Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt
|
|
- Pernille Klausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt
2 At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes på KORA og forfatterne, 2016 Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
3 Forord Dette analysenotat er udarbejdet som led i afrapporteringen af projektet NORDCARE 2, et nordisk forskningssamarbejde under ledelse af professor Marta Szebehely, Stockholms Universitet. Dataindsamlingen er finansieret af NORDFORSK. Forfatterne Oktober 2106
4 Indhold Resumé Baggrund og formål Metode Resultater Konklusion... 17
5 Resumé Kommunerne har siden 1. januar 2015 skullet tilbyde rehabiliteringsforløb til ældre borgere, som søger om hjemmehjælp. Rehabiliteringsforløb er tidsafgrænsede, tværfaglige og målorienterede forløb, der tilbydes borgerne med henblik på at nedsætte behovet for hjælp. Medarbejderne i hjemmeplejen har dermed i højere grad skullet arbejde på en ny måde. I dag skal de forskellige faggrupper samarbejde, ligesom medarbejderne skal samarbejde med borgeren, så hjælpen kan tage udgangspunkt i borgerens ønsker. Dette analysenotat ser nærmere på betydningen af at arbejde rehabiliterende for medarbejderne. Analysen er baseret på spørgeskemadata fra 361 frontmedarbejdere i privat og kommunal hjemmepleje. Analysen viser, at det er blevet almindelig praksis blandt medarbejderne at arbejde rehabiliterende. Tre ud af fire medarbejdere angiver således, at de ofte dvs. én eller flere gange dagligt motiverer en borger til at deltage i en rehabiliterende indsats eller hjælp til selvhjælp. Betydningen af at arbejde rehabiliterende kan ikke undervurderes. Analysen viser stærke sammenhænge mellem hyppigt at arbejde rehabiliterende og en række forhold, der tilsammen giver bedre arbejdsforhold og en oplevelse af at kunne yde borgeren en bedre omsorg. De medarbejdere, der ofte arbejder rehabiliterende, finder således deres arbejde mere meningsfuldt; at det er nemmere at møde borgerens behov, og de synes, at de i højere grad yder en hjælp, som er tilpasset borgerens individuelle situation og ønsker. Disse medarbejdere oplever i højere grad også at have adgang til videreuddannelse, at have teammøder med nærmeste chef og få støtte fra denne, og endelig overvejer de mindre grad at sige op. I en tid, hvor også SOSU-medarbejderne bliver ældre, og det gælder om at kunne rekruttere og fastholde medarbejderne i omsorgssektoren, synes indførelsen af rehabilitering generelt set at være en positiv oplevelse for medarbejderne. 5
6 1 Baggrund og formål Siden 1. januar 2015 er det blevet lovpligtigt for kommunerne at tilbyde rehabiliteringsforløb til ældre borgere, der søger om hjemmehjælp. Rehabiliteringsforløb er tidsafgrænsede, tværfaglige og målorienterede forløb, der tilbydes borgerne med henblik på at nedsætte behovet for hjælp. Indførelsen af rehabilitering har betydet en ny kultur, en ny måde at organisere hjælp til ældre borgere samt nye samarbejdsformer. Den tværfaglige tilgang betyder fx, at SOSU-medarbejdere i dag i højere grad skal samarbejde og tilrettelægge indsatsen med ergoterapeuter og andre faggrupper. Medarbejderne skal også i langt højere grad samarbejde med borgeren, så hjælpen tager udgangspunkt i borgerens ønsker. Der stilles dermed helt nye forventninger til, hvordan medarbejderne udfører deres arbejde, og spørgsmålet er, om det har indflydelse på deres oplevelse af arbejdet og lysten til at arbejde inden for omsorgssektoren. KORA undersøger i dette analysenotat, hvordan disse ændringer påvirker arbejdsvilkår og indhold for de ansatte i ældreplejen i Norden. Undersøgelsen giver gennem spørgeskema mulighed for at vise medarbejdernes perspektiv på deres arbejde, herunder på arbejdsvilkår, arbejdsopgaver og arbejdstilrettelæggelse. 6
