Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job
|
|
- Lasse Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt arbejdsmiljø. Blandt personer fra arbejderklassen med to eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger er 86 pct. i beskæftigelse fem år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. Blandt arbejderklassen uden arbejdsmiljøbelastninger er 92 pct. i beskæftigelse fem år efter opgørelsen. Jo flere fysiske eller psykiske belastninger på arbejdspladsen, desto større er risikoen for at stå uden job fem og ti år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 27. februar 2013 Analysens hovedkonklusioner I analysen undersøges sammenhængen mellem beskæftigelse og arbejdsmiljøbelastninger. Analysen viser en tydelig tendens: Jo flere fysiske eller psykiske belastninger på arbejdspladsen, desto større er risikoen for at stå uden beskæftigelse 5 og 10 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. Blandt personer i arbejderklassen med to eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger er 4,3 pct. på sygedagpenge, førtidspension eller revalidering fem år efter undersøgelsen. Blandt dem fra arbejderklassen uden fysiske arbejdsmiljøbelastninger er omkring 1,5 pct. på sygedagpenge, revalidering eller førtidspension fem år efter. Også et dårligt psykisk arbejdsmiljø har indflydelse på arbejdsmarkedsstatus i årene efter opgørelsen, og personer med psykiske arbejdsmiljøbelastninger står oftere uden beskæftigelse 5 og 10 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Konsekvenser af dårligt arbejdsmiljø Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø undersøger hvert femte år arbejdsmiljøet i Danmark. Resultaterne af deres spørgeskemaundersøgelse, Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), kan kobles med registeroplysninger fra Danmarks Statistik, og på den måde kan man undersøge status for de personer, der medvirkede i undersøgelsen i årene efter opgørelsen. I denne analyse er status på arbejdsmarkedet undersøgt hhv. 5 og 10 år efter undersøgelsen af arbejdsmiljøet. Opgørelse af fysisk arbejdsmiljø I opgørelsen af konsekvenserne af dårligt fysisk arbejdsmiljø er personerne i undersøgelsen opdelt i tre grupper: 1. Personer der ikke er udsat for fysisk arbejdsmiljøbelastning 2. Personer der er udsat for 1 fysisk arbejdsmiljøbelastning 3. Personer der er udsat for 2 eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger Der er taget 5 forskellige arbejdsmiljøbelastninger med i opgørelsen, og for at have en fysisk arbejdsmiljøbelastning skal man have svaret Ja til, at man mere end halvdelen af tiden på arbejdspladsen er udsat for en af følgende arbejdsmiljøbelastninger: Hudpåvirkninger. Udsat for rengøringsmidler eller våde hænder mindst ½ af tiden Tunge løft over 10 kg. mindst ½ af tiden Ensidigt gentagne bevægelser mindst ½ af tiden Belastende arbejdsstillinger mindst ½ af tiden Støjgener mindst halvdelen af tiden. Det præcise indhold i de fem parametre er også vist i boks 1. I tabel 1 er der vist, hvor stor en andel der har 0, 1 eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger opdelt på de sociale klasser. Af tabellen ses det, at 65 pct. af eliten (overklassen og den højere middelklasse) ingen fysiske arbejdsmiljøbelastninger har, og blot 7 pct. har 2 eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger. Blandt arbejderklassen har 38 pct. ingen fysiske arbejdsmiljøbelastninger, mens knap 30 pct. har 2 eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger. Det er mere end 4 gange så mange som blandt eliten. Tabel 1. Antal fysiske arbejdsmiljøbelastninger, sociale klasser, 2005 I alt Elite 65,2 27,8 7,0,0 Middelklasse 53,9 31,9 14,2,0 Arbejderklasse 37,5 32,9 29,6,0 I alt 45,9 32,0 22,2,0 Anm: Kun personer under 60 år i 2010, som har deltaget i undersøgelsen om arbejdsmiljø i 2005, og som ikke er døde eller udvandrede i perioden, er taget med. Samlet indgår der omkring personer i data. 2
