Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Transkript

1 Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet hvilken slags hund man har derhjemme, for ved næsearbejde har selv den mindste hund større chancer end mennesket. En forudsætning er naturligvis at man træner flittigt og omhyggeligt. 2-3 spor om ugen skal man mindst træne, hvis man vil se fremskridt. Hundens alder ved spor spilder kun en mindre rolle. Når hvalpen er 8 uger kan man allerede begynde med driftspor. Ligedan kan en hund på 4 år stadig nå at lære sporarbejde. Den her beskrevne form for sporarbejde drejer sig om hunde, der med dyb næse afsøger overfladen, og således helt præcist viser, hvor en person har bevæget sig hen, og hvad personen har mistet på denne rute. Der findes også andre former for sporarbejde, som f.eks. jagthundes søgen, her søger hunden med høj næse efter vildtets individuelle dufte. Hvor man ved jagtsøgning har behov for en hund med stor passion(således forklarer jægere en hund med stor jagtløst), kan man med det her beskrevne sporarbejde ikke bruge denne passion til meget, for vore hunde skal søge færten uden afbrydelser, også selv om der skulle springe vildt eller et andet spor skulle krydse vor vej. For at motivere hunden til at søge, kan man anvende forskellige driftformer, eks Socialdrift (flokdriften), byttedriften(bold) og selvopholdelsesdriften (sult). Her bliver der arbejdet med selvopholdelsesdriften, for det er efter min mening, den bedste form at motivere en hund til at søge. Den er let at aktivere, idet man blot lader hunden blive sulten og lige så let bliver den

2 belønnet, da den finder foder på sporet. Her er det heller ikke nødvendigt eller for mange hunde ligefrem forstyrrende, hvis man går og roser sin hund, for dens mål er jo at æde det foder den finder. Hurtigt har hunden forstået, at på kommandoen søg skal den stikke sin næse i jorden og søge efter pølsestykker. Hunden skal først have lært, at på kommandoen søg skal den stikke næsen i jorden og søge efter foder. Denne øvelse kan man øve ganske enkelt derhjemme, ved at man smider en lille godbid ud over græsset, samtidig med at man giver en søge kommando. Begynder hunden at søge, smider man straks en anden godbid i den anden retning, roser hunden kort når den finder den første godbid og straks med en søge kommando, sender hunden i den anden retning. Det hele 5-6 gange efter hinanden og i 3 dage i træk, og hunden vil vide hvad man mener. Hvad behøver man til det første spor: En sund og sulten hund Alt efter hundens karakter, er det nok for nogen hunde at undvære godbidder nogle minutter og for andre igen skal de undvære et helt måltid. En sporpind eller metalskilt til at markere sporets begyndelse. Ca. 30 små stykker lækker pølse. Eller andre særlig lækre godbidder (som kun benyttes på sporet), som hunden uden at skulle tygge, hurtig kan sluge og straks fortsætte sporsøget (Vigtigt! Først teste om hunden virkelig gider æde godbidderne). En line der minimum er 2 meter lang En færdig uddannet sporhund søger i en 10 meter line, og denne kan man

3 lige så godt anvende fra starten, men blot holde den kort i begyndelsen. Et velegnet areal, Hvis begge er ny begyndere, altså både hund og fører, er det en fordel, hvis de første spor søges på agerjord, her kan føreren bedre se fodsporene. Derudover må der ikke være kunstgødning eller naturgødning på arealet. En sporsele er ikke tvingende nødvendig, et halsbånd rækker langt. Linen skal så gå fra halsbåndet og ned mellem hundens ben og bagud. Ved den her beskrevne form for sporarbejde drejer det sig om hunde der med dyb næse afsøger jordoverfladen og således helt præcist viser hvor personer har gået og hvad disse. Ved de første spor er det vigtigt at tænke på, at sporet altid er lagt i medvind og aldrig i modvind. Laver man for mange sporsøg i modvind i starten, vil hunden sandsynligvis søge med alt for høj næse, og senere måske få problemer med at udrede sporet korrekt. Når man har fundet sin gå retning, stikker man sporskiltet i jorden til venstre for sig selv, og træder en start markering på stedet. I start punktet fordeler man 3-4 pølse stykker og så går man lige frem i gå retningen. Ved hvalpe, unghunde eller endda voksne hunde uden erfaring begynder man med skridt. I hvert eneste skridt bliver der lagt et stykke pølse. For enden af sporet og i sidste skridt lægger man en lille stak pølsestykker, og går så endnu nogle skridt ligeud uden at lægge pølsestykker i skridtene. Derefter går man med god afstand fra det netop lagte spor tilbage til bilen.