7 2 Metode I NORDCARE-projektet, et samarbejdsprojekt mellem forskellige nordiske universiteter og KORA, har vi i perioden november 2015 til februar 2016 gennemført en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte i ældreplejen i de nordiske lande og her spurgt til deres arbejdsbetingelser og -indhold. Deltagerne i undersøgelsen er privat og offentligt ansatte i hjemmepleje eller plejebolig, som alle arbejder med pleje og omsorg og er medlemmer af en fagforening. Fra Danmark deltager i alt omkring medlemmer af FOA. Undersøgelsen blev også udført i Dette giver mulighed for at sammenligne de nordiske lande og se på ændringer over tid. Denne analyse ser udelukkende på data fra 2015/2016 fra de i alt 361 kommunalt og privatansatte medarbejdere i undersøgelsen, som arbejder i hjemmeplejen. Analysen giver dermed mulighed for at se på betydningen for medarbejderne af at arbejde rehabiliterende i dag. I analysen indgår en række forhold, der er blevet taget højde for, såsom bl.a. alder, arbejdstider, uddannelse, køn, eventuelle familie- og arbejdslivskonflikter, og om medarbejderen arbejder ved en kommunal eller privat leverandør. 7
8 3 Resultater Langt de fleste medarbejdere i hjemmeplejen arbejder i dag med rehabilitering. Tre ud af fire medarbejdere angiver således i spørgeskemaundersøgelsen, at de ofte dvs. én eller flere gange dagligt motiverer en borger til at deltage i en rehabiliterende indsats eller hjælp til selvhjælp (Figur 3.1). Årsagen til, at ikke alle arbejder rehabiliterende lige ofte, er dels, at nogle borgere stadig modtager almindelig hjemmehjælp, dels at medarbejderne i nogle kommuner er inddelt i teams, som leverer henholdsvis rehabilitering og almindelig hjemmehjælp. Andre kvalitative undersøgelser 1 peger på, at det især er de medarbejdere, som finder rehabilitering interessant, der arbejder i de rehabiliterende teams. Der er signifikant flere blandt de offentlige ansatte, som ofte arbejder rehabiliterende (76 %), dvs. dagligt eller flere gange dagligt, end blandt de privatansatte (63 %). Det skyldes formentlig, at det i dag kun er 40 ud af 63 kommuner (63 %), der inddrager private leverandører i at levere rehabiliterende ydelser 2. Figur 3.1 Hyppighed i udførelse af rehabilitering i alt og opdelt på kommunal og privat hjemmepleje, procent 60 I alt Kommunal Privat Flere gange dagligt Hver dag Hver uge Hver måned Mere sjældent eller aldrig Arbejder rehabiliterende... Note: Forskel i forhold til privat/offentligt signifikant på 5 %-niveau. I forhold til medarbejderens uddannelsesbaggrund er der ingen statistisk signifikant forskel på stillingskategorierne med hensyn til, hvor ofte de arbejder rehabiliterende. For eksempel angiver 27 % af social- og sundhedsassistenterne og 24 % af social- og sundhedshjælperne, at de ofte arbejder rehabiliterende for overblikkets skyld her præsenteret ved, om de henholdsvis 1 Rostgaard, T. og Graff, L. (2016). Med hænderne i lommen Borger og medarbejders samspil og samarbejde i rehabilitering, KORA rapport. København: KORA. 2 Rambøll (2016). Innovationspartnerskaber om rehabilitering, Hovedrapport. København: Rambøll. 8
9 ofte dvs. dagligt eller flere gange dagligt eller mindre ofte arbejder med rehabilitering (Figur 3.2). Figur 3.2 Uddannelsesbaggrund og hyppighed i forhold til at arbejde rehabiliterende. Hjemmepleje, procent Ofte Mindre ofte Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælper Hjemmehjælper Sygehjælper Arbejder rehabiliterende... Note: For få respondenter i kategorien plejehjemsassistent og andet. Ofte indeholder svarkategorierne flere gange om dagen og hver dag ; mindre ofte inkluderer svarkategorierne hver uge, hver måned og sjældnere eller aldrig. Ser vi nærmere på betydningen af at arbejde rehabiliterende, er der en række interessante sammenhænge, ikke mindst i forhold til at finde mening i sit arbejde: Medarbejdere i hjemmeplejen, der angiver ofte at motivere en ældre borger til at deltage i en rehabiliterende indsats, har en større sandsynlighed for at finde deres arbejde interessant og meningsfuldt (Figur 3.3). For eksempel angiver hele 83 % af de medarbejdere, der flere gange om dagen arbejder med rehabilitering, at de finder deres arbejde meningsfuldt mod kun 57 % af dem, der sjældnere eller aldrig arbejder rehabiliterende. En række andre faktorer er ligeledes statistisk signifikante. Således er man mere enig i, at ens arbejde er interessant og meningsfuldt, jo ældre man er, og hvis man arbejder i den kommunale hjemmepleje. 9
