For en sikkerheds skyld. Håndbog for sikkerhedsrepræsentanter

Transkript

1 For en sikkerheds skyld y Håndbog for sikkerhedsrepræsentanter

2 INDHOLD Arbejdsmiljøloven side 1 Fordeling af pligterne side 2 Sikkerhedsorganisationen side 3 Skærmarbejde side 5 Psykisk arbejdsmiljø side 6 Indeklimaet side 7 Arbejdstidstilrettelæggelse side 8 Arbejdspladsvurdering side 9 Anmeldelse af arbejdsskader side 10 Arbejdsmiljøaktører side 11 Adresseliste side 13 Sikkerhedshåndbogen udgivet af Dansk Journalistforbund september 2000 Udarbejdet af Bodil Rohde i samarbejde med Dansk Journalistforbund. Grafisk tilrettelæggelse: Jørgen Koefoed Teknisk produktion: Byens Tryk, Viborg Forsideillustration: Ann Malmgren/Billedhuset ISBN

3 ARBEJDSMILJØLOVEN Arbejdsmiljøloven er grundlaget for sikkerhedsog sundhedsarbejdet på landets arbejdspladser, og det er arbejdsgiveren, som har ansvaret for, at loven bliver overholdt. Loven dækker både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, og den er forsynet med en række bekendtgørelser, som uddyber de overordnede bestemmelser og retningslinjer. I det daglige arbejdsmiljøarbejde er det især bestemmelserne om arbejdets udførelse, arbejdsstedets indretning, tekniske hjælpemidler samt stoffer og materialer, som er vigtige. Dertil kommer Arbejdstilsynets bekendtgørelse om skærmarbejde, som også fastlægger rammerne for det redaktionelle skærmarbejde. Bestemmelserne om opbygning af sikkerhedsorganisationen er beskrevet i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerhedsog sundhedsarbejde. Det er sikkerhedsorganisationens opgave at sørge for, at loven bliver brugt, og at arbejdsmiljøforholdene er i orden på arbejdspladsen. Det kræver de ansattes medvirken. Til gengæld har de både ret og pligt til at vægre sig mod arbejde, der truer liv, ære og velfærd og strider mod intentionerne i arbejdsmiljøloven. 1

4 FORDELING AF PLIGTERNE Intentionerne i Arbejdsmiljøloven er, at det er virksomhederne selv, som skal løse arbejdsmiljøproblemerne. Det skal alle parter inddrages i, og for at få tingene til at køre, er der en rimelig fordeling af pligterne: Arbejdsgiveren har generelt pligt til at sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssige i orden, og at arbejdet bliver planlagt, tilrettelagt og udført på forsvarlig vis. Arbejdslederen skal medvirke til, at sikkerhedsog sundhedsforholdene er fuldt forsvarlige indenfor det arbejdsområde, som han eller hun leder. Medarbejderne er også forpligtet til at fremme og samarbejde om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen gennem bl.a. valg af sikkerhedsrepræsentant. Enhver medarbejder har uanset virksomhedens størrelse påtaleret i forbindelse med arbejdsmiljøspørgsmål. Det vil sige, at alle kan henvende sig til Arbejdstilsynet med sikkerheds- og sundhedsproblemer. Det kan ske anonymt, hvis man ønsker det. 2

5 SIKKERHEDSORGANISATIONEN I virksomheder med 1-4 ansatte skal sikkerhedsog sundhedsarbejdet udføres ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og øvrige ansatte. Sikkerhedsrepræsentant: Der skal vælges sikkerhedsrepræsentant, når der er 5 eller flere ansatte. Derudover kan man på virksomheder, som er opdelt på geografisk adskilte redaktioner, aftale at vælge flere sikkerhedsrepræsentanter. Alle ansatte fra alle faggrupper som har mere end 10 timers arbejde ugentlig, tæller med. Valgbarhed og valgenes gyldighed svarer til reglerne for tillidsmandsvalg, og sikkerhedsrepræsentanter har beskyttelse efter tillidsmandsreglerne. Reglerne gælder også for uorganiserede, der kan vælges på lige fod med organiserede. Sikkerhedsrepræsentanten vælges for 2 år ad gangen, med mindre ledelse og ansatte har aftalt en 4-årig periode. Arbejdsgiveren skal tilmelde sikkerhedsrepræsentanten til arbejdsmiljøuddannelsen senest 4 uger efter valget. Uddannelsen skal være gennemført senest 8 måneder efter valget. Arbejdsgiveren skal betale udgifterne ved sikkerhedsrepræsentanternes og arbejdsledernes hverv i sikkerhedsorganisationen. Herunder udgifter og indtægtstab i forbindelse med lovpligtige kurser, møder m.v. Deltidsbeskæftigede sikkerhedsrepræsentanter, der deltager i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse udenfor normal arbejdstid, skal have deres normale løn for de timer, de bruger yderligere. 3

