Bag om nyhedskriterierne

Transkript

1 Bag om nyhedskriterierne En etnografisk feltanalyse af nyhedsværdier i journalistisk praksis Ida Schultz Ph.d.-afhandling Afdeling for Journalistik Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi Roskilde Universitetscenter, Roskilde 2005

2 Bag om nyhedskriterierne. En etnografisk feltanalyse af nyhedsværdier i journalistisk praksis Ida Schultz Ph.d.-afhandling Afdeling for Journalistik Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi Roskilde Universitetscenter, Roskilde 2005 Indleveret til bedømmelse: September 2005 Offentligt forsvar: Den 27. januar 2006, klokken 13.00, Biografen, Bygning 41.1, RUC. Vejleder: Professor, mag.art. Jørgen Poulsen, Afdeling for Journalistik, RUC Bedømmelsesudvalg: Lektor, mag.art. Michael Bruun Andersen, Afdeling for Journalistik, RUC (formand) Professor, ph.d. Knut Helland, Institutt for informasjons- og medievitenskap Professor, dr. polit Tore Slaatta, Institutt for medier og kommunikasjon Ph.d.-projektet er finansieret af: Modinet - Medier og Demokrati i Netværkssamfundet [ Et tværfagligt forskningsprojekt under Forskningsrådene 196

3 Kapitel 9 Nyhedspositionering Hvordan konstrueres nyhedsværdi i journalistisk praksis? Spørgsmålet, der har været ledetråden for denne afhandling, er ikke nyt. Tværtimod er spørgsmålet om, hvorfor nogle begivenheder bliver til nyheder, og andre ikke gør det, et af de klassiske spørgsmål i nyhedssociologien. Hvad der derimod er nyt, er, at spørgsmålet er søgt besvaret ud fra en sociologisk analyseramme, der operationaliserer Pierre Bourdieus nøglebegreber felt, habitus, kapital og doxa i forhold til en feltanalyse af nyhedsproduktion. Metoden er en etnografisk feltanalyse, der kombinerer observationer af redaktionelle processer og interview med journalister, med analyser af historiske og socio-økonomiske forhold, der strukturerer nyhedsarbejdet. Samlet set viser afhandlingen, hvordan feltperspektivet, kan tilbyde nogle teoretiske og metodiske værktøjer til at undersøge nyhedsmediernes meso-niveau (se kapitel 1, 3 og 4), og dermed inspirere til analyser, der kan komplementere de empiriske indsigter fra den tidligere nyhedssociologiske tradition (se kapitel 2, 5, 6, 7 og 8). Spidst formuleret, er afhandlingens vigtigste konklusioner følgende: De journalistiske nyhedskriterier kan ikke alene forklare nyhedsudvælgelse. Nyhedsarbejde er positionering: Nyhedsarbejde handler om at positionere historier i forhold til nyhedsbilledet, om at positionere sig selv i forhold til sine kollega-konkurrenter, og positionere mediet i det samlede mediebillede. Nyhedsmedier redigeres efter eksklusivitetskriteriet Idealet om Den Gode Journalist har ændret sig: Fra Formidling ( ), over Dagsordensætning ( ) til Afsløring ( ). Professionaliseringen af journalistikken har betydet tab af journalistisk autonomi Disse overordnede konklusioner bliver diskuteret i resten af kapitlet. 197

