Cancerregisteret 1995
|
|
- Sofia Ingelise Overgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal nye krættilfælde blandt mænd og blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform hos kvinder Forskel på aldersgrupper I 1995 var der nye kræfttilfælde i Danmark, hvoraf tilfælde blev registreret hos mænd, mens der hos kvinderne blev registreret nye tilfælde. Af disse tilfælde var tilfælde anden hudkræft, der dækker alle andre hudkræfttilfælde end modermærkekræft. Raten standardiseret til den danske befolkning i 1980 var for mænd 545 tilfælde pr personår, og for kvinder var den 484 tilfælde. I Tabel 1.1 og Tabel 1.2 er en oversigt over de ti mest udbredte kræftformer for mænd henholdsvis kvinder fordelt efter alder. Hos mændene er den mest udbredte form for kræft anden hudkræft, jf. Tabel og prostatakræft er henholdsvis den anden og tredje hyppigste kræftform hos mænd. For kvinder er den hyppigste kræftform brystkræft mens anden hud- og lungekræft er henholdsvis den anden og tredje hyppigste kræftform, jf. Tabel 1.2. Som det fremgår af Tabel 1.1 og Tabel 1.2 er der stor forskel på hvilke kræftformer, der er hyppigst indenfor de forskellige aldersgrupper. Figur 1.1 viser de hyppigste kræftformer for de forskellige aldersgrupper. For børn af begge køn op til 14 år er de mest udbredte kræftformer leukæmi og kræft i hjernen og nervesystem, og disse dækker tilsammen ca. 2/3 af samtlige kræfttilfælde for denne aldersgruppe, jf. Figur 1.1. Testikelkræft er den mest udbredte kræftform for mænd i alderen år. kræft er den mest udbredte kræftform for mænd i alderen år og for mænd ældre end 75 år. kræft er den hyppigste kræftform for mænd i alderen år. For mænd i alderen år er lungekræft den næst hyppigste kræftform, mens den for mænd over 75 år er den tredje hyppigste kræftform. Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform for mænd over 75 år. For mænd i alderen år er den tredje hyppigste kræftform kræft i urinblæren. For kvinder mellem 15 og 29 år er modermærke- og livmoderhalskræft de hyppigste kræftformer. kræft er den hyppigste kræftform for kvinder i alderen år, mens anden hudkræft er den hyppigste kræftform for kvinder ældre end 75 år. kræft er den tredje hyppigste kræftform for kvinder i alderen år.
2 2 Tabel 1.1: Oversigt over udbredelsen af de ti hyppigst forekommende kræftformer, mænd Aldersgruppe Total Rate 1) kræft Prostata Endetarm Hjerne og nervesystem Modermærke, hud Non-Hodgkin lymfon Leukæmi Alle kræftformer ) Raten pr personår. Raten er standardiseret til den danske befolkning i 1980 Tabel 1.2: Oversigt over udbredelsen af de ti hyppigst forekommende kræftformer, kvinder Total Aldersgrupper Rate 1) kræft Livmoder Æggestok Modermærke, hud Livmoderhals Endetarm Hjerne og nerve System Alle kræftformer ) Raten pr personår. Raten er standardiseret til den danske befolkning i 1980
3 3 Figur 1.1 Antal tilfælde for de hyppigste kræftformer for de forskellige aldersgrupper MÆND KVINDER 0 14 år Leukæmi 29 Hjerne og nervesystem 17 Hjerne og nervesystem 46 Leukæmi år Hjerne og nervesystem 38 Livmoderhals 28 Testikel 83 Modermærke år Modermærke 56 Livmoderhals Testikel (forsættes)
4 4 Figur 1.1 Antal tilfælde for de hyppigste kræftformer for de forskellige aldersgrupper (forsat) MÆND KVINDER år år Over 75 år Prostata
5 Tabel 1.3: Oversigt over udbredelsen af de hyppigste forekommende kræftformer, fordelt efter Københavns og Frederiksberg kommuner og amter. Mænd Total Anden hud Prostata Endetarm Københavns Kom Frederiksberg Kom Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet Tabel 1.4: Oversigt over udbredelsen af de hyppigste forekommende kræftformer, fordelt efter Københavns og Frederiksberg kommuner og amter. Kvinder Total Anden hud Livmoder Æggestok Københavns Kom Frederiksberg Kom Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele Landet