6 Sikkerhedsgruppe: I virksomheder med 5 ansatte eller flere skal der etableres en regulær sikkerhedsorganisation. Sammen med arbejdslederen for en afdeling eller et arbejdsområde skal sikkerhedsrepræsentanten danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller område. For hver afdeling eller hvert arbejdslederområde skal de ansatte vælge en sikkerhedsrepræsentant, som kan træde ind i sikkerhedsgruppen og varetage deres sikkerheds- og sundhedsmæssige interesser. Sikkerhedsudvalget: I virksomheder med 20 ansatte eller derover skal der oprettes et sikkerhedsudvalg. Hvis der er oprettet en eller to sikkerhedsgrupper, udgør dens eller deres medlemmer og virksomhedens leder eller en ansvarlig repræsentant for denne sikkerhedsudvalget. Hvis der er oprettet flere sikkerhedsgrupper, vælger sikkerhedsrepræsentanterne 2 medlemmer og arbejdslederne 2 medlemmer til sikkerhedsudvalget, hvor også virksomhedens leder eller dennes repræsentant indtræder. Sikkerhedsudvalget skal planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre kontrol med sikkerheds- og sundhedsarbejdet indenfor virksomheden. De detaljerede regler for sikkerhedsorganisationens funktion og opbygning er fastlagt i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. 4

7 SKÆRMARBEJDE For de fleste af DJs medlemmer udgør skærmarbejdet med tilhørende mus en stor del af det daglige arbejde. For nogle så stor en del, at de har fået museskader i form af bl.a. myoser, muskelinfiltrationer i nakken og knuder og smerter i hånden. Skaderne kan i værste fald være invaliderende, og den mest effektive forebyggelse er færre timer ved musen og mindre stress. I Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler bliver det slået fast, at arbejdet ved skærmterminaler skal tilrettelægges, så der er mulighed for variation og pauser. Der er også klare regler for, hvordan arbejdspladsen skal indrettes med hensyn til bord, stol, plads, belysning, reflekser og blænding, støj, varme, stråling og luftfugtighed. Ifølge bekendtgørelsen har man som ansat ret til at få foretaget øjen- og synsundersøgelser med jævne mellemrum, og hvis der opstår synsproblemer, som kan skyldes skærmarbejdet. Man skal desuden have udleveret specielle synskorrigerende hjælpemidler såsom briller og kontaktlinser, hvis det er nødvendigt. Omkostningerne skal dækkes af arbejdsgiveren. Arbejdstilsynet: Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler Arbejdstilsynet: At-anvisning om Arbejde ved skærmterminaler Tjek links om arbejdsmiljø på DJs hjemmeside 5

8 PSYKISK ARBEJDSMILJØ Der er som regel flere sammenfaldende årsager, når de psykiske belastninger på arbejdspladsen bliver for store. Det kan være dårlig organisering af arbejdet, skiftende arbejdstider, tidspres og/eller et utilfredsstillende samarbejdsklima, som skaber et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Faresignalerne kan være konstant stress og træthed, og på lidt længere sigt kan det give reaktioner som nervøsitet, uoplagthed, irritation, søvnløshed, koncentrationsbesvær, seksuelle problemer og ulyst til kontakt med andre mennesker. Psykiske belastninger kan også resultere i hovedpine, muskelinfiltrationer, fordøjelsesproblemer, hjerte/kar-sygdomme og pille- og alkoholmisbrug. Der er mulighed for at gøre noget ved et dårligt psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af bl.a. arbejdspladsvurderingen, APV. Den skal beskrive belastninger i både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, og kan dermed bruges til at sætte ord på forhold, som skal ændres. Yderligere informationer kan man hente i DJs pjece Psykisk arbejdsmiljø, som kan rekvireres i forbundet. 6

