Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland.

Transkript

1 Karakterområde 15 Ramten hede- og moselandskab Stationsbyen Stenvad, der blev center for tørveproduktionen, hvis historie formidles gennem Mosebrugsmuseet indrettet i en tidligere produktionshal i Stenvad. Beliggenhed og afgrænsning Ramten hede- og moselandskab ligger midt på Djursland. Mod vest afgrænses området af Løvenholmskovene, mod nord af Stenvad hede- og moselandskab, mod øst af Ørum landbrugslandskab og mod syd af Syddjurs Kommune. Landskabskarakteren Det urolige dødislandskab vest for Ramten samt husmands- og smålandbrugene på de tidligere hedeområder er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden.

2 Karakterområde 15 Ramten hede- og moselandskab. Hovedelementer i den historiske landskabskarakter: 1. Ældre landbrug 2. Det udparcellerede Ulstrup hede (husmandsudstykning) landskab 3. Skov 4. Købstad 5. Landsby Ramten (stationsby) Dystrup Ulstrup Stenvad (stationsby) 6. Kystanlæg 7. Befæstningsanlæg 8. Råstofudvinding Stenvad tørvemose 9. Industrielt anlæg 10. Rekreativt anlæg 11. Energianlæg 12. Infrastruktur Naturgrundlaget Karakterområde 21 Veggerslev ådal landbrugslandskab omfatter disse naturgeografiske områder: Område 24 Ramten dødislandskab Landskabsdannelsen (geomorfologi) Karakterområdet er sammenfaldende med det naturgeografiske område Ramten dødislandskab. Dødislandskaber fremkommer hvor gletscheren efterlader isklumper i landskabet ofte ganske store ved afsmeltning og tilbagetrækning. Når isklumperne efterfølgende smelter efterlader de afløbsløse huller og fordybninger i landskabet

3 såkaldte dødishuller og ofte vil disse senere blive til søer eller moser som man ser det i Ramten dødislandskab. Vest for tvillingsøerne Ramten Sø og Dystrup Sø ligger et karakteristisk dødislandskab præget af små bakker, små smeltevandsdale, kløfter, eksisterende og udtørrede småsøer og afløbsløse huller. De karakteristiske dødiselementer finder man også om end i mindre grad andre steder i området bl.a. på Ulstrup Hede og omkring Ramten Skov. Terrænet Terrænet er småbakket men mindre flader forekommer også i dødislandskabet. Både øst og vest for Ramten og Dystrup søerne findes langstrakte bakkepartier med hældninger på 6 12 grader og over 12 grader. Omkring Store Kvisthus ligger en isoleret krum bakke med karakter af randmoræne og hældninger på 6 12 grader. Vandløb og søer Nimtofte Å har sit udspring i Ramten Sø og i den nordvestlige del af området går et lille vandløb med udspring i Dystrup Mose og forbindelse til Ørum Å mod øst. Foruden de to større søer Ramten Sø og Dystrup Sø er området præget af mange småsøer typisk i forbindelse med moseområderne, således i Huldremose, Dystrup Mose, Hummelmose, Hulemose, Møgelmose m.fl. De mange stednavne med mose taler sit eget tydelige sprog om moseområdernes udbredelse i Ramten dødislandskab. Dødislandskab vest for Ramten og Dystrup søerne. Det slåede stiforløb i forgrunden af billedet er Gjerrildbanestien der sikrer adgang til området. Arealanvendelsen Bevoksningsstruktur Øst for Ramten og Dystrup søerne samt i den sydlige del af området (Ørbæk Plantage) findes mindre nåleskovsområder.

4 Der er kun få diger i området men en hel del levende hegn, hvilket afspejler den sene opdyrkning af området. Dyrkningsform Fra slutningen af 1800-tallet, men især i forrige århundredes første halvdel blev betydelige mose- og hedeområder opdyrket. Tørveproduktionen, der udviklede sig til en lokal industri især omkring de to verdenskrige, satte bogstavelig talt sine spor i området blandt andet i form af den smalsporede tørvemosebane, der i dag anvendes til rundvisning i de tidligere moseområder vest for Stenvad. Bebyggelsesstruktur Stationsbyen Stenvad ligger i en ådal hvorigennem Ørum Å løber. På det høje målebordsblad fra 1870 erne er Stenvad fremdeles en ganske ubetydelig landsby med et par gårde og en vindmølle. Selv 3. udgave af Trap fra omkring 1900 omtaler blot Stenvad som en by og nævner i øvrigt ikke noget om den. Man skal frem til 4. udgave af Trap før der dukker oplysninger op om byen selv om den allerede omkring århundredeskiftet må have været inde i en hurtig vækst. I 4. udgave nævnes afholdshotellet, brugsforeningen, købmandshandlen (formodentlig opført 1900 ifølge OIS), cementvarefabrikken og jernbanestationen samt postkontor. I den seneste udgave af Trap nævnes endvidere mejeriet (opført 1910 ifølge OIS). Det oplyses også, at Stenvad i 1960 har 94 indbyggere fordelt på 33 husstande. Overraskende nævnes byens centrale rolle i egnens tørvefabrikation ikke med et ord. Stenvad er ellers interessant som en af de byer der i den grad skylder banen (Gjerrildbanen) sin udvikling og eksistens. På de lave målebordsblade revideret omkring 1900 ser man en beskeden vækst i bebyggelsen omkring Stenvad Bygade. Reelt har der dog været tale om en ganske stor vækst i årene omkring 1900 og frem til Anden Verdenskrig og i noget mindre grad i tiden efter krigen. Stationsbyen Ramten ligger ved den sydøstlige ende af Ramten Sø. I midten af tallet havde den daværende landsby egen skole. I slutningen af århundredet kom et missionshus til (opført 1896), samt mølle og teglværk. I midten af 1920 erne var der

5 også registreret brugsforening og købmandshandel foruden afholdshotel og cementstensfabrik en fabrikstype man ofte finder i de mindre (stations)byer. Endelig var der naturligvis jernbanestationen som kom til byen med Gjerrildbanen omkring I det 20. århundrede har der været såvel emballagefabrik som briketfabrik. Den vækst i såvel boliger som institutioner og småindustri som Ramten oplevede (om end i det små) må først og fremmest tilskrives byens placering dels ved banen og dels ved hovedlandevejen mellem Randers og Grenaa. Ramten har været et mindre trafikknudepunkt. Landsbyen Dystrup er karakteriseret som en rektangulær, reguleret vej- og vejforteby af Fritz Hastrup i dennes Danske landsbytyper. Det fremgår ikke umiddelbart af det minorerede sognekort hvorfor byens har fået denne typebestemmelse. Det fik ingen betydning for Dystrup at Gjerrildbanen blev lagt tæt forbi landsbyen, der har bevaret sin størrelse og udstrækning frem til i dag (et par af gårdene har dog så at sige vokset sig ud af de gamle rammer i kraft af nye og større avlsbygninger). Landsbyen Ulstrup består i dag af to store gårde og to huse. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer Stenvad udgør som stationsby en historisk interessant helhed. Mosebrugsmuseet og de tilknyttede anlæg er et interessant enkeltelement, der formidler tørveproduktionens historie. Tekniske anlæg Der er ingen nævneværdige tekniske anlæg i området. Rumlige og visuelle forhold Karaktergivende landskabselementer og rumlige visuelle forhold Det urolige dødislandskab og de små husmandsbrug og gårde udgør det vigtigste karaktergivende landskabselement. Oplevelsesrige delområder og delelementer Området omkring Dystrup og Ramten søerne er et oplevelsesrigt delområde.