3 Beskæftigede med dårligt arbejdsmiljø ryger oftere ud af beskæftigelse I figur 1 er de personer, der medvirkede i undersøgelsen, opdelt på deres sociale klasse og på hvor mange fysiske belastninger, de var udsat for. Søjlen i figuren angiver, hvor stor en andel af hver gruppe der er beskæftiget 5 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. Af figuren ses det at i arbejderklassen er 92 pct. af dem uden fysiske arbejdsmiljøbelastninger i beskæftigelse 5 år efter opgørelsen. Blandt arbejderklassen med 2 eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger er det kun omkring 86 pct., der er i beskæftigelse. Også for middelklassen er der samme tendens, om end den er lidt svagere end for arbejderklassen. For eliten (overklassen og den højere middelklasse) ses samme tendens. Denne skal dog tolkes varsomt, da der er forholdsvis få personer fra eliten, som har 2 eller flere fysiske arbejdsmiljøbelastninger. Figur 1. 5 år efter opgørelse af fysisk arbejdsmiljø Elite Middelklasse Arbejderklasse Anm: Kun personer under 60 år i 2010, som har deltaget i undersøgelsen om arbejdsmiljø i 2005, og som ikke er døde eller udvandrede i perioden, er taget med. Samlet indgår der omkring personer i data. Arbejdsmiljø og social klasse er opgjort i 2005, mens beskæftigelse er opgjort ultimo I figur 1 ovenfor er det beskæftigelsesstatus 5 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet, der er vist. I figur 2 er der i stedet taget udgangspunkt i NAK fra 2000, og svarene herfra er koblet med beskæftigelsesstatus fra Dvs. det er beskæftigelsesstatus ti år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet, der er vist. Med en 10-årig tidshorisont er der også tydelig sammenhæng mellem hårdt fysisk arbejdsmiljø og beskæftigelsesstatus. I arbejderklassen er omkring 88 pct. af dem med 0 eller 1 arbejdsmiljøbelastning i beskæftigelse 10 år efter. For dem med 2 eller flere belastninger er 83 pct. i beskæftigelse. Samme tendens gør sig gældende blandt middelklassen, og blandt både arbejderklassen og middelklassen er beskæftigelsesandelen omkring 4-5 pct. point højere for dem uden arbejdsmiljøbelastninger end for dem med 2 eller flere belastninger. 3
4 Figur år efter opgørelse af fysisk arbejdsmiljø Elite Middelklasse Arbejderklasse Anm: Kun personer under 60 år i 2010, som har deltaget i undersøgelsen om arbejdsmiljø i 2000, og som ikke er døde eller udvandrede i perioden, er taget med. Samlet indgår der omkring personer i data. Arbejdsmiljø og social klasse er opgjort i 2000, mens beskæftigelse er opgjort ultimo Flere fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø kommer på førtidspension I tabel 2 er der fokuseret på arbejderklassen. Af tabellen ses det, at blandt personer fra arbejderklassen med 2 eller flere fysiske belastninger, er 4,3 pct. på sygedagpenge, førtidspension eller revalidering 5 år efter undersøgelsen. Blandt dem fra arbejderklassen uden belastninger er omkring 1,5 pct. på sygedagpenge, revalidering, førtidspension el. lign. 5 år efter. Der er altså næsten tre gange så mange på sygedagpenge, førtidspension og revalidering blandt dem med hårdt fysisk arbejdsmiljø som blandt resten af arbejderklassen 5 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. Tabel 2. Status 5 år efter opgørelse af fysisk arbejdsmiljø, arbejderklassen Beskæftiget 91,7,2,7 Sygedagpenge, FØP mv. 1,5 2,7 4,3 Ledig 2,8 3,2 4,2 Andre uden beskæftigelse 4,0 3,9 5,9 I alt,0,0,0 Anm: Som figur 1. Ser man efter 10 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet, er der en større andel, der er på førtidspension og sygedagpenge. I tabel 3 er beskæftigelsesstatus for arbejderklassen vist 10 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. Af tabellen ses det, at blandt personer fra arbejderklassen med 2 eller flere fysiske belastninger, der er 7,7 pct. på sygedagpenge, førtidspension eller revalidering 10 år efter undersøgelsen. Blandt dem fra arbejderklassen med færre belastninger er omkring 3,5 pct. på sygedagpenge, revalidering, førtidspension el. lign. 10 år efter. Der er altså mere end dobbelt så mange på sygedagpenge, før- 4