4 Nyhedsværdier og journalistisk praksis Nyhedsværdier er en række kriterier for, hvad der på et givent tidspunkt opfattes som nyhedsværdigt, og som derfor kan forventes at skifte med politiske systemer, med journalistiske kulturer og økonomiske forhold (Høyer 2005). Inden for nyhedssociologien har en række nyhedsetnografier (andre betegnelser er produktionsstudier eller newsroom studies) iagttaget hvordan nyhedsværdi konstrueres i dagligt nyhedsarbejde, ved at interviewe og observere journalister og redaktører på nyhedsredaktioner. Disse studier af journalistisk praksis, der har fulgt redaktionelle processer og journalistisk arbejde på første hånd, har bidraget væsentligt til at forstå, hvorfor nyheder ser ud som de gør. Ved at undersøge produktionen af nyheder, kastes der indirekte lys på nyhederne som produkt. Denne afhandling indskriver sig i den nyhedssociologiske tradition, ved at undersøge produktionsforhold og produktionsbetingelser i dansk nyhedsjournalistik (jf. kapitel 1). Metoden er dels inspireret af nyhedsetnografiens observations- og interviewstudier, der egner sig til at undersøge nyhedsarbejdets processer. Dels er metoden inspireret af feltanalysens blik for afdækning af selvfølgeligheder og selvforståelser, og inddragelsen af forskellige typer data i objektkonstruktionen: Nyhedsetnografisk feltanalyse, er måske den bedste betegnelse for metoden. Nogle af de tidligste produktionsstudier satte socialisering på dagsordnen, ved at vise, hvordan nyhedsarbejdet indebærer en tavs og usynlig socialisering på redaktionerne. Størstedelen af de nyhedsetnografiske studier blev dog foretaget omkring 70 erne (jf. tidslinje i kapitel 3), hvor en række studier undersøgte konstruktionen af nyhedsværdi i forhold til organisatoriske rammer, redaktionskulturer og rutiner i forbindelse med produktionen af nyheder. Til sammen udgør disse studier en første bølge af nyhedsetnografier (Cottle 2000a), der både kan bidrage med antagelser og udfordringer til nyhedssociologien. For det første kan det antages, at konstruktionen af nyhedsværdier aftegnes af både politisk-økonomiske strukturer, af den sociale organisering af nyhedsproduktionen og af den kulturelle kontekst som nyhedsproduktionen foregår i (jf. Schudson 1989). For det andet må en ny bølge af produktionsstudier søge en teoretisk og metodisk ramme, der ikke reducerer nyhedsproduktion til enten politiskøkonomiske strukturer, social organisering eller kulturelle rammer (Tuchman 2002), men som kan begribe nyhedsøkologiens kompleksitet (Cottle 2003) og kan bygge bro mellem sociologiske mikro- og makroniveauer (Benson 1998). Pierre Bourdieus feltperpektiv tilbyder en sådan overordnet sociologisk ramme, der ikke mindst er anvendelig for journalistikforskningen (Benson & Nevue 2005 (red.), 198

5 Slaata 2003). Bourdieus debatbog Om TV (Bourdieu 1998 [1996]) antyder nogle væsentlige temaer for forskningen, men i forhold til udvikling af teoretiske begreber og inspiration til operationalisering af begreberne i empiriske analyser af nyhedsmedier og journalistik, kan der (jf. kapitel 4) især hentes inspiration i de tidligere analyser af kultur og magt (Bourdieu 1988 [1984], Bourdieu 1993, Bourdieu 2002 [1977], Bourdieu 2003 [1979], Bourdieu 1996 ]1992]). Journalistisk praksis er i denne afhandling blevet konceptualiseret og undersøgt via en operationalisering af feltperspektivets nøglebegreber: Felt, habitus, kapital og doxa. Det journalistiske felt er et hierarkiseret socialt rum, der defineres af dets relationer til andre felter såsom feltet for kulturproduktion, magtfeltet, det politiske felt og det økonomiske felt (jf. principtegning i kapitel 4). Journalistik er en kulturproducerende, social institution (ligesom fx videnskaben), der beskæftiger sig med producere beskrivelser af virkeligheden. Journalistikkens magt er ikke blot kategoriserende magt (ligesom videnskaben) der fastsætter principper for vision og division (hvad vi ser og hvilken værdi vi tillægger det), men også en ophøjende magt, der ikke blot giver plads til visse værdier, historier, agenter, institutioner osv. men også tilskriver dem en speciel form for symbolsk og helliggørende magt (Bourdieu 1998 [1996], Couldry 2003). De næste afsnit diskuterer, hvad begreberne doxa, habitus og kapitaler har bidraget til afhandlingens analyser. Journalistikkens doxa & nyhedskriteriernes ortodoksi Journalistikkens sociale rum kan ligesom andre sociale rum deles analytisk op i to universer, det usagtes univers og det diskursives univers (jf. tegning i kapitel 2). Det usagte univers er hjemsted for doxa; de selvfølgelige sandheder vi tager for givet og ikke stiller spørgsmålstegn ved, mens det diskursive univers er hjemsted for de meninger, der i form af ortodoxier og heterodoxier kan italesættes og dermed debatteres. Samlet set, har denne afhandling forsøgt at skubbe til grænserne mellem journalistisk ortodoksi og journalistik doxa, ved at afdække nogle centrale for-forståelser i det journalistiske felt, og dermed italesætte journalistikkens usagte univers. Metoden til at få øje på nogle af de tavse for-forståelser har været nyhedsetnografisk feltanalyse. Ved at se på de mange daglige kampe om, hvad der skal blive til nyheder, kastes der lys på at nyhederne ikke kun er de ortodokse nyhedsværdier, vi kan aflæse i nyhedsstrømmen (de vindende positioner i dagens interessekamp), men også er de nyhedsværdier der ikke fik en dominerende position i dagens nyhedsbillede. 199

