Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Transkript

1 Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret

2 På programmet Hvad indebærer den nye kompetencetænkning? oplæg og øvelse Hvordan planlægger jeg min undervisning i naturfagene? oplæg og øvelse Pause Hvordan evaluerer jeg min undervisning? oplæg og øvelse Hvad kan jeg bruge Gyldendals webprøver til? Hvorledes underviser jeg ved brug af en portal eksemplificeret ved Gyldendals fysik/kemiportal?

3 Hvad indebærer den nye kompetencetænkning?

4 Kompetencemålene Kompetenceområ der Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i faget 1 2 Generiske mål Fagligt tema 1 Fagligt tema 2 Fagligt tema 3 Fagligt tema 4 3 Modellering Eleven kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i faget 1 2 Generiske mål Fagligt tema 1 Fagligt tema 2 Fagligt tema 3 Fagligt tema 4 3 Perspektivering Eleven kan perspektivere faget til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Generiske mål Fagligt tema 1 Fagligt tema 2 Fagligt tema 3 Fagligt tema 4 Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold i faget Formidling Argumenta-tion Ordkendskab Faglig læsning og skrivning

5 Hvorfor fire naturfaglige kompetencer områder? FNU-rapporten (2003) Empiri, repræsentation, modellering og perspektivering KOMPIS - Kompetencemål i praksis (2012) I praksis svært at adskille repræsentations- og modelleringskompetencen Undersøgelser Modellering Perspektivering Kommunikation Naturfaglige kompetencer Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i faget Eleven kan anvende og udvikle modeller i faget Eleven kan perspektivere faget til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold i faget

6 Paradigmeskift Fra undervisningsmål til læringsmål Fra aktiviteter til fokus på elevernes læring Fra fokus på fagligt indhold til fokus på tilegnelse af kompetencer Hvad er kompetencer?

7 Naturvidenskabelig kompetence definition(pisa,oecd, 2014) Færdighed i at kunne anvende naturvidenskabeligt baseret viden. At kunne genkende naturvidenskabelige spørgsmål og kunne foretage slutninger på baggrund af naturvidenskabelige kendsgerninger i bestræbelsen på at forstå og være med til at træffe afgørelser om den naturgivne omverden og de påvirkninger af den, som menneskers aktiviteter medfører.

8 Naturvidenskabelig kompetences 3 dimensioner (PISA) Arbejdsmåder og tankegange: De mentale processer, der indgår i arbejdet med et spørgsmål eller et problem (fx at identificere data og kendsgerninger eller tolke konklusioner) Begreber og indhold: Den naturvidenskabelig viden og begrebsmæssige forståelse, der er en forudsætning for at anvende disse arbejdsmåder og tankegange. Kontekst: De situationer, hvori arbejdsmåder og forståelser anvendes, fx en personlig kontekst som sundhed og ernæring eller en global kontekst som klima.

9 En kompetence-definition med et dannelsesperspektiv (Dolin, Krogh, Troelsen, 2003) Hvad forstår vi ved kompetence? Evne og vilje til handling, alene og sammen med andre, Hvilke naturfaglige elementer indgår? Hvad skal de gøre godt for? som udnytter naturfaglig undren, viden, færdigheder, strategier og metaviden til at skabe mening og autonomi og udøve medbestemmelse I hvilke sammenhænge? i de livssammenhænge hvor det er relevant.

10 Kompetenceområ der Undersøgelse Modellering Perspektivering Kommunikation Faser i videns- og færdighedsmål relaterer til Biggs SOLO-taksonomi Kompetencemål Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i faget Perspektivering Fase Færdighed Viden Eleven kan anvende og udvikle naturfaglige modeller i faget Eleven kan beskrive 1 naturfaglige problemstillinger 2 i den nære omverden Eleven kan perspektivere faget til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold i faget Eleven kan forklare 1 sammenhænge mellem naturfag og 2 samfundsmæssige 3 problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven kan forklare, hvordan naturvidenskabelig viden diskuteres og udvikles Færdigheds- og vidensmål Generiske mål Fagligt tema 1 Fagligt tema 2 Fagligt tema 3 Fagligt tema 4 Generiske mål Fagligt tema 1 Fagligt tema 2 Fagligt tema 3 Fagligt tema 4 Eleven har viden om aktuelle problemstillinger med naturfagligt indhold Generiske mål Fagligt tema 1 Fagligt tema 2 Fagligt tema 3 Fagligt tema 4 Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling Formidling Argumenta-tion Ordkendskab Faglig læsning og skrivning Eleven har viden om processer i udvikling af naturvidenskabelig erkendelse

11 Anvende på fjerne problemer Generalisere Teoretisere Hypotesere Reflektere Anvende på nære problemer Analysere Forklare Argumentere Relatere Sammenligne Kombinere Klassificere Beskrive Identificere Kunne ting Huske SOLO-taxonomi : (J. Biggs, 2003) Udvidet formel tænkning Relationel tænkning Multistrukturel tænkning Monostrukturel tænkning

12 Hvad indebærer den nye kompetencetænkning? At vi, i alt vi laver i naturfagene, tænker: Og hvordan er det, dette her bidrager til, at eleverne udvikler deres naturfaglige kompetencer? Og hvilke er i spil her?