10 Figur 3.3 Meningsfuldhed i arbejdet i forhold till, hvor ofte man arbejder rehabiliterende. Hjemmepleje, procent Ja, oftest Ja, nogen gange Nej, sjældent Er dine arbejdsopgaver interessante og meningsfulde? Flere gange om dagen Hver dag Hver uge Hver måned Sjældnere eller aldrig Arbejder rehabiliterende... Note: Signifikant på 5 %-niveau for medarbejdere, der arbejder rehabiliterende flere gange om dagen og hver dag mod resten af svarkategorierne, hvor meningsfuldhed i arbejdet er kodet i analysen som henholdsvis ja ( ja, oftest og ja, nogen gange ) og nej ( nej, sjældent ). Undersøgelsen viser også, at specielt medarbejdere, der arbejder intensivt med rehabilitering, dvs. flere gange om dagen, i højere grad angiver, at deres mulighed for at imødekomme borgerens behov er blevet bedre i de senere år. Her angiver 22 %, at de er bedre i stand til at dække borgerens behov i dag, hvor det fx kun gælder 5 % blandt de, der arbejder rehabiliterende månedligt eller mere sjældent (Figur 3.4). Også blandt de, der mener, at muligheden for at dække borgerens behov er blevet forringet, er der forskel på, om medarbejderne arbejder rehabiliterende: Blandt de medarbejdere, der flere gange dagligt arbejder med rehabilitering, mener 48 %, at det i de senere år er blevet sværere at dække borgernes behov, hvor hele 81 % af dem, der kun sjældnere eller aldrig arbejder med rehabilitering, mener det samme. Der er dermed en klar tendens til, at rehabilitering har indflydelse på medarbejderens oplevelse af at kunne dække borgerens behov for hjælp, men dog kun hvis man arbejder med rehabilitering flere gange om dagen. Her viser en nærmere analyse, at det alene er muligheden for at arbejde rehabiliterende, som gør udslaget. Derudover er det markant, hvor mange af medarbejderne uanset om der arbejdes rehabiliterende eller ej der mener, at det i mindre grad er muligt at dække borgernes behov i dag. 10
11 Figur 3.4 Ændret mulighed for at dække borgers behov i de senere år i forhold til at arbejde rehabiliterende. Hjemmepleje, procent Mulighed for at imødekomme borgerens behov de senre år er % % % % % Flere gange om dagen Stort set forbedret Ingen forskel Stort set forværret Hver dag Hver uge Hver måned Sjældnere eller aldrig Arbejder rehabiliterende... Note: Signifikant på 5 %-niveau for medarbejdere, der flere gange om dagen arbejder rehabiliterende mod resten af svarkategorierne, både i forhold til svarkategorien stort set forbedret og stort set forværret. Videre analyser viser en sammenhæng mellem at arbejde rehabiliterende og som medarbejder opleve at få den nødvendige videreuddannelse. De medarbejdere, der angiver flere gange dagligt at arbejde med rehabilitering, er således også dem, der fortrinsvis (24 %) er enige i, at de får den nødvendige videreuddannelse, over for fx dem, der kun arbejder rehabiliterende hver måned (11 %) (Figur 3.5). Denne sammenhæng kan skyldes, at man i kommunerne har valgt at fokusere videreuddannelsen på de medarbejdere, der nu indgår i det rehabiliterende arbejde, men det kan også skyldes den tværfaglige vinkling, man har i rehabilitering, hvor SOSU-medarbejderne i langt højere grad end tidligere arbejder sammen med andre faggrupper som fx ergoterapeuter. Dette samarbejde kan bidrage til oplevelsen af at have adgang til videreuddannelse for gruppen af SOSU-medarbejdere. I analysen viste det sig også, at medarbejdere ansat i den private hjemmepleje i mindre grad end medarbejdere i den kommunale hjemmepleje oplever, at de får den nødvendige videreuddannelse. 11