6 En væsentlig konklusion på afhandlingen er, at konstruktionen af nyhedsværdi ikke alene kan forklares ved hjælp af de journalistiske nyhedskriterier (jf. kapitel 2) eller ved hjælp af andre modeller der fokuserer på forskellige karakteristika ved begivenheder (jf. kapitel 3). Selvfølgelig er det væsentligt for nyhedsarbejdet at aflæse forskellige karakteristika ved begivenheder (fx om historien er væsentlig eller kulturelt nær ), men aflæsningen foregår altid i forhold til noget, nemlig i forhold til et hierarkiseret socialt rum (jf. kapitel 1). Svaret på om en begivenhed er ny ligger altså ikke i begivenheden selv, men ligger i relationen til andre begivenheder, altså om begivenheden er mere eller mindre ny end andre begivenheder, eller ny på en anden måde, osv. På samme måde er en nyhed heller ikke kulturelt nær i sig selv, men kulturelt nær i forhold til, hvor nære andre begivenheder skønnes at være det (og på samme måde med væsentlighed, geografisk nærhed, osv). Selv om de journalistiske nyhedskriterier ikke alene kan forklare hvordan nyhedsværdi konstrueres, er de ikke desto mindre en vigtig brik til at forstå journalistisk praksis. Nyhedskriterierne kan forstås som en af journalistikkens ortodoxier (jf. kapitel 2), som en række for-forståelser der aftegner journalistikkens diskursive univers. Nyhedshabitus Nyhedshabitus er en professionel, erfaringsbaseret fornemmelse for journalistisk praksis og en helt essentiel del af det at være nyhedsjournalist. Nyhedshabitus er tæft, mave, rygrad og en praktisk mestring af nyhedsarbejdet, der hænger tæt sammen med journalistikkens doxa. Eksempelvis er det ikke indlysende for en ny praktikant, eller for en observerende forsker, hvad en god nyhed er, men for en journalist er dette nyhedsblik en inkorporeret del af nyhedshabitus: At genkende en god historie når man ser den, at vidé hvordan historien vinkles bedst, at være i stand til at skelne egnede kilder fra uegnede kilder osv., er alt sammen en del af nyhedshabitus. Nyhedshabitus beskriver også det forhold, at der er forskellige dispositioner i det journalistiske felt at journalistisk praksis indbefatter interessekampe. Redaktionelle kapitaler er de værdier, der anerkendes i det journalistiske felt og som kan omsættes til prestige, status og autonomi i nyhedsproduktionen, eksempelvis uddannelse, journalistisk erfaring, faglige udmærkelser, organisatorisk placering og tilknytning til stofområder mv. Nyhedshabitus aftegnes af sammensætningen af redaktionelle kapitaler - om en journalist har få eller mange redaktionelle kapitaler til rådighed, og hvilke typer af redaktionel kapital det er ligesom det journalistiske felt aftegnes af forskellige positioner, der aftegnes af kapitaler, hvilket medfører et hie- 200