6 6 Tabel 1.3 og Tabel 1.4 giver en oversigt over de hyppigste kræftformers fordeling i Københavns og Frederiksberg kommuner og de forskellige amter. Udvikling i forskellige kræftformer Tabel 1.5 og Tabel 1.6 viser det gennemsnitlige antal kræfttilfælde og raten for 4 5-års perioder siden Cancerregisterets start i (Raten for perioden er forskellig fra raten i Tabel 1.1 og Tabel 1.2. Det skyldtes, at raten i Tabel 1.1 og Tabel 1.2 er baseret på ene år 1995, mens raten i Tabel 1.5 og Tabel 1.6 er baseret på hele 5 års perioden ). Raten er udregnet for perioderne og standardiseret til befolkningen i For alle kræftformer er antallet af tilfælde blandt mænd steget fra ca pr. år i perioden til ca pr. år i perioden For kvinder steg antallet fra ca tilfælde pr. år i perioden til ca pr. år i perioden Den aldersstandardiserede rate for mænd steg fra 323 tilfælde pr personår for perioden til 564 for perioden , mens den aldersstandardiserede rate for kvinder steg fra 326 til 486. I perioden var der ca mænd og ca kvinder, der fik kræft pr. år, mens tallene for perioden var ca tilfælde blandt mænd og ca blandt kvinder. Incidens af lungekræft er faldende for mænd og stigende for kvinder Incidensen af lungekræft for mænd toppede i perioden med tilfælde pr. år. Siden er den faldet til tilfælde pr. år for perioden , jf. Tabel 1.5. For kvinders vedkommende er incidensen stadig stigende. Således var der i perioden tilfælde pr. år, i perioden tilfælde og i perioden tilfælde pr år, jf. Tabel 1.6. Incidensen for mavekræft, som tidligere var en af de mest udbredte kræftformer både hos mænd og kvinder, har været faldende siden registreringen startede i Incidensen for tyktarmskræft har været stigende. kræft og modermærkekræft har begge været stigende siden registreringens start både for mænd og kvinder. kræft har siden registreringens start været den hyppigste kræftform blandt kvinder. I perioden blev der pr. år registreret ca tilfælde pr. år. Det steg til ca tilfælde pr. år for perioden , til ca for perioden , og var for perioden oppe på ca tilfælde pr. år, jf. Tabel 1.6.
7 7 Tabel 1.5: Oversigt over udviklingen i kræft set på udvalgte 5-års perioder. Mænd Antal 1) Rate 2) Antal 1) Rate 2) Antal 1) Rate 2) Antal 1) Rate 2) Alle tilfælde kræft Prostata Urin blære Endetarm Nyre Modermærke, hud Hjerne og nervesystem Mave ) Det gennemsnitlige antal pr. år. 2) Raten pr personår. Raten er standardiseret til den danske befolkning i Tabel 1.6: Oversigt over udviklingen i kræft set på udvalgte 5-års perioder. Kvinder Antal 1) Rate 2) Antal 1) Rate 2) Antal 1) Rate 2) Antal 1) Rate 2) Alle tilfælde kræft Livmoder Æggestok Modermærke, hud Livmoderhals Endetarm Hjerne og nervesystem ) Det gennemsnitlige antal pr. år. 2) Raten pr personår. Raten er standardiseret til den danske befolkning i 1980.
8 danskere levede d. 31. december 1995 med kræft Figur 1.2 og Figur 1.3 viser hvor mange der den 31. december 1995 levede med en kræft diagnose (prævalens). Prævalensen var i alt fordelt på mænd og kvinder. Hos mænd var det anden hudkræft, der havde den højeste prævalens med tilfælde. kræft og prostatakræft var med henholdsvis og tilfælde de kræftformer med den næst- henholdsvis tredjestørste prævalens, jf. Figur 1.2. Hos kvinder var det brystkræft, der havde den højeste prævalens med tilfælde. Næsthøjest var anden hudkræft med tilfælde, mens den tredjehøjeste var livmoderhalskræft med tilfælde, jf. Figur 1.3. Figur 1.2 Oversigt over de ti hyppigste kræftformer for mænd, der levede med kræft den 31. december Prostata Testikel Modermærke Endetarm Hjerne og nervesystem Nyre
9 9 Figur 1.3 Oversigt over de ti hyppigste kræftformer for kvinder, der levede med kræft den 31. december Livmoderhals Livmoder Modermærke, hud Æggestok Hjerne og nervesystem Endetarm Mere detaljerede tal for Cancerregisteret 1995 vil blive trykt i publikationen Cancer Incidence in Denmark 1995, der vil udkomme i serien Sundhedsstatistikken 1998.