12 Figur Får den nødvendige videreuddannelse i forhold til, hvor ofte man arbejder rehabiliterende. Hjemmepleje, procent Ja, oftest Ja, nogen gange Nej, sjældent Nej, aldrig Får den nødvendige videreuddannelse Flere gange om dagen Hver dag Hver uge Hver måned Sjældnere eller aldrig Arbejder rehabiliterende... Note: Signifikant på 5 %-niveau for medarbejdere, der flere gange om dagen arbejder rehabiliterende, mod resten af svarkategorierne i forhold til, om man får den nødvendige videreuddannelse, som er omkodet i henholdsvis ja ( ja, oftest og ja, nogen gange ) og nej ( nej, sjældent og nej, aldrig ). En vigtig del af organiseringen af indsatsen er de tværfaglige møder, hvor lederen ofte indgår. Det er derfor ikke overraskende, at medarbejdere, der ofte arbejder rehabiliterende, også er dem, der hyppigst har teammøde med nærmeste leder. For eksempel angiver 54 % af de medarbejdere, der arbejder rehabiliterende flere gange om dagen, at de har møder med nærmeste leder hver dag eller som minimum hver uge, mod kun 29 % af dem, der kun yderst sjældent arbejder rehabiliterende (Figur 3.6). Her er det også statistisk signifikant, om man er ansat hos en privat leverandør, hvor medarbejderne angiver at holde møder mindre ofte end i den kommunale hjemmepleje. 12
13 Figur 3.6 Har teammøde med nærmeste leder i forhold til, hvor ofte man arbejder rehabiliterende. Hjemmepleje, procent Hver dag eller uge Hver måned eller mindre ofte Hvor ofte har du teammøde med nærmeste leder? Flere gange om dagen Hver dag Hver uge Hver måned Sjældnere eller aldrig Arbejder rehabiliterende... Note: Signifikant på 5 %-niveau for, om medarbejderne arbejder rehabiliterende flere gange om dagen og hver dag mod resten af svarkategorierne. De medarbejdere, der ofte arbejder med rehabilitering, oplever også i højere grad at få støtte fra deres nærmeste leder. Her angiver fx kun i alt 18 % af de, der arbejder rehabiliterende hver dag, at de sjældent eller aldrig oplever at få støtte fra nærmeste leder, mod i alt 45 % af dem, der kun sjældent arbejder rehabiliterende (Figur 3.7). 13
14 Figur 3.7 Oplever at få støtte fra nærmeste leder i forhold til, hvor ofte man arbejder rehabiliterende. Hjemmepleje, procent 70 Ja, oftest Ja, nogen gange Nej, sjældent Nej, aldrig Får du støte i dit arbejde fra nærmeste chef? Flere gange om dagen Hver dag Hver uge Hver måned Sjældnere eller aldrig Arbejder rehabiliterende... Note: Signifikant på 5 %-niveau for medarbejdere, der arbejder rehabiliterende flere gange om dagen og hver dag mod resten af svarkategorierne i forhold til, om de oplever at få støtte ( ja, oftest og ja, nogen gange) eller ej ( nej, sjældent og nej, aldrig ). Den rehabiliterende indsats fokuserer ikke mindst på at inddrage borgeren i at indrette hjælpen, så den passer til individuelle mål og præferencer. Spørger man de medarbejdere, der arbejder rehabiliterende flere gange om dagen, er der da heller ingen tvivl om, at de i højere grad finder, at hjælpen er tilpasset borgerens individuelle behov (Figur 3.8). Her er det hele 41 % af dem, der arbejder rehabiliterende flere gange om dagen, som er enige i dette, mod langt færre i alle de andre svarkategorier fx 19 % af dem, der arbejder rehabiliterende hver måned. 14
15 Figur 3.8 Oplever at kunne give individualiseret hjælp i forhold til, hvor ofte man arbejder rehabiliterende. Hjemmepleje, procent Helt enig Delvist enig Delvist uenig Helt uenig På min arbejddsplads giver vi hjælp tiipasset den enkelte borgers individuelle behov Flere gange om dagen Hver dag Hver uge Hver måned Sjældnere eller aldrig Arbejder rehabiliterende... Note: Signifikant på 5 %-niveau for medarbejdere, der flere gange dagligt arbejder rehabiliterende mod resten af svarkategorierne, hvor spørgsmålet om individualiseret hjælp er omkodet i henholdsvis enig ( helt enig og delvist enig ) mod uenig ( delvist uenig og helt uenig ). Alt dette kulminerer i, at medarbejdere i hjemmeplejen, som dagligt og flere gange dagligt arbejder rehabiliterende, i langt mindre grad overvejer at sige deres stilling op end medarbejdere, der