7 rarkiseret, socialt rum der udgøres af forskellige dispositioner. Disse dispositioner kan forklares som forskellige former for nyhedshabitus; fx kan vi forestille os praktikanthabitus, redaktørhabitus, stjernereporterhabitus, osv. Men vi kan også forestille os andre habitusformer i det journalistiske felt som eksempelvis københavnerhabitus, tv-habitus, lokalhabitus osv. Nyhedsarbejde som positionering Igennem arbejdet med afhandlingen er jeg i ny og næ blevet spurgt: Hvad er det så i virkeligheden der styrer udvælgelsen af nyheder? Jeg har forsøgt at undvige spørgsmålet, hver gang jeg er blevet spurgt, og vil også forsøge at gøre det her, for bag spørgsmålet ligger der en usagt forventning om, at konstruktionen af nyhedsværdi skal sættes på en formel måske en bedre formel end den vi har i nyhedskriterierne, men ikke desto mindre en formel. Antydningen er, at der findes en usagt facitliste for nyhedsudvælgelse. Forhåbentlig har afhandlingen samlet set vist, at nyhedskonstruktion handler mere om journalistikkens sociale rum, end det handler om kriterier. En anden væsentlig konklusion på afhandlingen er nemlig, at nyhedsarbejde er positionering (jf. kapitel 4). Konstruktionen af nyhedsværdi handler om positionering i det journalistiske felt: En nyhedshistorie får blandt andet nyhedsværdi ved at den bliver positioneret i forhold til nyhedsstrømmen (jf. kapitel 5). Nyhedsværdi kan enten konstrueres i forhold til de historier, der allerede er i nyhedsstrømmen (fx Hvis historien har været i Radioavisen er det en nyhed ), men nyhedsværdi kan nøjagtig ligeså godt konstrueres i forhold til de historier, der ikke er i nyhedsstrømmen (fx Hvis historien ikke har været bragt i de andre medier, er det en nyhed ). At nyhedsværdi både kan konstrueres i forhold til de nyheder der allerede er bragt af konkurrenten, og at nyhedsværdi lige så godt kan konstrueres i forhold til de nyheder konkurrenten ikke har bragt endnu, kan forklares ved at nyhedsarbejde handler om positionering. Medspillende modspillere Konstruktion af nyhedsværdi handler om, at aflæse forskellige positioner i nyhedsrummet (fx hvem, der har hvilke historier, hvordan placerer de sig i forhold til hinanden), og om at vælge den rette positioneringsstrategi (fx skal vi gå med på 201