5 tidspension og revalidering blandt dem med hårdt fysisk arbejdsmiljø som blandt resten af arbejderklassen. Tabel 3. Status 10 år efter opgørelse af fysisk arbejdsmiljø, arbejderklassen Beskæftiget 88,1 88,8 82,9 Sygedagpenge, revalidering eller FØP 3,5 3,2 7,7 Ledig 3,4 3,4 4,6 Andre uden beskæftigelse 5,0 4,6 4,9 I alt,0,0,0 Anm: Som figur 2. Boks 1. Indhold i de 5 parametre på fysisk arbejdsmiljø Alvorlig støj Forstyrrende støj mere end ½ af tiden og/eller Høreskadede - støj mere end ½ af tiden Belastende arbejdsstillinger Ryg kraftigt bøjet mere end ½ af tiden og/eller Skubber eller trækker mere end ½ af tiden og/eller Hugsiddende mere end ½ af tiden. Ensidigt gentagne bevægelser Ensidigt gentagne håndbevægelser mere end ½ af tiden og/eller Ensidigt gentagne armbevægelser mere end ½ af tiden. Tunge løft Løfter typisk mere end 10 kg. mere end ½ af tiden Hudpåvirkninger Udsat for kontakt med rengøringsmidler mere end ½ af tiden og/eller Våde eller fugtige hænder mere end ½ af tiden Konsekvenser er hårdt psykisk arbejdsmiljø Udover spørgsmål om fysisk arbejdsmiljø indgår der også spørgsmål om det psykiske arbejdsmiljø i spørgeskemaundersøgelsen. Her er der fokuseret på disse 5 parametre inden for det psykiske arbejdsmiljø (De præcise spørgsmål, der indgår i de fem parametre, er også vist i boks 2): Jobusikkerhed. Andel der er nervøs for at blive arbejdsløs Følelsesmæssig belastning. Andel der i høj eller meget høj grad har følelsesmæssigt belastende arbejde. Indflydelse. Andel der sjældent eller aldrig har indflydelse på beslutninger om, hvad man laver på arbejdet. Udviklingsmuligheder. Andel der i ringe grad arbejder afvekslende og sjældent har mulighed for at lære noget nyt. Anerkendelse. Andel der i ringe grad oplever anerkendelse af arbejdet. I tabel 4 er der vist, hvor stor en andel der oplever 0, 1 eller flere psykiske arbejdsmiljøbelastninger opdelt på de sociale klasser. Af tabellen ses det, at dobbelt så mange fra arbejderklassen som fra eliten 5
6 oplever 2 eller flere psykiske arbejdsmiljøbelastninger. Mens knap 32 pct. af arbejderklassen oplever dette, er det godt 15 pct. fra eliten. Tabel 4. Antal psykiske arbejdsmiljøbelastninger, sociale klasser, 2005 I alt Elite 54,2 30,5 15,3,0 Middelklasse 44,5 35,7 19,8,0 Arbejderklasse 36,9 31,5 31,6,0 I alt 41,4 32,6 26,0,0 Anm: Som tabel 1. I figur 3 er sammenhængen mellem antallet af psykiske arbejdsmiljøbelastninger og andelen, der er i beskæftigelse 5 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet, vist. Af figuren ses der en tydelig sammenhæng: Jo flere psykiske arbejdsmiljøbelastninger, desto større er risikoen for at stå uden beskæftigelse 5 år efter opgørelsen. Tallene for eliten skal dog tolkes varsomt, da der indgår forholdsvist få personer med 2 eller flere psykiske arbejdsmiljøbelastninger. For personer fra arbejdsklassen er knap 94 pct. af dem uden psykiske arbejdsmiljøbelastninger i beskæftigelse 5 år efter opgørelsen. For dem med 2 eller flere belastninger er det blot 84,5 pct., der er i beskæftigelse. Samme tendens ses for middelklassen, om end den er mindre kraftig. Figur 3. 5 år efter opgørelse af psykisk arbejdsmiljø Elite Middelklasse Arbejderklasse Anm: Som figur 1. I figur 4 er beskæftigelsesgraden vist 10 år efter opgørelsen af det psykiske arbejdsmiljø. Af figuren ses det, at uanset social klasse, så er andelen af beskæftigede omring 6-7 pct. point lavere for de personer, der oplevede 2 eller flere psykiske arbejdsmiljøbelastninger end for dem uden psykiske arbejdsmiljøbelastninger. 6
7 Ser man på middelklassen, så er 96 pct. af dem uden psykiske arbejdsmiljøbelastninger i beskæftigelse 10 år efter opgørelsen. For de personer fra middelklassen med 2 eller flere belastninger er det pct., der er i beskæftigelse. For personer fra arbejderklassen er knap pct. af dem uden psykiske arbejdsmiljøbelastninger i beskæftigelse 10 år efter undersøgelsen. For personer med 2 eller flere belastninger er 83 pct. i beskæftigelse. Figur år efter opgørelse af psykisk arbejdsmiljø Elite Middelklasse Arbejderklasse Anm: Som figur 2. Også psykisk arbejdsmiljø har betydning for andel på førtidspension I tabel 5 er der fokus på arbejderklassen og deres