mindre ofte arbejder med rehabilitering (Figur 3.9). Yderligere afgørende faktorer er her også, om man arbejder i den private sektor, og om medarbejderne finder, at der er overensstemmelse mellem arbejdsliv- og familieliv, hvor man så har en større sandsynlighed for at overveje at sige op. Endelig er ældre medarbejdere mindre tilbøjelige til at overveje at ville sige op. Igen er det bemærkelsesværdigt, hvor mange af medarbejderne, der overvejer at sige op, uanset hvor ofte de arbejder rehabiliterende. Indførelsen af rehabilitering kan dermed være en medvirkende faktor til bedre at kunne både rekruttere og fastholde medarbejdere i omsorgssektoren. 15
16 Figur 3.9 Har i den senere tid seriøst overvejet at sige op i forhold til, hvor ofte man arbejder rehabiliterende. Hjemmepleje, procent 70 Nej Ja Overvejer på det seneste seriøst at sige op? Flere gange om dagen Hver dag Hver uge Hver måned Sjældnere eller aldrig Arbejder rehabiliterende... Note: Signifikant på 5 %-niveau for medarbejdere, der arbejder rehabiliterende flere gange om dagen og hver dag mod resten af svarkategorierne. 16
17 4 Konklusion Undersøgelsen viser samlet set, at rehabilitering er blevet en indarbejdet praksis hos medarbejderne, har skabt nye muligheder for medarbejderne og en oplevelse af at kunne give bedre pleje og omsorg på en række områder. Langt de fleste medarbejdere arbejder i dag hyppigt rehabiliterende, dvs. flere gange dagligt eller dagligt. De medarbejdere, der ofte arbejder rehabiliterende, finder deres arbejde mere meningsfuldt, og at det er nemmere at møde borgerens behov. De finder, at de i højere grad yder en hjælp, som er tilpasset borgernes individuelle situation og ønsker. Medarbejdere, der ofte arbejder rehabiliterende, oplever også i højere grad at have adgang til videreuddannelse, at have teammøder med nærmeste chef og få støtte fra denne, og endelig overvejer de i mindre grad at sige op. 17
18
Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiesen. Tabelsamling. NORDCARE-projektet
Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiesen Tabelsamling NORDCARE-projektet Tabelsamling NORDCARE-projektet Publikationen kan hentes på www.kora.dk KORA og forfatterne, 2016 Mindre uddrag, herunder figurer,
Læs mereDe kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud
NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.
Læs mereJan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren
Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne
Læs mereDe kommunale budgetter 2015
Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud
Læs mereSimon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune
Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereDe kommunale budgetter 2017
Bo Panduro og Mette Brinch Hansen De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter De kommunale budgetter 2017 Fornuftig balance mellem udgifter og indtægter Publikationen kan
Læs mereTine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. Arbejdsvilkår i ældreplejen: Mere dokumentation og mindre tid til social omsorg
Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen Arbejdsvilkår i ældreplejen: Mere dokumentation og mindre tid til social omsorg Arbejdsvilkår i ældreplejen: Mere dokumentation og mindre tid til social omsorg
Læs mereDet siger FOA-medlemmer i ældreplejen om hverdagsrehabilitering
FOA Kampagne og Analyse Februar 2013 Det siger FOA-medlemmer i ældreplejen om hverdagsrehabilitering FOA har i perioden 5.-13. februar 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel
Læs mereØkonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune
Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra
Læs mereFratagelse af opgaver
5. december 2017 Fratagelse af opgaver Mere end hvert fjerde FOA-medlem, der arbejder som SOSU-personale på hospitaler eller i ældreplejen, har inden for de seneste to år fået frataget opgaver, som de
Læs mereKun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter.