8 konkurrentens historie, eller skal vi prøve at får vores egen historie på dagsordenen i stedet ). Afhandlingen indeholder en række eksempler på hvordan nyhedsarbejdet er aflæsning af positioner og valg af positioneringsstrategi i forhold hertil. Tilsammen illustrer eksemplerne, hvordan nyhedsarbejde er mere kamp end konsensus: Det journalistiske felt er kampe om den bedste historie, kampe om at blive citeret på Ritzau, kampe om at få det bedste interview, de bedste billeder, den bedste kilde, kampe om at få branchens priser og anerkendelser. Det journalistiske felt er også de mange daglige positioneringskampe internt på nyhedsmedier og redaktioner: Kampe om mest tid, kampe om flest spalte-millimeter, kampe om den bedste fotograf, kampe om den bedste placering, osv. Eksklusivitetskriteriet Analyserne af journalistisk praksis omkring nyhedsvurdering (kapitel 2 og 5), men også de efterfølgende analyser af journalistikkens kulturelle logikker (kapitel 6), peger samlet på, at journalistisk praksis indbefatter en række mere eller mindre udtalte logikker, og en række forskellige opfattelser af hvad journalistik er, hvad god journalistik er, osv. Eksempelvis kan god journalistik både være noget der forholder sig til nyhedsdøgnet og noget selvstændigt dagsordensættende. Journalistisk praksis indbefatter med andre ord en række paradokser. Et stort paradoks er, at en solo-historie kun er solo, hvis andre medier bringer den ellers er den en solo nolo. Et andet paradoks er at journalister både er medspillere og modspillere på samme tid. Inden for den enkelte medieorganisation, betyder det at journalister på samme tid er kollegaer, der fx har den samme interesse i at deres avis får den bedste historie på forsiden, mens begge kæmper om at det bliver netop deres historie der kommer på forsiden, og ikke kollegaens. Hvis jeg skal pege på en enkelt interesse i dansk nyhedsjournalistik, der synes at gennemsyre nyhedslogikken på tværs af forskellige medier og redaktioner, er det dog jagten på det eksklusive: Eksklusive historier, eksklusive vinkler, eksklusive kilder og så videre. Sat på en spids, kan man tale om et sjette journalistisk nyhedskriterium, der fungerer ved siden af de fem traditionelle (aktualitet, væsentlighed, identifikation, konflikt og sensation): Dette sjette nyhedskriterium er: Eksklusivitetskriteriet. 202

9 Afsløring I den journalistiske selvforståelse spiller pressens dagsordensættende rolle en vigtig funktion, ganske som forestillingen om journalistikken som demokratiets vagthund. Selvforståelsen kan dog både være tvetydig og problematisk, for hvad ligger der lige nøjagtig i at være en vagthund? En anden måde at lære mere om journalistisk selvforståelse på, er ved at se på forskellige prisuddelinger. Ved at undersøge, hvilken typen journalistik, der bliver belønnet over tid, får man en indsigt i fagets skiftende idealer. Cavlingprisen er en vigtig pris i det journalistiske felt: Cavlingprisen har stor symbolsk magt, den kan i princippet gives til alle journalistiske genrer og medier, og alle journalister kan indstilles til den. Cavlingprisen blev første gang uddelt i 1945 og er siden da blevet uddelt stort set hvert år, med offentligt tilgængelige begrundelser for uddelingen. I de sidste mange år er Cavlingprisen blevet givet til den undersøgende journalistik. Denne genre er dog ikke entydig, men læner sig både op ad forestillingen om journalistikken som den fjerde statsmagt (altså en del af magten sammen med den lovgivende, udøvende og dømmende magt), og forestillingen om journalistikken som demokratiets vagthund (altså som modmagt til den lovgivende, udøvende og dømmende magt). Ser man på begrundelserne for uddeling af Cavlingprisen aftegnes der tre grundlæggende idealer: Formidling, Dagsorden og Afsløring. I dag er Afsløring det herskende ideal. Tidligere, var det henholdsvis en dagsordensættende position, der blev stræbt efter (ca til 1984), og før det, en mere formidlende og informerende position (fra 1945 til ca. 1964). Analysen af begrundelserne for tildeling af Cavlingprisen viser, hvordan attråværdige positioner i det journalistiske felt ændrer sig over tid, men også at den undersøgende journalistik er en genre, der kan lægge sig ad et dagsordensættende ideal, der synes at knytte an til det politiske felt/magtfeltet, såvel som et afslørende ideal, der synes at knytte an til det økonomiske felt/konsumptionsfeltet. Tiden vil vise, hvilken af de tre positioner der vil komme til at dominere i fremtidens journalistiske felt eller om dagens kampe udmønter sig i nye positioner og idealer. Professionalisering og nyhedsværdier? Den tidlige nyhedssociologi viste, hvordan nyhedsværdier i høj grad indlæres implicit og tavst i redaktionsmiljøet (kapitel 3), men i et feltperspektiv er socialisering også interessant at belyse på feltniveau: Hvem uddannes til journalister, hvordan uddannes de osv. Danmark har i mange år haft det særlige feltforhold, at der indtil 1995 var monopol på journalistuddannelsen. Selv om der er oprettet journalistuddannelser på 203