beskæftigelsesstatus 5 år efter opgørelsen af det psykiske arbejdsmiljø. Det fremgår, at 4,9 pct. af dem fra arbejderklassen med 2 eller flere belastninger er på sygedagpenge, revalidering eller førtidspension. Yderligere 4,7 pct. er ledige. Blandt dem uden belastninger er 1,3 pct. på sygedagpenge, revalidering eller førtidspension, mens 2,2 pct. er ledige. Der er altså en væsentlig forhøjet risiko for at være på sygedagpenge eller førtidspension, hvis man har flere psykiske arbejdsmiljøbelastninger. Tabel 5. Status 5 år efter opgørelse af psykisk arbejdsmiljø, arbejderklassen Beskæftiget 93,6 89,4 84,5 Sygedagpenge, FØP mv. 1,3 2,2 4,9 Ledig 2,2 3,6 4,7 Andre uden beskæftigelse 2,9 4,7 5,9 I alt,0,0,0 Anm: Som figur 1. I tabel 6 er der fokus på arbejderklassen og deres beskæftigelsesstatus 10 år efter opgørelsen af arbejdsmiljøet. Af tabellen ses det hvad dem, der ikke er i beskæftigelse, laver ti år efter opgørelsen af 7
8 arbejdsmiljøet. Det ses, at 7,1 pct. af dem fra arbejderklassen med 2 eller flere belastninger er på sygedagpenge, revalidering eller førtidspension. Yderligere 5 pct. er ledige. Blandt dem uden belastninger er 3 pct. på sygedagpenge, revalidering eller førtidspension, mens 3 pct. er ledige. Tabel 6. Status 10 år efter opgørelse af psykisk arbejdsmiljø, arbejderklassen Beskæftiget 89,5 87,8 82,6 Sygedagpenge, revalidering eller FØP 3,0 3,9 7,1 Ledig 2,8 3,6 4,8 Andre uden beskæftigelse 4,8 4,7 5,5 I alt,0,0,0 Anm: Som figur 2. Boks 2. Indhold i de 5 parametre på psykisk arbejdsmiljø Jobusikkerhed (ja/nej) Er du bekymret for at blive arbejdsløs? Følelsesmæssige krav: (høj eller meget høj grad) I hvor høj grad er dit arbejde følelsesmæssigt belastende? I hvor høj grad bliver du følelsesmæssigt berørt af dit arbejde? Indflydelse (sjældent eller aldrig) Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde? Har du indflydelse på, hvad du laver på dit arbejde? Udviklingsmuligheder (ringe eller meget ringe grad) Er dit arbejde afvekslende? (ringe grad) Kræver dit arbejde at du gentager de samme arbejdsopgaver mange gange i timen? (næsten altid) Har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit arbejde? (Ringe eller meget ringe grad) Anerkendelse og fremtidsmuligheder (ringe eller meget ringe grad) I hvor høj grad bliver dit arbejder anerkendt og påskønnet af ledelsen? I hvor høj grad bliver dit arbejder anerkendt og påskønnet i samfundet i al almindelighed? I hvor høj grad kan man sige, at du har gode fremtidsmuligheder i dit job? 8
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereArbejdsmiljø for de sociale klasser
Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske
Læs mereOverklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede
Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn
Læs mereDanskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark
Læs mereHver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår
Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereSkole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser
Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereLedighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012
Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereKriminalitet i de sociale klasser
Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereHalvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark
Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit
Læs mereDerudover ses det af tabel 1, at den gennemsnitlige udbetaling af sygedagpenge er lavest for de 25 pct. med det bedste arbejdsmiljø.
30. december 2008!!"!"##!$!% '& (*),+-.!0/1 22 3 4 5!"!"#!#!$!$ $5%(-'60,/- '$*3(1*(2*6
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereNNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader
AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mere57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011
57.000 færre danskere modtager i dag overførsler end i 2011 Antallet af overførselsmodtagere voksede kraftigt under krisen. Antallet af overførselsmodtagere har siden 2011 imidlertid haft en faldende tendens.