12. december 2016 Palliativt arbejde I perioden 25. november til 6. december 2016 har FOA gennemført en undersøgelse af medlemmernes erfaringer med pleje af og omsorg for uhelbredeligt syge borgere. Målgruppen
Læs mereUndersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre
Undersøgelse om værdighed i pleje, omsorg og behandling til ældre Hovedkonklusioner: 68% af de kommunalt ansatte medarbejdere og 62% af de regionalt ansatte medarbejdere r, at de har gode eller meget gode
Læs mereNye sundhedsopgaver i kommunerne
1. juli 2016 Nye sundhedsopgaver i kommunerne Mere end halvdelen af FOAs medlemmer, som er ansat i det nære sundhedsvæsen, har inden for de seneste to år modtaget nye opgavetyper, og langt størstedelen
Læs mereKommunernes regnskaber 2013
Bo Panduro og Jørgen Mølgaard Lauridsen Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år Kommunernes regnskaber 2013 Overskud for første gang i 13 år kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereDe kommunale regnskaber fortsatte tegn på økonomisk stabilisering
NOTAT De kommunale regnskaber 2012 fortsatte tegn på økonomisk stabilisering Bo Panduro tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Juni 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk
Læs mereRehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen
Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af initiativer igangsat i hjemmeplejen i Egedal Kommune i løbet af 2015 Rehabiliterende
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2018
Brugertilfredshedsundersøgelse 2018 Spørgeskemaundersøgelse af borgernes tilfredshed med støtte efter Lov om social service 83. Brugertilfredshed i hjemmeplejen 2018 Tønder kommune HR Baggrund og metode...2
Læs mereSpørgeskema til medarbejdere 2010
Vi udvikler kvaliteten i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Hørsholm Kommune Og vi har brug for din hjælp! Spørgeskema til medarbejdere 2010 I samarbejde med Version 4 22/3 2010 Udfyldelsen af skemaet
Læs mereArbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017
5. oktober 2017 Arbejdsmiljø og arbejdsvilkår for privatansatte 2017 Undersøgelsen er gennemført fra den 19. til 31. januar 2017. Alle privatansatte medlemmer med en kendt e-mailadresse blev inviteret
Læs mereRehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen
Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af Roskildemodellen for rehabilitering Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen
Læs mereDet siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om deres erfaringer med epilepsi blandt borgere
FOA Kampagne og Analyse September 2012 Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om deres erfaringer med epilepsi blandt borgere FOA har i perioden 28. august - 6. september 2012 gennemført
Læs mere2 ud af 3 medlemmer har et fast antal timer næsten hver dag og 2 ud af 3 medlemmer har overvejende dagsarbejde.
FOA Kampagne og Analyse 25. oktober 2012 Det siger medlemmerne af FOA om mindre pauser i løbet af arbejdsdagen FOA har i perioden 28. august til 6. september 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereSkolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport
Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Læs mereDet siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker)
FOA Kampagne og Analyse April 2013 Det siger FOA-medlemmer, der arbejder som social- og sundhedspersonale, om deres erfaringer med MRSA (resistente stafylokokker) FOA har i perioden 22. marts - 8. april
Læs mereMedlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper
Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt
FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt FOA har i perioden fra 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse gennem forbundets elektroniske
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde
FOA Kampagne og analyse 23. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer om palliativt arbejde FOA gennemførte i perioden fra den 7. til den 16. september en medlemsundersøgelse blandt de medlemmer, som er tilmeldt
Læs mereDet siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om bistand til vedligeholdelse og drift af ældre borgeres høreapparater
FOA Kampagne og Analyse Februar 2013 Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om bistand til vedligeholdelse og drift af ældre borgeres høreapparater FOA har i perioden 6.-13. november 2012
Læs mereDet siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne
Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel
Læs mereFaglig kritik og sparring
15. august 2019 Faglig kritik og sparring Næsten hvert tredje medlem får aldrig faglig kritik for deres arbejde af deres leder, og 40 procent af medlemmerne får sjældent den nødvendige ros og anerkendelse
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereMange oplever færre magtanvendelser
30. april 2015 Mange oplever færre magtanvendelser En fjerdedel af sosu erne i FOA oplever færre magtanvendelser på deres arbejdsplads nu end for et år siden. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget
Læs mere3. Hvis du spoler tiden tilbage, ville du så søge job hos Hørsholm kommunes ældrepleje igen?