10 Odense og Roskilde universitetscentre, er den danske model stadig ensbetydende med måneders praktikordning, hvilket alt andet lige ensretter rekrutterne til det journalistiske felt. Journalistikuddannelse kunne lige så godt være forskellige modeller, nogle med meget praktik, nogle med mest teori. Hvad angår fremtidens rekruttering til feltet, og dermed feltets fremtidige interessekampe, er det i høj grad op til mediebranchens arbejdsgivere, at påvirke i hvilken retning det går. Prognoser for den nære fremtid viser, at selv om der bliver uddannet flere journalister, vil arbejdsløsheden falde, da flere journalister vil forlade arbejdsmarkedet end nye kommer til, set i forhold til udbuddet af jobs. Den danske model for journalistuddannelse, sammenholdt med disse prognoser for det det kommende mediearbejdsmarked, kan både pege på en konservering eller en transformering af herskende idealer og nyhedsværdier: Hvad angår det første, at generationen af journalister, der er uddannet samme sted, vil afløses af en ny generation af journalister, der skarpt sat op, i høj grad er uddannet efter den samme doxiske forestilling om journalistuddannelse. Journalisters løn- og ansættelsesforhold er på den anden sidé så privilegerede i forhold til andre grupper som fx akademikere, at det kunne tænkes at dansk journalistik begyndte at ansætte bredere, end den traditionelt har gjort. Det kunne teoretisk set betyde udfordring og transformation af feltets herskende værdier, hvis flere autodidakte, akademikere eller andre uden formel journalistuddannelse, blev ansat i nyhedsbranchen. Som udgangspunkt kan transformation og konservering være lige godt, ligesom vi kan forvente at nyhedsværdier vil komme og gå. Feltperspektivet kan medvirke til at kaste lys på forskellige nyhedsværdier, hvor de kommer fra, hvordan de reproduceres osv. Feltperspektivet kan få øje på de usagte for-forståelser, der både vælger hvad der ikke bliver tænkt på som nyheder, og hvad der kan italesættes som potentielle nyheder. Men om nyhedsværdierne er ønskelige eller ej, er et spørgsmål, der bør debatteres af nyhedsjournalistikken såvel som af forskningen og offentligheden. 204

11 Resumé Denne afhandling diskuterer et klassisk spørgsmål i nyhedssociologien: Hvordan konstrueres nyhedsværdier i journalistisk praksis? Spørgsmålet diskuteres ud fra Pierre Bourdieus refleksive sociologi (kapitel 1) og feltperspektivets nøglebegreber felt, doxa, habitus og kapitaler (kapitel 4). Metoden er et nyhedsetnografisk feltstudie, der kombinerer feltarbejde på danske nyhedsredaktioner og analyser af journalistisk praksis (kapitel 2, 5 og 6) med historiserende analyser af feltets interesser, idealer (kapitel 7) og socio-økonomiske forhold (kapitel 8). Dermed kastes der både lys på hverdagens konstruktion af nyhedsværdi, og på nogle af de strukturer, der aftegner det journalistiske råderum. Kapitel 2 diskuterer konstruktionen af nyhedsværdi i dansk journalistisk praksis ud fra en etnografisk analyse af en typisk dag på nyhedsredaktionen. TV AVISEN fungerer som en case, der bruges til at undersøge nyhedsjournalistikken generelt. Nyhedsværdier er en række kriterier for, hvad der på et givent tidspunkt, opfattes som nyhedsværdigt. Nogle af disse nyhedsværdier vil være usagte og fungere som journalistisk doxa: Tavse for-forståelser der præger, hvad der kan blive til nyheder og hvad, der ikke kan. Andre nyhedsværdier kan italesættes og diskuteres som en del af journalistisk praksis: Dansk nyhedsjournalistiks fem nyhedskriterier; aktualitet, væsentlighed, identifikation, konflikt og sensation; fungerer som sådanne italesatte nyhedsværdier, der fungerer som vedtagne sandheder, som journalistikkens ortodoxier. De fem nyhedskriterier kan dog ikke alene forklare, hvordan nyhedsværdier konstrueres i journalistisk praksis. Kapitel 3 redegør for, hvordan tidligere teorier har forklaret, hvorfor nogle begivenheder bliver til nyheder, mens andre ikke gør det. Kapitlet diskuterer emnelitteraturen på området, den nyhedssociologiske newsroom-tradition og tidligere danske studier af nyhedsproduktion, og fremlægger to analytiske temaer i forhold til spørgsmålet om konstruktion af nyhedsværdi i journalistisk praksis. For det første; Socialisering, social kontrol og kollega-konkurrenter. For det andet; Produktion: organisation og rutiner. Kapitlet konkluderer, at nye studier i forlængelse af newsroomtraditionen, bør forholde sig til nyhedernes komplekse økologi, ved at se på nyhedsjournalistikkens politisk-økonomiske, sociale og kulturelle dimension på samme tid, og dermed italesætte nyhedernes meso-niveau. 205

