvis der forventes at være tale om en særlig Aarhus-effekt. Det er således beregnet, om befolkningsudviklingen og alderssammensætningen i Aarhus Kommune medfører mer- eller mindreindtægter fra udgiftsbehovsudligningen. Det er endvidere beregnet, om befolkningsvæksten i Aarhus Kommune er større end væksten på landsplan, og dermed medfører en større andel af det samlede statstilskud. Sådanne Aarhus-effekter er indregnet i prognosen. Skatter Indtægterne fra skatter og generelle tilskud forudsættes som nævnt samlet set at vokse i takt med den vækst i serviceudgifterne, der forventes fastlagt af regeringen eller aftalt i de årlige økonomiaftaler. Der er kun indregnet merindtægter fra skatter herudover, hvis der forventes at være tale om en særlig Aarhus-effekt. Indkomstskat Det er således beregnet, om befolkningsudviklingen og alderssammensætningen i Aarhus Kommune må forventes at medføre en anden vækst i indkomstskatteindtægterne end i kommunerne under ét. Sådanne Aarhus-effekter er indregnet i prognosen. Indtægterne fra indkomstskat fra 2015 og frem er beregnet på følgende måde: Udgangspunktet er sammenlignelige befolkningsprognoser for hhv. Aarhus og hele landet, som opdeles i 5-års intervaller Der beregnes et indeks på landets befolkningsprognose med 2014 som udgangsår Aarhus` befolkning i 5-års intervaller i 2014 fremskrives med dette lands-indeks, som et udtryk for, hvordan befolkningen ville vokse i Aarhus, hvis vi fulgte væksten på landsplan Herefter tages differencen i forhold til, hvordan befolkningsprognosen for Aarhus faktisk ser ud Dette giver en ekstra befolkningstilvækst i Aarhus ift. landsplan på personer i Fordelingen på aldersgrupper er skæv, således at især aldersgrupperne 0-14 år og år vokser væsentligt mere, end man kunne forvente ift. væksten på landsplan, mens mervæksten er noget mere begrænset i de ældste aldersgrupper. For aldersgrupperne år og Side 5 af 7

6 år er væksten i Aarhus mindre end forventet i forhold til landsplan. For at kunne knytte en indkomst til de enkelte aldersgrupper, er der via Danmarks Statistik udtrukket gennemsnitlige indkomstbeløb for 5-års intervallerne i Aarhus (i 2009). Disse gennemsnitsbeløb ganges på den ekstra befolkningstilvækst i Aarhus i de enkelte prognoseår, hvorefter indkomstsummen i de enkelte år indekseres. Herefter ganges det budgetterede indkomstskatteprovenu i 2014 (fra budget 2011) med indekset for at finde det forventede provenu i 2015 og frem. Metoden med indeks benyttes, da det ikke er muligt at trække udskrivningsgrundlag eller indkomstskatteprovenu ud på aldersgrupper (og det muliggør desuden, at man kan benytte tal fra 2009). At se på indkomstfordelingen mellem aldersgrupperne bliver altså det bedste skøn på skatteprovenuets fordeling. Resultatet bliver, at indtægterne fra indkomstskat stiger fra 11,857 mia. i 2014 til 12,746 mia. i 2030 svarende til en stigning på 0,889 mia. alene pga. Aarhus-effekter. Hvis man alene havde taget effekten af en øget befolkningsvækst i Aarhus ift. væksten på landsplan uden at tage højde for aldersfordelingen (og dermed blot anvende et samlet gennemsnitsbeløb for hver ekstra persons indtægt), ville Aarhuseffekten være over 2 mia. i Det betyder altså meget for størrelsen af gevinsten i Aarhus, at den ekstra befolkningsvækst i høj grad finder sted i aldersgrupper, hvor indkomsten er under gennemsnitsindkomsten for alle borgere i kommunen. Den anvendte metode sikrer, at der både i forhold til udligning af udgiftsbehov i aldersklasserne og ved fremskrivning af indkomstskatten er taget højde for befolkningens fordeling på forskellige aldersklasser. Grundskyld Det er forudsat, at mervæksten i befolkningen i Aarhus Kommune medfører en tilsvarende stigning i grundskyldsprovenuet. Det er således forudsat, at befolkningstilvæksten vil resultere i, at flere grunde vil blive bebygget og dermed omfattet af grundskyld. Denne forudsætning overvurderer formentlig betydningen af befolkningstilvæksten for grundskyldsprovenuet, men omvendt er der jævnfør nedenfor - for de øvrige ejendomsskatter samt selskabsskat anvendt en ret forsigtig forudsætning om, at de udvikler sig i samme takt som på landsplan på trods af en større befolkningsvækst i Aarhus. Øvrige skatter Side 6 af 7

7 For øvrige skatteindtægter (dækningsafgift, selskabsskat m.v.) forudsættes udviklingen i Aarhus at følge udviklingen på landsplan. Niveauet i 2014 er derfor videreført uændret i hele perioden frem til Anlæg Anlægsudgifterne er fremskrevet ud fra de beslutninger om anlægsniveauet, som Byrådet har truffet herunder også den årlige reduktion af anlægsudgifterne med 175 mio. kr., som blev besluttet i forbindelse med B Herudover er der forudsat en fuld udmøntning af midler fra Kvalitetsfonden med 2 mia. kr. årligt til kommunerne til og med 2018 samt 1 mia. kr. i 2019 (denne forudsætning er også anvendt ved fremskrivningen af generelle tilskud). Indtægterne fra grundsalg forudsættes uændrede. Opsparingen til letbanen er fortsat i hele perioden, idet det forudsættes, at der findes anvendelse for beløbet i hele perioden det vil sige enten til nedsættelse af dækningsafgiften og/eller øgede anlægsudgifter. Servicevækstrammen Prognosen viser de forventede økonomiske effekter af befolkningsudviklingen på både udgifts- og indtægtsside. Der er ikke taget højde for den begrænsning, der må forventes at være på væksten i kommunernes serviceudgifter. Som nævnt er der for kommunerne under ét forudsat 0-vækst i rammen for serviceudgifterne frem til 2013, hvorefter der er forudsat en realvækst på 0,6 % årligt frem til 2020 og 0,3 % fra 2020 til Væksten i serviceudgifterne i prognosen udgør 1,2 % i årligt gennemsnit i perioden Serviceudgifterne i prognosen vil således overstige den ramme for serviceudgifterne, som kommunerne under ét forventes at skulle holde sig under. Denne problemstilling diskuteres nærmere i analysen. Side 7 af 7