Hørsholm Kommune: Medarbejdere 1. Hvor tilfreds er du generelt med din ansættelse i Hørsholm kommunes Ældrepleje? Overordentlig tilfreds 1. Meget tilfreds Tillfreds Ikke særligt tilfreds Slet ikke tilfreds
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om medicingivning
Kampagne og Analyse 11. februar 2010 Det siger FOAs medlemmer om medicingivning FOA undersøgte i december 2009, hvilke opgaver medlemmerne fra Social- og sundhedssektoren har i forbindelse med medicingivning
Læs mereHverdagsrehabilitering fylder meget i ældreplejen
6. august 2015 Hverdagsrehabilitering fylder meget i ældreplejen 3 ud af 4 sosu er i ældreplejen arbejder med hverdagsrehabilitering. Halvdelen af medlemmerne oplever, at borgere omfattet af hverdagsrehabilitering
Læs mereSygefravær og sygenærvær
3. september 2018 Sygefravær og sygenærvær 80 procent af FOAs medlemmer er inden for det seneste år taget på arbejde, selvom de var syge. Den primære grund er hensynet til kollegerne. I forlængelse af
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen
17. januar 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Hver sjette FOA-medlem har været udsat for seksuel chikane inden for det seneste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt sine medlemmer.
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereNOTAT om KORA analyse af ældreområdet
Dato: 31.08.2015 Sags nr.: Ref.: Pernille Bruun-Guassora / Effekt og faglig udvikling Aktiv hele livet NOTAT om KORA analyse af ældreområdet KORA analyse 2014 I august 2014 udgav Det nationale Institut
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereFrit valg i hjemmeplejen
Tine Rostgaard Frit valg i hjemmeplejen Arbejdsvilkår for medarbejdere i privat og offentlig hjemmepleje Frit valg i hjemmeplejen Arbejdsvilkår for medarbejdere i privat og offentlig hjemmepleje Publikationen
Læs mereArbejdsliv og privatliv
4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereForebyggelseskultur på arbejdspladser
27. juli 2016 Forebyggelseskultur på arbejdspladser 67 procent af FOAs medlemmer har mange tunge løft/forflytninger i deres arbejde, og halvdelen af medlemmerne har været begrænset i deres arbejde på grund
Læs mereFor en fjerdedel sker det dagligt, at de ikke har mulighed for at holde mindre pauser.
11. november 2014 Pauser FOA har i perioden fra d. 11. til d. 22. september 2014 gennemført en undersøgelse om især mindre pauser i arbejdstiden via FOAs elektroniske medlemspanel dagplejerne i panelet
Læs mereSeksuel chikane. 10. marts 2016
10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer
Læs mereNy organisering giver bedre service for borgerne
F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs merePeter Ejbye-Ernst og Marie Jakobsen. Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne
Peter Ejbye-Ernst og Marie Jakobsen Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne 2007-2013 Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne 2007-2013 kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereTilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2017
Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune Denne rapport viser resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen i Aarhus Kommune i. Undersøgelsen omfatter alle modtagere af praktisk
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereAlenearbejde blandt FOAs medlemmer. Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer Alle sektorer.
Alenearbejde blandt FOAs medlemmer Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer 2015. Alle sektorer. 6. november 2015 1 2 Indhold Resumé... 3 Læsevejledning... 3 Hovedkonklusioner...
Læs mereFOA præsenterer her 2. udgave af status på ældreområdet. Analysen samler de mest centrale tal på ældreområdet.
18. december 2017 Ældreområdet 2017 FOA præsenterer her 2. udgave af status på ældreområdet. Analysen samler de mest centrale tal på ældreområdet. Ny banebrydende undersøgelse om normeringer på plejecentre
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereTILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG
TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG HJEMMEPLEJE 2019 INDHOLD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. BAGGRUND OG METODE..... 3 OPSUMMERING OG SAMMENLIGNING AF RESULTATER.... 8 SAMLET TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN.......
Læs mereIndholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...
Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering
BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet
Læs mereMobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5
1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereFOA-medlemmernes brug af sociale medier
10. oktober 2017 FOA-medlemmernes brug af sociale medier Facebook, Messenger, Instagram og Snapchat er de sociale medier, hvor FOAs medlemmer er mest til stede, og de følger primært FOA og FOAs valgte/talspersoner
Læs mereErfaringer med opfølgende hjemmebesøg
Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereBilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019
Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Bornholms Regionskommune Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 10.620.000
Læs mereKonkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen?