9 INDEKLIMAET Et dårligt indeklima er en fysisk og psykisk belastning, som mange måske kan vænne sig til. Men der findes klare regler for, hvordan de fysiske omgivelser skal være, og de er beskrevet i Arbejdstilsynets regler og anbefalinger for: rumstørrelse og loftshøjde lufttilførsel og ventilation luftfugtighed og temperatur statisk elektricitet og skærmarbejde dagslys og elektrisk lys farver og indretning støj og rummaterialer toiletter og garderobe kantine og udenomsplads mørkekamre og kemikalier arbejdsbord og stol skærme og tastatur Mere detaljerede informationer fås hos DJ, Arbejdstilsynet, BST og Arbejdsmiljørådets Service Center. 7

10 ARBEJDSTIDSTILRETTELÆGGELSE For de fleste faggrupper i DJ er der kutyme for meget fleksible arbejdsregler. Hensynet til nyheds- og informationsstrømmen har bevirket, at få af forbundets overenskomster opererer med en fast daglig arbejdstid. Arbejdstiden opgøres normalt på ugebasis, 2-ugers basis og nogle steder på månedsbasis. Arbejdsmiljøloven sætter dog grænser for fleksibiliteten, og den fastslår, at den ansatte skal have 11 timers sammenhængende hvile i hvert døgn samt mindst et ugentligt fridøgn i sammenhæng med en hvileperiode. Afvigelser fra hviletids- og fridøgnsreglerne skal aftales med tillidsrepræsentanten og/eller sikkerhedsrepræsentanten. Hvis reglerne misbruges, skal DJ orienteres. 8

11 ARBEJDSPLADSVURDERING En arbejdspladsvurdering, APV, er et vigtigt redskab til forbedring af arbejdsmiljøet. Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for, at der udarbejdes en arbejdspladsvurdering og den skal være skriftlig af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen. En APV skal indeholde en vurdering af de påvirkninger, som et menneske kan blive udsat for på en given arbejdsplads eller i et givet arbejdsområde. Det kan være fysiske, psykiske, kemiske, biologiske og ergonomiske påvirkninger samt risikoen for ulykker. I arbejdspladsvurderingen skal der indgå vurderinger af, om det er muligt at forbedre arbejdspladsen, at farlige arbejdspladser gøres mindre farlige og at sundhedsskader gennem langvarige påvirkninger bliver formindsket. Arbejdspladsvurderingen skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som har betydning for arbejdsmiljøet, og dog senest hvert tredje år. En APV skal også forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet. 9

12 ANMELDELSE AF ARBEJDSSKADER Arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser skal anmeldes til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen af hensyn til eventuel erstatning. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde ulykker, forgiftninger eller skader, der kan give erstatning eller anerkendelse. Læger og tandlæger har pligt til at anmelde formodede arbejdsbetingede lidelser. Hvis man ved eller har mistanke om, at en sygdom eller en lidelse er arbejdsbetinget, skal den praktiserende læge have besked. Lægen har pligt til at anmelde sagen til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Det er vigtigt at få en kopi af lægens anmeldelse. Den syge, sikkerhedsrepræsentanten eller forbundet kan også anmelde skaden eller sygdommen til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. DJ kan desuden hjælpe med den videre gang i sagen, f.eks. hvis der bliver tale om at anke Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. I lighed med egen læge, sygehuslæge, bedriftslæge og Arbejdstilsynets læge kan forbundet og sikkerhedsorganisationen lave en henvisning til de arbejdsmedicinske klinikker. Her bliver det så undersøgt, om en sygdom er arbejdsbetinget. 10