12 Kapitel 4 udvikler en analytisk ramme, der forankrer studiet af journalistisk praksis og nyhedsværdier i et feltperspektiv. Analyserammen bygger på en læsning af Pierre Bourdieu s tidlige forfatterskab, samt nyere medie- og journalistikforskningen inden for et felt-perspektiv, og diskuterer begreberne nyhedshabitus og redaktionelle kapitaler. Kapitel 5 vender tilbage til de uafklarede spørgsmål fra den etnografiske beskrivelse i det første kapitel, ved at se nærmere på, hvorfor de enkelte historier blev valgt. Kapitlet viser, hvordan nyhedsarbejde handler om positionering. Historier positioneres i forhold til nyhedsbilledet, journalister positionerer sig i forhold til kollegakonkurrenter og nyhedsmedier positionerer sig i forhold til hinanden. Ud fra observationer og interview aftegnes der fire overordnede positioneringsstrategier, der blandt andet handler om aktualisering: Skal historien vælges til, eller vælges fra? Har historien været bragt i et andet nyhedsmedie, eller ej? Kapitel 6 ser nærmere på nogle af de centrale interesser i nyhedsjournalistikken, men denne gang ud fra en mere perspektiverende analyse af dansk nyhedsjournalistik. Kapitlets delanalyser er presseovervågning, jagten på solohistorierne, hvem citerer hvem, medspillende modspillere og hvem gransker granskerne. Kapitlet konkluderer, at danske nyhedsmedier måler sig selv på et solo-barometer. Dette peger på et sjette, tavst nyhedskriterium i dansk nyhedsjournalistik: Eksklusivitetskriteriet. Kapitel 7 analyserer journalistikkens selvforståelse i et historisk perspektiv. Ved at se på begrundelserne for uddeling af Cavlingprisen fra 1945 til 2004, aftegner der sig tre idealer, der har domineret i forskellige perioder. Fra 1945 til 1964 var det Formidling, der dominerede som ideal. Fra 1965 til 1984 var det Dagsorden, der dominerede som ideal. Fra 1985 til 2004 har Afsløring været en dominerende symbolsk kapital, hvis man ser på begrundelserne for uddeling af Cavlingprisen. Kapitel 8 analyserer professionalisering og autonomi, ud fra en analyse af forskellige politiske og socio-økonomiske forhold, der bidrager til at aftegne forskellige positioner i det journalistiske felt: Uddannelse af journalister, det journalistiske arbejdsmarked, samt journalisters løn og ansættelsesforhold. Kapitlet tegner billedet af et felt, der er præget af en ensrettet rekruttering til nyhedsjournalistikken, og meget privilegerede ansættelsesforhold. 206