Konkurrence og marked i den danske ældrepleje hvad har vi lært og hvor er vi på vej hen? Tine Rostgaard Professor MSO, Aalborg Universitet Debatmøde AAU Sydhavnen 4. december 2014, København Baggrund 2012:
Læs mereHalvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn
4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får
Læs mereTre ud af fire svarer, at deres kolleger i høj grad eller i meget høj grad er villige til at lytte til deres problemer med arbejdet.
11. august 2014 Kollegaskab FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes forhold til deres kolleger. Undersøgelsen blev udført via forbundets elektroniske medlemspanel. 2.228
Læs mereArbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)
16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mer-/overarbejde
FOA Kampagne og Analyse 2. marts 2012 Det siger FOAs medlemmer om mer-/overarbejde FOA har i perioden 31. januar til 8. februar gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om mer-/overarbejde
Læs mereForhold til kolleger og ledelse
16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.
Læs mereFlere borgere udskrives for tidligt fra sygehusene
13. maj 2019 Flere borgere udskrives for tidligt fra sygehusene Flere borgere udskrives for tidligt fra sygehusene i dag sammenlignet med for to år siden. Det svarer 7 ud af 10 FOA-medlemmer ansatte på
Læs mereAnsatte i regionerne
Ansatte i regionerne 2010-2013 1 Ansatte i regionerne 2010-2013 Dette notat gennemgår udviklingen i beskæftigelsen i de danske regioner i perioden 2010-2013 1. Beskæftigelsen stiger ca. 1 procent i perioden.
Læs mereKonflikter med brugere/pårørende og arbejdspres
8. oktober 2014 Konflikter med brugere/pårørende og arbejdspres FOA har i perioden den 9. til den 19. maj foretaget en undersøgelse blandt medlemmerne via forbundets elektroniske medlemspanel. 4.782 medlemmer
Læs mereÉn ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.
22. januar 2015 Alenearbejde FOA har i perioden fra d. 23. oktober til d. 2. november 2014 gennemført en undersøgelse om alenearbejde blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel.
Læs mereAsmus Leth Olsen. Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation
Asmus Leth Olsen Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation Publikationen Kommunestyre og kommunernes indbyrdes relation kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning Købmagergade
Læs mereHjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Læs mereFri og uafhængig Selvstændiges motivation
Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For
Læs mereArbejde i weekender og på helligdage
18. juni 2018 Arbejde i weekender og på helligdage 61 procent af FOAs medlemmer arbejder hver tredje weekend eller oftere. Blandt dem med weekendarbejde synes 7 ud af 10, at weekendarbejde går ud over
Læs mereLedelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 1 Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 2018 4 1.1 Fem overordnede ledelsesmodeller
Læs mere8: Social kapital. Februar 2014
8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres
Læs mereHjemmeplejen - Hovedrapport
Hjemmeplejen - Hovedrapport Indholdsfortegnelse Side Indledning 4 Baggrund 4 Mål 4 Metode 4 Sammenligning med andre kommuner 5 Svarprocenten 5 Målopfyldelse 5 Undersøgelsens resultater 6 Anvendelse af
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der
Læs mereNy teknologi og nye kompetencer
NOTAT 17-0150 - MAER - 27.04.2017 KONTAKT: Mads Eriksen - MAER@FTF.DK - TLF: 33 36 8820 Ny teknologi og nye kompetencer Ny teknologi giver muligheder, men kræver kompetencer Vi står midt i en udvikling,
Læs mereKonstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.
Uddybende vejledning til NFAs virksomhedsskema og psykisk arbejdsmiljø Konstruktion af skalaer og beregning af skalaværdier Når vi skal måle psykisk arbejdsmiljø ved hjælp af spørgeskemaer, har vi den
Læs mereUdsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål
Udsagn fra FOA s medlemmer om aktuelle velfærdspolitiske spørgsmål December 2005 Analysesektionen. Indholdsfortegnelse Baggrund og konklusioner s. 3 Spørgsmål om kompetenceudvikling og arbejdstilrettelæggelse
Læs mereIndflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007
Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereForventninger til forandringer i det offentlige
Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement
Læs mereSagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereVentet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet
Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering
Læs mereHenrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet
Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk
Læs mereForringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.
Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Samlet set har 85 procent af FOAs medlemmer oplevet, at der er sket forringelser på deres arbejdsplads inden for det seneste år. Forringelserne
Læs mere