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereStørst forbrugsvækst blandt personer over 60 år
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mere10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt
1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle
Læs mereNytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne
Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereStigende opdeling af skoler i Danmark
Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel
Læs mereLedige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Læs mereRisikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse
Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereUdviklingen i forsørgelsesgrundlaget
Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen
Læs mereÉn procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereMange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø
Mange lønmodtagere har et hårdt arbejdsmiljø Mere end hver 1. lønmodtagere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. Blandt faglærte og ufaglærte er andelen endnu højere, nemlig 1-1 Endnu flere danskere oplever
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereUdsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark
Udsatte grupper eksporteres til udkantsdanmark Mange af de udsatte grupper, som bor i udkantsdanmark, er tilflyttere fra andre kommuner. På Lolland udgør udsatte tilflyttere 6,6 pct. af generationen af
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereHver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet
Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereHver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter
Hver femte med hårdt arbejdsmiljø er på overførsler fire år efter Ca. 420.000 lønmodtagere mellem 18 og 60 år havde et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø i 2012. Fire år senere i 2016 modtog hver
Læs mereHvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt
Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereOver dobbelt så højt sygefravær blandt mobbeofre
Over dobbelt så højt Personer, der oplever mobning på arbejdspladsen hver dag eller hver uge, har over dobbelt så højt sygefravær som personer, der ikke udsættes for Særligt det lange sygefravær på over
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereStore formuer efterlades til de højest lønnede
Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.
Læs mereFlere fattige og udsigt til stor stigning
Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er
Læs mereIndkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereNæsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift
Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Hvis man afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De arvinger, der i forvejen tilhører den ene
Læs mereMange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereJobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft
Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereHver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet
Hver fjerde lønmodtager har smerter på arbejdet Mere end hver tiende lønmodtager mellem 8 og år er fysisk overbelastet, og over hver fjerde er begrænset i arbejdet på grund af smerter. Værst står det til
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereKvinder er mere udsat for chikane på jobbet
r er mere udsat for chikane på jobbet Knap hver. kvinde har været udsat for sexchikane, mobning, vold og/eller trusler om vold på jobbet inden for det seneste år, mens det blandt mændene er knap 1 procent.
Læs merePensionister har oplevet den største indkomstfremgang
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereRegeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for
Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser
Læs mereHver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag
Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning
Læs mereIngen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag
Ingen gevinst til lavtlønnede ved at fjerne loft over jobfradrag Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark.
Læs mereOver på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk
Over 12. på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk På trods af, at den registrerede arbejdsløshed er faldet siden juli 21, er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset. Samlet er der nu over
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mereDe fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv
De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv I løbet af de seneste år er den sociale arv blevet tungere. Særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste og samtidig ikke får en uddannelse,
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mereStigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark
Stigning i Østeuropæisk arbejdskraft i Danmark Mens udenlandsk arbejdskraft fra de nordiske lande og Vesteuropa er faldet de seneste fire år så stiger antallet af lønmodtagere i Danmark fra Østeuropa.
Læs mereLavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Læs mereNyledige har svært ved at finde arbejde
Nyledige har svært ved at finde arbejde Arbejdsløsheden er vokset med 9 personer fra september til oktober 212 og ligger dermed fortsat og svinger omkring 16-165. personer, hvilket den har gjort de sidste
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereSvendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Læs mereAlmindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
Læs mereAndelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU
Andelen af langtidsledige unge i Danmark er blandt de laveste i EU Arbejdsløsheden er for de unge faldende. Samtidige er den danske ungdomsledighed blandt de laveste i EU. Mindst lige så positivt er det
Læs mereDen typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder
Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,
Læs mereI Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland
I Nordsjælland lever man 5 år længere end på Lolland De 10 kommuner, hvor indbyggerne lever kortest tid, er alle placeret på Sjælland. Det drejer sig om København og en række kommuner på Vest- og Sydsjælland
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereFlere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse
Flere unge er gået fra kontanthjælp til job eller uddannelse Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er siden januar 1 faldet med ca.. fuldtidspersoner. Flere af de unge kontanthjælpsmodtagere kommer sammenlignet
Læs mere