4 Nu skal sporet ligge og hvile i minimum 20 minutter. Så lang tid tager udviklingen af de almindeligste spordufte. Nedtrådte planter og beskadigede plantedele begynder en nedbrydningsproces, jordklumper som er blevet flyttet på begynder at fordampe vand, samt mange andre biokemiske processer. Sporlægning skal være omhyggeligt, for i hvert eneste skridt skal der lægges et pølse stykke og det uden at man vælter du af sporet eller laver ekstra skridt. Umiddelbart før sporsøget bør man altid give hunden et signal (tegn), for at forberede hunden på det forestående stykke arbejde. Så går man en lille tur med hunden, og holder øje med den får besørget, men ikke time lange ture, for hunden skal stadig kunne udføre et stykke arbejde. Så kan man f.eks som signal, dække hunde af ved sporselen og sporlinen. At give hunden sporsele og sporline på, kan også anvendes som signal, det er dog vigtigt altid at følge den samme rækkefølge og det samme signal.

5 Den endnu unge "Finsterling vom Talka Marda" har lært før opstart af sporarbejdet at fixere sin hundefører. Hunden bliver ført hen til sporskiltet i helt kort line. På kommandoen søg giver man hunden lidt mere line og den kan begynde med sporsøget. Ved startfeltet skal hunden bruge lidt tid for rigtig at optage fært og afgøre retningen for sporet. Efterhånden skal den udvikle en teknik, hvor den roligt pendler fra skridt til skridt og kontinuerligt går fremad. Ved starten af sporet skal hunden optage fært, og først derefter gå fremad.

6 Hunden føres i kort line og det er vigtigt at hundeføreren holder øje med, at hvert eneste fodtrin afsøges omhyggeligt, det vil sige at hvert eneste pølsestykke bliver spist. Når hunden tager pølse stykket optager den tillige sporfært, og lærer dermed hvad det er den virkelig skal gøre. Med tiden og hundens rutine gøres sporene længere og længere. Når man kan gå et 200 skridts foder spor fejlfrit, begynder man langsomt at tage foder fra. Koncentreret afsøger hunden hvert eneste skridt, mens hundeføreren holder øje med, at intet pølse stykke efterlades. Afledning under sporsøget kan medtages fra start, ved eks. en person går med på sporet med lidt afstand til hunden. Senere hen er det også en god ide, at aflederen krydser sporet 1-2 meter foran hunden, for at se om hunden virkelig koncentrerer sig om sporsøget. Det lyder måske svært, men en hund der virkelig søger koncentreret, har ingen problemer ved denne øvelse.

7 Når hunden fra start er blevet vendt til, at en afleder går med, bliver der aldrig nogen problemer, når det bliver alvor. Når hunden først har forstået hvad det drejer sig om, og den kan gå et ligeud spor på 50 skridt, så kan man begynde med vinkler (knæk). Normale vinkler er 90 o men under træning bør også forekomme spidse vinkler og bløde vinkler. I begyndelsen skal hvert eneste skridt være med et pølsestykke, senere alt efter hund fjernes foderet fra vinklen. Er den rigtige teknik først på plads, er vinkler ikke svære. Når vinkler ikke mere er et problem men en rutine, kan man begynde at arbejde med genstande. Først lærer hunden på hvilken facon, man ønsker den skal vise genstanden, er det siddende, eller afdækket eller skal den apportere, det afhænger af hundeføreren og hunden. Denne øvelse læres ikke på sporet, men et andet sted. Så bliver genstanden lagt på sporet.

8 Hunden får sin belønning serveret oven på genstanden, således forbinder hunden den fundne genstand med belønningen. For enden af sporet er det godt med en lille travetur for at stresse lidt af. Kampleg med bold etc. kan tit medføre at hunden stresser på sporet, for hurtigt at nå til legen. Spor arbejde er en krævende disciplin i uddannelsen af hunde For enden af sporet kan bolden også anvendes som belønning. Sporarbejde er en hyggelig del af hundearbejdet, som helst skal udføres uden for megen stress.

9 Sporfacts: Et koncentreret vel udarbejdet sporsøg, hæver hundens kropstemperatur med 1-2 o Et menneske er i besiddelse af 5 millioner lugttceller, en hund har 2220 millioner lugtceller (faktor 44) Men lugtesansen er ikke bare 44 gange bedre, derimod 100 millioner gange bedre, for hos hunden sender hver enkelt lugtcelle information til hjernen, hvorimod menneskets lugtceller bundtes Hunden kan på et spor genkende: Menneske-dyr, ung-gammel, rasksyg, hurtig-langsom, ophidset-i ro, retning for bevægelse og så fremdeles. Sporduftene består af: Plantesaft, plantearomaer, individual duften fra sporlæggeren, ødelagte mikroorganismer, atmosfæriske forhold som luft, vind, temperatur, fugtighed, dags tidspunkt og omslag i vejret. Efter vel udført arbejde "Finsterling vom Talka Marda" med agerjord på næsen