13 En kort øvelse: Hvad indebærer den nye kompetencetænkning? På baggrund af et eller flere målpar i Fælles Mål, har I opstillet et læringsmål, der lyder: Eleven kan vise og forklare Solens, Jordens og Månes bevægelse i forhold til hinanden. For at lede eleverne på vej mod det læringsmål har I bl.a. valgt den undervisningsaktivitet, I nu skal afprøve.

14 Hvad indebærer den nye kompetencetænkning? 1. Gå sammen i par: Den ene er Jorden, den anden er Solen. Opgave: Modellér Jordens og Solens bevægelse i forhold til hinanden. 2. Gå sammen i par: Den ene er Jorden, den anden er Månen. Opgave: Modellér Jordens og Månens bevægelse i forhold til hinanden. 3. Gå sammen 2 par: En er Jorden, en anden er Solen, og en tredje er Månen. Den fjerde styrer de andre, så de bevæger sig rigtigt i forhold til hinanden. Opgave: Modellér Jordens, Månens og Solens bevægelse i forhold til hinanden.

15 Hvordan planlægger jeg min undervisning i naturfagene?

16 Hvordan planlægger jeg min undervisning i naturfagene?

17 Hvordan planlægger jeg min undervisning i naturfagene?

18 Hvordan planlægger jeg min undervisning i naturfagene? En kort øvelse: Jeres fagteam skal planlægge et undervisningsforløb for 4. klasse i natur/teknologi med Solen, Jorden og Månes bevægelser (og hvad heraf følger) som omdrejningspunkt. Identificér de målpar, der er relevante at nedbryde til læringsmål for undervisningsforløbet Begynd at arbejde jer rundt i diamanten: Hvilke læringsmål giver de valgte målpar anledning til? Formulér læringsmålene

19 Hvordan planlægger jeg min undervisning i naturfagene?

20 Alignment mellem mål, undervisningen og evaluering: Undervisning/ Mål Evaluering: Samme SOLOmaterialer niveau! Facts-baseret kende Huske-baseret Mono/multistrukturel beskrive redegøre Diskurs-baseret forklare Diskurs-baseret Relationel analysere anvende formulere? Projekt-baseret hypotesere Projekt-baseret Udvidet formel planlægge vurdere

21 Hvad er evalueringskriterier? (Tegn på læring) Hver 2. tegner en Øvelse Hver 2. tegner en 1. Fold tegningen sammen. I må ikke vise hinanden tegningerne! 2. Beslut hvilke kriterier I vil vurdere hinandens tegninger efter. 3. Vurdér hinandens tegninger 2-2 efter kriterierne.

22 Tegn på læring Tegn på læring skal forstås som de konkrete handlinger, ord og udtryk, der kan observeres i undervisningen, og som viser, at eleverne har lært, eller er igang med at lære, det, der var planen. En forudsætning for god evaluering er at være klar over, hvilke tegn på læring man arbejder med i praksis (EVA, 2014). Tegn på læring kan være alt fra fraværdstal til iagttagelse af aktivitet i klassen, som kan være markeringer og generel deltagelse i klassesamtalen. Læreren kan med fordel gøre sig klart, hvilke tegn man vil se efter, allerede i tilrettelæggelsen af undervisningen. Link til video om læringskriterier og tegn på læring i arbejdet med synlig og målstyret læring

23

24 Hvordan evaluerer jeg min undervisning? Kompetencefokus har betydning for valg af fokus i evalueringen

25 Hvordan evaluerer jeg min undervisning? Nogle gange fokus på at lære specifikke færdigheder og viden evaluere dette Ander gange bør vi have elevernes kompetenceudvikling for øje og vælge værktøjer, der giver eleverne mulighed for at vise netop dette

26 Hvordan evaluerer jeg min undervisning? Evaluering af kompetencer fokuserer på, hvordan eleven reflekterer over og bruger indholdet (færdigheder og viden) herunder i andre kontekster end den, de lærte det i Kompetencer mere langtidsholdbart og værdifuldt end færdigheder og viden i sig selv Derfor fordrer kompetencetilgangen, at vi kigger efter andre tegn på læring, end vi måske er vant til

27 Hvad kan jeg bruge Gyldendals webprøver til?

28

29 Hvorledes underviser jeg ved brug af en portal eksemplificeret ved Gyldendals fysik/kemiportal?

30

31