Cancerregisteret 1996
Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222
Læs mere29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder
Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 (foreløbig opgørelse) 2004:2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Læs mereHospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i
Læs mereAmt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003
Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene
Læs mereCANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE)
CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404
Læs mereCANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal )
CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal 2002 2003) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Cancerregisteret 2000 2004:17
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 2004:17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereDødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard
Dødsårsager 2005. Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Frederiksborg Roskilde Vestsjællands Storstrøms
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereAldersgruppe 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00. PA København K PA Denmark F KøFenhavn K F Denmark
Procent 2 18,00 16,00 14,00 1 1 8,00 6,00 4,00 Procentvis fordeling af alle kvinder med provokeret abort (PA) eller med mindst et barn (F) ved alder for indgreb eller fødsel 1990-2001 København K og Danmark
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereLegalt provokerede aborter 1996
Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse
Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk
Læs mereKræftoverlevelse i Danmark
RAPPORT juni 2018 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2002-2016 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 15. juni 2018 Web-adresse www.sundhedsdata.dk
Læs mereHeidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på
Læs mereFremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031
Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for
Læs mereKontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997
Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.
Læs mereFremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033
Fremskrivning. Antal kræfttilfælde i Danmark 2018, 2023, 2028 og 2033 I kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, kan man fremskrive antal kræfttilfælde
Læs mereNye kræfttilfælde i Danmark
RAPPORT 2018 Nye kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2017 Signaturforklaring:. Nul 0,0 Mindre end 0,05 (tal med 1 decimal) af den anvendte enhed (Blank) Tal kan efter sagens natur ikke forekomme Som
Læs mereStrukturkommissionen. Totalrapport. PDF created with FinePrint pdffactory Pro trial version
Strukturkommissionen Totalrapport 1 Er du Kvinde 639 72% Mand 245 28% Total 884 100% Base 884 2 Hvilken faglig organisation er du medlem af? Dansk Socialrådgiverforening 73 8% Dansk Sygeplejeråd 205 23%
Læs mereCancerregisteret 2009. Tal og analyse
Cancerregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk
Læs mere3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?
3. Kræft i Danmark Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? Dette kapitel fortæller, hvilke kræftformer der findes hvor mange der får kræft i Danmark, og hvad årsagerne kan være hvordan og hvorfor man
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereCANCERREGISTERET 2002 og 2003
CANCERREGISTERET 2002 og 2003 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 17 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mereNye Kræfttilfælde i Danmark
RAPPORT 2017 Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2016 Signaturforklaring:. Nul 0 Mindre end 0,5 (heltal) 0,0 Mindre end 0,05 (tal med 1 decimal) af den anvendte enhed (Blank) Tal kan efter sagens
Læs mereNye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret
Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2015 Redaktion: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S Hjemmeside: www.sundhedsdatastyrelsen.dk Publikationen Nye Kræfttilfælde i Danmark
Læs mereMaja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3
Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1 Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3 1 kræft 2 Livet efter Kræft 2 Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning 2 Afdeling for
Læs mereCANCERREGISTERET Tal og Analyse
CANCERREGISTERET 2010 Tal og Analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Dokumentation af Folkesundhed Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DAF@sst.dk Hjemmeside:
Læs mereNye Kræfttilfælde i Danmark. Cancerregisteret
Nye Kræfttilfælde i Danmark Cancerregisteret 2014 Redaktion: Sundhedsdatastyrelsen Ørestads Boulevard 5 2300 København S Hjemmeside: www.sundhedsdata.dk Publikationen Nye Kræfttilfælde i Danmark fra Sundhedsdatastyrelsen
Læs mereKontakter til speciallæger 1996
Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens
Læs mereRådgivning og patientstøtte 2017 Årsrapport for rådgivningerne
Patient- & Pårørendestøtte Kræftens Bekæmpelse Rådgivning og patientstøtte 217 Årsrapport for rådgivningerne Dokumentation & Udvikling April 218 1 Indledning I Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger registreres
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereKapitel 8. KRÆFT/CANCER
Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;
Læs mereOverlevelse for danske kræftpatienter
Ugeskr Læger 172/33 16. august 21 VIDENSKAB 2213 Overlevelse for danske kræftpatienter 1995-26 Overlæge Hans Henrik Storm, statistiker Mette Gislum, statistiker Anne Mette Tranbjerg Kejs & statistiker
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk.