13 ARBEJDSMILJØAKTØRER Arbejdstilsynet administrerer arbejdsmiljølovgivningen, fører tilsyn med virksomhederne, udarbejder regler om arbejdsmiljøforhold og informerer om arbejdsmiljø. Der er 14 lokale tilsynskredse i landet, og de kan give virksomhederne påbud i form af forbud, straks-påbud, påbud med frist, vejledning og endelig politianmeldelse, hvis arbejdsmiljøloven bliver groft overtrådt, eller hvis virksomhederne ikke retter sig efter givne påbud. Hvis Arbejdstilsynet træffer og fastholder en afgørelse, som man er utilfreds med, kan man klage til Arbejdsmiljøklagenævnet. Arbejdstilsynet har indført et såkaldt tilpasset tilsyn, som går ud på at give virksomheder, der selv arbejder systematisk med deres arbejdsmiljø, større indflydelse på, hvilke arbejdsmiljøproblemer, der skal løses og hvornår. Til det formål bliver virksomhederne delt op i tre grupper, afhængigt af det niveau, de arbejder med arbejdsmiljøet på. Niveauet bestemmer så i hvilket omfang, de selv kan håndtere deres arbejdsmiljøproblemer uden deltagelse af Arbejdstilsynet. Det tilpassede tilsyn gælder kun de almindelige tilsyn, som Arbejdstilsynet foretager. Klager og ulykker behandles som hidtil. Bedriftssundhedstjenesten, BST, samarbejder med sikkerhedsorganisationen om forbedringer af arbejdsmiljøet på virksomhederne. Der er mulighed for bl.a. at bruge BST til: kortlægning af arbejdsmiljøet 11

14 medvirken til gennemførelse af arbejdspladsvurderinger (APV) rådgivning ved planlægning rådgivning ved brug af forebyggelsesprincipper helbredsundersøgelser uddannelse og instruktion forslag til konkrete løsninger på arbejdsmiljøproblemer Mange journalistiske arbejdspladser er tilknyttet BST. Hvis virksomheden ikke er tilsluttet BST, kan den anvende BST på konsulentbasis. Branchearbejdsmiljøråd, BAR. De tidligere branchesikkerhedsråd er blevet afløst af branchearbejdsmiljørådene, BARerne. Dansk Journalistforbund er tilknyttet Grafisk BAR. Her er der som i de andre ti BARer repræsentanter for arbejdsgivere og ansatte. Deres opgave er bl.a. at udarbejde informationer og branchevejledninger, herunder vejledning om arbejdspladsvurdering, at kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer og at sætte gang i forskningsprojekter og uddannelsesaktiviteter. BARerne kan gennemføre kampagner og deltage i lokale arbejdsmiljøaktiviteter og tage miljøspørgsmål op i direkte tilknytning til virksomhederne. Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats, og det sker gennem rådgivning af arbejdsministeren. Herudover udtaler rådet sig om arbejds- 12

15 miljøspørgsmål, giver forslag til ændringer, forbedringer love etc.. Arbejdsmiljørådets Service Center bistår Arbejdsmiljørådet i en række opgaver som f.eks. udvikling og planlægning. Derudover udfører centret informations- og uddannelsesopgaver og udgiver tidsskriftet "Arbejdsmiljø" og ABF-abonnementet, som orienterer om arbejdsmiljønyheder. Adresseliste Arbejdstilsynet Landskronagade København Ø Tlf: Fax: Arbejdsmiljøklagenævnet Arbejdsmarkedets Ankenævn Nytorv København K. Tlf: Fax: Arbejdsmiljørådet Holmens Kanal København K Tlf: Fax: Arbejdsmiljørådets Service Center Ramsingsvej Valby Tlf: Fax: Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkalle København Ø. Tlf: Fax: Grafisk BAR Emdrupvej København NV Tlf: Fax:

16 For en sikkerheds skyld Håndbog for sikkerhedsrepræsentanter udgivet af Dansk Journalistforbund København: Gammel Strand 46. DK-1202 København K Telefon Fax Århus: Klostergade 56. DK-8000 Århus C Telefon Fax Dansk Journalistforbund er medieforbundet for journalister, redaktionssekretærer, bladtegnere, tegnere, grafikere, layoutere, fotografer, pressefotografer, film- og tv-fotografer, billedjournalister, online-journalister, multimediemedarbejdere, web-redaktører, radio-, film-, tv- og videomedarbejdere, instruktører, tilrettelæggere, versionister, tekstere, producere, grafikere, layoutere, forlagsredaktører og forlagsmedarbejdere, undervisere, informationsmedarbejdere, kommunikationsrådgivere med flere. DANSK JOURNALISTFORBUND MEDIEFORBUNDET