Læs mereFOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996
Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har
Læs mereÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 3 august MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kva offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereÅrsopgørelse. Monitorering af kræftområdet
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra
Læs mereEpi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet
Epi brand Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet Johnni Hansen Kajsa Petersen Julie Elbæk Pedersen Niels Ebbehøj Jens Peter Bonde Finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj
Læs mereFOLKETALLETS BEVÆGELSER,
Nr. 1.01 Marts 1998 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1988-1998 x Pr. 1. januar 1998 er indbyggertallet i Århus Kommune på 282.137. På 10 år er kommunens befolkning steget med 9,3 %, svarende til 24.109 personer.
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 august Ved
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2016 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvar offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereFOLKETALLETS BEVÆGELSER,
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.05 Marts 2002 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1992-2002 x Pr. 1. januar 2002 er indbyggertallet i Århus Kommune på 288.837. På 10 år er kommunens befolkning
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 31. august 2017
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 2. KVARTAL 2017 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereNYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004
NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1
Læs mereAfdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Juli 2016 FAKTAANALYSE Kræftområdet 2007-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Hovedresultater... 3 1.4
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereKRÆFTPROFIL 9 EndETaRmsKRÆFT
2009 KRÆFTPROFIL Endetarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Endetarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;
Læs mereCENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE. Marie Kruse og Gisela Hostenkamp. De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft
CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Marie Kruse og Gisela Hostenkamp De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Forskningsrapport, september 2016 Kolofon De samfundsøkonomiske omkostninger
Læs mereKvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2012 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. maj 2013 Datagrundlag:
Læs mereCancerregisteret. Tal og analyse
Cancerregisteret Tal og analyse 2012 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereCANCERREGISTERET Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 3
CANCERREGISTERET 2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2009 : 3 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk
Læs mereLEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)
LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation
Læs mereDe samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft
CENTER FOR SUNHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft SAMMENFATNING MARIE KRUSE, GISELA HOSTENKAMP OKTOBER 2016 De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Kræft
Læs mereAmt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003
Statistik for social- og sundhedshjælperuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedshjælperuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene er
Læs mereFØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004
FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereFØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14
FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400
Læs mereKræftprofil: Lungekræft. Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks København S. URL:
KRÆFTPROFIL LUNGEKRÆFT 2000-2006 2009 Kræftprofil: Lungekræft Sundhedsstyrelsen Enhed for Patientforløb Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Cancerregisteret;
Læs mereCancerregisteret. Tal og analyse
Cancerregisteret Tal og analyse 2013 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk Tal og Analyse fra Statens Serum
Læs mereKRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET
KRÆFTSTATISTIK BASERET PÅ LANDSPATIENTREGISTERET 2000-2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereMONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET
AUGUST, 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Opgørelse for 2. kvartal 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere
Læs mereScreening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt
Cancer i Kvalitetsudvikling & vidensdeling Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Patient Læge Hospital Kommune Læge Patient Flemming Bro CiP Cancer i enheden, Århus
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 3. KVARTAL 2017 2017 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 3. kvartal 2017 Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:
Læs mereSundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014
Dato 24-02-2015 Sagsnr. 4-1612-62/2 MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens
Læs merePortræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner. Januar 2005
Portræt af iværksætterne i Danmarks nye regioner Januar 2005 2 1. Indledning Regionerne har en afgørende betydning for erhvervsudviklingen i Danmark. Iværksætterne og de etablerede virksomheder skal udnytte
Læs mereBIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress
BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening
Læs mereFrisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen
Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask
Læs mereÅrsrapport 2005. Dansk Hjertestopregister. Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark
Årsrapport 2005 Dansk Hjertestopregister Hjertestopbehandling udenfor hospital i Danmark 1 FORORD... 4 2 GENERELT OM DANSK HJERTESTOPREGISTER... 6 3 BAGGRUND... 8 4 DATAINDSAMLING OG METODE... 10 5 DEMOGRAFI...
Læs mereCitation for pulished version (APA): Kruse, M., & Hostenkamp, G. (2016). De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft. COHERE.
Syddansk Universitet De samfundsøkonomiske omkostninger ved kræft Kruse, Marie; Hostenkamp, Gisela Publication date: 2016 Document version Forlagets udgivne version Citation for pulished version (APA):
Læs mereIKT i Nordjylland. Allan Næs Gjerding. NIF Bestyrelsesmøde 31. maj 2005
IKT i Nordjylland Allan Næs Gjerding NIF Bestyrelsesmøde 31. maj 2005 IKT i Status på IKT Arbejdssteder, jobs og lønsum inden for IKT Arbejdsstyrkens IT kompetencer IT-stillinger IT-uddannelser Hvordan
Læs mereSocial ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Læs mere